| Mål din fedtprocent med en fedttang - Valg af formel |
|
Når man skal måle sin fedtprocent med en fedttang er der mulighed for at anvende flere forskellige metoder. Læs her hvad forskellene er.
Her kan du indtaste de værdier du selv måler og få beregnet din fedtprocent efter de mest anvendte og anerkendte formler. Disse formler er 4-punkts målingen af Durnin & Womersley og 3- eller 7-punkts målingen af Jackson & Pollock. Durnin & Womersley er generelt den bedste formel til de fleste mennesker. Dette er desuden også den formel, der anvendes på Team Danmarks testcentre. Formlen har en tendens til at overestimere fedtprocenten med 2-3 % hos meget magre personer. Jackson & Pollock formlerne er bedst egnede til folk med en relativt lav fedtprocent. Vores personlige erfaringer siger, at disse formler har en tendens til at give for lave fedtprocenter, men dette er individuelt og afhængigt af hvorledes ens fedtfordeling er. Umiddelbart skulle man tro, at 7-punktsmålingen er bedre end 3-punkts målingen, men faktisk giver de næsten altid samme resultat, hvorfor vi kun anvender 3-punktsmålingen her.
Fedtprocent hos børn - Slaugther formlen. En måling på triceps og en på skulderbladsspidsen. Denne metode er anvendt i bl.a. studier på danske skolebørn.
Fedtprocent hos børn - Lohman formlen. En måling på triceps og en på indersiden af læggen.
Generelt om om måling af hudfoldstykkelse
Hvad skal fedtprocenten være? Klik her for at gå til Durnin & Womersleys 4-punkts måling (Anbefalet) Klik her for at gå til Jackson og Pollocks 3-punkts måling
Skrevet af Morten Zacho, cand. scient.
Kommentarer (9)
![]() 06. marts 2012
Torben N. Hansen
skrev:
|
|
Jeg har lige købt en fedttang fra Nutripower. Brugsanvisningen er på engelsk, men da jeg spurgte sælgeren om hvordan man brugte den henviste de mig til denne side. Det fungerer fint : -) Købte den hos noget der hed stepupfitness |
05. januar 2010
RikkeK
skrev:
|
Hvor køber man den bedste fedttang? Har forsøgt at google, men der kommer kun links fra getbig og sådan - måske ikke de mest pålidelige links! |
15. oktober 2009
Morten Z
skrev:
|
Rex - Det passer nu meget godt med anbefalinger andre steder fra (link). Specielt når det blot skal sammenfattes i en enkelt sætning. Men bortset fra det, så har du ret i at jeg bør tilføje en mere detaljeret oversigt. |
15. oktober 2009
Rex
skrev:
|
Hej Morten. Jeg undere mig over, at fedtprocenten for kvinder skal være mellem 15-27% uanset deres alder. Dette stemmer overhovedet ikke overens med WHO's angivelser på hvad den rette fedtprocent bør være (Her angiver de fedtprocent i forhold til alder). Hvad er forklaringen herpå? Venlig hilsen Rex |
12. juli 2009
Peter hamselv
skrev:
|
Nå der gik ged i mine kragetæer. der skal stå 2 - 3 procentpoint. Sådan mvh Peter |
12. juli 2009
Peter hamselv
skrev:
|
lidt entomofili D & W s overvurdering af meget slanke der det 2-3%? ja det står der jo,men ved eks 12% fedt vil 2-3% være så lidt at jeg ville formode det lå inden for usikkerheden. Er det ikke 2-3 po;int? Jeg ved det jeg kan google pubmed, men denne computer er desværre låst. mvh Peter |
18. november 2008
Bente Nielsen
skrev:
|
Hvor valid er en fedtprocentmåler (håndholdt)fra Omron, hvor nogle elektroder via håndfladerne måler fedtprocenten? |


Den bedste metode til selv at følge ændringer i sin fedtprocent er anvendelse af en såkaldt fedttang. En fedttang skal overholde nogle bestemte standarder mht. hvor hårdt den klemmer og hvordan enderne af tangen ser ud. En professionel fedttang (skinfold caliper) koster normalt flere tusinde kroner, men mange steder på nettet kan man købe billigere fedttænger der er næsten ligeså gode. Til genæld er de formler og tabeller der følger med de billige tænger sjældent særligt gode.

