muscleStyrketræning får muskler til hypertrofiere (vokse), mens detræning får dem til at atrofiere (skrumpe). Ovenstående er der intet nyt i. Hvad der måske er lidt mere interessant er at kende tidshorisonten for disse fluktuationer. Af Jesper Løvind Andersen, Seniorforsker, PhD, Center for Muskelforskning

Tværsnit af muskelfibre set gennem et mikroskopIndledning
Styrketræning får muskler til hypertrofiere (vokse), mens detræning får dem til at atrofiere (skrumpe). Ovenstående er der intet nyt i. Hvad der måske er lidt mere interessant er at kende tidshorisonten for disse fluktuationer. Tilsvarende interessant er det at vide noget om hvorvidt der er forskel i vækstmønsteret for hurtige og langsomme muskelfibre. Der er i tidens løb lavet en håndfuld gode træningsforsøg der belyser dette. Disse forsøg har som udgangspunkt haft “vækstfasen”, selve styrketræningsforløbet og tiden umiddelbart efter, som den væsentlige undersøgelsesperiode og når det er gået højt, en ekstra måling nogle uger eller måneder efter afslutningen af træningsforløbet. På Center for Muskelforskning har vi opstillet et træningsforsøg, der skulle give os et mere detaljeret overblik over især detræningsfasen.Forsøget
13 utrænede unge mænd udførte progressiv tung styrketræning for benmusklerne 3 gange om ugen i 3 måneder (se tidligere omtale her, red.). Der blev udtaget muskelbiopsier før træning (dag 0), efter 30 dages træning (dag 30), ved afslutningen af træning (dag 90), efter 3 dages detræning (dag 93), efter 10 dages detræning (dag 100), efter 30 dages detræning (dag 120), efter 60 dages detræning (dag 150) og efter 90 dages detræning (dag 180). Efterfølgende blev der lavet tværsnit af muskelbiopsierne, disse blev histokemisk farvet, således at de enkelte fibertyper kunne adskilles. Derefter blev tværsnitsarealet for de enkelte muskelfibre optalt. Fibertværsnittet er et udtryk for den enkelte muskelfibers tykkelse. Ved at sammenligne mange fibre fra de enkelt muskelbiopsier udtaget på forskellige tidspunkter i trænings- og detræningsforløbet, har man således mulighed for at udtale sig om hypertrofien og atrofien i fibrene, både som helhed men også for de enkelte fibertyper.

Fig. 1. Ændringer i muskelfiberstørrelse for de hurtige muskelfibre (type 2, “hvide fibre”).
* Signifikant forskellig fra “0”
# Signifikant forskellig fra “90” og “93”

Resultater
Allerede efter 30 dage, svarende til 12 træningsgange så vi en signifikant hypertrofi af muskelfibrene, men det var samtidig tydeligt at denne hypertrofi var lokaliseret til de hurtige type 2 fibre, mens der ikke var noget målbar hypertrofi i de langsomme type 1 fibre. Væksten i type 2 fibrene fortsatte støt i træningsperioden og nåede en forøgelse på 25% efter de 3 måneders træning (figur 1). Vi så ikke nær den samme tilvækst for de langsomme muskel fibre (figur 2).

Meget interessant og det absolut mest tankevækkende nye i dette forsøg er at finde i detræningsforløbet som biopsimæssigt er usædvanligt stærkt dækket ind. Som det ses af figur 1 er der et meget kraftigt og hurtigt fald i de hurtige type 2 fibres størrelse i detræningsperioden, således at de allerede efter 10 dages detræning er signifikante mindre end de var i dagene efter træningsophør. Der sker yderligere et, dog mindre markant, fald hen mod dag 120, hvorefter det ser ud til at type 2 fibrene stabiliserer sig rent størrelsesmæssigt på et niveau der ikke er signifikant højere end pre-træningsstørrelsen, men dog ser ud til at være lidt over denne.

Fig. 2. Ændringer i muskelfiberstørrelse for de langsomme muskelfibre (type 1, “røde fibre”). Den høje måling ved dag 93 skyldes sandsynligvis måleusikkerhed.
* Signifikant forskellig fra alle andre tidspunkter.
# Signifikant forskellig fra “90” og “93”

For type 1 fibrene ser man at de reelt langsomt glider tilbage til udgangsværdien.

Som det ses af figur 2, har vi et målepunkt på dag 93 hvor der ser ud til at være en signifikant vækst i type 1 fibrene på 17% i forhold til præ-træningsværdien. Vi tror at dette punkt er behæftet med en vis usikkerhed, da tilvæksten her primært skyldes at der hos 3 personer ses meget store type 1 fibre i biopsierne på netop dette tidspunkt. Det er derfor mere sandsynligt at dag 90 biopsien afspejler den reelle tilvækst, som er på 6% og ikke-signifikant.

Konklusion
Vores data viser klart at hypertrofi er noget der sker næsten med det samme ved indledning af et styrketræningsforløb, dvs. processen igangsættes formodentlig umiddelbart, og er målbar efter ganske få træningsgange. Ydermere viser vores data, at den udførte styrketræning giver en høj grad af selektiv hypertrofi hos muskelfibrene, således at forstå, at de hurtige type 2 fibre er langt mere villige til vækst end type 1 fibrene. I den praktiske verden er det interessant idet man således kan øge det relative tværsnit at musklen der dækkes af type 2 fibre, hvilket giver musklen en mere “hurtig” kontraktionsprofil. Uanset de skift der kan ske mellem undergrupperne af de hurtige fibre (2x og 2a fibre – læs artikel her), så er den øgede styrke og det øgede tværsnitsareal der er dækket af type 2 fibre absolut et plus i forhold til hurtige eksplosive bevægelser.

Den observation at type 2 fibrene over en længere tidshorisont ser ud til at stabilisere sig på et niveau der synes at ligge en anelse over præ-træningsværdien kan også lede tankerne i retning af det fænomen folk der har trænet intensivt i perioder afbrudt af længere pauser godt kender, nemlig at man relativt hurtigt kommer tilbage til tidligere størrelser. Det kan næsten synes som om der gemmes en “parathed” i muskulaturen. Men her er vi ude på de for alvor spekulative nagler, og belysning at det fænomen kræver nogle meget langvarige forsøg.

En anden bemærkelsesværdig konklusion af de foreliggende data er, at man allerede 10 dage inde i detræningsfasen kan se en signifikant nedgang i fiberstørrelsen hos de hurtige type 2 fibre. Derefter aftager den rate hvormed fiberstørrelsen falder. Dette kan have praktiske implikationer, idet et relativt kort ophold (mindre end 14 dage) i styrketræningen, vil medføre et betydeligt tab i muskelvolumen, men også at en yderligere pause betyder yderligere tab af muskelvolumen, men ikke i nær så høj grad som det ses i de første uger.

Derfor kunne man sige at man skal tage sine pauser med omhu. Hvis man holder 14 dages træningsfri, er det sandsynligt, at man lige så godt kan tage 30-45 dage uden at dette forstærker atrofien voldsomt. Nu er der meget der tyder på at et enkelt træningspas med ganske lange intervaller (6-8 dage) sagtens kan hold fiberstørrelsen oppe i en længere periode (flere måneder), inden der igen skal sættes ind med en ny intensiv periode (data fra andre forsøg). Konsekvenser for bl.a. periodisering kan læseren sikkert selv drage, men vi lover at vende tilbage når der foreligger flere data fra forsøget.

Referencer
Videnskabelige artikler er under udarbejdelse

Andre deltagere i projektet
Lars Andersen, Lasse R. Christensen, Jørgen L. Madsen

Similar Posts

5 Comments

  1. Dejligt med et forsøg der bekræfter den “gamle” viden indenfor vægtløftningssporten.

    I vores træningsmetodik er udgangspunktet at træning 1 gang pr. uge kan opretholde et givent niveau, og at det er nødvendigt at træne den øvelse der ønskes fremgang i, mindst 2 gange pr. uge.

    Derudover må der afholdes max. 4 ugers pause pr. år i træningen, af 1 uges varighed pr. gang, og helst aktiv pause, med anden aktivitet end vægtløftning, når man når eliteniveau.

    Hilsen
    Jan Severinsen

  2. Jeg syntes nu ikke den undersøgelse var så “dybdegående”, det er så også underligt man valgte at bruge utrænede personer, disse vil uden tvivl hurtigt vende tilbage til udgangspunktet efter så kort tids træning.

    Folk der har trænet i årevis, kan sagtens holde længere pauser, uden det betyder noget særligt. Det skulle da også være mærkeligt, hvis 20kg muskler bare “forsvinder”..

  3. Er der efterhånden udarbejdet kilder til denne undersøgelse? eller kender redaktionen til andre kilder der viser noget der minder om dette?

    Ligger redaktionen inde med kilder der viser at tunge styrketræningsø velser stimulerer til testosteron udskillelse?

    på forhånd tak

    super hjemmeside:-)

  4. Udmærket forsøg. Men et endnu mere relavant spørgsmål rent præstationsmæss igt, må vel være hvordan forsøgspersoner ne styrke (målt ved f.eks. 1, 3 eller 6 RM) opretholdes i detræningsperio den. Måske er atrofien stor de første 10 dage, men er styrkenedgangen osse signifikant faldende?

    Mvh
    Anders

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *