Måling af konditallet er ofte en væsentlig del af en sundhedsprofilering. Problemet med kondital er imidlertid, at vægten indgår som en del af beregningen. Det betyder i praksis, at stort set ingen overvægtige vil få tildelt et godt kondital, selv om de faktisk er i god form.Dels er det urimeligt overfor overvægtige som faktisk motionerer meget og dels er det et problem i forhold til at kunne give optimal rådgivning om livsstilsændringer.
Her gives en alternativ beregningsmetode og beregner, som løser problemet.
Kort fortalt, så er løsningen at man udregner konditallet med den vægt, personen ville have såfremt vedkommende var normalvægtig – her sat til den vægt, der giver et BMI på 23. Dette kondital kaldes derfor “Kondital ved index 23”. Nedenfor følger en længere teoretisk udredning af baggrunden, men først en beregner.
Vi anbefaler, at ALLE der beskæftiger sig med konditionstestning i relation til sundhed inddrager denne værdi i tilbagemeldingen til de testede.
Uddybende forklaring (mest for fysiologi-nørder!)
Det normale kondital beregnes ved at man dividerer den maksimale iltoptagelse med kropsvægten. Konditallet kommer derved til at sige noget om hvor stærk en “kredsløbsmotor” man har i forhold til hvor stor en krop der skal flyttes. Dette er rimeligt nok ved vurdering af præstationsevne, men det er et problem ved sundhedsprofilering, fordi at man ikke får et tal for konditionen, som er adskilt fra vægten.
I en rådgivningssituation vil man f.eks. kunne komme ud for en overvægtig der motionerer meget, men som spiser forkert. Hvis man kigger på det dårlige kondital og den høje vægt er det nærliggende at rådgive vedkommende til, at der både skal motioneres mere og spises sundere, men i virkeligheden ville den relevante vejledning være, at der udelukkende skulle fokuseres på sundere kost. Vi har derfor brug for målinger der objektivt vurderer kondition og vægt adskilt.
Konditallet som begreb opstod på et tidspunkt, hvor svær overvægt ikke var så et udbredt problem, som det er i dag. Når de fleste mennesker er normalvægtige giver det rimelig mening at normalisere den maksimale iltoptagelse med kropsvægten, således, at man kan sammenligne personer med forskellig størrelse. Specielt også hvis fokus er på præstationsevne i forhold til løb og lignende.
Konditallet har faktisk altid været “uretfærdigt” i forhold til tunge personer, således at det er sværere at opnå et højt kondital hvis man er tung – også selv om man er atlet. Det har derfor tidligere været foreslået, at man udregnede et kondital, hvor man dividerer med vægten opløftet til f.eks. 0,67 eller 0,71, således at vægten bliver en mindre betydningsfuld faktor. Dette løser dog ikke problemet med at vurdere kondition i forhold til sundhed, da vægten stadig er den faktor der normaliseres med.
En bedre løsning er at normalisere med fedtfri masse i stedet for total kropsvægt. Problemet er her, at det er behæftet med meget stor usikkerhed at fastslå en persons fedtprocent medmindre der anvendes dyrt måleapparatur (f.eks. DEXA-scanner).
Kondital ved index 23
En god og anvendelig løsning vil være at anvende højden i stedet for vægten når den maksimale iltoptagelse skal normaliseres til kropsstørrelsen. Hvis man følger de teoretiske principper for skalering, så skal den maksimale iltoptagelse divideres med højden i anden potens. Herved vil man komme frem til en form for aerobt index, men da dette index ikke umiddelbart vil give mening for almindelige mennesker vil en mere pædagogisk tilgang være at beregne dette index, så det svarer til det kondital man ville have, såfremt man var normalvægtig (BMI = 23).
Princippet i denne beregning er, at den maksimale iltoptagelse (målt med en test) divideres med den vægt man ville have, såfremt man havde et BMI på 23. Dette vægt-uafhængige kondital kan man slå op i de tabeller der bruges for det almindelige kondital og dermed få en vægt-uafhængig vurdering af konditionen i forhold til alder og køn.
På formel ser det således ud:
Kondital ved index 23 er kort sagt en beskrivelse af en persons relative kredsløbskapacitet i forhold til det potentiale som den medfødte kropsstørrelse giver. Kondital ved index 23 er derfor et hensigtsmæssigt værktøj til at beskrive ændringer i kondition uafhængigt af ændringer i vægt samt beskrive konditionsniveauet i en given population uafhængigt af fedmeforekomst. Samtidigt er det en værdi der er nem at forklare for almindelige mennesker: “Dette er det kondital du ville have, såfremt du var normalvægtig”.
Downloads:
 index23.zip |
[Download beregneren til off-line brug.] | 881 Kb |
Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 30. september 2008
Principperne for Kondital ved index 23 har faglig opbakning fra professor Bengt Saltin fra Center for Muskelforskning på Rigshospitalet.
Interessant udregning, som kan bruges i sociologiske sammenhæng!
Men jeg tænker lidt, at det ville være nemmere at tage udgangspunkt i VO2max?
Jeg forestiller mig Hr. Jensen, som får at vide, at hans kondital ville være god, hvis hans BMI lå på 23. Jah, og hans BMI ville være lavere, hvis han var højere, men hvad kan han bruge det til? Man ændrer jo en faktor, som ikke ændrer ved, at en tung person i god form (ud fra høj VO2max) stadig vil have problemer med at flytte sin krop i vægtbærende discipliner?
Jeg synes, det er en interessant artikel, og jeg har også selv på et tidligere tidspunkt regnet ud hvordan mit kondital er i forhold til normalvægtige (har en maksimal iltoptagelse på 4300 ml og et bmi på 27), og det bliver så til 73. Det er motiverende at få at vide, at man faktisk er i god form, og det i sig selv gør at ideen med at sætte 23 som standard-bmi ikke er helt tosset.
B Lia -> Man kan ikke bare tage udgangspunkt i VO2max, fordi dette tal slet ikke er normaliseret til størrelse. En person med en sund kondition og en højde på 155 cm kan have et lavere VO2max end en utrænet person på 195 cm.
Hele pointen med artikeln er at få et redskab til at vurdere kondition i forhold til sundhed – og netop ikke i forhold til præstation, som det almindelige kondital retter sig imod.
Som udgangspunkt synes jeg ikke det giver mening at udregne kondital med højden som faktor (hvis man havde normal BMI). Men som ren motivationsfakt or, jo. I forsøget på at motivere overvægtige til at opleve de små succeser under deres livsstilsændrin g er det et godt og konkret måleregnskab. Men i praksis kan det jo ikke bruges, helt enig. For hvad hjælper det at have en god iltoptagelse hvis man slæber rundt på en masse dødvægt? Man vil stadig være dårlig til at flytte rundt på sin krop.
Såi den sammenhæng er vægt og BMI et bedre mål som måleredskab for den overvægtige i forhold til at måle de små succeer 🙂
Kris H -> Du misser fuldstændig pointen her (hvilket skyldes at jeg ikke har forklaret mig godt nok 🙂 ) . Kondital ved index 23 har intet med præstation at gøre! Det er udelukkende et mål til at vurdere sundhedstilstan d med. Det er forbundet med stor helbredsrisiko at være i dårlig form – og det er farligere at være i dårlig form and at være overvægtig. At være begge dele samtidig indebærer selvfølgelig den største risiko.
Derfor måler sundhedsprofess ionelle ofte BMI, fedtprocent og kondital for at kunne fokusere rådgivningen der hvor sundhedsgevinst en vil være størst. Problemet er bare at konditallet ikke er særligt anvendeligt til dette formål, men det er kondital ved index 23.
M. Zacho – Du har selvfølgelig helt ret mht. VO2max.
Mht. index 23 så kan jeg se idéen nu; Man kan pludselig “bevise”, at en overvægtig kan være i god form. Altså heller tyk og aktiv end tynd og doven. Skulle lige have fokus over på sundhed og ikke præstation, som du skrev.
Hej Morten! Synes det er meget relevandt at tage vægten i betragning på en lidt mere rimelig måde på folk med varierende kropstyper! De overvægtige som du henviser til er dem med ekstra fedt! Hvad gælder for dem med ekstra muskler? Bruger jeg formlen så stiger mit kondital fra 65 til 75 da jeg også er “overvægtig” men her er det bare ikke fedtvæv der er årsagen men snarere det faktum at jeg er ret tung af bygning og er jævnt hypertroferet (ca 76-78kg fedtfri vægt og 179cm høj)
Det at du har en stor muskelmasse gør normalt ikke, at du er disiponeret for en høj iltoptagelse. Hvis man gennem vægttræning opnår en kropsvægt på 120 kg, så vil man ikke forvente en højere VO2max end hvis man i stedet havde trænet håndbold og vejede 80 kg. Normalt er det hjertets pumpekapacitet, der er den begrænsende faktor – go ikke muskelmassen.
Derimod kan man godt sige at det at du som udgangspunkt har en stor kropsbygning (brede skuldre, dyb brystkasse) disponerer dig mere for en høj iltoptagelse end højden alene tilsiger. Man kan derfor sige, at Kondital ved index 23 er for “flink” ved personer med denne kropsbygning.
Interessant udregning!!! Logisk, men havde ikke lige tænkt tanken.
Men jo altså kun relevant, når den bruges til personer med BMI >23 og i disse tilfælde kun brugbar til at revurdere individets kondition og sundhedstilstan d og ikke brugbar, hvis man sammenligner disse parametre mellem to forskellige individer? (sådan er det jo selvfølgelig altid med indirekte konditests)fx med kondital på hhv. 20 og 23…?
Forresten må formlen da nærmere hedde:
VO2max*1000/(23*højde*højde)
hvis altså enhederne er:
(l/min*1000/(index23*meter*meter))?
Tak for godt input 🙂
Konditallet kan du jo også sige at er et udtryk for “hvor god man er til at bevæge sig” og en person på 150kg er altså ikke god til det, mmåske dyrker de motion, men nej det er de altså stadig ikke.
Det giver heller ikke mening at bruge konditallet som en sundhedsindikat or, det ville såkaldt metabolsk fitness være langt bedre, blandt andet fordi det ikke tager udgangspunkt i kropsvægt!
effekten på ens metabolske fitness er også enorm hvis man rør sig – dvs. direkte aflæsning på de “fede” som dyrker motion, men spiser forkert!.
Helle -> For overskuelighede ns skyld præciserede jeg ikke enhederne i formlen, men det er rigtigt at der skal bruges ml/min og meter for at pengene passer.
Faktisk finder jeg at beregningen også er relevant ved BMI under 23. Tag f.eks. en anorexi-patient med et BMI på 15. Hun vil med stor sandsynlighed have et meget højt kondital, uden at hun nødvendigvis har en god kredsløbsfunktion.
Zalam -> Rigtigt nok, men problemet med metabolisk fitness er, at der ikke findes en test til at måle det.
#morten-Z
Nej det er ganske rigtigt det ikke lige er muligt at måle metabolsk fitness hjemme i stuen, eller i centeret, men det er trods alt muligt.
Desuden ville pigen med anorexi heller ikke få et højt kondital, fordi hun jo – grunden anorexi er utrolig svækket og musklerne og selve systemet overhovedet ikke er “gearet” til at udføre fysisk arbejde.
Konditallet, som det er fungere aldeles udmærket og på mange måder er det logisk vægten spiller så meget ind fordi det skal jo være sammenligneligt .
En person på 100kg med 10% i fedt vil uden tvivl kunne træde flere watt osv. end en person på 70kg med fedt procent 10. Derfor spiller vægten ind for at sammenligne de to’s mobilitet!
Zalam -> Metabolisk fitness er en samlebetegnelse for en lang række parametre det bliver påvirket ved fysisk aktivitet. Der findes ikke en entydig definition på begrebet og der findes ikke en enhed der kan bruges til kvantificere begrebet med. Du kan lave en stribe af målinger, herunder blod- og muskelprøver i hvile og under arbejde, og ud fra dette sige om en person har en god eller dårlig metabolisk fitness. Det har derfor ikke nogen praktisk relevans at foreslå måling af metabolisk fitness.
Dine bemærkninger om konditallet forstår jeg ikke. Jeg har jo netop 5 gange fremhævet, at det almindelige kondital beskriver evnen til at flytte sin egen krop, hvorimod kondital ved index 23 handler om at beskrive kondition i en ren sundhedskonteks t.
Jeg ror dagligt på C2 romaskine, og er blevet testet til VOmax 5,5 l/min, svarende til et kondital på 55, her forhøjet til 71. Min BMI er lidt over 30 og jeg er 62 år. Altså overvægtig; men i temmelig god form. Mine præstationer fra 2000 m til halvmarathon ligger i top 10 i den verdensranglist e som kan findes på C2.com.
Det kan altså sagtens give mening at have en anden type måling end det vægtafhængige kondital, især selvfølgelig i ikke vægtbærende idrætter.
I artiklen skriver Morten Zacho:
“Dette vægt-uafhængige kondital kan man slå op i de tabeller der bruges for det almindelige kondital og dermed få en vægt-uafhængig vurdering af konditionen i forhold til alder og køn.”
Hvilke er de tabeller? Er de tilgængelige på nettet? Eller betyder det, at alle de tabeller, man normalt ser er ved index23?
Hej Morten!
Vill bara upplysa dig om att din teori har en svaghet. Det är att VO2max samvarierar med BMI så att en person med högt BMI men ändå tränar får ett högre VO2max än en tränad person med lågt BMI. Detta innebär att man inte kan beräkna konditionstal utifrån att bara ändra på BMI för då ändras också relationen mellan BMI 6 VO2max i verkligheten. Man måste alltså känna till denna relation för att göra en korrekt beräkning av det nya konditionstalet vid ett fingerat BMI. I praktiken innebär detta att man blir kraftigt överskattad i sin kondition vid ett lägre BMI än det man i verkligheten har. Lycka till med dina beräkningar
Peter Foxdal
Dr.med.sc/Fysiologi
Falun
Sverige
Peter Foxdal -> Tak for din kommentar. Jeg kan godt følge dig. Problemet opstår specielt for personer der har et højt BMI på grund af en naturlig kraftig kropsbygning uden at de egentlig er fede. Altså de samme personer der normalt vil blive urimeligt vurderet ved en BMI-måling. For sådanne personer er det urimeligt at skalere dem ned til BMI 23, hvis de med en naturlig sund fedtprocent reelt ville ligge på BMI 26.
For andre personer, hvor deres høje BMI udelukkende skyldes en høj fedtprocent fungerer princippet med kondital ved index 23 derimod helt efter hensigten. For denne population vil det ikke give mening at indbygge en yderligere korrektion i beregningen for samvariationen mellem BMI og VO2max.
Så længe vi bruger de nemme mål som højde og vægt til at beskrive en persons karakteristika med, så vil vi altid få individer der bliver vurederet forkert.
Jeg kunne have valgt at skalere ned til f.eks. BMI 25, men BMI 23 er stadig tæt på at være det gennemsnitlige BMI og ligeledes tæt på det gennemsnitlige BMI for de populationer der ligger til grund for referenceværdie rne for kondital
I forhold til formidling, så kan den enkelte rådgiver alternativt vælge kun at skalere ned til det BMI, som menes at være den realistisk normalvægt for den enkelte person.
Passer mig fint 😉 Iflg. normal konditals tabel ligger jeg på et kondital lige omkring de 40, med denne beregning på 59.
Ang. enheder:
For at slå det helt fast, så er enheden ikke ml O2 pr min og meter, som Morten Z svarede Helle. Men ml O2 pr min og m^2. Når dette nu er sagt er det vel egentlig en god idé, at se på den maksimale iltoptagelse (VO2max) i forhold til højden, da man rent fysiologisk har en større lungekapacitet og større muskelmasse med højden. Hvorvidt man så skal regne VO2max i forhold til højden eller højden^2 er nok en anden diskussion.
Men nu tager udgangspunkt i M. Zacho’s idé, så kunne vi forsimple udregningerne lidt, så de ikke både involverer beregning af BMI og kondital og justering. Dette gøres lettest ved at fjerne den faktor, der ingenting betyder – nemlig vægten. Hvis man laver en konditest, hvor VO2max indgår (fx wattmaxtest eller Åstrands 2-punktstest på cykelergometer( =kondicykel)), så kan man blot dividere VO2max med højden^2 (m^2). Man får nu et tal der kommer til at svinge omkring 1 liter O2 pr m^2 pr min. Dette tal er i forhold til Zacho’s index-23-kondit al egentligt 23 gange så stort, hvis man stadig måler i milliliter O2 pr m^2 pr min. Tal der er så store (de vil ligge omkring 1000) er ikke altid nemme at forholde sig til. Desuden vil det regneteknisk være nemmere at udregne, da man kan dividere VO2max direkte med kvadratet af højden – uden først at skulle gange med 1000 ml/l. Man kan derfor lave en ny korigeret konditalstabel, hvor alle tallene er ganget med 23/1000 (hvor 23 er det BMI, man ønsker at justere i forhold til).
Hvis man laver en konditest der med det samme angiver et kondital (fx Coopertest eller bibtesten), løser denne metode ikke det tidligere problem, da vægten er lagt ind i estimatet. Man kan dog tage cooper-kondital le og gange det med dit BMI/1000 (fx ved BMI på 30 og et cooper-kondital på 21: 21*(30/1000)=0, 63 LO2 pr m2 pr min), så er du klar til at putte dit korigerede kondital ind i tabellen.
Nu har jeg fulgt lidt med i debatten- selv om den er nogle år gammel. Jeg kunne godt tænke mig, Morten, at du skrev lidt om hvad sundhedstilstan d (ved index 23) er i hht til det du skriver tidlighere:
Kondital ved index 23 har intet med præstation at gøre! Det er udelukkende et mål til at vurdere sundhedstilstan d med. Det er forbundet med stor helbredsrisiko at være i dårlig form – og det er farligere at være i dårlig form and at være overvægtig. At være begge dele samtidig indebærer selvfølgelig den største risiko.
JEG ER 49 ÅR KVINDE PÅ166 HØJDE OG MIN KONDITAL ER PÅ 30-35 .OG DER LIGGER I MIDEN SÅ MIT KROP NEMLIG LIGSOM PÆREFORM OG JEG SKAL OPMÆRKSOM PÅ AT LAVER MERE MOTIOM.
JEG ER 49 ÅR KVINDE PÅ166 HØJDE OG MIN KONDITAL ER PÅ 30-35 . OG DER LIGGER I MIDEN SÅ MIT KROP NEMLIG LIGSOM PÆREFORM OG JEG SKAL OPMÆRKSOM PÅ AT LAVER MERE MOTIOM.
Hej.
Mand med bmi på 32 og 61 årgammel har et kondital på 31.
Ifølge tabeller på Motion Online er mit kondital meget højt (mørkegrøn).
Når jeg ser på Sundhedssporets tabeller har jeg en lav kondition(rød scala)
Begge udregninger er korrigeret for alder og BMI. Hvad skal jeg regne med – har jeg en god eller dårlig kondition?
mvh Morten