Er Whey 100 virkelig bedre end almindeligt Whey proteinpulver?

Valleprotein er det mest almindelige og mest populære solgte proteinpulver på markedet. Det er et effektivt kosttilskud, som giver gode resultater ved f.eks. styrketræning, hvorfor det er meget populært. Men ligesom med alle andre populære produkter, er der dukket flere forskellige former for Whey proteinpulver op på markedet. Spørgsmålet er bare om nyere typer som Whey 100, er så meget bedre end det oprindelige vallebaserede proteinpulver.

Hvis du lever med mottoet “hver kalorie gør en forskel”, så skal du købe Whey 100. Det er det bedste alternativ til dig, som døjer med laktose-intolerance, eller som blot ønsker den højeste mulige mængde protein per hundrede gram. Det skulle gøre Whey 100 bedre end for traditionel valleprotein, der også går under navnet Whey 80.

Hvad består Whey 100 af?

Når dit proteinpulver hedder Whey 100, så hentyder det til fremstillingen af blandingen. Du kan for eksempel købe Whey 100 produkter, som er udvundet af 100 procent ”udenatureret” valleprotein-koncentrat og isolat. Betegnelsen udenatureret betyder at proteinet ikke er skadet og i sin oprindelige tilstand.

Derudover kan du købe varianter, som har ordet “extra” i navnet. Her får du endnu mere protein for pengene. Her består proteinpulveret hundrede procent af rent udenatureret valleprotein isolat som næsten ikke har rester af hverken fedt eller laktose.

Kan du indtage Whey 100 som laktoseintolerant?

Det bliver et mere og mere udbredt problem at være laktoseintolerant. Op til seks procent af den danske befolkning lider af denne form for allergi og de skal især være påpasselige med at finde det korrekte proteinpulver.

Valle er som bekendt et restprodukt fra osteproduktion og stammer fra mælk, som er rig på netop laktose. Men proteinpulveret Whey 100 er et produkt, som de fleste laktoseintolerante kan tåle. Årsagen til dette er, at er meget renere end andre whey-varianter. Bl.a. fordi laktosen er blivet filtreret fra i produktionen.

For det meste har Whey 100 mindre end fem gram laktose per hundrede gram, sammenlignet med op til tolv gram laktose i et glas mælk. Det vil sige, at en proteinshake med Whey 100 proteinpulver typisk indeholder mindre end 1,5 gram laktose. Derfor kan du sagtens indtage det, selvom du normalt ikke kan tåle mælk.

Hvilke smagsvarianter findes der af Whey 100?

Ligesom med andre proteinpulvertyper, så kan du forkæle smagsløgene og købe eksotiske varianter af Whey 100. Det findes i neutral smag, men hvis du hellere vil prøve noget andet, så kan du prøve for eksempel chokolade, jordbær eller vanille.

Whey 100 findes også med smag af banan, hindbær, blåbær, æble og mange andre smagsvarianter. Så der er nok at vælge imellem. Det skal dog nævnes, at nogle af de nyeste varianter i “extra” kategorien har et mere begrænset udvalg af smagsvarianter.

Hvad er forskellen på Whey 100 og Whey 80?

De fleste sidder tilbage med valget mellem Whey 80 og Whey 100. Begge har lavt antal af kalorier og højt proteinindhold. Forskellen ligger især i mængden af protein per hundrede gram og laktose indholdet.

Her anbefales Whey 100 til dem, som er på en striks kur og/eller som er laktoseintolerante. Hvis du sørger for at holde en god og varieret kur, så kan du sagtens vælge at spare penge og investere i almindelig Whey-proteinpulver (som også kaldes Whey 80), som er et godt og billigt proteinpulver, som kan bruges af alle, som ikke lider af laktoseintolerance.

 

Del artiklen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *