Dette er måske ikke det mest seriøse forskningsprojekt vi har præsenteret, men det vil nok alligevel interessere en del…

 

(Vi beklager, at vi ikke kan bringe billeder fra artiklen ;-)15 veltrænede mandlige atleter deltog i dette eksperiment. Hver forsøgsperson mødte op på to forskellige forsøgsdage, hvor de på den ene af dagene havde dyrket sex om morgenen.På testdagene gennemførte forsøgspersonerne en koncentrationstest (matematik) samt en maksimal cykeltest både 2 timer og 10 timer efter samlejetidspunktet.

Resultaterne viste, at der ikke var nogen forskel på maksimal arbejdsevne, koncentrationsevne eller testosteronniveauer på de to dage, hverken ved 2 timer eller 10 timer efter samlejet. Det viste sig dog, at pulsen havde noget sværere ved at falde til det normale efter den cykeltest, der blev udført 2 timer efter samlejet.

Konklusion: Sex kan have en lettere negativ effekt på restitutionsevnen, hvis man kaster sig ud i en idrætskonkurrence kun to timer efter et samleje. Hvis man sørger for en pause på 10 timer bør man dog være på den sikre side.

Redaktionens kommentar: Tidligere hed det sig i flere idrætsgrene, at de mandlige atleter ikke måtte sove med deres koner/kærester i flere dage eller uger før en vigtig konkurrence. Rent fysiologisk er der tilsyneladende ikke hold i dette princip, men det er selvfølgelig muligt, at ting som træningsmotivation og aggression kan påvirkes. Vi kan kun anbefale, at man prøver sig frem.

Reference:
Effect of sexual activity on cycle ergometer stress test parameters, on plasmatic testosterone levels and on concentration capacity. A study in high-level male athletes performed in the laboratory.
Sztajzel J, Periat M, Marti V, Krall P, Rutishauser W
J Sports Med Phys Fitness 2000 Sep;40(3):233-9

Similar Posts

One Comment

  1. Ahaa, its fastidious dialogue on the topic of this paragraph
    here at this web site, I have read all that, so at this
    time me also commenting at this place.

    My web blog … Beautiful Porno: http://sexypad.net/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *