Efedrine


flabster
 Share

Recommended Posts

Jeg er da helt enig i at kroppen helst vil undgå at omdanne kulhydrater til fedt. Der er dog masser af overvægtige mennesker som har en glubbende appetit, så de meget nemt kan spise sig til et overvældende kalorieoverskud. Problemet er når man tuder folk ørene fulde med at de kan spise sig mæt i pasta og ris. Men folk med en rimelig stor appetit, vil selvom de stort set kun spiser kulhydrater, kunne genererer et så stort kalorieoverskud, at deres vægt vokser og vokser. Så jeg tror simpelt hen ikke på at kulhydrater ikke omdannes via DNL. Forsøgene du har henvist til, må have været lavet på folk med ingen eller kun moderat kalorieoverskud.

Her er et par interessante artikler:

http://www.netdoktor.dk/fokus/sukker_fedme.html

http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler...rkontrafedt.htm

Thomas

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 64
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

helt enig, det harmonerer da også perfekt med det jeg siger?? :)

Nu har jeg ikke lige nærlæst de to artikler, men se her:

Det er først, når forbrændingen og depoterne er fyldt med kulhydrater, og energibalancen er positiv, at kroppen bliver nødt til at omdanne noget af sukkeret til fedt.  

Den situation opstår formentlig kun, hvis man virkelig overfordrer sig med store mængder sukker - for eksempel ved at drikke 1,5 liter eller mere sukkerholdig sodavand om dagen i længere tid.

Desuden står der også at 10% af energien i kulhydrater går til temogen effekt mod kun 3% af fedt. Altså øger kulhydratindtag den termogene effekt.

Til det sidste:

even under conditions of surplus carbohydrate energy intake(1996)

og:

Eucaloric replacement(1999)

Link to comment
Share on other sites

Ja, men påstanden lød på at kroppen ikke omdanner kulhydrater til fedt. Det er vi så enig om den gør, hvis man indtager nok. Jeg kender flere som nemt kan sætte en 1½ liter cola til livs hver dag. Efter min mening er det ikke særligt svært at spise sig til et kalorie overskud i kulhydrater. Vi snakker jo lige netop ikke om folk som spiser fornuftigt. Vi snakker dem som kan sætte store mængder mad til livs. Jeg kunne sagtens spise tæt på 1 kilo pasta om dagen med min appetit, men jeg ved at min fedtvægt ville stige vildt meget hvis jeg gjorde det.

Desuden så synes jeg den undersøgelse de henviser til i en af artiklerne er tankevækkende.

Tyve sunde normalvægtige unge mænd er blevet sat sammen parvis og gennem tre uger blevet overfodret med samme antal joule af enten en fedtrig eller en kulhydrat- og sukkerrig kost. Samtidig har de skullet foretage sig nøjagtig det samme for at sikre et ens aktivitetsniveau. Resultatet er opsigtsvækkende. I modsætning til andre overfodringsstudier viser den nye danske undersøgelse, at fedt og sukker feder lige meget.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

nej, (ud fra mit synspunkt) har det hele omhandlet folk, der fik mindre energi end de skulle have(da crawdaddy sagde: "Der er ingen, der prøver at tabe sig, som bør spise sukker"). De steder, hvor jeg har ment andet, har jeg skrevet det tydeligt(håber ikke jeg har glemet det et sted :) .)

Jeg har da heller ikke lagt skjul på, at jeg snakkede om folk, som lige får dækket deres behov eller mindre.

Sodavandet var jo bare et eksempel.

Men hele ideen er jo, at hvis du spiser mere end du har brug for, er det først dit fedtindtag, der sætter sig.

Som der står i artiklen er det forsøg jo substandard.

(Redigeret af Claus B ved 6:45 pm på Nov. 23, 2001)

Link to comment
Share on other sites

Det er næsten åbenlyst at man ikke lagrer kulhydrater som fedt hvis man er i en hypokalorisk tilstand. Men det gælder jo også fedt. På det plan er der ikke meget gods i argumentet.

Selvom vi åbenbart nu er enige om at kulhydrater godt kan lagres som fedt i tilfælde af positiv kaloriebalance, er vi ikke enige om at man bør spise sukker mens man er på diæt.

I det tilfælde vil kulhydrater, ligesom fedt, ikke blive lagret som fedt.

Men de tæller stadigvæk på bundlinien, således at det vægttab man kunne få, bliver mindre end hvis man ikke spiste de ekstra kalorier i form af sukker.

Mht til vore forfædres adgang til simple kulhydrater, så

er det ikke helt korrekt at de ikke havde adgang til sådanne.

Om vinteren var adgangen ganske rigtig knap, men om efteråret og sommeren, har der været rigelig adgang til frugt, honning og bær. Tacitus skriver bl.a. at Germanernes fødeindtag inkluderede masser af kød, mælkeprodukter, som vel også er sukker, og æbler.

Mange folkeslag, som ikke er jæger samlere, får en stor del af deres kaloriebehov dækket gennem kulhydrater, både simple og komplekse. Det var i fortiden nok nærmest fedt og protein, som ikke var mælkeprodukter, som var en mangelvare.

Link to comment
Share on other sites

Hey Crawdaddy

Kulhyrater kan sgu da ikke blive til fedt! Det er jeg da helt sikker på! Jeg har nemlig engang trænet i et badass center, hvor der trænede en rigtig sej gut, der hed Fucked Up Frankenstein, og han spiste så mage fucking carbs, at du ville tro, det var løgn. Tricket er bare at tage en masse OXY sammen med alle carb-måltiderne. Hvorfor fatter I det ikke? Tør I ikke tage krudt eller hva? Så kan I sgu da lige så godt holde op med træne. Det siger Fucked Up Frankenstein selv!

Og så ikke flere dumsmarte ord fra ham Crawdaddy- TAK! Kender du ikke ur eller hva?

Link to comment
Share on other sites

Argumentet kan faktisk godt bruges ved subkalorisk tilstand(i hvert fald i teorien):

Kroppen har brug for fedtsyrer, og hvis den ikke kan få dem fra kulhydrater og kosten(hvis man ikke spiser fedt), så må den jo få dem fra fedtdepoter.

Selvfølgelig taber man sig mindre, hvis man spiser flere kalorier, men spg. var "feder sukker virkeligt så meget?"

Nogle tror jo, at man ikke kan tabe sig, hvis man spiser bare lidt af et eller andet, eksempelvis et par vingumier eller lign. Et andet eksempel er personeren, der er på diet og skal forklare, hvorfor vedkomende har taget 1½kg på istedet for at tabe sig: "jeg faldt for fristelsen fra en marsbar!" Det forklarer jo heller ikke vægtøgningen. Jeg mener bare, at man skal se ekstra madindtag som ekstra energiindtag og ikke som at have solgt sin sjæl til djævelen.

Så at forbyde en nybegynder at tage 5g sukker på sin 100g havregryn, hvor der i forvejen er 1500kJ og 60kulhydrat, er lidt overdrevet og vil kun føre til at hans komplience stiger meget. Teoretisk vil det føre til, at han taber 1kg mindre, hvis hans kur varer 14mdr. Men måske kan han holde hans kur i dobbelt så lang tid med sukkeret, eller også kan han nøjes med det i en uge eller to og så helt undvære det.

Mælkeprodukter? Ja, men først efter domestificeringen :)

Og mht. bær og frugt, så findes de kun ganske få uger om året. Desuden faldt man jo nok ikke lige over en plantage, og et æbletræ(med små og uforædlede æbler) delt over en hel stamme giver vel 2-3æbler per person... ikke lige nok til at man kommer i energioverskud med kulhydrat alene.

Desuden fik de jo samtidigt fedt, som ville sætte sig først ved energioverskud.

Forresten så lige tilbage til undersøgelsen af 20mænd med to forsk. slags kost:

Der står bare sukkerrig kost og fedtrig kost, men var den sukkerrige kost uden fedt?

Hvis ikke, er det vel også en stor usikkerhedsfaktor?

Link to comment
Share on other sites

Claus B> det oprindelige råd var til Flabster, som jeg mente ikke skulle spise Frosties når han var på diæt.

De 5gr du hentyder til er fra Warlocks inlæg 22 nov, hvor jeg siger til ham at det ikke er nødvendigt at komme ekstra sukker på havregrynene.

At det skulle være en begynder, der spiser 100gr havregryn, verd jeg ikke hvorfra du har, så det kan jeg ikke kommentere.

En anden ting vi ikke har haft oppe er, blodsukker.

De blodsukkersvingninger, som du selv omtaler i en af dine indlæg, kan let sabotere et vægttab. Selvom man er hypokalorisk, vil det da være meget sværere at tabe sig, end hvis blodsukkeret er stabilt.

Endnu en grund til at holde sig fra simple kulhydrater under en diæt.

Og nej, prøv at lægge mærke til hvor langt frugtsæsonen strækker sig. Tidlig sommer til efteråret.

Og nej det var ikke 1 æbletræ og 10,000 mennesker.

En stor del af tiden i mange forhistoriske samfund gik med at finde mad og andre ressourcer.

Link to comment
Share on other sites

Spændende forhistorisk diskussion :biggrin:

Ikke at jeg skal gøre mig klog på neanderthaler diæter, men mon ikke den er meget afhængig af om der har været istid eller ej :zbiggrinjester:

I bogen Hulebjørnens Klan (som selvfølgelig ikke er et videnskabeligt værk!) får man klart indtrykket af, at præ-domestificerede folk primært levede af animalsk kost.

Men forhistore eller jeg, mon ikke der er enighed om, at man såvidt muligt skal holde sig fra indtag af simple kulhydrater (pånær umiddelbart efter træning), når man er på diet. Mine personlige erfaringer med diet siger mig, at så længe man holder sig til Protein, simple kulhydrater og begrænser sit fedtindtag mest muligt, så går det den rigtige vej. De råd der går på ultra lavt kulhydratindtag, mener jeg ikke man som almindelig motionist behøver at tænke over. Det var vist alt jeg havde at bidrage med til denne diskussion :)

Link to comment
Share on other sites

Gennem min uddannelse (idræt) har jeg beskæftiget mig indgående med vægttab hos overvægtige.

Jeg har følgende kommentarer til diskussionen omkring kulhydrater (KH) og vægttab.

Kulhydrater kan omdannes til fedt. Sker det på en hypokalorisk diæt? Der er delte meninger. Jeg tror det sker i det omfang at kulhydratindtaget overstiger kulhydrat oxidationen - kulhydraterne skal jo lagres et eller andet sted!

På en kulhydratrig diæt øges kulhydratoxidationen (højere RQ). På den måde forbrændes en større del af de indtagende kulhydrater. Til gengæld reduceres den mængde fedt der frigives fra fedtdepoterne.

Kulhydrat medfører stor insunlinfrigivelse. Insulin hæmmer fedtforbrændingen og øger lagringen af fedt, kulhydrat og protein. Er man interesseret i en stor insulinproduktion under en diæt? Nej.

Kulhydrat (dem med et højt GI - sukker, pasta, corn flakes, lyst brød osv.) giver en dårlig mæthedsfornemmelse => Overspisning!

I sidste ende handler det om energibalancen. En negativ energibalance medfører vægttab, hvadenten man lever af fedt, kulhydrat eller protein!

Det handler om at sammensætte din kost, så den får en lav energidensitet, så den giver en god mæthedsfornemmelse samt sikrer et stabilt blodsukker.

Er en kulhydratrig diæt (60+ E%) optimal i forhold til ovenstående? Mine erfaringer siger NEJ - især ikke hvis kulhydraterne har et højt GI.

Kulhydratindtaget bør være i størrelsesordenen ca. 50 E%, og kulhydraterne bør have et lavt GI (havregryn, rugbrød, æbler osv.)

Link to comment
Share on other sites

nåh, det ved jeg nu ikke, jeg har bare ikke så meget tid til at gå herind :)

jeg vil nu stadigvæk holde på, som Thomas siger, at hulemenneskernes mad indeholdt store mængder fedt - animalsk såvel som vegetabilsk.

Mht. insulinsvingninger og lav insulinkonc., så ændrer de 5g, som vi snakker om, jo ikke noget videre på det.

Desuden lader det til, at I mener, at insulin kun frigives efter kulhydratindtag??

Faktisk øger aminosyrer og fedtsyrer(specielt C16 og C18) også insulin .

Ja, vi får alle tudet ørerne fulde med 50%, 35%, 15%, hvilket skulle være den ideelle blanding. Men spg. er jo så om hvor ideel den er. Den er god til at fortælle alm. mennesker, ca. hvilket fordeling de skal bruge, men hvor mange herinde lever efter den? :)

G-->L-konvertering? Se de to artikler jeg har linket til.

Nu har kroppen jo faktisk et helt pænt lager til kulhydrat, og under en normal dansk diet bliver de stort set aldrig fyldt op.

Men vi er da alligevel enige langt hen ad vejen mht. nogle af MultiCoach's info'er :)

(Redigeret af Claus B ved 8:41 pm på Nov. 28, 2001)

Link to comment
Share on other sites

Det er rigtigt, at det ikke er de 5g sukker der ændrer det overordnede billede, men derimod en kost som indeholder store mængder KH med et højt GI.

Kroppen har et riemligt glykogenlager. Modsat Claus B tror jeg, at det for de fleste inaktive danskere altid er mere eller mindre fyldt, da der sjældent forbruges store mængder glykogen, hvis man lever en stillesiddende tilværelse.

Lammert et al. har for nyligt vist DNL ved overfodring med KH. I samme undersøgelse viste det sig også, at RQ stiger efter indtagelse af KH.

Man skal selvfølgelig være varsom med at sammenligne overfodring med en hypokalorisk diæt. Under en hypokalorisk diæt vil en del af den indtagende mængde KH selvfølgelig blive  oxideret og evt lagret hvis det er muligt. Omvendt tror jeg også der vil ske DNL ved et akut indtag af en stor mængde KH: Blodsukkeret skal holdes konstant, glykogenlagrerne kan kun indeholde en vis mængde KH og stofskiftet stiger ikke svarende til den ekstra mængde KH der skal "fjernes".

Hvor bliver overskudet af glukose så af? mit bud er DNL - også ved en hypokalorisk diæt.

Det er selvfølgelig meget interessant at diskutere DNL og om den finder sted, men det er i mine øjne stadigvæk ikke kulhydraternes evne til at omdannes til fedt der er afgørende for, om man skal spise mange eller få kulhydrater under diæt.

Det er derimod interessant at se på kulhydraterne evne til at påvirke blodsukkeret og inducere mæthed der er værd at kigge på ifm. diæt og vægttab.

Det er selvfølgelig korrekt, at det ikke kun er kulhydrat der forårsager frigivelse af insulin idet både protein og fedt har denne evne. Kulhydrat er dog det nærringsstof der påvirker insulinfrigivelsen mest.

- MultiCoach

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share