Leaderboard

Popular Content

Showing content with the highest reputation on 01/29/2023 in all areas

  1. Tak kære Gregers og ja jeg tror nogle gange, at vores hjerner krøller lidt på samme måde med tiden der flyder lidt imellem hænderne på os, det alligevel at trives med noget struktur fx når vi er på job, eller prepper spidskålssalat Så dejligt at læse, at det fungerer for dig og ja både sundt og billigt. Så længe, at jeg kombinerer det med forskellige ting, så generer det mig ikke, at grundsubstansen i mine frokoster og aftensmåltider er de samme. I dag skejede jeg ud i honningristede cashewnødder og de skulle nok have været puttet ned i kitchen safen men så blev det lidt dessert agtigt. Tror faktisk kun, at det tog mig 20 min at tilberede spidskålssalat til hele ugen i dag og omtrent det samme med at få smækket dej sammen til bananbrødet. Til gengæld, så lavede min lille gulvvaske robot, Miss Roberta, helt ekstrem ravage da den fik væltet min farmors gamle spejl inde i soveværelset, som selvfølgelig gik i tusind stykker Er både overtroisk nok til at frygte, at det betyder 7 års ulykke og ked af, at noget af hendes, som jeg har haft hos mig, er væk. Selvfølgelig er det ligeså meget inde i min sjæl, at hun bor men alligevel. Jeg er desuden så tilpas klodset, at oprydningen typisk ville være et sted, hvor jeg kunne komme frygteligt galt afsted, eller misse nogle af de små glasskår, som jeg efterfølgende kunne trampe rundt i på bare tæer. Har heldigvis fundet et nyt stå spejl fra IKEA, som jeg skal have bestilt en af de næste dage. Når jeg var på besøg hos min farmor, så kiggede vi altid på billeder af børnene og børnebørnene og det var så tydeligt, at hun i høj grad åndede og levede for alle os små og lidt større. Og så for hendes elskede krydsord, hvor hun kværnede weekendavisens ultra svære på kort tid og ind imellem havde brug for hjælp til at løse et ord eller to. Og så alle de andre i aviser og ugeblade. Husker, at vi gik ned ad Tagensvej, hvor en maler engang havde spildt maling i en lang stribe og tog bussen bla forbi Panum instituttet, som jeg døbte huset med toiletrullerne på taget. Og så afleverede vi de løste krydsord i små blå kuverter og en sjælden gang vandt hun noget. Sjovt nok endte jeg med i en del år at bo på Frimestervej, hvor hun også boede men først efter hendes død og i den modsatte ende. Nå fra Memory Lane til nutiden, hvor jeg mhp fremtidens måske ekspedition til Nepal, i dag har haft skrevet "ansøgning" til Kipling, inkl med cc til min guide L fra turen sidste år, som også er guide på den kommende tur. Man kan kun tilmelde sig, hvis man er forhåndsgodkendt. Det føles virkelig som en eksamen/jobsamtale, hvor jeg risikerer at blive fundet for let, men føler, at jeg har skrevet meget ærligt, hvorfor at jeg fortjener en plads, inkl hvad jeg bidrager med på sådan en ekspedition + har vedhæftet bjerg CV med fokus på toppe over 6000 moh. Nu får vi se, men om ikke andet godt at få det afklaret nu. På sin vis er det i sådan en proces, at det rigtigt går op for en, hvor gerne du vil afsted. Også lang video snak med bjergven C fra sidste tur, som jeg lige troede, at jeg var i stand til lokke med men bliver nok ikke. Nå lidt træning er det også blevet til Træning d 29.1 Løb Hechmann uge 4, dag 7, 60 min jog vekslende med Ae1 og Ae2 Styrke 15 min med barre app Yoga 15 min med DD app, hatha flow super super dejligt That´s it for now I guess God kommende uge til boardet, hvor jeg glæder mig til at kunne slippe tlf uden at tænke på om den ringer. Samlet set har det nu været en fin vagt uge og weekend men somehow er du jo på. Bare lidt mere endnu
    1 point
  2. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Mandag d. 23. Januar 2023 Cykling 28 km Tirsdag d. 24. Januar 2023 Cykling 30 km Uh, havde en lidt stresset dag. Teknik der er gået i udu (min TLF, som man efterhånden er afhængig af til alt, da alt nu skal bekræftes via "dobbelsikring" og mit id - etc) kombineret med sygdom m.m. Var blevet vækket om natten af Thore, der havde det skidt - hvilket var klart med feber 38,7 C - ingen andre symptomer på snot eller hoste.. Min tlf's ladestik var gået i stykker om aftenen, så det var også mega dårlig timing ikke at have ret meget tlf tilgængelig.. Udover at "arrangere" mht sygt barn, der heldigvis var lidt bedre om morgenen - og ikke "helt lille mere"...skulle der lige findes ud af, hvor min tlf mon kunne repareres, arrangere ældste søns kørsel til ekstra håndboldkamp om aftenen (er jeg tidligt nok mon hjemme fra arbejde? - Er han rask? Hostede en smule om morgenen..) Prøver forgæves at få min gamle, gamle tlf til at kunne bruges midlertidigt, men pga den var opkoblet til en gammel mailkonto, der ikke har været brugt længe - krævede det mere end at kunne passwordet - nemlig "dobbelgodkendelse"...der ville blive sendt til sms...som sjovt nok ikke kan godkendes uden tlf der virker... Prøvede at komme til at godkende via sikkerhedsspørsmål... men da jeg tydeligvis var logget på et "fremmed" wifi (arbejdets) kunne dette overhovedet ikke lade sig gøre... Suk - og spild af tid og en masse frustrationer... Prøvede også en anden gammel tlf - (ikke min) - men, der var "skærmlås" på med et mønster jeg ikke kendte, så det var lige fedt.. Det kan nærmest ikke lade sig gøre at købe en ny tlf, da det er svært at godkende "større" beløb" uden at kunne godkende via din tlf med den sms-kode der skal sendes... Åh, jeg bliver så træt... Jeg er kun "til husbehov teknisk" - og har ingen interesse i det, udover det jeg skal bruge det til... Og selvfølgelig trækker dagens sidste patient ekstra ud... Jeg skynder mig forbi en "rep.shop" på Nørrebro - der desværre ikke har den models stik på lager - men der henvises heldigvis til en lige overfor, hvor jeg kun er nr 3 i køen..og det lykkedes. Yeah, midlertidigt reddet... Så er der "lidt mere tid" til at finde ud af, hvilken tlf, der skal investeres i og skaffe den hjem... Hjemmefronten er gået op på flere punkter med inkl. håndboldkampstransport, så jeg kan nøjes med at komme hjem og "tage mig kærligt af mit syge barn", lave aftensmad... og slappe af et øjeblik.. Onsdag d. 25. Januar 2023 Cykling 28 km Pullups 1x12xbw Kort dag på arb. Th helt sikkert i bedring -han ringede for at spørge om han måtte lave vaffeldej til vafler.. ;-) Brugte noget af eftermiddagen til at slappe helt af.. Så håndbold kvartfinale DK-Ungarn :-) Torsdag d. 26. Januar 2023 Cykling 19 km Bjj no-gi med F: closed guard sweeps. Rul - men kun hver 2. runde.. Nu tirsdagstræningen blev udskudt og Th var til mellemtrinsfest med skolen.. Blev tilfældigvis fanget af aftenens udsendelse af KONTANT om "Puff bars - nikotin til børn".. Virkelig skræmmende - endnu mere, når man selv har børn i den alder - og de ved, hvad det er. Måtte lige spørge ham på 13 efter at have set det... han kender det under "Vapers" - samt at man vist nok kan købe dem i kiosken tæt på klubben og pizzariet, der ligger der. Heldigvis har han sagt nej og virker slet ikke interesseret... https://www.dr.dk/drtv/serie/kontant_7132 Fredag d. 27. Januar 2023 Ah, skulle møde sent, så kunne nå en rotur ved solopgangstid på vandet med K. Kajak: Ca 12 km-1½ time på vandet. Hvidovre havn via Valbyparken - ind til Slusen og samme vej retur- Startede med helt blikstille vand og flot himmel! Temperaturen lige omkring frysepunktet. Enkelte plette med is og lidt is på bagenden af båden til slut. Vinden var dog frisket op med lidt bølger til slut, der lige gav et øjebliks stilhed hos min ro-kammerat ;-) Det var helt perfekt! Humøret gavnes virkelig af frisk luft og solskin og natur - og så krydret med godt selskab. Lørdag d. 28. Januar 2023 Buresø rundt https://fnv.dk/turoversigt/tur11/ Hele familien luftet på travetur med medbragt madpakke. Parkerede lidt derfra og gik via kupeeret terræn derhen. Har ikke været der før, men dejlig og varieret tur. Drejede væk fra den "lige grussti" gennem skovstykket på den ene side af søen og ind på småstierne, da de er sjovere at gå på. Drengene insisterede på flere "lege-stop", hvor der blev leget med, kastet og slået på is-flager... Distance: 10,4 km Søndag d. 29. Januar 2023 Cykling 10 km Bjj no-gi med D: slow roll, teknik: over hook fra buttefly guard... ½ times rul. Push-ups: 1x10
    1 point
  3. Suuuper spændende med Nepaltanker. Og også hvad der ellers sker i hovedet. Måske især fordi jeg, omend på en anden måde, alligevel tumler med lidt i den samme boldgade. Og nu proppen er taget af: 1000 tak for at få mig til at lave spidskålssalat. Det er en stor besparelse og slet ikke så slemt at stå med som jeg havde forestillet mig. Jeg vil gå så langt som at det ligefrem er helt hyggeligt med den rette musik i ørebøfferne. Håber du får en fantastisk weekend :-)
    1 point