Brugt crosstrainer

Når du køber en brugt crosstrainer er der flere ting du skal være opmærksom på, for ikke at komme til at købe katten i sækken. Vi har derfor lavet en liste til dig som ønsker at spare lidt penge på at købe en brugt crosstrainer, med de vigtigste ting du skal tjekke inden du køber.

 

Den første ting du skal holde øje med er hvem sælger er, dette er især hvis du køber af en privatperson. 

 

Køber du af privat person så stil disse spørgsmål

Hvor gammel er modellen?

Sælger kan sagtens selv have købt en brugt model og det er derfor vigtigt for dig at vide hvornår modeller er fra. En crosstrainer vil selvfølgelig, ligesom alle andre træningsmaskiner få lidt fejl med tiden. 

 

Har du stadig kvitteringerne?

Dette er vigtigt da du ikke ønsker at købe en stjålet crosstrainer og så du evt. kan benytte garantien, hvis der skulle opstå fabriksfejl.

 

Hvor meget er den brugt?

Dette er vigtigt, for der er nogle privatpersonen der har købt en crosstrainer men aldrig rigtigt fået den brugt og derfor har valgt at skille sig af med den. Er dette tilfældet, så kan du nogle gange lave en rigtig god handel. 

 

Kommer den fra et ikke ryger hjem?

Røg sætter sig alle steder og du ønsker ikke at få en crosstrainer hjem der begynder at ose af røg når du benytte den. 

 

Hvorfor sælger du den?

Der kan være mange grunde, men er det fordi en crosstrainer har nogle fejl og mangler så er det vigtigt for dig at vide dette endnu du betaler. 

 

Hvis du skal købe en brugt crosstrainer at et firma (Demo model)

Der er rigtig mange forhandlere der sælger de demo modeller som de har haft stående fremme i deres udstilling. Dette er ofte rigtig lækre modeller som du kan få med en fornuftig rabat. 

 

Du skal dog være opmærksom på at firmaet ofte fraskriver sig alt ansvar ved handlen, så du ikke har mulighed for at komme tilbage og brokke dig, hvis du skulle være så uheldig at der opstår fejl med din crosstrainer. 

 

Fordelen ved at købe gennem et firma er at de ofte har sørget for at vedligeholde den korrekt. Ulemper er at rigtig mange forskellige mennesker der ikke har forstand på maskinen kan have brugt den forkert, hvilket kan give skader på sigt. 

Casper Christiansen

Hej mit navn er Casper. Jeg hjælper dig med at finde de rigtige produkter. Jeg overtog motion-online.dk fra Morten Zacho tilbage i 2015. Har du spørgsmål til noget, så kan du sende mig en mail på [email protected]