smart cycleSmart Cycle er beregnet til børn mellem 3 og 6 år og ideen er, at man gennem bevægelse på cyklen kan spille forskellige spil på en tv-skærm. F.eks. kan man indsamle bogstaver i alfabetisk rækkefælge og jo hurtigere man cykler, desto hurtigere løser man opgaven. Man kan også køre almindeligt racerløb mod andre biler. Producenten har desværre ikke været helt så idealistisk, som man kunne ønske sig.

Nu har jeg ikke prøvet cyklen, men jeg vil æde min gamle hat på at der ikke er modstand nok i pedalerne til at gøre et sundt barn forpustet. Det gør måske heller ikke så meget for forskellen fra at sidde helt stille og kun bruge fingrene til at spille med er stadig stor. Så langt så godt, men Fischer-Price har desværre lavet det kujonagtige valg, at man også kan bruge cyklen til stillesiddende tv-spil. Midt på cyklen sidder en almindelig joystick og faktisk er det sådan, at mere end halvdelen af de medfølgende spil er lavet til at man kun skal bruge joysticket. Det er synd, fordi produktet ellers ville have en gennemført appeal til forældre der gerne vil investere i “sundt” legetøj til deres børn. Som det er nu er muligheden for passiv aktivitet for stor.

smart cycle

Anyway, så er Smart Cycle endnu en gadget, der understreger det voksende marked for exertainment – altså underholdningsting der kombineres med fysisk aktivitet. Det er en god tendens og Fischer-Price får et plus for at tænke innovativt i den retning. Prisen er fair, så mon ikke der kommer til at ligge en del Smart Cycles under træerne til næste jul?

Pris: ca. $100.

Læs mere hos www.fisher-price.com

3 stjerner – rigtig cykling er stadig det bedste valg for rigtige børn.

 stjerne  stjerne  stjerne

Skrevet 23. august 2007 af Morten Zacho, cand. scient. 

Similar Posts

4 Comments

  1. Fantastisk.. Endnu en dims som kan holde børnene indenfor foran skærmen. Med undskyldningen “motion”

  2. Morten: Ja det er fantastisk 😉

    Men det er bedre end de sidder stille og kun bliver stærke i fingrene 😉

  3. Syntes det super smart.
    Det bestemt ikke det sidste vi ser til disse maskiner !
    Siden Wii er kommet er der kommet mere focus på det.
    Det bare starten 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *