Nyhedsbrev

Konditionstestning

KonditionstestningVejledninger og beregnere - fra utrænet til elite.

Beregnere

Vælg en beregner fra listen
Myten om det farlige kolesterol
Der kan sættes spørgsmålstegn ved om høje kolesteroltal overhovedet er farlige og i særdeleshed om de retningslinier der ligger for medicinering tjener andet formål end at tjene penge til medicinalindustrien.

Overskriften kommer fra et foredrag jeg hørte forleden af Dr. Uffe Ravnskov, som er en kendt kritiker af hypotesen om høje kolesteroltal som en risikofaktor.

Ravnskovs foredrag var en yderst sober kritisk gennemgang af de videnskabelige studier der ligger til grund for at man i dag betragter kolesterol på den måde man gør. Han kunne i en masse tilfælde dokumentere, hvordan data er blevet misbrugt, fejlfortolket og fejlciteret. Jeg kender kun en begrænset del af litteraturen omkring kolesterolproblematikken, men jeg ved nok til at konstatere, at det materiale, der blev præsenteret, rejser nogle meget alvorlige spørgsmål til holdbarheden af de retningslinier man har i dag.

Nogle af de centrale problemer Ravnskov fremhævede var:

  1. Det er ikke påvist, at der er sammenhæng mellem den kost man indtager og ens kolesteroltal.
  2. Åreforkalkning og hjertetilfælde skyldes ikke høje kolesteroltal.
  3. Kolesterol tjener sandsynligvis en nyttig funktion i form af at beskytte med infektioner.
  4. Høje kolesteroltal er ikke problemet, men kroppens naturlige reaktion på andre problemer.
  5. I studier hvor man er lykkedes med at sænke kolesteroltallet (statiner undtaget), har der ikke været nogen sammenhæng til positiv ændring i åreforkalkning.
  6. Den nyeste medicin - statiner - sænker kolesteroltal og hjertedødelighed, men statiner har mange forskellige effekter i kroppen og reduktionen i hjertedødelighed skyldes ikke kolesterolændringerne.
  7. Behandling med statiner har mange alvorlige bivirkninger, som forties af medicinalindustrien, herunder muskelsvækkelse (hæmmer co-enzym Q10), fosterskader og potentielt kræftrisiko.

Jeg vil understrege at Ravnskov præsenterede alle sine argumenter på baggrund af data fra publicerede studier og ikke på noget tidspunkt forfaldt til billige virkemidler.

Man kan naturligvis få den tanke at Ravnskov selv er yderst selektiv i den måde han udvalger studier til fremhævelse og at han undgår studier som ikke passer i hans budskab. En af de nyeste og stærkeste støtter til kolesterolhypotesen er en metaanalyse i The Lancet fra 2005. Når man læser denne artikel fra dette yderst respekterede tidsskrift, så bliver man umiddelbart i tvivl om Ravnskovs kritik af statiner holder. Artiklen fremhæver at statiner sænker ikke bare hjertedødelighed, men også risikoen for død af alle årsager, samt at statiner ikke giver en øget kræftrisiko. De to sidste punkter var stik imod Ravnskovs analyser. En nærmere gennemgang viser dog, at der selv i en artikel fra The Lancet kan være troværdighedsproblemer.

Ravnskov er formand for gruppe der kalder sig THINCS (The International Network of Cholesterol Skeptics), og fra deres hjemmeside er der linket til en kritisk gennemgang af netop metaanalysen fra The Lancet. Selv om denne kritik ikke er formuleret af en forsker, så vil jeg alligevel kraftigt anbefale, at man læse denne tekst som en forlængelse af Lancet-artiklen. Her skal man også have in mente, at Lancet-artiklen stadig ikke er en bevisførelse for kolesterol som en betydende risikofaktor, men primært er en analyse af statiners effektivitet og sikkerhed.

En meta-analyse kan være et godt redskab, men er samtidigt et perfekt værktøj til udslette effekten af f.eks. bivirkninger fundet i et enkelt studie. Dette gælder netop et af de studier som også var inddraget i metaanalysen - det såkaldte PROSPER-studie. I dette studie, som var på ældre mennesker, fandt man at statiner sænkede hjertedødeligheden, men at der samtidigt var en øgning af forekomsten af kræft, så sammenlagt var forekomsten af død af alle årsager den samme som i kontrolgruppen. Kræft slår som regel først igennem i sen levealder, så ved at inddrage PROSPER-studiet i en metaanalyse med studier på "ikke gamle" forsøgspersoner, kan man komme frem til at der sammenlagt alligevel ikke er nogen statistisk øget kræftrisiko.

En senere artikel fra samme PROSPER-studie konstaterer for øvrigt, at der ikke kan findes nogen sammenhæng mellem LDL-kolesterol og risiko, hvorimod højt HDL-kolesterol kan relateres lav risiko.

Det fundamentale spørgsmål omkring statiner er ikke om de har en effekt, for det har de på de rigtige patientgrupper, men om risikoen for bivirkninger tillader at man behandler en masse "raske mennesker", som måske ikke fejler andet end at de har høje kolesteroltal.

Hele problematikken er naturligvis ganske kompliceret og forskerne er bestemt ikke enige, men en ting vækker helt sikkert grund til bekymring. Behandling med statiner er en af medicinalindustriens helt store gulvkalve og retningslinierne for behandling gør i dag at f.eks. over 80 % af alle mænd over 40 år reelt bør ordineres livslang statinbehandling. Tænk på hvor mange penge det betyder og tænk på konsekvenserne, hvis bivirkningerne reelt er undervurderede. Masser af forskning - specielt om statiner - bliver financieret af medicinalindustrien, og ofte er det sådan at industrien selv skriver artiklerne og de kendte forskere blot skal skrive under på et papir. Tilmed ved vi at medicinalindustrien i mange år bevidst har bremset for "negative studier" og en af de nemmeste ting i verden er at manipulere med forskningsdata.

Jeg er en stor tilhænger af evidensbaseret viden, men der er altid en risiko for manipulation af forskningsresultater og når der tilmed er milliarder af dollars involveret, så er der for alvor grund til at være skeptisk. Uffe Ravnskov har fået offentliggjort sin kritik i flere velansete tidsskrifter, som f.eks. British Medical Journal, men sammenlignet med det momentum der er bag det etablerede dogme, så er kritikken kun en dråbe i havet.

Hvis man interesserer sig for livsstilssygdomme og åreforkalkning i særdeleshed, så vil jeg kraftigt anbefale at man selv læser hvad kritikerne siger og læser den etablerede litteratur med yderst kritiske øjne. Det sidste ord om kolesterol er bestemt ikke sagt endnu.

Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 19. februar 2006

Diskutér evt. denne artikel her!

 

Referencer:

Uffe Ravnskovs egen side

www.thincs.org (The International Network of Cholesterol Skeptics)

Efficacy and safety of cholesterol-lowering treatment: prospective meta-analysis of data from 90,056 participants in 14 randomised trials of statins.Baigent et al. Lancet. 2005 Oct 8;366(9493):1267-78.

Statin Meta-Analysis Fails To Tell Full Story.

Pravastatin in elderly individuals at risk of vascular disease (PROSPER): a randomised controlled trial. Shepherd J et al. Lancet. 2002 Nov 23;360(9346):1623-30.

Plasma lipoproteins and apolipoproteins as predictors of cardiovascular risk and treatment benefit in the PROspective Study of Pravastatin in the Elderly at Risk (PROSPER). Packard CJ et al. Circulation. 2005 Nov 15;112(20):3058-65.

Estimating the high risk group for cardiovascular disease in the Norwegian HUNT 2 population according to the 2003 European guidelines: modelling study. Getz et al. BMJ. 2005 Sep 10;331(7516):551.

 

Kommentarer (3)add comment

jørn andersen sagde:

jeg har læst en del indlæg om kolosterol og ikke blevet meget klogere, er der ingen der kan hjælpe en mand på 72 år i den sag, skal ,skal ikke spise piller hver dag, det er mig inderligt imod.
jørn andersen

12. november 2009

Susser Rohden sagde:

PRÆSENTATION: Jeg er kvinde, 62 år gl. og p.t. patient på Sct. Hans Hospital med henblik på udtrapning af clonazepam. Efter at have indtaget oxacepam i 6 år (siden 1984) (ordineret på Hospital) blev jeg erklæret bipolar-affektiv.

KOLESTEROL: Siden det blev "moderne", at læger testede kolesteroltal, er jeg blevet medicineret med kolesterolsænkende medicin. Mit total-kolesterol var ca. 12.

1. Questran - det var hamrende dyrt - og jeg glemte ofte at drikke den der pulversaft.

2. Bezalip (virker vist i tarmen) - måtte ophøre på grund af fysiske lidelser, der mindede om hypokondri. Ved søgning på internettet (på symptomer) fandt jeg intet på dansk. Ved søgning på engelsk fandt jeg 1 Amerikaner med symptomer, der matchede ret godt. Han blev ok efter seponering af Bezalip.

3. Zarator (Lipitor) (virker vist i leveren) gav mig en masse diffuse fysiske symptomer. Da min afføring blev lysegul og da jeg havde tryk i mave-/tarmsystenet (ca. 10-12 afføringer dgl.), seponerede jeg selv 1.6.2007. Nu er min afføring normalt-farvet og trykket er lidt mindre.

P.t. er mit total-kolesterol ca. 9, heraf 1,? HDL. Før seponering var total-kolesterol ca. 6,5.

Diverse: Mit "levertal" er for første gang normalt.
Miner "triglycerider" er for første gang normale.

Jeg har meget længe ønsket at læse CHOLESTEROL MYTHS.
På SAXO.COM er bogen i restordre (30.maj 2007)
På NEWTRENDS PUBLISHING sender de ikke mere over Atlanten
På COUNTERCULTURE-BOOKS.CO (17.august 2007)sender de på højst 7 dage i
Europa, og jeg har igen modtaget bekræftelse, men ingen bog.
På de danske biblioteker har jeg kun fundet 1 eksemplar. Kgl.

SPØRGSMÅL: 1. Er bogen en bestselller? (smajli 10)
2. HVOR KAN MAN KØBE BOGEN?, når den igen er på markedet.

02. september 2007

Niels Bennike sagde:

... Det kan godt være, at Ravnskovs teorier bygger på empiriske og videnskabelige undersøgelse, men som du selv er inde på, så tror jeg også at han selv har været selektiv omkring det udvalg af undersøgelser som begrunder sine teorier udfra. Du skulle prøve at tage et kig i hans bog "Kolesterol-myten". En hel del af de undersøgelser han hiver frem har mere end 50 år på bagen, og virker noget søgte.
Men selvom jeg ikke er helt enig med Ravnskov, især omkring hans (efter min mening) manglende indsigt med henblik på relationen mellem indtaget kost / koleterol i blodet og hjerte/kar infarkt, så tror jeg han har ret i, at koleterol er blevet gjort til en hel del større synder end det egentlig er! Endvidere vil jeg også give dig ret i, at alt det her ståhej med statiner er gået rimelig meget amok- man er jo nærmest unormal hvis man ikke propper én i munden dagligt.
Tilsidst vil jeg blot sige tak for en god artikel

03. januar 2007


Skriv kommentar
mindre | større

busy