Leaderboard

Popular Content

Showing content with the highest reputation on 04/20/2022 in all areas

  1. Henrik S.

    Motion i balance™

    Det er da hyggeligt, at MOL er oppe at køre igen i en mere toptunet udgave, rent teknisk. Rent træningsmæssigt er der ikke sket så meget her på matriklen siden sidst, og det har nærmest været zigzag i stedet for en mere fremadgående bevægelse :) Efteråret gik med lidt fladfodsløb, men så blev det en overgang så bidende koldt, at jeg var nødt til at klæde fødderne lidt varmt på igen i nogle tykkere sko. Fladfodssko er ikke alene forsynet med flade såler, men også med supertyndt 'overlæder', så jeg gik på kompromis og løber stadig i lidt tykkere fodtøj. Det var det første zig. Næste zag blev så en omgang corona i januar, og det tog en små 3-4 uger, før lungerne var nogenlunde tilbage på niveau. Det var de så ikke alligevel, for så kom der et zig, der hed ny blodtryksmedicin. Det gamle middel steg til uanede højder i pris, så i forbindelse med min årskontrol (super tal over hele linjen) fik jeg et nyt middel, hvor den indledende dosis var for lav. Det betød, at blodtrykket steg lidt, og så kom åndenøden tilbage, så jeg ikke kunne få luft nok. Nu er dosis sat lidt op, og så passer pengene igen. Så mit nuværende zag er egentlig, at jeg er kommet nogenlunde tilbage på sporet, løber en 45-50 km/uge og prøver både at have en lang tur over 20 km om ugen plus to dage med noget mere intensiv træning. Har løbet to gange RAC Milen (7,5 km rundt om Damhussøen og -engen), og de har været præget af manglende luft. Indimellem var der så sidste afdeling af Frost Cup, som faktisk gik rigtig godt. Her var lungerne fine, og jeg løb de 10 km med 4:23 i snit. Det var jeg meget tilfreds med. Som sagt har jeg nu sporet medicinen ind, så blodtrykket er fint, så nu får jeg ikke længere den der irriterende, akutte åndenød under løb. Det betyder, at jeg egentlig er tilbage ved at prøve at sætte lidt fart i benene. Jeg kan løbe ture på 20-21 km på lige omkring 5:00 i tempo, så grundformen er ikke så ringe. Traditionen tro prøver jeg derfor at bevæge benene lidt hurtigere på de intensive dage. Er begyndt at tage på stadion igen og løber intervaller og bakkeløb mv. Ikke så meget nyt, men med uforandret ved at komme ud at røre sig :)
    1 point