Et led er en forbindelse mellem to eller flere (som regel kun to) knogler, uanset om der kan foregå bevægelse eller ej. I forbindelse med idræt er vi dog stort set kun interesseret i de led, hvori der kan foregå større eller mindre bevægelser.

Led inddeles i ægte led og uægte led, der hver især kan underopdeles.

Uægte led: ledbånd, symfyser
Ægte led: hængselled, drejeled, saddelled, ægled, kugleled, glideled

ÆGTE LED
Når et led har ledhule, er det et ægte led.

Et ægte led består af to ledflader, som oftest formet som et ledhoved og en ledskål. Ledfladerne er beklædt med ledbrusk som er glat og elastisk, således at de to flader kan glide mod hinanden med mindst mulig gnidningsmodstand. Ledbruskens tykkelse varierer i de forskellige led, men kan være op til 7 mm. Den indeholder ikke blodkar, men næringstilførsel opretholdes bl.a. gennem ledvæsken. Aktivitet i leddene forøger bruskens vædskeindhold og dermed dens tykkelse. Dette giver bedre "pasform" mellem de to ledflader og dermed bedre stabilitet. I yderkanten af ledfladen er ledbrusken tyndere end ind mod midten, hvorfor det også af den grund er uhensigtsmæssigt at belaste leddet i yderstilling i længere tid. Alderen medfører en nedsættelse af bruskens elasticitet. Motion og dermed tilførsel af næringsstoffer vil forsinke degenerationsprocessen.

Ethvert led er omgivet af en ledkapsel af bindevæv, hvis inderste del kaldes synovialhinden. Denne hinde har den evne, at den udskiller væske, som fylder den lukkede ledhule ud og holder de to ledflader adskilt fra hinanden, og yderligere er med til at nedsætte gnidningsmodstanden og dermed slitagen. Udover ledkapslen er leddet som oftest forstærket af sener og bånd, og på hver side af leddet er anbragt muskler, som udover at kunne bevæge leddet også er med til at beskytte det, idet de på samme måde som sener og ledbånd kan stabilisere leddet.

I ægte led kan der foregå store bevægelsesudslag. Størrelse og retning af bevægelsesudslaget afhænger af formen på de knogler, der danner leddet, stramheden af ledkapsel og ledbånd, samt smidigheden (længden) af musklerne omkring leddet. Den vigtigste faktor er knoglernes form. Det har ført til, at man har sammenlignet kroppens led med tekniske led og opstillet 6 modeller for ægte led. Det giver et noget forenklet billede af kroppens led, men er udmærket til at give den forståelse af led, der er nødvendig i forbindelse med idræt.

UÆGTE LED
Uægte led er led uden ledhule. I uægte led kan der kun forekomme små bevægelsesudslag. De uægte led kan noget forenklet opdeles i ledbånd og symfyser.

Ledbånd
Ledbånd kender vi f.eks fra underbenet og foden, hvor tilstødende knogler holdes sammen af ledbånd.

Symfyser
En symfyse er et uægte led, hvor der udover ledbåndsfibre er indskudt en blød kerne. Fibrene gør, at leddets knogler ikke kan trækkes væk fra hinanden, fuldstændigt som ved et ledbånd. Den bløde kerne gør, at leddets knogler heller ikke kan presses sammen, og dette er specielt for symfyser. Hvis knoglerne presses sammen, vil den bløde kerne blive trykket fladere og derved udvide sig mod siderne. Det forhindres imidlertid af ledbåndsfibrene, der ligger hele vejen rundt om kernen, der således kommer til at virke som en stødpude mellem knoglerne. En symfyse er altså både trækstærk (som alle andre typer led) og trykstærk. Det har vi brug for i rygsøjlen, der skal kunne bære stor vægt uden at hvirvlerne støder mod hinanden, så de er alle adskilt af symfyser. Leddet mellem de to skamben er også en symfyse.

Kommentarer (17)

20. februar 2012

anonym::: skrev:

nogle billeder :D

07. september 2011

bodilvilhavep*k skrev:

gode billeder til min raport :D tak for det

29. august 2011

o skrev:

LWEFRHEDFLG

15. marts 2011

Christine - 7. klasse skrev:

Jeg kommer til at skulle gentage det meste af det allerede sagte, men jeg synes at dette er en super god artikel. Jeg sidder og laver biologi-rapport og har fundet rigtig mange gode svar i denne artikel. Som tidligere sagt er jeres/dine billeder bare helt geniale og rigtig oplysende. Tusind tak Mvh. Christine (7. klasse)

01. november 2010

gurlig-rosa skrev:

super god artikel der kunne nu godt stå en lille smule mere:)

12. oktober 2010

nyvej skrev:

uægte led har ingen ledhule men støttevæv ægteled har en ledhule med ledvæske (synovia) bruskbeklædte ledflader evt. ledlæber eller ledskiver ledkapsel synovialismembran (indre)en fibrøs kapsel (ydrer)

21. januar 2010

jørn gommesen skrev:

Jeres illustrationer til de forskellige ledtyper er nærmest geniale.

08. januar 2010

Skole-elev skrev:

Sider og skal lave opgave men den er ikke alders svarne når man kun går i 6 snat 7 klasse. Det er formuleret meget kompiliceret så der er mange ord/sætninger man ikke kan forstå. Både mig og nogle venner syndes at hjemmesidens udtrykning er ikke for alle og en hver. Jeg håber at i tager min kommentar til jer og prøver at forklare bedre. MVH. Skole-Elev

08. januar 2010

anonym :D skrev:

HEJSA... jeg syntes at det er en vildt fed artikel...der står alt hvad jeg skal bruge så mange tak :D

14. september 2009

Brix skrev:

Under ægte led står der, at et ægte led består af to ledflader. Dette gælder dog ikke altid, da man også kan have sammesatte ægte led, hvor der er tre eller flere knogler der indgår i leddets dannelse. Som eksempel på dette er albueleddet hvor ulna, radius og humerus mødes...

07. januar 2009

Hende med lektierne skrev:

Det er en fin hjemmeside. Jeg sidder her og laver biologi opgave og denne hjemmeside er perfekt til dette!:D - Tak!

30. november 2008

louis skrev:

GOD ARTIKEL, MEN I MANGLER NOGET OM LEDDENE I FORHOLD TIL ANDRE HJEMMESIDE JEG HAR VÆRET INDE PÅ

30. november 2008

louis skrev:

uhnngtrurhghrui

12. september 2008

michelle skrev:

jeg er ikke helt enig i det i skriver om . faktisk er led bånden et bånd som folk bruger som armbånd.

27. maj 2007

Line skrev:

Det kunne være godt hvis der stod en samlet oversigt over bevægelsesmulighederne i hver af ledtyperne..

05. marts 2007

iben . skrev:

virkelig god formulering jeg sidder her og skal skrive en opg. om led, også er den her artikel jo perfekt!

11. august 2006

Karen Holmebo Hannson skrev:

... en virkelig god artikel