kalorieforbrug ved løb og gangJa, det er faktisk rigtigt – ikke bare pr. minut, men også pr. kilometer. Faktisk er det tæt på at du forbrænder dobbelt så meget og hvis man ser på det i forhold til tiden, så er det næsten fire gange så meget.

Man kan ofte møde det synspunkt, at man forbrænder lige meget om man går eller løber den samme distance, men dette udsagn beror på to tilsnigelser: 1. en meget grov afrunding, 2. man tæller hvilestofskiftet med som en del af aktiviteten. Nedenstående beregner viser dig tydeligt hvad forskellen i forbrændte kalorier for en given distance reelt er.

Kalorieforbrug ved gang og løbHvilestofskiftet er den energiomsætning man altid har – også når man er i komplet hvile. Når man stiller spørgsmålet: “hvor meget forbrænder jeg ved at løbe 5 km?”, så kan dette spørgsmål jo besvares ved enten at fortælle hvor meget man forbrænder i alt på turen – eller ved at fortælle hvor meget ekstra man forbrænder ved at have rejst sig fra sofaen. Hvis vi skal sammenligne forbrændingen ved at gå og løbe, så er det mest rimeligt at svare ud fra hvor meget ekstra man forbrænder ved enten at gøre det ene eller det andet. Hvileforbrændingen ville man jo have haft under alle omstændigheder.

De to søjler til højre illustrerer energiforbruget ved at tilbagelægge en given distance ved hhv. gang og løb. Blå er hvilestofskiftet og orange er energiforbruget ved aktivitet. Det tager den dobbelte tid at gå distancen, men enegiforbruget pr. minut er meget større ved løb.

Kun hvis man går meget hurtigt vil energiforbruget være ens ved de to aktiviteter. Ved en ganghastighed på 7-8 km/t bruger man cirka det samme antal kalorier pr. km som ved løb, men dette vil også være en ekstrem ganghastighed – og faktisk den hastighed hvor de fleste vælger at slå over i løb. Ved en ganghastighed over 5 km/t vil energiforbruget pr. km altså gradvist nærme sig det for løb, men normal ganghastighed for de fleste vil være under 5 km/t.

Hvis vi kigger på energiforbruget pr. minut i stedet for pr. km, så vil man typisk forbrænde mindst 4 gange så meget ved at løbe. Hvis vi f.eks. sammenligner gang ved 5 km/t og løbe ved 10 km/t, så vil man tilbagelægge det dobbelte antal km på den samme tid. Hvilket skal sammenholdes med at man også har forbrændt ca. det dobbelte pr. km.

Gang er sundt – ingen tvivl om det – men løb, det er effektivt.

Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 19. august 2008

Referencer:
ACSM’s Guidelines for exercise testing and prescription. Seventh edition.
Textbook of work physiology. Åstrand & Rodahl. 3rd ed. McGraw Hill 1986. pp 652-653

Similar Posts

36 Comments

  1. Jeg tror at det beror på en forsimpling af budskabet. Dels en lidt voldsom afrunding og dels den unævnte antagelse, at det kun gælder hvis man går ekstremt hurtigt.

    Spørgsmålet om efterforbrændin g er ikke taget med her. Det er en effekt der kan tælles med når man har arbejdet med meget høj intensitet (over 75 %).

  2. Morten, jeg har overvejet om der ikke muligvis kan være en 3. grund.
    I fysik lærer man, at det kræver den samme energi for en bil at komme fra A til B ligegyldigt om den bevæger sig med 5 eller 10 km/t (man ser bort fra vindmodstand). Hvis man overfører det til løb, kan man let komme til at tro, at hastigheden ikke spiller nogen rolle forbrændingsmæs sigt.
    Et eller andet sted er det også ulogisk at det forholder sig omvendt med mennesker. Men det skyldes vel, at man slår over i en anden teknik – som er mindre økonomisk – når man begynder at løbe.

  3. Jeg går i gymnasiet, så jeg skal ikke kloge mig for meget. I må stoppe mig, hvis jeg bliver for dum at høre på:o)

  4. Der er vel også en mere opadgående bevægesle ved løb, så men skal vel ikke kun beregne på den fremad rettede bevægelse, men også på den mere opad og og nedad gående bevægelse ved afsæt og fod isæt….?

  5. Vito, jeg tror desværre du må hen på dit gymnasie og banke din fysiklærer oven i hovedet med noget tungt og billigt…

    For at bruge dit eksempel med biler, så bruger de rent faktisk betydeligt mere energi ved at køre fx 100km med 180km/t, end med 90km/t.

    Brændstofforbruget stiger ikke liniært med hastigheden, men derimod nærmere eksponontielt.

    Der er en grund til at det er mere økonomisk at køre ca 90 km/t end andre hastigheder.

    Det samme gør sig også gældende ved os mennesker, hvis jeg ikke tager meget fejl?

  6. Jeg syntes ikke Vito behøver slå nogen. Han siger jo netop, at energiforbruget ved at flytte en bil fra A til B ville være det samme uanset hastigheden, hvis man så bort fra vindmodstanden. Og det ville det. Når forbruget vokser næsten eksponentielt på bilen, skyldes det netop, at vindmodstanden tiltager eksponentielt med hastigheden.
    Men det kan ikke overføres til menneskers løb, da den mængde energi der bruges på at “flytte” luft når man løber 10 km/t, udgør en meget lille del af energiudgiftern e ved den lave hastighed.
    I cykling er det noget andet, da størstedelen af den bremsende kraft på en hurtig cykelrytter kommer fra vinden, og kun en meget lille del fra rullemodstand. Her vokser energiforbruget derfor også tilnærmelsesvis t eksponentielt, som med bilen.

    Denne undersøgelse siger derfor noget om, hvor økonomisk selve bevægelsesforme n er. Løb vs. gang. Ved 10km/t er vindmodstanden måske nok 4 gange så stor som ved 5 km/t, men stadig stort set uden betydning.

    Jeg tror mere årsagen skal findes i det, qas skriver –> bevægelsen op og ned. Selvom det ikke forklarer, hvorfor forbruget pr. km også stiger voldsomt ved hurtig gang. Kender du årsagen, Morten Z?

    Ellers spændende. Må indrømme at jeg også troede, sammenhængen var lineær inden at have læst dette. Min eneste anke er, at teksten bruger calorier som enhed. Den enhed skal ud af al seriøs forskning.

  7. Vito har ret i at det ud fra basal fysik ikke er oplagt at den højere hastighed koster mere. Hvadenten man går eller løber fra A til B er der hverken tilført potentiel eller kinetisk energi. Al eneregien er i sidste ende gået til varme.

    Når det er dyrere at løbe, skyldes det primært at løbe er karakteriseret ved en svævefase. Kroppens tyngdepunkt skal altså bevæges meget mere op og ned. Da benene langtfra er i stand til at fungere som perfekte fjedre, så koster det ekstra energi.

  8. Det spiller helt sikkert en rolle, at man hele tiden ændrer tyngdepunktet op og ned, men jeg er i tvivl om hvor stor indflyldelse, det har i “det store regnskab”.
    På et tidspunkt løb jeg tæt på nogle rigtig gode langdistanceløb ere. Jeg bemærkede, at deres tyngdepunkt bevæger sig meget lidt op og ned i løbet af en skridt sekvens.
    Et skøn ville være at tyngdepunktet maks bevæger sig 5 – 6 centimeter vertikalt i løbet af en skridt sekvens. Når man går bevæger tyngdepunktet sig også op og ned, måske ikke så meget, men en lille smule. Jeg tror bare ikke man lægger mærke til det i ligeså høj grad, da gang foregår i en mere glidende bevægelse end løb.
    Hvis vi vender tilbage til strækningen fra A til B, så tvivler jeg på, at man forbrænder dobbelt så meget fordi tyngdepunktet bevæges op og ned. Jeg famler lidt i blinde nu: Der er en formel, som hedder:

    E(kin) = m x g x s

    Hvis vi siger at en løber på 75 kg, løber 1 km og tager 1000 skridt på turen. I hver skridtsekvens bevæger han sig 10 cm vertikalt(hvilk et er meget højt sat, tror jeg). Så vil den energi, han skal bruge på opadrettede bevægelser være:

    E(kin) = 75 kg x 9,82 (?) x 100 m = 73650 J = 73,65 kJ = 17,5 kcal

    hvilket ikke sværer til differencen, hvis man bruger beregneren øverst på siden.

    Jeg tror derimod at forskellen skal findes i forskellen på teknikken, der er i løb og gang. I gang lander man meget varsomt. Benet man lander på, bliver kun belastet med en lille smule mere end kropsvægten. Desuden er benet næsten strækt, hvilket bevirker at musklerne aflastet yderligere.
    I løb derimod lander man med bøjede ben. Man har mere fart på, dvs. at benet (og muskler) belastet med kropsvægten + dens hastighed. Benet, som tager fra, skal derfor holde kropsvægten og delvist bremse den i en mere uøkonomisk position end ved gang.
    Er jeg helt ude på et vildspor? Kom til at tænke på, at det ville være ret let at finde ud af: Man skulle bruge to målinger: en måling af effekt og hastighed og hastighed og ændring i tyngdepunkt.
    Hvis energien, som det kræver at ændre tyngdepunktet vokser i takt med effekten, således at ændringen i tyngdepunkt energimæssigt udgør differensen mellem løb og gang (hvis man antager, at man kan fortsætte med at gå med samme energiforbrug per km/t) så ville Morten have ret.
    Hvis det ikke er tilfældet, ville vi vide, at der er et eller andet som ændrer sig, således at løbeøkonomien ikke forbliver konstant, men bevæger sig mod noget dårligere.

    Kunne man forestille sig det? At forskellen ligger i at løb og gang er to usammenlignlige størrelser, fordi teknikkerne er helt forskellige.

    Den kommentar nedenunder denneher var en fejl..

  9. Der er for mig at se en fejl i beregneren… med hensyn til hvilestofskifte t

    Ved 75 kg og 5 km.

    Hvilestofskiftet er ved gang: 278 – 184 = 94, og ved løb: 398 – 264 = 34

    Morten skriver at der løbes dobbelt så hutig, som ved gang. Bør hvilestofskifte t så ikke være dobbelt så højt på de 5 km ved gang?

  10. Michael -> Udemærket observation. Forklaringen er, at beregneren tager udgangspunkt i de hastigheder jeg fandt var mest typiske, nemlig 4 km/t og 12 km/t. Det er selvfølgelig lidt upædagogisk at jeg senere i teksten bruger eksemplet med 10 km/t.

  11. Okay, nu har I vist rodet nok i begreberne.

    Selvfølgelig bruges der mere energi, på at løbe med 10 km/t frem for at gå med 5.. E(kin)= ½m*v^2

    Det er ikke energi der hentydes til, når man siger at der bruges lige meget på en distance fra A til B med forskellige hastigheder. Men derimod effekt. Watt som er defineret ved J/s. Altså energi afhængig af tid. Hvorfor Effekten er den samme, er jo så, at man bruger kortere tid på at komme fra A til B med den højere hastighed.

    Dette er en lettere simpliceret, men jeg håber at I nu kan forstå, hvorfor det er smart at løbe i træningssammenh æng.

  12. Efter en dobbelt operation af 2 discus har jeg dårlig følelse i højre ben så jeg kan ikke løbe. Jeg har trænet vægttræning nu i 2 år med høj belastning,2-3 gange om ugen,hvilket har fjernet smerterne i ryggen. Jeg begyndte for 2 mdr. siden at gå i et højt tempo. jeg bruger polar pulsmåler og i dag viste den gennemsnitspus på 144 og et kalorieforbrug på 389. ved vægttræning med opvarmning på condicykel
    ligger pulsen mellem 130 -135. Efter jeres test må det være min pulsmåler der viser forkert eller er mine tal rigtige med hensyn til gang og løb. Det skal siges at jeg er 78 år og altid har dyrket motion mest cykling, og jeg har løbet Kbh. maraton da jeg var 60

  13. Jeg har slidgigt i fodleddet og kan bare ikke løbe. Hvad kan jeg gøre i stedet for med henblik på at styrke fodleddet?

  14. Leni -> Jeg vil først og fremmest anbefale dig at komme i gang med stavgang. Dernæst skal du nok have en fysioterapeut til at give dig nogle særlige øvelser for fodleddet.

  15. en undersøgelse foretaget af Prof. dr. Maria Hopman på univeristetshos pitalet i Nijmegen beviser at man ikke kan påstå at løb giver en dobbelt forbrænding ud fra den betragtning at man hvis man går en længere distance forbrændere mere end hvis man går en kortere.
    hypotesen om at løb giver en dobbelt forbrænding kan ikke bevises idet man ikke har konkrete målinger men skal ses i lyset af at det er individuelt og at hvis man løber kan man ikke præstere det samme som hvis man går.
    en præstationsmarc h som 4 dages marchen i Holland hvor man går 50km pr dag, giver det samme som at løbe 4 x40 km løb ud fra undersøgelsen som blev lavet på 20 forsøgspersoner.
    dog skal man tage i betragtning at belastningen af led og lemmer ikke har den samme negative fysiske virkning.
    se undersøgelsen på hjemmesiden for 4 dagesmarchen på http://www.4daagse.nl

  16. Henrik -> Jeg forstår ikke ret meget af det du skriver og det lykkedes mig ikke at finde undersøgelsen på det link du giver. For en fysiolog er det altså ret nemt at måle hvor meget man forbrænder ved hhv. gang og løb. Man måler simpelthen bare iltoptagelsen, hvilket er gjort i masser af studier.

  17. En hel oveset eller udeladt ting vedr højere forbrænding er de involverede muskelgrupper. Flere muskelgrupper involveret er jo lig med højere forbrænding. Her tænker jeg på at ved gang er det primært underkroppens/b enenes muskler der aktiveres hvor der i løb også indrages en del af overkroppens.
    Når jeg går, selv op til en vis hastighed kan jeg snildt have hænderne i lommerne uden problemer. Jeg yder altså ingenting eller i hvert fald meget lidt med overkroppens/ar menes muskler men hvis jeg løber bruges armene aktivt til at optimere mit løb, både mit afsæt og svæv og ved nedslaget sikkert også til at holde balance. Derudover vil jeg tro at hele muskelkorsettet bliver ret så meget hårdere belastet pr tilbagelagt meter end i gang.
    For at bruge den med bilen så er løbet lig med at der tændes både for aircondition, radio og blæser samtidig med at alle ruder er åbne og det koster mere energi uanset vindmodstand eller ej 🙂

  18. Kan ikke finde frem til, hvor jeg kan stille spørgsmål til konditallet, så derfor bruger jeg dette forum.
    Hvis man bruger Den Danske Step test som målemetode til konditallet. Så skriver Morten Zacho at pga. man også bruger koordineringsev nen i testen, så kan man ligge lidt til på konditallet. Hvor meget skal der ligges til?

    Er der nogen der har erfaring med at bruge steptesten til at finde konditallet?

  19. ved ekstrem hurtig gang vil elasticiteten i vævet næppe kunne udnyttes lige så effektivt som ved løb.. Mon ikke kapgængere har et højere O2 optag end en løber ved samme hastighed? Det tror jeg.
    Mao. vurderer jeg umiddelbart at beregneren kun har gyldighed til et given hastighed for hver enkelt individ, og at der derfor kommer et punkt hvor løb er mere økonomisk pr tid end gang.
    Jeg har kigget lidt i nogle tabeller, men de inkluderer ikke gang over 8km/t.. jeg vender frygteligt tilbage.
    Indtil da vil jeg lave et forsøg på mig selv.

  20. Så er jeg vendt tilbage og er frygteli.

    Jeg benyttede et standart Technopgym løbebånd, båndet har jeg kontrolleret på 5, 10 og 15 km/ ved markering på båndet efter båndet er udmålt med målebånd, og ved at tælle antal gange markører passererr over 5 minutter ved hver hastighed. Båndet viste korrekt.
    Jeg benyttede et standart Polar/Technogym pulsbælte, som stemte i puls angivelse med to andre bælter. Temperaturen i følge DMI i Kastrup lufthavn er 20 grader, luftfugtighed 83%.
    Jeg gik medens båndet accelereredes op tikl 11,8 km/ hvilket er ekstrem hurtig gang for mig. På¨2 min accelereredes min puls til 165 bpm. herefter slog jeg over i løb. efter 3 min, dvs samlet 5 min, var min puls faldet til 150 bpm.
    Om 2 min var nok til steady state iltoptag ved jeg ikke, men jeg svedte voldsomt efter de 5 min, så en hvis cardiac drift fra temp. regulering kan måske have øget pulsen ved 5 min.
    Baseret på en enkelt uvidenskabeligt forsøg, ser det altså ud til at beregneren ikke holder ved høje ganghastigheder.

    mvh
    Peter

  21. Lidt mere i dag gik jeg 3 min ved 6km/t puls efter 3 min 80bpm derefter slog jeg over i løb 3 min puls efter 6 min 100 bpm, derefter satte jeg farten op til 8,5 km/ og gik i 3 min med en puls efter 9 min på 134, slog over i løb 3 min med en puls efter 12 min på 122.

    Min maks puls er 185.

    uvidenskabeligt bevares, men ikke desto mindre. temp 224 grader luftfugtighed 75%

  22. Glemmer i ikke en ting?

    Ja man har altid hvilestofskifte t, men når man går 10 km så er man jo aktiv i meget længere tid i løbet af en dag. Det vil sige at man i meget længere tid i løbet af en dag, presser sit stofskifte til et niveau højere end kun hvilestofskifte niveau. Løber man de samme 10km, så skynder man sig hjem til hvilestofskifte niveau. Selvfølgelig er der efterforbrændin g, der er højere ved løb, men er det så effektivt, både med tid og niveau, at det kan opveje fordelen ved at øge sit stofskifte i meget længere tid i løbet af en dag?

  23. Martin – det der bliver beregnet her er netop forhøjelsen af stofskiftet ved at være aktiv og resultatet er, at selv om man er aktiv i kortere tid, så er den samlede forhøjelse af stofskiftet højere ved løb. Hvis du kigger på søjlediagrammet ovenfor, så kan du jo prøve at forestille dig at den blå bund ved løb gøres ligeså bred som ved gang (dvs. vi kigger på samme tidsperiode). Det vil blot betyde at det samlede stofskifte i løbesituationen er endnu højere end ved gang.

  24. Hey, jeg syntes det er meget spændene men jeg har et par spørgsmål.
    1:Når man siger løb 10 kilometer løber man så konstant 10 kilometer? Eller er det med enkle pauser? Fordi når jeg løber så i starten går det skide g odt men så senere så gør det ondt i musklerne så jeg går en tur nogle der kan guide mig igennem hvor meget man skal gå og løbe når man løber en tur?
    2: Kalorier, hvor mange kalorier svare til 1 kilogram. Det forskelligt for hver krop men hvad er det sådan generelt? Og hvor ofte skal man løbe for at tabe sig kilo?
    3: Jeg løber jævnligt ud i skoven, jeg syntes ikke jeg taber mig overhovedet. Er der nogle der kan fortælle mig hvor langt jeg skal løbe, hvor ofte og hvornår det vil tage effekt på min vægt!
    Tak

  25. Efter min forståelse for grundlæggende fysiske love så må kalorieforbruge t på en given distance være ens uanset om du løber eller går.

    Arbejde (J) = Distance (m) x kraft (N)

    Man har ganske enkelt en masse der flyttes x-antal kilometer. Dette kræver en fast mængde energi. Energiforbruget er uafhængigt tempoet. Ergo er det aktuelle kalorieforbrug på en given distance ens uanset om man løber eller går – DET ER EN FYSISK LOV.

    Fordelen ved at løbe er naturligvis at der ikke skal bruges den samme mængde tid på at tilbagelægge distancen. Hertil kommer de sundhedsmæssige fordele ved en forbedret kondition.

    God løbetur:-)

  26. at Kristian Rosenberg Larsen

    Din ligning antager at gang og löb er lige effektive bevägelsesmåder . Det er de ikke!

    Ved lavere hastigheder er gang mere effektivt – med effektivt mener jeg at man bruger mindre energi til at tilbagelägge den samme sträkning som man gör ved at löbe.
    Som Morten Z også skriver.

    Det kan sammenlignes med at tilbagelägge den samme sträkning med hhv 40 km i timen, og 130 km i timen i en bil på en öde motorvej, sträkningen som tilbagelägges er den samme, men bilen som körer 130 km/t har brugt mere benzin.

  27. http://www.e-pages.dk/foa/305/

    På dette link står helt klart noget andet: (citat) “Du forbrænder lige meget uanset om du gar eller løber en distance. MEN hvis du løber, får du en bonus: Du forbrænder flere kalorier i timerne bagefter.” “Hvis du gar eller løber 1 km., forbrænder du det samme antal kalorier, som du vejer i kg.”

  28. Da jeg stadig var studerende, skulle vi lave fysiologirappor ter. En af disse rapproter gik ud på, at måle forbrænding ved gang, løb og cykling. Der blev opstillet forsøgsstation og en forsøgsperson skulle cykle, løbe og gå i 15 minutter på hver station. Jeg husker, der var klar forskel på forbrændingen – som jeg husker det var fordelingen Løb:gang:cyklin g på 1:.7:.4 hvor løb blev sat til værdien 1.

  29. Forbrænder man så lige meget, hvis man løber med 8 km/t som ved 14 km/t?

    Hvordan kan man beregne hvilestofskiftet, hvis man ikke ved, hvor lang tid de er om det / deres km/t?

  30. Det siger vel sig selv at det er fysisk mere belastende for kroppen at løbe end at gå, så selvom man bevæger sig over den samme distance, så kræver det mere energi jo hurtigere man løber distancen fordi det er en større belastning på kredsløbet. Man belaster muskler, kredsløb og ATP-forbruget på en helt anden måde ved løb end ved gang. Man kan sige at man tager nogle andre midler i brug for at forcere distancen hurtigere og det koster altså den anden vej rundt på energikontoen. Hvilket de fleste jo også gerne vil have, når vi taler om motion og træning og ikke ren flugt og overlevelse 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *