Om alt ellers går vel, har vi i øvrigt købt en lille bitte knaldhytte af et fritidshus i det sjællandske, nord for Sorø. Det er jo win-win på flere måder, rent motionsmæssigt. Dels er der en 70-75 km derned, så jeg kan klare en del af træningen ved simpelthen at hoppe på den nyerhvervede racercykel derned - den distance burde jeg kunne klare om nogle uger, og det er altså en fin rute. Dels er området virkelig godt til løbeture i det kuperede terræn. Jeg er ret glad for naturen midt på Sjælland og skal nok finde nogle gode ruter.