Den højeste hjertefrekvens (puls) der kan opnås under maksimalt arbejde. Maksimalpulsen falder med alderen og kan generelt anslås ved formlerne: 220 - alder eller 208 - 0,7 x alder Hvoraf sidstnævnte giver et lidt bedre gær for ældre personer (+50 år). Man skal dog være opmærksom på, at der kan være stor individuel variation på maksiamlpulsen og rent statisktisk siger man, at der er en standardafvigelse på +/- 10 slag/min. Det betyder i praksis, at hvis man anslår maksimalpulsen med en af ovenstående formler, så vil hver tredie person blive gættet mere end 10 slag forkert og hver tyvende person mere end 20 slag forkert.