Tab dig med protein

Rate this post

Ny undersøgelse, der ganske markant viser at proteinindtaget spiller en væsentlig rolle for mæthedsfornemmelse og vægtregulering. Uden at føle sult tabte forsøgspersonerne 5 kg på 12 uger.Forsøgspersonerne var 19 raske mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 41 år og et gennemsnits-BMI på 26. Forsøgspersonerne dyrkede ikke systematisk træning og blev informeret om at studiet ikke gik ud at de skulle tabe sig.

Forsøget var inddelt i 3 perioder, hvor forsøgspersonerne i de første 2 uger indtog en almindelig blandet kost med et kontrolleret kalorieindhold, således at de vedligeholdt deres vægt. I de følgende to uger indtog de en kost med samme kalorieindhold, men med et højt proteinindhold. Til slut havde de en periode på 12 uger hvor forsøgspersonerne måtte spise så meget de havde lyst til, med den begrænsning at kosten skulle have samme energifordeling som i de to foregående uger.

Tid Energifordeling Note Resultater
2 uger Protein: 15 %, Kulhydrat: 50 %, Fedt: 35 % Fast kaloriemængde Ingen ændring
2 uger Protein: 30 %, Kulhydrat: 50 %, Fedt: 20 % Fast kaloriemængde Større mæthedsfornemmelse
Mindre sult
12 uger Protein: 30 %, Kulhydrat: 50 %, Fedt: 20 % Frit indtag (ad libitum) Vægttab: 4,9 kg
Fedttab: 3,7 kg
Sænkning af dagligt kalorieindtag: -441 kcal

 

Den røde kurve viser den relative sultfornemmelse. Den blå kurve viser den relative mæthedsfornemmelse.
Den grønne kurve viser energiindtaget der blev holdt konstant de første 4 uger. Under ad libitum diæten faldt det spontant med over 400 kcal pr. dag. Den lilla kurve viser vægttabet.

Resultaterne var bemærkelsesværdige. For det første følte forsøgspersonerne sig markant mere mætte i de to uger med høj-protein kost end ved de to uger med normal kost. For det andet fik deltagerne et betydeligt vægttab i de 12 uger, hvor de spiste høj-protein kost ad libitum.

Hvorfor protein virker mere mættende ved man ikke. Man målte også på mætheds-hormonet leptin og på sult-hormonet grehlin, men ændringer i disse kunne ikke forklare den øgede mæthed. Forskernes bedste bud er, at protein øger hjernens sensitivitet overfor leptin, men dette kunne ikke direkte vises.

Konklusion: En ombytning fedtindtag med proteinindtag i en mængde svarende til 15 % af energiindtaget resulterede i en markant reduktion af kropsvægt og fedtprocent i løbet af 12 uger. Dette blev opnået uden af forsøgspersonerne bevidst begrænsede deres kalorieindtag eller følte sult i perioden, hvilket skyldtes en større mæthedsfornemmelse ved det højere proteinindtag.

Den nyere tids populære diæter som f.eks. Atkins, The Zone, South Beach osv. har alle fokuseret på en reduktion i kulhydratindtaget, men dette studie understøtter at den væsentligste del af effekten ved disse kure sandsynligvis skyldes det øgede proteinindtag. Dette er nyttig viden, da det sundhedsmæssigt vil det være en fordel at undgå de høje fedtindtag som ofte kendetegner disse kure.

Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 15. august 2005

Diskutér evt. denne artikel her!

 

Reference:
A high-protein diet induces sustained reductions in appetite, ad libitum caloric intake, and body weight despite compensatory changes in diurnal plasma leptin and ghrelin concentrations.
Weigle DS, Breen PA, Matthys CC, Callahan HS, Meeuws KE, Burden VR, Purnell JQ.
Am J Clin Nutr. 2005 Jul;82(1):41-8.

Supplerende referencer:
Randomized trial on protein vs carbohydrate in ad libitum fat reduced diet for the treatment of obesity.
Skov AR, Toubro S, Ronn B, Holm L, Astrup A.
Int J Obes Relat Metab Disord. 1999 May;23(5):528-36.

Effect of normal-fat diets, either medium or high in protein, on body weight in overweight subjects: a randomised 1-year trial.
Due A, Toubro S, Skov AR, Astrup A.
Int J Obes Relat Metab Disord. 2004 Oct;28(10):1283-90.

Editorial: The satiating power of protein—a key to obesity prevention?
Arne Astrup
Am J Clin Nutr 2005;82:1–2.

Del artiklen:

6 thoughts on “Tab dig med protein

  1. heeji, jeg er en mand på 20 år gammel, problem er at jeg er alt for tyn, vil meget gerne at tag lidt på mig,alts det vil sige, at jeg vil gern at bliver lidt tyk…

  2. Hej, jeg er en kvinde på 21 år.

    Jeg har et meget stort problem, som jeg håber at i kan hjælpe mig med.

    Jeg er meget overvægtig & jeg vejer 178 kg
    & er 157 cm “lav”.

    Problemet er, at min kæreste simpelthen ikke vil dyrke sex med mig før jeg vejer højst 70 kg.
    Han vil ha’, at jeg skal ha’ fjernet alle mine deller 🙁

    Håber i har nogle gode råd til hvordan jeg skal kunne dyrke sex med ham, selvom jeg er så fed som jeg er nu.
    Skal jeg bare voldtage ham ? eller skal jeg “angribe” imens han sover?

    Hilsen Dorit.

  3. Store Dorit. Du skal ikke begynde på voldtægt!!! Det holder jo ikke…
    Start med en tur til lægen. Drøft mulighederne med ham/hende og læg en plan.
    Jeg kunne ikke klare det selv, så jeg er netop blevet opereret – en Gastric Bypass, der skal hjælpe med ned på normalvægt. Det kan være en mulighed, hvis ikke du selv evner at klare det alene.
    Held og lykke med vægttabet! Jeg kan fortælle dig, at din kro ikke bliver ved med at holde til vægten!!!!!!

    Marianne

  4. Proteindiæten er nu ikke så ny som mange tror! Jeg blev selv introduceret til den i USA i 1964. Det var dengang en diæt, som var udarbejdet til Astronauter, og så viste det sig at det gav et fantastisk vægttab. Jeg har altid sværget til den og har gennem årene introduceret andre til den, som også har oplevet gode vægttab. Så der er såmænd intet nyt under solen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *