Du kan både lave rygtræning i motionscenteret og derhjemme. Det er ikke noget, der tager lang tid, men siges at være effektivt til at forebygge eller mindske smerter. Men passer det?

Lige meget om du har et stillesiddende job eller et hårdt fysisk arbejde, kan du risikere at få problemer med ryggen. Det kan være smerter i lænden eller hold i ryggen. Det er rigtig ubehageligt og kan gøre det svært for dig at leve dit liv på den måde, som du gerne vil. For eksempel kan det være begrænsende i forhold til, hvor meget motion du kan dyrke.

Hvis du regelmæssigt laver rygtræning, kan du være med til at forebygge, at du får smerter. Hvis du allerede har smerter, kan daglig rygtræning være med til at gøre, at du får færre smerter. Med tiden kan du være så heldig, at du kan træne dine smerter helt væk.

Så ofte skal du lave rygtræning

Hvis du ikke har problemer med din ryg, men bare ønsker at styrke den og forebygge smerter, er det en god ide, at du træner din ryg to til tre gange om ugen. Det kan du gøre derhjemme eller nede i motionscentret. Det er ikke noget, der kræver så meget af dig. Men det er en træning, der er rigtig god og vigtig at gøre.

Hvis du allerede har problemer med ryggen, er det vigtigt, at du regelmæssigt laver rygtræning. Du kan ofte have brug for at lave det hver dag for at være sikker på, at du ikke bliver generet af smerter. Det er en god ide, at du taler med din læge eller fysioterapeut om, hvad der vil være den bedste form for rygtræning til dig.

Nem rygtræning derhjemme

Du behøver ikke at tage i motionscenteret eller tilmelde dig specielle hold for at kunne lave rygtræning. Du kan sagtens lave øvelserne derhjemme. Det er en rigtig god mulighed for dig for at få trænet hver dag eller et par gange om ugen alt efter, hvad du har brug for.

Hvis du vil træne hele ryggen, kan du lægge dig på maven og løfte venstre arm og højre ben samtidig. Skift derefter over til at løfte højre arm og venstre ben. Forsæt med at skifte til du har løftet 15 gange. Hold derefter en kort pause og løft 15 gange igen.

Når du skal træne de øverste rygmuskler, skal du også ligge på maven, hvor du løfter overkroppen, men lader benene blive i gulvet. Når du skal træne de nederste mavemuskler, løfter du benene, men ikke overkroppen, mens du ligger på maven.

Nem rygtræning i motionscentret

Hvis du træner i motionscenter, har du også god mulighed for at træne dine rygmuskler på maskinerne der. Det er en god ide at gøre det som en fast del af dine rutiner nede i centeret.

Det er vigtigt, at du har en stærk ryg både, når du går op i vægtløftning, og når du træner for at få en flot og slank mave. Det er nemlig bestemt ikke nok, at du kun træner dine mavemuskler. Din rygs holdning er også vigtig for, at du kommer til at se slank ud. Når du vægtløfter, har du brug for musklerne i ryggen til at kunne løfte vægtene.

Så husk at træne ryggen. Det holder smerter og problemer fra døren og giver dig en god og rank kropsholdning.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *