Leaderboard

Popular Content

Showing content with the highest reputation on 04/09/2022 in all areas

  1. Bjergtrold

    Tinapigens log!

    Dejligt at kunne følge dig her igen kære Tina
    1 point
  2. Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Nogle har fulgt med i træningen på Insta men for lige at samle op på rigets tilstand: Armen er ikke skide god. Første gang jeg skal strække armen efter jeg er stået op, gør altid ondt. Oplever jævnligt en “skæren” i albuen og/eller det spænder i underarmen og ud i hånden. Bicepstyrke på ca 60% af den gode arm. Skruetrækker-styrken er meget lavere men det gør så ondt, at jeg ret hurtige bruger “den forkerte hånd”. At spise og drikke kan mærkes i armen ca 1/3 af dagene. Vægten er stadig over 90kg Styrketræningen klares hjemme og i DSBs lille center. Og alt for sjældent. Det gik i stå da jeg fik en fiber ved hoften i en frontsquat, der ikke var tung - med ondt i ryggen som bonus. Jeg er pænt træt af at gå i stykker når jeg laver noget der ikke er tungt og tør snart ikke løfte på noget. Det er slut med banecykling og andet cykling i grupper. Jeg magter ikke risikoen for “bunkestyrt” og er blevet totalt noya ved sideveje og lign, så vil godt kunne sætte farten ned i ollekolle-tempo. Min FTP er ca som samme tid sidste år og måske en snas bedre. Men mine vo2max-intervaller mangler 20-25w. Spurter på landevej ligger 250-300w under. Det er ret deprimerende at det er SÅ hurtigt, det går den forkerte vej. OT: Frustrerende tid på arbejde med det nye signalsystem (med meget mindre faglighed da det blander sig i selve kørslen, gumpetungt at arbejde med og togene kører væsentligt langsommere, hvilket gør det pænt kedeligt), der snart er udrullet til alle strækninger. Det er designet til førerløs drift og det er der taget forskud på (ingen informationer til personalet), så ved toguorden aner jeg/vi tit ikke hvordan de planlægger “ude bagved”. Jeg har flere gange kørt rundt, uden at vide om jeg var et gennemkørende eller et bumletog og en enkelt gang end ikke hvilken rute jeg kørte. Har også stået på Hillerød Station hvor der holdt tre aflåste tog ved perronerne, uden at kunne få at vide hverken hvilket jeg skulle køre i eller hvornår. Det er lidt noget pis, når de 2-300 regnvåde passager også gerne ville vide et eller andet. I forgårs var der en kollega der i frustration efterlod et tog ved perron og skred fra det hele. Folk siger op i hobetal men det skyldes nu nok mest at ledelsens måde at agere på. Har ikke set familien siden jul. Har lagt op til det flere gange men er blevet ignoreret. Jeg skal dog se min lillebror i næste uge. At det ikke er sket før har en fin forklaring, hvilket hjalp på humøret. Hollandsk: I onsdags havde jeg mine sidste timer timer på niveau A1. Der er tre blokke i A2 og den første begynder efter påske - men det kan jeg ikke få fri til. Satser på at klare den på egen hånd og “falde ind” i de to blokke i vinterhalvåret, hvor jeg burde kunne få fri. Har fået lov at skrive til vores lærer, hvis der er noget der driller for meget. At tale/skrive er svært pga. underlig grammatik og sær rigid ordstilling. Til gengæld har jeg set noget på youtube som jeg troede var på engelsk og først lidt inde i klippet, gik det op for mig at det var hollandsk, så jeg har ret godt fat i at forstå det. ….. Før arbejde en god halv times cykling i Zwift-universet. Jeg forsøger at få styr på gearet (kunstigt skabt) på den Stagebike SB20, som jeg købte i sidste uge (cykel og turbotræner i et). Jeg er ret tæt på at erklære den for en lortekøb, da den er 10 sekunder om at justere belastningen og de små korte intervaller jeg er/var glad for at køre er dermed “umulige”. Men den er dejlig stille og det er jo genialt i en lejlighed. I dag skulle jeg prøve at spurte og da jeg var i lavt gear, fik den et gear op og pludselig er den umulig at træde. Den slags numre er min arm ikke glad for, så har haft ekstra ondt i den det meste af dagen. Samme skete forleden, da cyklen lavede samme stunt med at gå lynhurtigt fra 100 til 60rpm.
    1 point
  3. Tinapigen

    Tinapigens log!

    April 2022 - så er logningen næsten up to date ;-) Jeg er begyndt, at forberede mig til at planlægge sommerferie... planen er Norge og en masse fjeld... med ungerne.. Skal lige have sat mig ind i lidt mere og afprøvet "formen" inden der fastlægges ret meget -samt godt kan lide at være "fleksibel" pga omskifteligt vejr m.m. Der er meget at sætte sig ind i... og det er svært at vælge ud/vælge fra... Håber på at introducere noget "rigtig" vandring med rygsæk og telt et par dage... Har for mange år siden været på fjeldkursus i Jotunheimen og efterfølgende året efter på 6 dages vandretur med 3 venner... og det var jo mega fedt... Dengang var jeg mega stærk ;-) og nu er området endnu mere "kendt" ?? Er forresten lige begyndt at læse en meget underholdende bog af Are Kalvø, der hedder "Hyttebog fra Helvede" - der skriver temmelig humoristisk..!!
    1 point
  4. Kermit

    Got legs?

    Åbenbart! Fucking fedt altså. Jamen sidste opdatering var efterhånden for 5 måneder siden, og meget er sket siden. Lad os tage alt det personlige, for det er det der fylder lige nu. Vi fik en juleaften med corona, da min kone blev smittet. Vi andre blev ikke ramt. Det gjorde vi så bare i februar, hvor jeg og begge unger lå med corona. Derudover har vi været igennem et par omgange med noget omgangssyge, forkølelse og meget andet godt. Så alt i alt føles det som om de første 3 måneder af 2022 på en eller anden måde har været ramt af sygdom. Det hele blev toppet af i tirsdags, da jeg gik direkte ind til en opsigelse fra min arbejdsplads. Den officielle forklaring hedder omstrukturering i afdelingen, og at man derfra ville få brug for en person med en anderledes profil end min. Af en eller anden grund havde jeg mistanke om det allerede i sidste uge, så det kom egentlig ikke som verdens største overraskelse, men det er stadig bare en nederen situation at blive sat i. Jeg er heldigvis fritstillet, og har løn til og med juli, så der er okay tid til at finde noget nyt i. Men det ændrer ikke på at der stadig er en masse vrede og frustration rettet mod mit tidligere arbejde. Jeg var egentlig mentalt ved at være der hvor jeg gerne ville væk, så på den måde er det okay. Opgaverne ret gode, og vi sad i et fantastisk team hvor det var sjovt at gå på arbejde. Derimod clashede jeg lidt med måden det hele foregik i organisationen, og det påvirkede mig mere og mere til sidst. Det er dog altid bare sjovere at have noget andet på hånden når man siger op, end det er at skulle ud og jage det efterfølgende. I går var min første officielle dag som jobsøgende, og fik da alligevel høvlet en 10 ansøgninger af. Desværre kom der så også to afslag ind her til morgen, men det er nok hvad jeg kan forvente når jeg starter med de stillinger der har været slået op i længst tid. Mange af stederne har de trods været igang længe. Træningsmæssigt er det faktisk gået rigtig fint. Jeg har følt at jeg har haft okay power i stængerne, selv på trods af en omgang corona og sådan. Men det er efterhånden 4 uger siden jeg sidst for alvor har styrketrænet, og træningen har de seneste par uger været ret sporadisk. Så jeg skal lige igang igen.
    1 point