| Motion og depression |
Motion er godt for en masse ting. Det mindsker risikoen for alle væsentlige livsstilssygdomme og reducerer dermed markant risikoen for at dø tidligere end man ellers er programmeret til. For de fleste er det et plus til humøret, at man ikke er syg - og dermed får motion også en effekt på det mentale velvære, uanset om man kan lide at motionere eller ej.
Der findes imidlertid en masse mennesker for hvem sygdommen sidder et sted i sindet - deciderede psykiske lidelser. Er motion også godt for dem - eller er det bedre at "slappe af"? I det nedenstående tager vi udgangspunkt i depression som en udbredt repræsentant for psykiske lidelser.
Andre studier peger i samme retning - at motion har en klar reducerende effekt på depressionssymptomer. En del undersøgelser er lavet på patienters tendens til depression efter f.eks. en hjerteoperation, og her tyder undersøgelserne på, at både kredsløbstræning og styrketræning kan have en positiv effekt. Hvordan virker motionen?
Alt i alt må man sige at motion burde spille en større rolle i diverse behandleres bevidsthed end hvad tilfældet er nu. Hvis man kigger på "Den onde cirkel" her ved siden af, så er det oplagt at man som behandler forsøger at bryde kæden ved det led, der hedder "Ulyst til aktivitet". Det vil være rimeligt simpelthen at udskrive "Motion på recept" - også til psykiske lidelser. Hvis man skal være grov, kan man endda finde på at kalde det direkte uanstændigt, at forsøge at løse problemerne ad biokemisk vej, når nu man man ved at aktivering af kroppens naturlige ressourcer er en bedre løsning. Vi anbefaler naturligvis ikke nogen at forkaste lægens råd for på egen hånd at erstatte det med motion, men under alle omstændigheder bør motion være et væsentligt supplement til enhver medicinsk behandling. Vi opfordrer hermed til et øget samarbejde mellem behandlere af psykiske lidelser og idrætsfysiologer. Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 12. november 2002
Kommentarer (4)
![]() 19. november 2008
patrick
skrev:
|
heej jeg har prøvet at få mere motion men kan ikke kan i give nogle råde til mig for af tabe mig lidt... p.s. jeg vender svar |
13. maj 2008
Per Torp
skrev:
|
Hej Jeg har prøvet 5-6 præparater mod depression/angst, men ingen af dem havde den store virkning. Derimod har det virkelig hjulpet at jeg er begyndt at dyrke motion. Jeg har idag et skånejob hvor jeg cykler ca. 15 km. to gange ugentligt. Derudover har jeg to avisruter. Hvorfor ikke tjene nogle penge samtidig med at du får motion? Skånejobbet er ikke så godt lønnet, men giver en del social kontakt. Der er ikke den store sociale kontakt i at køre aviser, men til gengæld er lønnen ret god når først du kan ruten/ruterne i hovedet og du er kommet i nogenlunde form (150 kr. timen i rask tempo). |


Motion er godt for en masse ting. Det mindsker risikoen for alle væsentlige livsstilssygdomme og reducerer dermed markant risikoen for at dø tidligere end man ellers er programmeret til. For de fleste er det et plus til humøret, at man ikke er syg - og dermed får motion også en effekt på det mentale velvære, uanset om man kan lide at motionere eller ej.
I en nylig undersøgelse inddelte man 156 patienter med middel til svær depression i 3 grupper. Den ene gruppe fik medicin, den anden gruppe fik motion og den tredie gruppe fik både medicin og motion. Resultaterne viste at gruppen der kun havde fået motion havde ligeså stor reduktion i depressionssymptomerne som grupperne der også havde fået medicin. Umiddelbart var motion altså ligeså effektivt som medicin. Da man seks måneder efter forsøgets afslutning igen tjekkede hvordan patienterne havde det, havde de to grupper der havde fået motion mindre tilbagefald en gruppen der kun havde fået medicin. Dette pegede ligefrem på, at motion kunne være en mere hensigtsmæssig behandling end medicin alene.
Meget medicin giver overvægt
