Nyhedsbrev

Konditionstestning

KonditionstestningVejledninger og beregnere - fra utrænet til elite.

Beregnere

Vælg en beregner fra listen
Sundhedsprofil - Teoretisk Baggrund
SundhedsprofilMotion-online's Sundhedsprofil er tænkt som et værktøj der kan bruges af alle - både private og professionelle. Vi har derfor lagt vægt på en let tilgængelig og pædagogisk brugerflade samt et evidensbaseret fundament for test og resultatberegning. I denne artikel gives de bagvedliggende principper og referencer.

Sundhed kan beskrives på mange forskellige måder. I Motion-online’s sundhedsprofil tages der udgangspunkt i variable, der er relateret til fysisk sundhed, set som muligheden for at leve et langt liv uden sygdomme og med en høj grad af fysisk funktion gennem hele livet.

BMI
BMI er en anerkendt faktor i forhold til at vurdere risiko for en række livsstilssygdomme. Man skal dog have med, at BMI først og fremmest giver mening når man vurderer risiko på populationsbasis. På individbasis vil BMI ofte være vildledende på grund af forskelle i kropsbygning og muskelmasse. Endvidere er et moderat forhøjet BMI kun en begrænset risikofaktor hvis man samtidigt er i god kondition og er fysisk aktiv.

Taljemål
Taljemål er et simpelt og relativt pålideligt mål til at sige om der er en sundhedstruende overvægt. Taljemålet vil specifikt inkludere det særligt farlige fedtmasse omkring de indre organer (bugfedt, visceralt fedt). Ulempen er at kropsbygning også her kan give et vildledende resultat. Eksempelvis er det ikke rimeligt at en person på 2 meter skal vurderes efter de samme grænser som en person på 1,60 meter. De sædvanlige grænseværdier der anvendes for taljemål er ret grove i inddelingen. I denne sundhedsprofil anvendes nyere inddeling med flere kategorier (Bray 2004)

Kost
De inkluderede parametre er valgt som de væsentligste i forhold til at karakterisere en hhv. sund eller usund kost. Grøntsager, frugt, fisk og fiberrige kulhydrater er anerkendte ingredienser i en sund kost, hvorimod sukker og industrielt forarbejdet fastfood er kostkomponenter med en negativ effekt. Nogen vil måske undre sig over fraværet af spørgsmål om fedtindtag, men dette er bevidst fravalgt, da fedtenergiprocenten i sig selv ikke er en diskutabel risikofaktor, såfremt fedtet kommer fra sunde kilder og personen generelt er i energibalance.

Rygning
Rygning er helt indiskutabelt en af de mest sundhedsskadelige ting man kan gøre ved sin krop. Lidt rygning er slemt, meget rygning er meget slemt. Vedvarende passiv rygning har også dokumenterede langtidsskadelige virkninger.

Alkohol
Er næppe væsentligt sundhedsskadeligt i små mængder. Undersøgelser har endda vist at der kan være en sundhedsfordel ved indtagelse af 1-2 genstande pr. dag. Man skal dog være opmærksom på at denne ”fordel” kun gælder for ældre personer. For unge mennesker er der kun negative konsekvenser ved alkohol indtag. Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdier er max 14 genstande pr. uge for kvinder og max 21 genstande pr. uge for mænd. Nyere undersøgelser indikerer endda, at disse grænseværdier nok er pragmatiske og ud fra et rent sundhedssynspunkt burde være lavere.

Styrke
Muskelstyrken i armene er ikke direkte relateret til ens sundhed på samme måde som f.eks. kost og kondition, men der er alligevel studier der peger på, at hvis man tidligt i livet opretholder en god muskelstyrke, så øger man sandsynligheden for et langt liv. Dertil er en god muskelstyrke især vigtigt når man er kommet lidt op i årene, da den naturlige aldersvækkelse, der kommer hvis man er inaktiv, kan være forbundet med alvorlige funktionelle og dermed helbredsmæssige problemer.

Smidighed
Smidighed er nok den mindst vigtige af de anvendte faktorer, men ikke desto mindre, så er god bevægelighed væsentlig for at kunne opretholde en god all-round funktionsevne for kroppen. Selvom sammenhængen er en anelse spekulativ, så er det dog rimeligt at antage en sammenhæng mellem generelt god bevægelighed i kroppens led og evnen til at oprethold en god holdning i både hvile og under aktivitet, hvilket har betydning for opståen af rygproblemer.

Blodtryk
Ca. 1 million danskere har forhøjet blodtryk. Personer med forhøjet blodtryk har en markant øget risiko for en række alvorlige hjerte-kar sygdomme som f.eks. blodpropper og hjertesvigt. Den generelle grænse for ”hypertension” er et blodtryk på over 140/90 mmHg, men man ved at selv blodtryk under denne grænse er associeret med forøget risiko. Generelt peger undersøgelserne på at jo lavere blodtrykket er, desto mindre risiko har man.

Samlet scoring
Ikke alle elementer tæller lige meget i den samlede score. Det trækker f.eks. meget mere fra at være ryger i forhold til blot at være usmidig. Dertil er det heller ikke alle test der giver en højere samlet score selv om man forbedrer sig. Eksempelvis er det godt for sundheden at have en hvis styrke i overkroppen, men man er ikke nødvendigvis sundere fordi man kan tage virkelig mange armstrækninger. Vægtningen af de forskellige elementer er bl.a. sket ved at kigge på rapporten ” Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark”, samt ved at kigge på mere specifikke undersøgelser

 

Udvikling
Systemet er udviklet af cand. scient. Morten Zacho 2008-2009
Programmering og webdesign af Neist & Felskov

 

Referencer

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark
Knud Juel, Jan Sørensen og Henrik Brønnum-Hansen
Statens Institut for Folkesundhed, København, juni 2006

YMCA Fitness Testing and Assessment Manual
4th Edition. 2000. YMCA of the USA
Lawrence A. Golding, Phd

ACSM's guidelines for exercise testing and prescription. 7th edition
American College of Sports Medicine. Lippincott Williams & Wilkins, 2005

Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling 
Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. 2003

Measurement and Evaluation in Human Performance, Third Edition
James R. Morrow, Jr., Allen W. Jackson, James G. Disch, Dale P. Mood
Human Kinetics 2005

Advanced Fitness Assessment and Exercise Prescription. 5th Edition
Vivian H. Heyward
Human Kinetics 2006

Norms for Fitness, Performance, and Health
Jay Hoffman
Human Kinetics 2006

New approaches to predict VO2max and endurance from running performance.
Tokmakidis SP, Léger L, Mercier D, Péronnet F, Thibault G.
Journal of Sports Medicine, 27:402, 1987.

Cureton TK Jr. Flexibility as an aspect of physical fitness. Research Quarterly Supplement 12 388-390. 1941

Waist circumference action levels in the identification of cardiovascular risk factors: prevalence study in a random sample.
Han TS, van Leer EM, Seidell JC, Lean ME.
BMJ. 1995 Nov 25;311(7017):1401-5.

Waist circumference as a screening tool for cardiovascular risk factors: evaluation of receiver operating characteristics (ROC).
Han TS, van Leer EM, Seidell JC, Lean ME.
Obes Res. 1996 Nov;4(6):533-47.

A comparative evaluation of waist circumference, waist-to-hip ratio and body mass index as indicators of cardiovascular risk factors. The Canadian Heart Health Surveys.
Dobbelsteyn CJ, Joffres MR, MacLean DR, Flowerdew G.
Int J Obes Relat Metab Disord. 2001 May;25(5):652-61.

Waist circumference and not body mass index explains obesity-related health risk
Ian Janssen, Peter T Katzmarzyk and Robert Ross
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 79, No. 3, 379-384, March 2004

Don't throw the baby out with the bath water.
George A Bray
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 79, No. 3, 347-349, March 2004

 

Tags:

Relaterede artikler

Kommentarer (8)add comment

Britt Fredsgaard sagde:

Jeg var lidt i tvivl med smidighedstesten. Skal man sidde så målebåndet ligger med 0cm mellem benene eller ude på den anden side af fødderne ?! For selvom smidighed ikke tæller så meget, gør det vel en forskel om man taster 28 eller 48 ind alt efter hvilken vej målebåndet ligger...

28. marts 2010

Morten Z sagde:

Wikke -> Hvis du har tastet din alder korrekt ind, så vil der ikke stå at du er undervægtig, men derimod at du er normalvægtig.

08. oktober 2009

wikke sagde:

jeg er en pige på 13 år
jeg er 169-170 høj og vejer 48-49 kilo.
Der står at min bmi er 16,8 og at jeg er undervægtig, men jeg kan bare ikke rigtig tage på.Jeg har et meget højt stofskifte, så jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre for at komme i normal vægt.

08. oktober 2009

Lars Olesen sagde:

En god ide. Det kunne være interessant at se hvordan algoritmen bag resultaterne er lavet, så det er muligt at lave en god diskussion af vurderingerne.

Kunne taljemålet fx erstattes af talje/hofte-ratio, som må være mere robust over for forskelle i højde og kropsbygning?

30. august 2009

Lindrup sagde:

Jeg undrer mig lidt over hvorfor vurderingen af styrke udelukkende baseres på styrke i overkroppen, lidt ærgeligt at jeg kun får 38% når en bentest ville have givet en noget andet resultat. Ville det bedste ikke være en kombination af det to?

Mht. Smidighed, er det tilladt at krumme ryggen, det synes jeg han gør på billedet, men jeg har lært man ikke må det, og det giver jo lige lidt ekstra cm hvis man gør det istedet for at holde den strakt:)

Men fedt at han har mulighed for på en enkel måde at kunne holde øje med ens sundhed, Ved i hvad gennemsnittet for alle brugere er?

19. august 2009

Morten Z sagde:

Fys 1 -> Selv om en sammenhæng ikke er entydigt belyst i litteraturen, så kan der jo godt være mening i den alligevel. I flere andre udbredte "sundhedsprofiler" som f.eks. amerikanske Fitnessgram indgår smidighed også. I Motion-onlines sundhedsprofil indregnes smidighed på den måde, at det ikke giver bonus at være meget smidig, men derimod trækker det ned, hvis man er ekstremt usmidig. Samtidigt udgør smidighedsscoren kun ret lidt sammenlignet med de andre ting. For mig giver det god mening at det tæller negativt ift. funktionsevne (og dermed andre ting), hvis man er ekstremt usmidig.

Jeg vil dog se om ikke jeg kan grave noget mere specifik litteratur frem.

01. juli 2009

Fys 1 sagde:

Du plejer at være en del mere saglig i dine artikler.
Jeg er skuffet over "dokumentationen" omkring smidighed i testen.
Hvis den er så mangelfuld, så bør den vel ikke på spekulationer alene være i en sundhedsprofil.

01. juli 2009

Richard Nissen sagde:

Det var en behagelig simpel test at tage med nogle gode og balancerede svar. Jeg scorede kun lidt lavt i konditesten, men det arbejder jeg en time på dagligt for at ændre.

11. maj 2009


Skriv kommentar
mindre | større

busy