BodymaxJeg siger det med det samme: her er vi ovre i tåbelighederne. Meningen med BodyMax Push-Up Trainer er at gøre det lettere for dig at lave armstrækninger, samtidig med at du får vibrationstræning for mavemusklerne.

BodyMax Push-Up Trainer er lavet som en lille vippe, der gør, at selv om armene bøjes og strækkes helt, så skal kroppen ikke flyttes ret meget. Samtidig støtter den på maven med en pude med indlagte vibrationer. Det lyder smart, men det er det ikke. For det første så behøver man ikke nogen dims til at gøre sine armstrækninger lettere, da det i forvejen er verdens nemmeste øvelse at justere på. Du kan f.eks. blot lave dem som halve armstrækninger med støtte på knæene. For det andet, så har det ingen træningseffekt at få vibrationer på mavemusklerne. Tværtimod, så gør støttepuden at man skal bruge sine mavemuskler mindre end normalt.

BodymaxDimsen er symptomatisk for det dilemma, som mange træningsdimser lider under, nemlig at essensen i træning er en eller anden grad af muskulær belastning og jo mere belastning dimsen fjerner, desto mindre træning får man.

Pris: ca. 500 kr.

Bedømmelse: Stjerne
1 stjerne. Ingen grund til at gøre en simpel og god øvelse besværlig, ineffektiv og bekostelig.

Læs mere: brookstone.com

Skrevet 18. dec. 2008

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *