Nye forskningsresultater: Hypertrofi og atrofi – så hurtigt går det

Indledning

Fig. 1. Ændringer i muskelfiberstørrelse for de hurtige muskelfibre (type 2, “hvide fibre”). * Signifikant forskellig fra “0” # Signifikant forskellig fra “90” og “93”

Resultater
Allerede efter 30 dage, svarende til 12 træningsgange så vi en signifikant hypertrofi af muskelfibrene, men det var samtidig tydeligt at denne hypertrofi var lokaliseret til de hurtige type 2 fibre, mens der ikke var noget målbar hypertrofi i de langsomme type 1 fibre. Væksten i type 2 fibrene fortsatte støt i træningsperioden og nåede en forøgelse på 25% efter de 3 måneders træning (figur 1). Vi så ikke nær den samme tilvækst for de langsomme muskel fibre (figur 2).

Meget interessant og det absolut mest tankevækkende nye i dette forsøg er at finde i detræningsforløbet som biopsimæssigt er usædvanligt stærkt dækket ind. Som det ses af figur 1 er der et meget kraftigt og hurtigt fald i de hurtige type 2 fibres størrelse i detræningsperioden, således at de allerede efter 10 dages detræning er signifikante mindre end de var i dagene efter træningsophør. Der sker yderligere et, dog mindre markant, fald hen mod dag 120, hvorefter det ser ud til at type 2 fibrene stabiliserer sig rent størrelsesmæssigt på et niveau der ikke er signifikant højere end pre-træningsstørrelsen, men dog ser ud til at være lidt over denne.

Fig. 2. Ændringer i muskelfiberstørrelse for de langsomme muskelfibre (type 1, “røde fibre”). Den høje måling ved dag 93 skyldes sandsynligvis måleusikkerhed. * Signifikant forskellig fra alle andre tidspunkter. # Signifikant forskellig fra “90” og “93”

For type 1 fibrene ser man at de reelt langsomt glider tilbage til udgangsværdien.

Som det ses af figur 2, har vi et målepunkt på dag 93 hvor der ser ud til at være en signifikant vækst i type 1 fibrene på 17% i forhold til præ-træningsværdien. Vi tror at dette punkt er behæftet med en vis usikkerhed, da tilvæksten her primært skyldes at der hos 3 personer ses meget store type 1 fibre i biopsierne på netop dette tidspunkt. Det er derfor mere sandsynligt at dag 90 biopsien afspejler den reelle tilvækst, som er på 6% og ikke-signifikant.

Konklusion
Vores data viser klart at hypertrofi er noget der sker næsten med det samme ved indledning af et styrketræningsforløb, dvs. processen igangsættes formodentlig umiddelbart, og er målbar efter ganske få træningsgange. Ydermere viser vores data, at den udførte styrketræning giver en høj grad af selektiv hypertrofi hos muskelfibrene, således at forstå, at de hurtige type 2 fibre er langt mere villige til vækst end type 1 fibrene. I den praktiske verden er det interessant idet man således kan øge det relative tværsnit at musklen der dækkes af type 2 fibre, hvilket giver musklen en mere “hurtig” kontraktionsprofil. Uanset de skift der kan ske mellem undergrupperne af de hurtige fibre (2x og 2a fibre – læs artikel her), så er den øgede styrke og det øgede tværsnitsareal der er dækket af type 2 fibre absolut et plus i forhold til hurtige eksplosive bevægelser.

Den observation at type 2 fibrene over en længere tidshorisont ser ud til at stabilisere sig på et niveau der synes at ligge en anelse over præ-træningsværdien kan også lede tankerne i retning af det fænomen folk der har trænet intensivt i perioder afbrudt af længere pauser godt kender, nemlig at man relativt hurtigt kommer tilbage til tidligere størrelser. Det kan næsten synes som om der gemmes en “parathed” i muskulaturen. Men her er vi ude på de for alvor spekulative nagler, og belysning at det fænomen kræver nogle meget langvarige forsøg.

En anden bemærkelsesværdig konklusion af de foreliggende data er, at man allerede 10 dage inde i detræningsfasen kan se en signifikant nedgang i fiberstørrelsen hos de hurtige type 2 fibre. Derefter aftager den rate hvormed fiberstørrelsen falder. Dette kan have praktiske implikationer, idet et relativt kort ophold (mindre end 14 dage) i styrketræningen, vil medføre et betydeligt tab i muskelvolumen, men også at en yderligere pause betyder yderligere tab af muskelvolumen, men ikke i nær så høj grad som det ses i de første uger.

Derfor kunne man sige at man skal tage sine pauser med omhu. Hvis man holder 14 dages træningsfri, er det sandsynligt, at man lige så godt kan tage 30-45 dage uden at dette forstærker atrofien voldsomt. Nu er der meget der tyder på at et enkelt træningspas med ganske lange intervaller (6-8 dage) sagtens kan hold fiberstørrelsen oppe i en længere periode (flere måneder), inden der igen skal sættes ind med en ny intensiv periode (data fra andre forsøg). Konsekvenser for bl.a. periodisering kan læseren sikkert selv drage, men vi lover at vende tilbage når der foreligger flere data fra forsøget.

Referencer
Videnskabelige artikler er under udarbejdelse

Andre deltagere i projektet
Lars Andersen, Lasse R. Christensen, Jørgen L. Madsen