Hvad er forskellene på de forskellige muskelfibertyper?

--- Af cand. scient. Morten Zacho

I menneskets skeletmuskler findes der generelt tre fibertyper: I, IIA og IIX.
(IIX blev tidligere kaldt for IIB)

Fibertyperne har forskellige egenskaber mht. sammentrækningsevne og energistofskifte.

 

Forskelle
I
IIA
IIX
Hurtighed
Langsom
Hurtig
Meget hurtig
Udholdenhed
Høj
Middel
Lav
Kapillærer
Mange
Middel
Mitokondrier
Mange
Middel
Myoglobinindhold
højt
Middel
Lavt
Farve
Rød
Hvid (rosa)
Hvid (lyserød)

Man kan til en vis grad påvirke ens fibertypesammensætning. Uanset hvilken slags træning man laver vil IIX fibre blive lavet om til IIA. Hvis man er totalt inaktiv vil en del af IIA fibrene blive lavet lavet tilbage til IIX fibre.

Hvorvidt man kan lave IIA fibre til type I fibre (eller modsat) er et af de spørgsmål der stadig forskes i. Indtil videre peger flertallet af studier på, at man ikke grundlæggende kan ændre på den type I/II fordeling man er født med. Hvis man er en født sprinter med f.eks 80 % type II fibre, så bliver man aldrig en verdensklasse maratonløber. Ikke, at man ikke kan komme til at gennemføre et maraton på en fornuftig tid, men man bliver aldrig verdensmester - eller danmarksmester - eller sjællandsmester for den sags skyld.

Et tværsnit af en langsom muskel.
Hver celle (fiber) er normalt mellem 0,05 og 0,1 mm i diameter.
Et tværsnit af en hurtig muskel.

 

Fibertypefordelingen har ikke alene betydning for hvad man kan, men også hvilke muligheder man har for at respondere på træning. Eksempelvis har type II-fibrene lettere ved at vokse (hypertrofere). Efter et typisk styrketræningsprogram vil det ofte være således, at begge slags fibre er blevet større, men at type II fibrene er vokset dobbelt så meget som type I fibrene. Denne observation tyder altså på, at man har lettere ved at få store muskler, hvis man har mange type II fibre.

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdatér