SKULDERBLADET.

Skulderbladets bevægelser er som før nævnt en vigtig del af hele skulderens bevægelser. Kontakten mellem skulderbladet og bagsiden af brystkassen kan betragtes som et stort glideled.

Bevægelser:

Løftning ("trække skuldrene op til ørene"): Kappemusklen (øverste del), Rhombemusklen
Sænkning (trække dem ned igen): Kappemusklen (nederste del)
Udadføring (væk fra rygsøjlen): Den savtakkede brystmuskel
Indadføring (ind mod rygsøjlen): Kappemusklen (midterste del), Rhombemusklen
Udadrotation (skulderleddet kommer til at pege mere opad, den nederste spids af skulderbladet kommer til at pege mere udad): Den savtakkede brystmuskel og kappemusklen.
Indadrotation: bl.a af Rhombemusklen.

Skulderens utroligt store bevægelsesfrihed skabes gennem flere forskellige led, som man tilsammen kalder for skulderbæltet. Dette består af leddene mellem henholdsvis: overarmsknoglen og skulderbladet, skulderbladet og brystkassen, kravebenet og skulderbladet og leddet mellem kravebenet og brystbenet.

For at kunne forstå skulderens bevægelser er det imidlertid kun nødvendigt at se på to dele, nemlig det egentlige skulderled (mellem overarmsknoglen og skulderbladet) og selve skulderbladets bevægelser. De fleste store bevægelser med armen vil være en kombination af bevægelser i begge disse "led".

SKULDERLEDDET.

Det egentlige skulderled består af et kugleled mellem overarmsknoglen og skulderbladet. Ledkapslen omkring skulderleddet er temmelig slap, til gengæld bliver leddet holdt aktivt på plads af en gruppe mindre muskler (rotatormanchetten).

Bevægelser:

Bøjning: Deltamusklen (forreste del), Den store brystmuskel
Strækning: Deltamusklen (bageste del), Den brede rygmuskel, Den store trinde skuldermuskel
Udadføring: Deltamusklen (midterste del).
Indadføring: Den store brystmuskel, Den brede rygmuskel, Den store trinde skuldermuskel,
Indadrotation: Den store brystmuskel, Den brede rygmuskel, Den store trinde skuldermuskel,
Udadrotation: bevægelsen er ikke så vigtig og foretages hovedsagligt af de mindre skuldermuskler.