| Hvem er stærkest? - beregning af Index100 |
En del af motivationen ved træning kan være at sammenligne sig med andre. Ved styrketræning er der den uretfærdighed at store personer har en fordel, men ved at brugeMotion-online's Index100 beregner kan man sammenligne på tværs af kropsvægt!
Princippet i Index100 er, at alle løft bliver regnet om til hvad de teoretisk ville være såfremt man vejede 100 kg. Index100-beregningen kan bruges på alle løft, både for mænd og kvinder (dog ikke til fair sammenligning mellem mænd og kvinder). Indtast dit løft og din kropsvægt i nedenstående felter og tryk på beregn. Med dette tal i hånden kan du nu sammenligne dig med andre personer i samme løft, selvom deres kropsvægt er anderledes end din. (NB! Beregneren kan ikke anvendes ved kropsvægt lavere end 50 kg) Go get'em!
Teoretisk baggrund for Index100 beregningen
|
| Eksempel:
A vejer 90 kg og kan tage 115 kg i bænkpres. B vejer 75 kg og
kan tage 100 kg i bænkpres |
Der findes andre metoder til at sammenligne løft på tværs af vægtklasser. I styrkeløftskonkurrencer bruger man Wilks score til at finde "den bedste" løfter ved stævner. Selvom Wilks score er mest anvendt, finder vi at Siffs score baserer sig på et mere solidt statistisk fundament. Forskellen mellem disse to er dog ikke voldsomt stor.
Man kan også lave rent teoretiske overvejelser over sammenhængen mellem styrke og kropsvægt, men da kroppen er noget mere kompleks end blot en geometrisk model, er det rimeligt at anvende disse empiriske formler.
Det vil være for meget at kalde Index100 for videnskabelig baseret, men det er dog et stykke avanceret empiri og tættere på et retfærdigt sammenligningsgrundlag kommer man nok ikke.

27. august 2006
Andreas
skrev:
|
... Der er en teoretisk sammenhæng mellem vægt og styrke som i al enkelthed siger at styrke afhænger af musklens tværsnitsareal og vægten afhænger af volumen/masse dvs. styrke øges med kvadratet af længden og massen med længden oplyftet i tredje potens. Det være sagt så skal det lige nævnes at i virkelighedens verden er der så mange ting der spiller ind at sammenligning mellem to individer ikke er videre meningsfyldt. |


En del af motivationen ved træning kan være at sammenligne sig med andre. Ved styrketræning er der den uretfærdighed at store personer har en fordel, men ved at brugeMotion-online's Index100 beregner kan man sammenligne på tværs af kropsvægt!
