MountainbikeAt køre mountainbike er en af de bedste motionsformer du kan kaste dig over. Det er sjovt, pulsen kommer op og samtidigt er det muskeltræning for det meste af kroppen. Og så næsten lige meget hvor du bor i Danmark, så kan du hurtigt komme til et sted, hvor det er sjovt at køre.

Hvis ikke man har en mountainbike i forvejen, så er er det første spørgsmål hvor meget sådan en skal koste. Cyklen bliver udsat for hårde belastninger i skoven og hvis du køber for billigt, så risikerer du at få problemer. Helt generelt, så er 5.000 kr. den nedre grænse for hvad en cykel til træningsbrug må koste. Med udgangspunkt i et konkret køb fra nettet gennemgår vi her de mest basale ting man skal være opmærksom på.

Cyklen i dette eksempel er en Serious Provo Trail fra Bikester.dk. Listeprisen er 7.500 kr., men fundet på udsalg til 5.100 kr. Og det er netop en af de vigtige pointer. På nettet i dag kan du altid finde et godt tilbud. Medmindre du vil have en helt bestemt model, så kan du godt tillade dig at lede efter besparelser på 20-30 %. Specielt hvis du venter med at købe cykel til sidst på sommeren, hvor forhandlerne skal have tømt deres lagre er mulighederne for en besparelse gode.

Mountainbike

På denne cykel er de fleste dele fra Shimanos Deore serie og det er et godt niveau at sigte efter. Det er solidt og fungerer præcist. En af de vigtigste dele på en mountainbike er bagskifteren, som her er fra den lidt bedre serie Deore XT. Bagskifteren er vigtig fordi på mountainbike har du ofte kun brøkdele af et sekund til at ramme det rigtige gear når terrænet pludselig ændrer sig.

Bagskifter

Hvis du vil bruge din cykel til kørsel i skoven skal du vælge “Deore” eller bedre til geardele. Specielt er det som sagt vigtigt at bagskifteren er god.

Geargrupper fra Shimano i rækkefølge fra billigst til dyrest.

  • Tourney
  • Altus
  • Acera
  • Alivio
  • Deore
  • SLX
  • XT
  • XTR

I dag er hydrauliske skivebremser nærmest blevet standard og det bør man gå efter.

I denne billige ende af cykler bør man for alt i verden ikke vælge “full suspension” (støddæmper både for og bag), da det vil være ensbetydende med dårlige komponenter og en ustabil cykel. Støddæmper foran er det normale, men det kan være svært at se forskel på god og dårlig kvalitet. På denne cykel er der en Suntour XCR dæmper, hvilket er ok, men bestemt heller ikke en af de bedste dæmpere.

Størrelsen på cyklen er vigtig og man bør ikke lade sig friste af et godt tilbud på en cykel som ikke er den rigtige størrelse. De fleste forhandlere på nettet har gode størrelsesguides. Det bedste er selvfølgelig, hvis man kan komme til at prøve cyklen.

Hvis du vil have flere gode råd til køb af mountainbike, så læs vores guide her: Guide til køb af mountainbike

Testcykel:  Serious Provo Trail 27,5″
Leveret af: Bikester.dk

Skrevet: 5. november 2015

Similar Posts

One Comment

  1. Har selv købt den omtalte cykel og er også rigtig tilfreds. God kvalitet til penenge må jeg sige!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *