Virker punktslankning?

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

MikrodialyseDu har sikkert hørt det masser af gange: “punktslankning virker ikke“. Alligevel ser man tusindvis af mennesker ude i fitnesscentrene lave små målrettede øvelser for de muskler, der ligger lige under deres ømme punkter – mave, inderlår, bingovinger osv. Det er klart at et slasket område kan komme til at se pænere ud, simpelthen ved at den underliggende muskel bliver mere trænet, men det er ingen hemmelighed, at alle disse mennesker går efter en bestemt effekt: dellen skal dø!Et nyt dansk studie har nu vist at punktslankning faktisk er teoretisk mulig.

Forsøgspersonerne i studiet arbejdede med det ene ben på forskellige belastninger, mens fedtomsætningen i underhudsfedtet lige over den arbejdende muskel blev målt med den teknik der hedder mikrodialyse (billedet øverst til højre). Tilsvarende blev fedtomsætningen målt i fedtet lige over den hvilende muskel i det andet ben.

Resultaterne viste, at blodgennemstrømning og fedtomsætning faktisk var større i fedtdepoterne over den arbejdende muskel. Forskellen til det hvilende ben var ikke stor, men dog signifikant på den laveste og den højeste af de 3 arbejdsbelastninger der blev målt på (se figur til højre).

Når man ellers siger, at punktslankning ikke virker, så hænger det sammen med at blodforsyningen til henholdsvis en muskel og det fedt det ligger lige over den, er helt adskilt. Det vil sige, at det fedt musklen forbrænder, kommer fra hele kroppen generelt. Det fedt der bliver frigivet fra underhudsfedtet går ikke til musklen nedenunder, men derimod ud i kroppens samlede blodbane. Uanset hvor meget musklen arbejder, så henter den altså ikke mere fedt fra depoterne der ligger lige over den.

PunktslankningDette nye studie viser at fedtomsætningen i de lokale fedtdepoter altså godt kan påvirkes, selvom blodforsyningen er helt adskilt.

Den mest oplagte forklaring på den øgede lokale fedtomsætning er, at når musklen arbejder, så producerer den varme og temperaturen stiger dermed i det væv der ligger op ad musklen. En højere temperatur medfører en øget blodgennemstrømning. Dette i sig selv kan øge frigivelsen af fedt fra vævet, men derudover medfører øget blodgennemstrømning også at fedtvævet bliver påvirket med en større mængde af hormonet adrenalin, som har en effekt på fedtomsætning.

Forskerne har i artiklen regnet ud, hvor meget den ekstra fedtnedbrydning svarer til i mængde. I bedste fald kan den ekstra fedtnedbrydning svare til 5 mg pr. 100 g fedt pr. 30 min. Hvis vi f.eks. siger, at man har 1 kg fedt på hvert lår og man skulle træne det ene ben, så det efter noget tid havde et ½ kg fedt mindre end det andet, så skulle man træne dette ben i 5.000 timer. Eller omregnet til den virkelige verden: hvis du skal af med dellen på maven gennem punktslankning, så skal du lave mavebøjninger et kvarter hver dag i 55 år!

Så, ja – punktslankning virker måske i teorien, men i praksis er det er helt sikkert ikke umagen værd.

Reference:
Are blood flow and lipolysis in subcutaneous adipose tissue influenced by contractions in adjacent muscles in humans?
Stallknecht B, Dela F and Helge JW.
Am J Physiol Endocrinol Metab. 2006 Sep 19; [Epub ahead of print]Click here to read

En tanke:
Hvis man skulle designe det ultimative punktslankningsstudie, så kunne det være spændende at prøve at gøre flere forskellige ting samdigt for at stimulere lokal fedtnedbrydning. Man skulle naturligvis træne hårdt med det ene ben og have det andet som kontrol, som i ovennævnte studie. Derudover skulle man smøre huden med lipolytisk aktiv creme. Lipolytisk aktiv creme svarer til lokalbedøvende creme, blot hvor de smertedæmpende stoffer er erstattet af stoffer, der øger fedtomsætningen (f.eks. adrenalin-lignende stoffer). Samtidigt skulle hudområdet udsættes for varme og periodisk vibrationsstimulering mens man trænede, for at maksimere blodgennemstrømning og stofskifte lokalt. Området skulle tilsvarende nedkøles i perioden omkring måltider for at mindske deponeringen af fedt. En rimelig træningsmængde kunne være 5 x 1 time pr. uge i 3 måneder. Hvis det studie blev lavet, så skulle det ikke overraske mig, hvis der faktisk var en betydende forskel. (og så tør jeg slet ikke tænke på hvad det ville betyde for indholdet af kuponhæfterne!)

Skrevet af Morten Zacho. cand. scient. 5. november 2006.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.

Kommentarer

  1. punkt fedt forbrænding virker ikke tro mig. desværre! det resulterer bare i at man kommer til at se endnu federe ud ved at tro at man kan punkt fedt forbrænde…(fe dtet ligger sig oven på musklen)

    så mit råd spis rigtigt og hold blodsukkeret stabilt!

  2. Så, ja – punktslankning virker måske i teorien, men i praksis er det er helt sikkert ikke umagen værd.

    Slutningen siger jo ligesom det hele 🙂 tror stadig på at gammeldags hård træning og sund kost er det ultimative vej frem!

  3. Til Henrik Wilbrandt
    “Er der en teori om hvorfor fedtforbraendin gen falder efter 55% max”

    Ja og den er ret simpel.
    For det foerste er jeg ikke helt sikker paa at fedtforbraendin gen falder ved 55%. Det er nok naermere 65%, men er som sagt ikke sikker.

    Grunden til at den relative fedtforbraendin g falder, skyldes det oegede iltkrav naar du arbejder haardere. I musklen bruges ilten til at danne ATP, saaledes at actin og myosin kan forbindes og traekke hinanden (bevaege musklen). Jo hurtigere du bevaeger musklen og jo stoerre kontraktionstid – jo mere ATP skal du bruge. Pr. Liter Ilt du forbraender i musklen, faar du mere ATP fra glycogen end du goer fra fedt.

    Dette betyder, at saalaenge du arbejder “nemt” vil kroppen spare paa det vigtige glycogen, og istedet forbraende fedt som har en enorm energimaengde. Naar kroppen skal arbejde haardt, vil den forbraende glucose da energien pr L ilt er stoerre.

    Er du yderligere interesseret i fedt/sukker metabolismen, foreslaar jeg at du laeser om RER og RQ vaerdier evt paa wikipedia.

    Mvh
    Simon stud. Id.

    1. meget muligt den dårlige virker, men det ikke helt den rigtige vej at træne for at blive slank og når man så har tabt de overflødige kilo har man osse brændt hjernen godt af

  4. Synes det er lidt sjovt at i siger det ikke virker. Sikkert ingen af jer har prøvet det… Jeg tror hvis man kæmper hårdt nok og har kamp ånden til det, er det klart en løsning!

  5. Udmærket studie. Mener dog stadig at fedtforbrænding en alt andet lige må ske på helkropsniveau, eftersom temperaturen ikke kun stiger i de arbejdende muskler. Jeg tror tallet må være endnu højere 5.000 timer.
    Et godt eksempel er tennisspillere, som man i et studie har set forskel i størrelsen på højre og venstre arm, men ikke forskel i tykkelsen af det subkutane fedtlag, og de har uden tvivl spillet mere end 10.000 timers tennis.
    Link til studiet: http://www.annals.org/content/74/3/408.short

  6. Lad jer ikke narre af den midlertidige effekt, det giver et pump i musklerne, som kan stramme midlertidigt op, men det går hurtigt væk efter nogen dages pause.

    Længere tids træning kan derimod opbygge masse, som kan stramme op på fedtet, så mindre overvægtuge kunne sagtens have glæde af nogle isolations øvelser til relevante muskler. Det er dog ikke noget som vil fungere på stærkt overvægtige!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *