Konditionstestning

KonditionstestningVejledninger og beregnere - fra utrænet til elite.

Beregnere

Vælg en beregner fra listen

Træningsprogrammer

Vælg et program fra listen
Politikerne misrøgter danske skolebørn

ratsSom nation betragtet, må den vigtigste ressource være fremtidige generationers velfærd og kompetence. Hvorfor er det så lige, at vi i et rigt land som Danmark ikke kan gennemføre de basale ting der skal til for at dette bliver opfyldt.

Som nation betragtet, må den vigtigste ressource være fremtidige generationers velfærd og kompetence. Hvorfor er det så lige, at vi i et rigt land som Danmark ikke kan gennemføre de basale ting der skal til for at dette bliver opfyldt.

De nyeste undersøgelser viser, at børn bliver mindre og mindre aktive. Aktivitetsniveauet i hjemmet spiller en væsentlig rolle, bl.a. pga. alt for meget skærmunderholdning (spil, internet, tv, mobil) på bekostning af anden leg, men specielt skolen har en meget væsentlig rolle. Undersøgelser fra forskellige danske miljøer viser, at trods forskelle i børnenes miljø, så slår de første tegn på livsstilssygdomme først igennem efter 2-3 år på skolebænken. Problemet for de udsatte børn kan beskrives ved, at de kommer ind i skolelivet med en dårlig motorisk kompetence (dårlig motorik og svage muskler) og de i skoletiden får konstitueret et inaktivt adfærdsmønster.

Der er i dag færre børn end tidligere, der transporterer sig selv i skole på cykel eller til fods. Skolevejene bliver af mange forældre betragtet som farlige og de vælger derfor at køre deres børn. Dette bidrager i sagens natur ikke til problemets løsning og hvert år ved skolestart kan politiet notere masser af travle forældre der kører for stærkt omkring skolevejene. Den anden del af problemet er, at børn i dag er mindre sikre på cykel end tidligere De har ofte dårlige betingelser for at øve sig sikkert, og leg på cykel bliver udkonkurreret af andre aktiviteter. Det vil blive et kæmpe sundhedsøkonomisk tab for Danmark, hvis kommende generationer ikke bliver gode cyklister.

ratsDet andet problem ved skolen er naturligvis, at man tvinger børnene til at sidde ned det meste af dagen. Min egen datter skal snart starte i skole. De kommer til at være 28 elever i klassen. Det alene kan måske øge børnenes fysiske aktivitet - ligesom når man i forskningen skal konditionstræne rotter. Det gør man ved, at smide alt for mange rotter i en balje med vand. Kun de der virkelig svømmer til, overlever. Ret beset har de 28 måske ikke så meget med den fysiske sundhed at gøre, men det siger noget om prioriteringerne. Det er jo pædagogisk galimatias med sådanne klassekvotienter.

Nyeste undersøgelser peger på at børn skal være fysisk aktive mindst 90 minutter hver dag. Både af hensyn til indlæring og sundhed, skal der derfor være et fysisk frikvarter på en time HVER dag. Man behøver ikke at kalde det idræt. Dette vil være en ressourceomlægning, som vil komme samfundet tifold til gode senere hen.

Forleden i TV2 News var der et indslag med Arne Astrup omkring et eventuelt forbud mod reklamer for usunde fødevarer til børn i forbindelse med børneprogrammer. Astrup ved hvor det går hen og var klar i sin opfordring til politikerne: det er OGSÅ samfundets ansvar og vi ved fra andre sammenhænge (f.eks. rygning), at det eneste der hjælper en lovmæssig regulering. Det var derfor dybt forstemmende, at høre DF's sundhedsordfører Birthe Skaarup replicere, at der sandelig også blev gjort noget, blandt andet igennem at man opfordrede til øget opmærksomhed på problemet i kommunerne og hos forældrene. Og desuden var det sådan i Danmark, at når man måtte producere et produkt, så skulle man også have lov til at reklamere for det. Hvor naiv har man lov til at være? - og så som sundhedspolitisk ordfører.

Forældrene har naturligvis det primære ansvar, men man kan ikke ignorere den betydning, der kommer fra vilkårene for skolegang, samt det massive indflydelse, der kommer fra, at dygtige mennesker bruger milliarder af kroner på at få os til at konsumere mere, end vi har brug for.

For børns og kommende voksnes sundhed skal der defor afsættes væsentlige ressourcer til:

  • Begrænsning af reklame og tilgængelighed af junkfood og slik i børnemiljøer.
  • Hysterisk sikre skoleveje.
  • En skemalagt fysisk aktivitetstime til alle skolebørn hver dag.

Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 8. januar 2007

Referencer

Børn og fysisk aktivitet - er ambitionerne store nok? (Leder)
Bente Klarlund Pedersen. Ugeskr Læger 2007;169(1):25

Udviklingen i energisk fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet blandt 11- 15- årige 1988-2002
Holsten E et al. Ugeskrift for Læger 169/1 2007

Fedmeudviklingen i Danmark
Statens Institut for folkesundhed, SUSY-undersøgelserne

Physical activity and clustered cardiovascular risk in children: a cross-sectional study (The European Youth Heart Study).
Andersen et al. Lancet.
2006 Jul 22;368(9532):299-304.

Biological cardiovascular risk factors cluster in Danish children and adolescents: the European Youth Heart Study.
Andersen et al. Prev Med. 2003 Oct;37(4):363-7.

Features of the metabolic syndrome are associated with objectively measured physical activity and fitness in Danish children: the European Youth Heart Study (EYHS).
Brage et al. Diabetes Care. 2004 Sep;27(9):2141-8.

Forebyggelse og behandling af fedme hos børn og unge
Michaelsen KF et al. Ugeskr Læger 2006;168(2):172



Kommentarer (6)add comment

Morten Z skrev:

...
Til Jonas og Anders: Jeg ved ikke hvor I har det fra at Motion-online skal være holdningsløs? Det afgørende må være, at man kan se forskel på hvad der er holdning og hvad der er evidens for. I tilfældet med denne artikel forestiller jeg mig ikke, at dette er et problem. De videnskabelige referencer dokumenterer tingenes tilstand, samt formidler andre fagpersoners syn på hvad der bør gøres. Hvis ikke jeg havde sat dem på, ville læseren med rette kunne stille spørgsmålet: "er danske børn reelt blevet usundere - og hvor har han det fra?"

Når jeg sætter tingene på spidsen, så forventer jeg at nogle læsere vil være uenige - og jeg værdsætter jeres uenighed (holdninger). Til gengæld værdsætter jeg ikke jeres modstand imod det at have holdninger.

Og når vi endelig er ved det, så er en af de ting jeg prøver at formidle med dette site netop, at evidens i form af videnskabelige studier ikke er det samme som sandhed, og al formidling af forskning er ligeså meget tolkning som fakta - og dermed holdning.

Da jeg startede Motion-online for over 6 år siden, var mit arbejds-slogan: "information with an attitude" - og det har jeg tænkt mig at holde fast i.
18. august 2006

Morten Brandt skrev:

...
God artikel, med masser at holdninger - den ville have været en nytårstale værdig :-)
Jeg mener dog, at selvom det stort set vil være gratis at oppriotere idrætsundervisningen i folkeskolen og selvom langtidsvirkningerne af forbedret bevægelseskultur er uoverskuelige, så er det for let nærmest pr. refleks at lokalisere et samfundsproblem til folkeskolen.

Jeg skrev selv speciale om fedme og informationskampagner for 8 år siden. Allerede dengang var det klart, at vi har et samfund, der skaber så mange overvægtige og fede, at det ikke alene kan tilskrives den enkelte individ - der er simpelthen noget strukturelt helt galt med vores system.
Konklusionen fra dengang holder efter min mening fortsat. Vi skal naturligvis alle tage et ansvar for os selv og for vores børn inkl. sunde vaner mht. motion og kost, men som samfund er vi nødt til at få industiren til at medvirke til løsningen af de problemer, som de i høj grad er med til at skabe.
Hvis de ikke selv kan se de muligheder, der er i at tilpasse deres produkter, så de bliver sunde og samtidigt kommercielt bæredygtige, så må politikkerne træde til og skærpe den industrielle kreativitet.
13. august 2006

Anders C skrev:

...
Hvis referencer bruges på samme måde i diverse artikler om f.eks. styrketræning på dette site, så bliver jeg nødt til at revidere min opfattelse af sagligheden - for der er intet videnskabeligt i denne artikel og dens pseudoreferencer. Så jeg håber dette er en enlig svale, orker nemlig ikke at læse alle de referencer i jeres andre artikler for at finde ud af, hvad der er holdbart og hvad der bare er forfatterens mening.
13. august 2006

Casper Mortensen skrev:

...
Eftersom det ikke er alle mennesker, der i den verden vi lever i og med de fristelser af usund levestil den tilbyder, kan tage vare p sin egen sundhed, s bliver politikkerne n奸dt til at tage et langt strre ansvar end de gr idag. Der skal laves nogle politiske tiltag der g踸r det lettere at leve sundere, herunder dyrke mere motion. Som systemet/tankegangen er nu s skaber det mere ulighed i sundhed. Groft sagt s dem der har ressourcer og handlekompentencer bliver mere sunde mens andre forbliver usunde. Det lette og billige valg af fx. madvare er som oftest de usunde ..... Samfundet skal st奸tte mere op om den sunde livstil.
12. august 2006

Jonas Petersen skrev:

...
Eftersom der ikke er blevet mindre politisk bestemt fysisk aktivitet i skolen, kan det ikke direkte være politikernes skyld, at børn ikke får nok motion nutildags!
Tværtimod skulle du måske hive fat i den ting du selv påpeger - nemlig transport; Hvor børn tidligere selv gik eller cyklede til skole, fritidsaktiviteter, besøg hos venner mv., bliver de nu kørt rundt af overpylrede forældre. Vedr. trafiksikkerhed er det jo ikke politikernes skyld, at forældre kører sindssygt i bil ved skolen - og så er det svjv statistisk heller ikke blevet farligere at færdes i trafikken i dag, det handler nok nærmere om at forældrene er blevet mere hysteriske vedr. sikkerhed (for deres EGNE børn).
Vedr. klassekvotienter viser statistiske opgørelser fra bl.a. OECD at vi har den laveste, hvilket ift. vores faglige resultater (som er i den nedre ende) jo netop viser at en klassekvotient på 28 ikke udgør noget fagligt problem!
Jeg troede ellers at motion-online gik meget op i at alting skulle være ’videnskabeligt’, men denne artikel er jo primært bestående af subjektive (og usaglige) betragtninger.. nogen mennesker kan åbenbart godt lide at give politikerne skylden for alting og mener at alle aspekter af livet skal reguleres af en offentlig myndighed... Måske folk skulle tage ansvaret for deres egne børn!
12. august 2006

Poul skrev:

...
BRAVO!
Kunne ikke være mere enig med dit budskab. En virkelig god artikel du har skrevet Zacho smilies/cheesy.gif
11. august 2006

Skriv kommentar
smaller | bigger

busy