Julen er lige om hjørnet, og det er ved at være på tide at købe gaver til venner og familie. Selvfølgelig skal man købe julegaver til alle, men måske du føler dig ekstra kreativ i år og har besluttet dig for også at lave en pakkekalender, men føler dig lidt på bar bund. Her er derfor den perfekte guide til at lave en pakkekalender til en sportselskende pige – om det så er din søster, kæreste, datter eller veninde.

De perfekte gaver

Det er helt normalt ikke at have uanede mængder af kreativitet og gaveideer. Tænk derfor rigtig meget over, hvilken slags person modtageren er. Det gør det en hel del nemmere at finde på gaver og indsnævrer emnet lidt.

Nu hvor du ved, at det er en pige, der elsker sport, er det jo oplagt at bruge det som grundlag.

Det afhænger jo selvfølgelig af hvilken slags sport, hun dyrker. Løber hun meget, vil løbehandsker for eksempel være perfekt til de kolde vintermåneder. I dette tilfælde vil et løbearmbånd også være ideelt, så hun kan lytte til musik på hendes ture.

Der er rigtig mange ideer og muligheder, så det gælder bare om at researche lidt for at støde på en masse. Et ekstra tip er at kende persons tøj- og skostørrelser i forvejen, hvis nu du skulle falde over et godt tilbud.

Du kan selvfølgelig også vælge at gå lidt væk fra sportstemaet, hvis du føler, at hun vil modtage meget af det til jul. I stedet kan du købe noget, som vil forkæle hende ekstra meget som for eksempel en ansigtsmaske eller god deodorant. Men generelt gælder det dog, at det meste sportsrelaterede udstyr kan bruges som gave. Og hvis det skulle gå helt galt, så husk på det er tanken, der tæller!

Organisering af gaverne

Når du skal give hende gaverne, kan det gøres på flere måder. Du kan vælge, at det skal være som adventsgaver – altså bare hver søndag i december op til jul, så kan gaverne også ofte være lidt dyre og større, end hvis du vælger at give en gave hver dag. Det kræver lidt mere kreativitet at komme op med 24 gaver, men så kan gaverne naturligvis også være lidt mindre.

Pakkekalendergaver til børn gives ofte om morgenen. Men man kan også vælge at give dem om eftermiddagen eller aftenen, så modtageren har noget at glæde sig til hele dagen.

Ekstra julegave tip

Måske du også føler dig lidt lost i forhold til julegaver til hende. Her kan mange af de samme tips bruges, men hvis man gerne vil ud og spendere lidt ekstra penge, er der også mange gode muligheder. Noget, som langt de fleste sportsudøvere vil blive glad for, er for eksempel en god massage eller et wellness ophold. Der er intet som dét, der får en til at slappe helt af, og så er det jo bare fantastisk at få en dybdegående massage, som virkelig løsner musklerne.

 

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *