Leaderboard

Nå, det blev hverken tirsdag eller torsdag, men lørdag, hvor jeg holdt generalprøve ved at løbe af sted kl.8 ligesom løbet på næste søndag. Det blev til 32,2 km med 5:32 i snit. Godt nok en lang tur, og lad os bare være ærlige, jeg var sgu lidt mat til sidst, men knap 3 timer på langfart helt uden væske er også på den lange side. Jeg tog dog en omvej ind gennem Brøndbyskoven, hvor der er en drikkehane og fik tre slurke ved km 25, så en lille smule fik jeg dog inden bords. Resten af dagen fik jeg så drukket 1 liter æblejuice og en 1 liter Lidl-kakaomælk plus det løse uden at tisse ret meget Det var fint lige at få prøvet skoene af på en lang tur, og benene har det egentlig ganske fint i dag. Meeeen jeg er lidt mat i sokkerne alligevel. Nu er jeg så spændt på, om benene kommer sig til næste weekend. Og så skal jeg lægge en eller anden strategi for at komme igennem de sidste 10 km. Men altså, det er rart at have en 32 km-tur sat ind på bankbogen, for nu ved jeg, at jeg kan løbe det. Mindst, Og derfra og hjem til stregen, ja, om ikke andet kan man jo gå. Det bliver under alle omstændigheder en tur uden planer for en sluttid, og så bliver det med drikkestop ved alle depoter

Lad os tage lidt opdatering på en af årets sidste dage. Generelt går det godt, og det går egentlig bedre end det har gjort længe. Jeg har gjort lidt forskellige ting det seneste stykke tid for at komme lidt ovenpå igen, som bl.a. inkluderede ingen hård træning i 14 dage, stille opstart med vægte og cykling, og så ellers bare holde igen. Ift. styrketræningen er jeg egentlig tilbage på nogenlunde niveau, men kan også mærke hvor meget det trætter kroppen. Jeg gjorde også det at jeg drønede til en osteopat og så ellers startede med elendighederne oppefra og ned. Målsætningen med det var egentlig at få nogle andre øjne på min krop, og de mekanismer der påvirker hinanden. Både ift. min træning, men også bare en periode hvor jeg har været igennem corona, coronavaccine, en antibiotikakur af 2 omgange, taget piller i 100 dage for noget underlivsproblemer, og så generelt stress. En enkelt behandling, jeg var syg dagen efter, men derefter er det gået i den rette retning. For at styrke mit korpus har jeg gjort følgende, og vil nok holde ved med en del af tingene fremover: - Fokus på udstrækning. Min krop lever et halvhårdt liv med små unger, skrivebordsarbejde, cykling og styrketræning hvor jeg virkelig har vægt på min lænd, så derfor er det vigtigt at min krop bliver strukket ud og mobiliseret efter træning. Jeg har altid haft det i baghovedet, men har ikke altid fået eksekveret. - Vitaminer. Jeg har up'et mit indtag af omega 3, og sørger for at få D-vitamin, zink, selen, magnesium og jern. Samtidig er jeg også begyndt at spise lidt mandler i løbet af dagen for at få lidt ekstra omega 3. - Hue og buff. Når jeg er ude er det på med hue og nogle gange også en buff for at mindske risikoen for at blive syg. Når jeg skal cykle så gerne buff, kasket, og så er vanter lidt optional. - Citron og olivenolie. For en del år siden var jeg til en osteopat der fortalte mig om at man kunne rense sin lever ved at drikke saften fra en halv citron blandet op med en spiseske olivenolie og lidt vand. Det er jeg begyndt på, for igen at rense lidt ud i systemet. Generelt er jeg tilhænger af at kroppen ikke behøver hjælp til at "detoxe", men med det jeg har været igennem, tænker jeg at jeg kunne hjælpe den lidt på vej. - Kolde bade. Jeg har et Whoop træningsarmbånd, og et af de parametre den måler på er noget der hedder HRV - Heart Rate Variability. I grove træk er det noget med hvor ude af rytme dit hjerte slår. Så selvom dit hjerte slår 60 gange i minuttet, så er afstanden mellem de individuelle slag ikke ens. Jo større den variabel er, jo bedre form er man i, og jo bedre har kroppen det. Der er mange veje til at hæve ens HRV, og en af den er at tage kolde bade. Så jeg er begyndt at tage 30-45 sekunders kold stråle i afslutningen af mit bad, og det er egentlig ret lækkert. - Vand vand vand. En god væskebalance er også vigtig for at have en høj HRV, og når jeg er hjemme er jeg super dårlig til at drikke vand. Generelt er jeg dårlig til at få nok væske ind når jeg er hjemme, så det er jeg begyndt at lave om på. Så mere vand i løbet af dagen. - Vejrtrækningsøvelser. Generelt for bare at få ro på, så er jeg begyndt at tage 3-5 minutter hvor jeg trækker luften helt ned i maven og slapper af. Det kan være når jeg er på toilettet, når jeg strækker ud, eller bare sidder og ser fjernsyn. Er en god måde at få slappet af i hele kroppen. - Mindre hårdt, mere base. Så der skal stadig være hård træning på cyklen, men jeg skal blive bedre til at balancere den træning. Så måske kun 1-2 hårde træningspas om ugen, som så til gengæld godt må være mega hårde, og så skal resten være zone 1 og 2. Når jeg tænker tilbage på hvordan jeg trænede tidligere, så har jeg haft meget mere zone 1 og zone 2 end jeg har haft de senere år. Så det skal der styr på. - Styrketræning eller cykling. 3 gange styrketræning om ugen kombineret med 4 gange cykling med intervaller holder ikke. Derfor skal jeg periodisere lidt mere. Så når jeg træner mere cykling, så er det måske 1-2 gange om ugen med styrketræning som egentlig kun har til formål at vedligeholde, og når jeg så vil styrketræne mere, så skal cyklingen nedprioriteres og især intensiteten. Så det kan være at jeg lige kører januar med hvor jeg stadig har styrketræning 3 gange om ugen, og så relativt lette træningspas på cyklen, og så fra februar bliver cyklingen mere dominerende, og styrketræningen ryger ned på 1-2 gange om ugen. - Hvile. I 2023 prøver jeg at få lagt hvileuger ind. Selvom jeg generelt skruer ned for mængden af hård hård træning, så tænker jeg at det stadig er en god idé for mig at have nogle hvileuger eller deload uger i løbet af året. Specielt fordi jeg ikke kan undgå at blive angrebet af bakterier fra ungernes institutioner, og det stress og bakterier der alt andet kommer når jeg starter et helt nyt sted i januar. Så hver 5. uge bliver en slags deload hvor jeg stadig gerne må træne, men det skal bare ikke være mere end zone 1 og 2 på cyklen, og gerne halv mængde af hvad jeg plejer, og det samme med styrketræningen med 50% vægt. Så 4 ugers træning, og så en uges "fri". Det er allerede lagt ind i TP. Så der er gang i en hel masse ting, og som sagt føler jeg allerede at jeg kan mærke en forbedring. Det skal så selvfølgelig lige passe med at jeg bliver syg lige om lidt eller noget :D Men jeg krydser fingre for at alle tingene er med til at gøre mig stærkere og mere robust, og kan give mig mere stabilitet i min træning. Igen, jeg kan ikke undgå at blive syg fra tid til anden, men jeg kan forhåbentlig gøre en del for at det ikke sker for ofte. Og nu vi er igang, så kan vi da tage et par målsætninger for 2023. 180 kg dødløft 140 kg squat 108 kg bænkpres 250 timers cykling Vægt under 84 kg Køre 100 km, 150 km og 200 km Køre et cykelløb FTP over 315 watt Af mine mål for 2022 nåede jeg en del af dem. Jeg fik dødløftet 160 kg, kom desværre kun op på 130 kg ud af de 135 kg der var målet og 240 timers cykling (er omkring de 265 timer nu). Vægtmålet nåede jeg ikke stabilt, og min ambition om 5x5 ved 94 kg bænkpres var måske et reach :D

Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 4 - Fredag d. 22. juli 2022 - "Heimdalsmunnen til søen bag Rundhø bag Bruskardknapperne" Distance: ca 6 km, 250 hjm - kl. 12-16. Lejren blev pakket sammen og alt blev atter læsset i bilen, hvorefter vi kørte en kort stund - lidt længere væk en Knudshøe til en rasteplads nogle km efter med indgang til Heimdalsdalen på modsatte side af vejen. Personalet på Bessheim havde oplyst, at det var en meget fin dal, men ej særlig turistet. Kl. 11 var vi afsted og med kurs mod næste stop ca 10-15 min syd for Bessheim. Vi mødte og sludrede lidt med et ældre, tysk par med en "bo-bil" (men uden vandrekort) - så kl blev 12 inden vi var helt klar med taskerne på ryggen. P-pladsen lå lige nogle få 100 m fra starten ind til dalen, men der gik alligevel lige en lille stund før vi fandt stien, der var "u-markeret" (dvs ingen røde T'er) og startede igen med at "skrå" en smule ind over -gennem pilebuske og andet sjov - nu med fuld oppakning. Stien startede utroligt smukt gennem frodigt terræn i bunden af en dal med start for foden af S. Bruskardknappen og ind til øvre Heimdalsvatnet (der skulle være en god fiskesø). Solen var fremme og vi fik hurtigt varmen. Krydsede et par små elve, der pt. ikke er særlig vandfyldte - men ved den ene stod der nogle "støtte-stave" man kunne bruge ved vadestedet og stille igen på den anden side. L prøvede "voksen-rygsækkene" og klarede den ene efter frokost et lille stykke "opad" inden den blev leveret retur. Det så sjovt ud. Frokosten blev holdt på en lille bakketop ved Sandbakken (en enkelt græstagshytte) lige inden en stejl stigning opad til Rundhø ca 1300 moh og en mod en dal i "højderne" - hvor vi satsede på at finde et godt overnatningssted uden for mange myg. Lidt forbi Rundhø og et godt stykke fra stien til venstre fandt vi et dejligt fladt terræn med pladser til to små telte og fin udsigt til en sø (Bruskardtjønne). Der lå vi faktisk med udsigt over til Knudshøe, der tittede frem mellem/bag Bruskardknapperne (to store "fjeldknolde-toppe" på den anden side af søen). Til fjeldvandreturen havde vi to små to-personerstelte med fra Nordic, da de vejer mindre end det større Bergans 4- pers-telt (halvt lavu-udgave) vi havde brugt på "fastliggerdagene". Det gav så også lidt privat-liv til både små og store. Det viste sig desværre, at det nok ikke var "rent" drikkevand, da der var tegn efter får på bredden og de 3-4 vandløb markeret på kortet var der ikke/var ikke drikkevandsegnede. Derfor valgte vi at koge det til aftensmaden, te/kakao eller evt. drikke via life-straw. Vi gik turen ned til søen og nåede også en dukkert, der var dog relativt sumpet langs med den og en del flyvende insekter. Til aftensmad prøvede vi for første gang, den lette frysetørrede aftensmad - havde købt af mærket "TURMAD" - norsk produceret - og den gjorde fin lykke hos alle deltagere - især "Pulled Pork"-udgaven gjorde lykke hos drengene, så de voksne forbarmede sig og tog to dage med "Tikka Masala". Vi lavede et par ekstra poser kartoffelmospulver til for at være sikker på at blive mætte. Der var nogle sjove, temmelig insisterende fugle, der peb og kaldte på hinanden hele aftenen. Drengene hyggede sig inde i teltet - og de voksne kunne nyde solnedgangen over fjeldet. Dag 5 - Lørdag d. 23. juli 2022 " Tur op ad Heimdalshøe fra Bruskardtjønne-lejren" Distance: ca 6 km, 310 hjm - off road og noget blokmark Nød en rolig morgen og var nede at hente vand ved søen lidt væk ..det så lidt "planktonfyldt" ud her til morgen, så dagens plan var bl.a. at finde vand fra et bedre sted. Det fungerede dog fint til havregrøden. Der var planlagt "overliggerdag", så bare en tur ud på lidt fornøjelsestur og nyde området. Vi pakkede en dagsturstaske inkl vandbeholdere og satte kurs let tilbage og opad Heimdalshøe, hvor vi havde set noget rindende vand og mindre vandfald højere oppe dagen før. De yngste nåede hurtigt hen til vandet og nogle små sneklatter. Vi fulgte kanten af vandløbet højere og højere op. Fandt en lille "lagune", hvor det lille vandløb havde en mellemstation på vej nedover. Mens yngstemanden trådte af på naturens vegne (oh, hvilken luksus toiletter kan være ;-) ) - Tog jeg en dukkert i det meget kølige vand - de andre fulgte dog efter, selvom de havde "givet op" til at starte med...så gik det ikke at "mor" var den eneste, der havde været under.. Højere op fortsatte vi til et spottet frokost og pausested, hvor der begyndte nogle klipper og lå nogle større kæmper. Efter frokosten var mindstemanden mest indstillet på længere pause, så han fik lov at blive pakket ind i frokosttæppet, mens vi andre lige skulle se på den anden side af kammen. Det var totalt blokmark, hvor der skulle hoppes fra sten til sten overalt. Det gik dog hurtigt fremad og opad alligevel. Den øverste top blev det dog ikke til i denne omgang, da ikke alle var klar på at tage med, så vendte retur efter 15 min's gang. Vildt at se, hvor skiftende og goldt landskabet er "lige på den anden side". På nedturen blev der ivrigt bygget en lille dæmning ved udløbet af badekarret. - En stor succes og det var sjovt at se, at det (efter lang tid) lykkedes at få vandet til at stige - selvom det løb gennem flere steder "nedenunder". Ved aftenstid trak nogle skyer sammen - og gav en byge ved 18-tiden. Det er "spændende" at observere de tunge skyer, der trækker sammen og nærmere...Der var tordenvejr lidt længere væk, men det værste holdt sig fra vores niche. Vi havde heldigvis nået at koge vand til termokanderne, så aftensmaden kunne laves let og nydes i sol, da vejret klarede op en times tid efter.

Tak Gregers! Haha, ja så faldt jeg sgu i hullet igen. Jeg har nydt at læse i de andre logs her på MOL, men nu prøver jeg selv lidt igen :) Jeg fik styrketrænet fornuftigt igennem januar, men snublede i et højbed, da jeg skulle rette på en udendørs pir sensor, hvilket stoppede træningen og motivationen for at komme afsted. I mellem tiden er jeg kommet på noget nyt medicin, som umiddelbart virker bedre end det forrige, men nu må vi se hvor længe det går. Jeg har fokus på at passe på mig selv og ikke udsætte mig selv for alt for mange ting på en gang. Om ikke andet, så har jeg været på cyklen de sidste tre uger. Den længste pause jeg har haft siden 2015. Min nuværende form har et stort udviklingspotentiale! Kørte en ramp test igennem Trainerroad som gav en ftp på 248 watt. Inden jeg satte cyklen i skuret i efteråret lå jeg og trænede ud fra en ftpværdi på 331 watt og vejede den gang 82-3 kilo, så lige knap 4 watt per kilo. Jeg har især reguleret mit humør ved at spise, måske min medicin også har haft en form for indvirkning, for jeg følte tit at jeg kunne blive ved og ved med at spise. Om morgen kunne jeg spise to portioner havregryn på cirka 200 gram + sukker og mælk - og så stadigvæk have lyst til at tage en tredje portion. Det har resulteret i at vægten sagde 92,6 da jeg kørte test, hvilket vil sige 2,67 watt per kilo. Jeg er spændt på at se hvordan formen udvikler sig henover de kommende måneder.

Træning d 9.5 Løb Fitzgerald uge 7 dag 2 tempo run 5 min i Z1 5 min i Z2 15 min i Z3 5 min i Z2 5 min i Z1 Holdt mig meget konservativt på 5.27 i den lange del men dejligt pas. Tror squ alligevel, at jeg smider løbeskoene i rygsækken, hvis nu der skulle vise sig en mulighed en af de næste dage. Min nye badedragt nåede også lige at komme frem og er meget flot. Vi skal åbenbart være nede ved Kolding Fjord og vejrudsigten tegner nogenlunde ok men har selvfølgelig regntøjet med. Det mindede papa D mig også om og det er jo super sødt og omsorgsfuldt men ja jeg lever jo i uld, dun og Goretex omtrent 24-7 og klarede mig trods alt i de knapt 6500 meters højde og minus 25 graders frost, så kan godt finde ud af at pakke. I går træningsmæssigt hviledag men med masser af arbejde. Nå må hellere få fedtet mig i bad og så afsted mod Kolding. Wish me luck siger jeg bare og måske en lille sang til at fade ud på. Whoop glemte da lige stats = meget vigtigt da nuværende nervøsitet typisk ville tricke slik/kaffe trang - alkohol dag 130, kaffe dag 20, slik dag 16, morgenvægt 53.5 kg

Så enig kære Henrik og hvis jeg husker rigtigt, så læste du også "Racing Weight" på et tidspunkt? Den var jeg selv rigtig glad for men er også imponeret over, hvordan han så fx i "The Endurance Diet" har researchet og bringer ny viden til torvs, punkterer myter og leverer virkelig, virkelig brugbare gode råd. Hvis jeg for engangs skyld lykkes med at ændre kost/træningsvaner, så er det 100 % hans fortjeneste. Det har ingen andre sådan set formået i de sidste mange år. Og jeg har aldrig oplevet, at både min kondition og udholdenhed har haft løftet sig så meget og det på så kort tid, som de sidste 5 uger. Plus at jeg faktisk virkelig har lyst til at træne, glæder mig til passene og vil gå rigtig, rigtig langt for at lykkes med at gennemføre dem. Eneste anke lige nu, at jeg kan mærke, at jeg risikerer, at jeg bliver så godt/hurtigt løbende så hurtigt, at mine sener/led måske kan få svært ved at følge med. Håber at de mange aerobe minutter trods alt kompenserer + lidt svøm og mere yoga, som der forhåbentligt bliver mulighed for den næste uge, hvor jeg håber at løbe morgen og yoga eftermiddag. Bogen du nævner blev jeg inspireret til at bestille + en 80/20 triathlon bog og endeligt "How bad do you want it" - alle skrevet af Matt, hvis det ikke var helt tydeligt. Er jo på vej ud i en fysisk præstation, som utvivlsomt kommer til at kræve mental styrke BEYOND, hvad jeg nogensinde har haft været i kontakt med. Well helt som forventet, så var kl næsten 19 inden jeg ramte Aarhus både træt og sulten. Blev til gengæld genforenet med badehætte, googles, MP3 afspiller og posture trainer men ikke badedragt. Da jeg tidligere på dagen talte med svømmestadion sagde de ellers, at den var hængt til tørre, men aftenvagten kunne ikke finde den nogen steder. Well har faktisk også købt en ny og da den var lidt for lille (endnu), så bestilt en anden. Det er fra et mærke der hedder Instant swim, modellen hedder Karma og badedragten er fremstillet af plastic fisket op af havet, så lidt ligesom min "saving the turttles" bikini. Nå men dagens pas Træning d 29.4 Løb Fitzgerald uge 5 dag 7 fremrykket til dag 6 = long run 14.4 k (9 miles) 1.6 k i z1 12 k i z2 800 m i z1 Eksperimenterede igen lidt med hvilket tempo som føltes komfortabelt og samlet set, så gik det rigtig godt. Tror sagtens, at den lange tur kunne løbes udenfor, hvis jeg kan holde tempo nede. Ville helt sikkert gøre det mentalt lidt lettere. Sjette uge af programmet er med deload og sidste uge i basis del af programmet. Så starter "peak" fase = normalt 8 uger henimod "taper" fase/uge (betyder egentligt tilspidsning men opfatter det som forberedelse til race = af/udtrapning). For mig bliver det 4 uger inden 1 uge frem mod 1/2 marathon. Stats: Kaffe rehab dag 10, alkohol dag 120, slik dag 6, morgenvægt 54.0 kg Nå det er sagt, så var jeg helt euforisk i solen ovenpå træning og både duften fra Espresso house og de mange rosé flasker i Magasin, hvor jeg skulle købe gave til veninde A, gav mig lyst til at se stort på principperne. Handler jo også om, at jeg på mange måder har det godt. Bliver så også nødt til at minde mig selv om, at jeg netop har det godt fordi jeg sover og træner og at det nok ville forløbe dårligere, hvis jeg væltede mig i vin og espresso. I hvert fald så længe, at jeg også skal arbejde og pendle så meget. Og der er nok ikke udsigt til, at jeg lander på et fransk chateau og kan koncentrere mig om at skrive romaner, have inspirerende samtaler med ligesindede + træne og hygge mig ved poolen lige foreløbigt. Måske jeg skulle arrangere rehabiliteringshold for patienter sådan et sted tilsat lidt Ayruveda + yoga og meditation. Nå i morgen løbe hvile dag men muligt, at jeg når lidt yoga i morgen eftermiddag ovenpå stuegang og start på ny vagtuge. Fortsat dejlig weekend til boardet

Forsigtigt i gang igen efter ferien. Måtte ringe til lægen i morges, da jeg havde fået et flåtbid i forrige uge. Hader flåter og det er som om at de er personligt efter mig. Har stadig en delvis lammelse i den ene side af ansigtet fra et bid i 2013, så det er noget jeg tar ret alvorligt. Håber ikke at det udvikler sig denne gang. Onsdag [email protected],5kg Benpres 8 x 180 2 x 8 x 200 Baglår 4 sæt Ophævninger uden vægt 3 x 8 stk. Dødløft 6 x 100 2 x 6 x 120 Meget forsigtigt da lænd har drillet for et par uger siden. Men det går fint. Skulder maskine 6 x 100 2 x 6 x 110 Bænkpres 2 x 6 x 100 L Møder bagefter ind til en historisk lønstigning. Jeg er aldrig før steget så mange procent fra et år til et andet i mit liv. Det værste er at jeg skal til et par jobsamtaler i andre virksomheder i løbet af de næste par uger - men nu får de vist svært ved at matche lønnen. Vågnede i nat ved 3-tiden. Det sker en gang i mellem og har stået på så længe jeg kan huske. På det tidspunkt er det som om at hjernen stadig halvsover og derfor er lidt i sit kreative hjørne. Nogle gange dukker der gode ideer op, men det viser sig ofte at de ikke fungerer i virkeligheden når man tænker tilbage på dem i helt vågen tilstand. Andre gange dukker der mærkelige ting op fra hukommelsen - gerne sjove ting der er sket så man kommer til at ligge og fnise midt om natten. I nat kom jeg til at tænke på den gang jeg lærte at cykle. Jeg var 4 år gammel da min farfar og farmor besøgte os en gang i Bælum. De åbnede bagagerummet på deres grønne Alfetta og trak en lille blå cykel ud med massive hvide hjul på og stillede den ned foran mig. Vores have var aflang og havde lidt hældning så jeg trak den op ad bakke og forsøgte så at cykle ned og udnytte hældningen til at få fart på. Efter nogle dage med et hav af forsøg hvor jeg væltede hver gang, så var den der lige pludselig - jeg kunne cykle! Ind og hente forældrene (se mig!! osv). Da jeg nogle måneder senere fyldte 5 fik jeg en rigtig cykel med luft i dækkene og ringklokke og smarte håndtag. Så kunne jeg cykle rundt i landsbyen sammen med de andre unger. der var en der hed Danny der havde en cykel med 5 udvendige gear. Han var nogle år ældre end mig og mine øjne var ved at trille ud af hovedet på mig hver gang jeg så hans cykel. Det har min mor senere fortalt mig. Der var også en lille lidt stejl skråning nede ved den gamle jernbanelinie hvor jeg skulle samle lidt mod til mig før jeg kørte ned. Det var sådan lidt en mandomsprøve for os unger og nogle gange var der en eller anden der væltede og slog sig så vi andre skulle ta os lidt ekstra sammen når det var vores tur. Jeg er glad for at have levet de første 6 år af mit liv i en landsby.

Tak for det. Alles halb so schlimm, som man siger. Det lille stik har ikke udviklet sig, så det var vel ikke engang en mini- eller mikrofiber, men måske en nanofiber. Min skulder er stadig lidt 'frossen'/øm, men det bliver hverken mere eller mindre af at løbe. Det melder dig - heldigvis med meget lange mellemrum - som om jeg har sovet forkert på den eller noget. Hvad angår mit ærinde i Hannover, så har jeg jo den 'kattelem' på dagen, at jeg kan bytte nummeret til et halvmaraton, hvis det endelig skal være. Det er et kæmpe arrangement med alle mulige distancer inkl. holdmaraton, 10 km, halvmaraton og meget mere, så hvis jeg ikke kører på alle seks cylindre på dagen, kan jeg bare korte ned. Men lad os nu se.

Rating of Perceived Exertion - med andre ord, fornemmelse. Så det er egentlig en skala fra 1 til 10 hvor 10 er meget hårdt og 1 er meget let. I takt med hele at hele watt-træningen bliver gjort lidt til skamme for tiden, så er puls og RPE igen blevet aktuelt. Især fordi man jo altid har sagt at watt ikke lyver, hvilket det heller ikke gør, men det tager ikke højde for det stress det påfører kroppen. Så hvis du ikke er frisk, men stædigt holder på at køre dine FTP intervaller på 330 watt og knap og nap kan gennemføre, så har du i teorien kørt for hårdt. RPE har derfor også fået en rivival, så i stedet for at køre benhårdt efter tal, så kører man efter hvordan det føles, meget ala hvad man reelt set gør i cykelløb.

Første nogenlunde normale træningsuge efter influenzaen (eller hvad det nu var for en virus). Løb alle dage på nær én. To besøg i FW med lidt styrketræning, en enkelt dag med lidt tempo og en lidt længere tur i dag - ganske vist kun 18 km, men med fint flow og overskud. Så hele sygdomsforløbet har taget små tre uger med fem dage helt ude af loopet. Ud over de fem dage har det været guld værd, at jeg trods alt har fået bevæget benene lidt i perioden. Der er ikke meget muskelømhed at registrere, så jeg er back on track. Og så bilder jeg mig oven i købet ind, at man godt kan registrere, at dagene er blevet en lille bitte smule længere. Det er vist ikke engang en time, men lidt har også ret.

Tak kære Gregers og ja men jeg kan nu se, at der ret hurtigt er sådan en biofeedback i, at der er super meget forskel på, hvor meget de forskellige ting mætter. Dvs hvor få gram det er muligt at liste afsted med og alligevel være mæt. Desuden så har jeg jo min food prep, hvor jeg prøver at få tilberedt spidskålssalat til hele ugen; frokost og aftensmad, her i weekenden og så bare spicer det op med noget kylling, laks, eller scrambled eggs i løbet af ugen. Nu fik jeg også i formiddags bagt bananbrødet og dermed er der både til morgenmad og lidt sødt til om eftermiddagen/aftenen. Træning d 22.1 Løb Hechmann uge 3 dag 7 50 min i jog/Ae1/Ae2 Styrke Lat pull down 30 dimser, 3 sæt af 12 gentagelser 35 dimser, 1 sæt af 8 gentagelser DB bænk pres 12 kg 12 gentagelser 14 kg 2 sæt af 12 gentagelser Core træning med downdog app 15 min. Var nødt til at indlægge pauser da det var rigtig hårdt Var ret tilfreds med at få overlistet mig selv med lidt vægt arbejde, uden at jeg ligesom gik helt i stå i præstationsangst. Området hvor jeg træner yoga/barre/Hiit er i virkeligheden fuldt udstyret med maskiner, KB og håndvægte, så rigtig meget kan trænes dernede. Havde det godt med, at det kun var en lille smule, således at jeg ikke døde fuldstændigt men samtidigt godt kunne mærke det lidt. Yoga 25 min med down dog app. Meget ligesom i går stille og roligt men alligevel gode stræk og også et par udfordrende stillinger. Vildt at 25 min kan gøre sådan en forskel. Meget mere af den slags. For i det hele taget at få mere tid til træning, husalfesysler og arbejde, så rydder jeg ud i de store tidsslugere som fx Instagram, hvor jeg har bedt om at at få slettet mine 2 konti. Jo det kan være inspirerende at følge udvalgte personer men grundlæggende er der super meget spild/scrolle tid i det, hvor det faktisk gør mig bedre at få trænet, mediteret, sovet, læst en bog eller connecte med veninder/venner. Facebook var jeg af i 2018 og har haft været glad for at komme tilbage, inkl holde kontakten med bjergmiljøet. Loggen her betyder også enormt meget for mig og jeg kan se, at det at "tænke højt" her ofte gør en forskel i forhold til, at jeg faktisk lykkes med nogle ting. Guess that's it Dejlig dag til Jer derude

Er kommet nogenlunde godt i gang med at løbe igen og selve løberiet går fint. De fem dage har ikke gjort et afgørende indhug i selve løbemekanikken. Jeg skal bare igennem denne her lange 'hale' efter virussen, hvor kroppen ikke kører 100 procent på alle seks cylindre. Jeg tror, det her har været en influenza, men det kan godt minde lidt om ugerne efter den omgang omikron, jeg havde for præcis et år siden. Da tog det også et par uger, før lunger og alting var helt på toppen.

Han har boet med hende til efter han fyldte 30 og derefter serviceret hende på plejehjemmet, så han har gjort mere end hvad der er rimeligt. Det er kun fair, at stafetten går videre. Det er dog noget mere besværligt når man ikke bor i samme by som de gør. Mest af alt virker det bare ret fesent nu hun ellers ikke har gidet glo på mig, bortset fra sidste ti dage, når hun skulle have leveret sodavand og yoghurt. Og så ligger i sengen med “ryggen til” og ser TV men alligevel virker irriteret når man begynder at gøre klar til at tage hjem. Det med at se TV og ikke snakke sammen har varet i vel 20 år, så det er ikke noget nyt. Jeg har set min lillebror en eller to gange siden mor røg på plejehjem men vi skriver dog sammen et par gange om ugen. Min lillesøster har jeg ikke set i 20-25 år og min onkel der drak, har heller svaret i over et år. Min søster kender ikke et øje IRL (men en del på nettet) og min bror kun Yuki i Tokyo. Mine forældre levede også 100% solo, så vi er ikke skide socialt anlagt

MARATON #8 – INTERLAKEN, SEPTEMBER 2014 EN OPLEVELSE FOR LIVET – JO, SERIØST ... Der er ikke rigtig andre lande end Danmark, jeg kunne forestille mig at bo i. Det skulle da lige være Schweiz, hvis man trykker mig tilstrækkelig hårdt på maven. Siden den første ferie i landet i begyndelsen af 1970'erne har jeg været begejstret for landet, hvor tjansen som forbundspræsident går på omgang, og man kan holde folkeafstemninger om stort set alting (og så ikke et ord om kukure (de kommer ikke fra Schweiz (de kommer fra Schwarzwald))). Særlig Berner Oberland har det hele, og siden 1993 har de afviklet Jungfrau Marathon i regionen, som må være et af verdens smukkeste løb. Fra Interlaken (565 m) går det via en bakket rute ind i Lauterbrunnen-dalen, før man omkring km 22 løber lodret opad og ender ved Kleine Scheidegg (2095 m), den lille stationsby over trægrænsen. Starten går altid fra den centrale markedsplads i Interlaken, og da jeg stod på startstregen den 13. september 2014 og kiggede mod syd ind i Lauterbrunnen-dalen, var jeg helt ned i maven i tvivl om, hvorvidt jeg kunne tackle turen. Men måske er det meget sundt at kaste sig ud i projekter, man ikke kan køre hjem på rutinen? Som alt i Schweiz er løbet i øvrigt allerede bundet op på en lang række traditioner – ved starten er der fx fanfarer med alpehorn og oppe på rutens højeste punkt ved 38 km står der altid en mand i kilt og spiller sækkepibe. Det blev knitrende klart vejr på dagen med perfekte temperaturer, og før det for alvor går opad skal man som sagt lige løbe et halvmaraton på almindelige bakker langs Lütschinen-floden, hvor tilskuerne svinger enorme koklokker og råber: 'Hopp, hopp, hopp!' Det er meget hyggeligt og meget alpint. Efter en ekstra sløjfe ud over engene ved Lauterbrunnen – med drageflyvere over hovedet – går ruten til højre og lodret mod himlen. Ja, man møder – bogstavelig talt - muren. Så følger en del kilometer med 'almindelige stigninger', før man går/løber på bjergkammen til det højeste punkt. Derefter er det forbi en gletsjersø og ned til målet. Jeg tror aldrig, jeg har holdt mig så længe i bevægelse på benene – over fem timer – men hvilke timer. Et bjergløb er mere en udflugt end et løb, for man går næsten mere, end man løber/lunter. Bjergspecialisterne kan løbe det på lige under tre timer, hvad jeg finder fuldstændig ubegribeligt. Turen langs bjergkammen bød den dag på så klar en alpeluft, at man havde oplevelsen af at kunne række ud og røre ved Jungfrau, Mönch og Eiger, de tre bjerge, der slutter dalen af og alle tre er omkring 4000 meter høje. Det var en overvældende fornemmelse at løbe de sidste kilometer ned til målstregen, og jeg kan godt forstå, at bjergløb – maraton og længere distancer – er kommet for at blive. På nær de skarpeste specialister kan man glemme alt om tiden og tage det som en udflugt. Har man som jeg noget af en fetich for bjerge, er det en vidunderlig kombination af alt det bedste, man holder af. Jungfrau Marathon kunne jeg i princippet godt tænke mig at løbe igen, men jeg kan se, at de – igen – har strammet ruten, så løbet nu har mål endnu længere oppe ved Eigergletsjeren og byder på over 1950 højdemeter. Står jeg en dag på startstregen igen i Interkalen, vil tvivlen derfor melde sig igen. Men det er måske meget sundt. LEKTIEN AF DETTE LØB? Vælg et sjovt løb. Det er ikke 1981 længere. Der findes hundreder, ja, tusinder af arrangementer at vælge imellem. Vælg et af de sjove og få en oplevelse for livet. BUD #1: TRÆN MED ANDRE BUD #2: RESPEKTÉR DISTANCEN BUD #3: LØB I ET ENSARTET TEMPO BUD #4: TJEK RUTEN GRUNDIGT BUD #5: FORVENT DET UVENTEDE BUD #6: TAG DET SOM EN OPLEVELSE BUD #7: HUSK AT DRIKKE BUD #8: VÆLG ET SJOVT LØB Billedet er fra bjergkammen omkring km 36, tror jeg. Vi ser kække ud, men er det langt fra. Jeg måtte holde en pause for hver 200 meter til sidst.

Well ikke så meget at opdatere men får langsomt bevæget mig henimod at være klar både med pakning og alt det jobmæssige, som jeg skal have styr på inden afgang. Mandag restitution, tirsdag dejlig svøm, torsdag PT pas og i dag søndag 10 dejlige kilometers løb i skoven. Ville have trænet i går men kom til at spise fredags sushi, som af en eller anden grund ikke huer min mave rigtigt længere. Føler mig lidt tung men tror stadig, at det er bedre med lidt på sidebenene, end den periode, hvor jeg hele tiden frøs og var træt pga for få kalorier i forsøget på at presse vægten ned. Vejret lige nu i Nepal er mere vådt end vanligt og der var problemer med laviner i Manaslu basecamp, hvor nogle jeg følger, opgav at komme op pga for farlige forhold. Sådan er det bare i bjergene og jeg har heldigvis masser af varmt uld og dun til at prøve at holde varmen. Hvis det står ned i stænger fra morgen til aften, så bliver det bare en anden tur, end hvad jeg lige havde drømt om og i hvert fald nogle forhold, der kommer til at teste evnen til at holde sig tør og varm og mentalt at kunne holde humøret oppe. Arbejdsmæssigt så ser tiden efter Nepal ser ud til at være lidt mere rimelig mht mulighed for at få sovet ud, trænet og har også nogle andre overvejelser/planer i forhold til at opnå større indre ro Hvis nogen skulle have lyst til at følge med, så har jeg oprettet en fb gruppe, hvor jeg vil prøve at få postet nogle billeder og skrive beretninger fra turen. https://www.facebook.com/groups/797025698266932 Det er også muligt, at jeg skriver herinde men kommer også til at afhænge af internet og batteri forhold. Har i hvert fald altid svært ved at finde ud af at uploade billeder her. Så det kommer ikke til at ske. Nå dejlig søndag aften og god uge til boardet

Som et kuriosum kan det nævnes, at min tid fra dengang ville have givet mig en plads som nummer 12 ved weekendens HCA Marathon i Odense. Der er kommet mange arrangementer siden dengang, og der er mange motionister, men toppen er ikke blevet tilsvarende bredere.

MARATON #1 – HUSUM, FEBRUAR 1981 LANGE AFTENER I GODT SELSKAB Hvis man i 1980 stoppede med cykelsport, var der ingen mellemvej. Der var ikke rigtig nogen motionsklubber eller hyggefællesskaber. Når man stoppede, blev man efterladt på perronen og kunne se toget forsvinde i det fjerne. Hele den motionsindustri, der i dag omsætter for millioner, når der investeres i kulfibercykler og lycra, eksisterede ikke. Så der skulle ske noget andet, efter at raceren var kørt i stald efter forårets løb i Esbjerg. Det blev ikke overraskende løb i byens atletikklub, HIF, som blandt andet bød på god, lang søndagstræning efter datidens skik og brug. Men ved et tilfælde fik jeg også kontakt med to lokale maratonløbere, Kesse og Bent K. De skulle løbe Husumer Wintermarathon i februar, og de havde hver deres dagsorden. Bent K. var jord- og betonarbejder på deltid og en af de bedste løbere herhjemme på distancen med en PB på 2:18. Han skulle til Husum og vinde, så han kunne blive udtaget til løb i udlandet. Kesse var bredt bygget med fuldskæg og drev sin egen gård i Simmersted. Han havde aldrig løbet maraton på over tre timer, og det her løb skulle ikke være det første. Husumer Wintermarathon var blevet afholdt siden 1972 og var en fast del af programmet for mange danske løbere. De tog til den lille nordtyske by for lige at pudse formen af, før den mere intensive træning begyndte frem mod foråret. Løbet var altid i februar, så der kunne være frost og fygesne, slagregn, storm fra vest og alt andet godt. Som tidligere nævnt: Der var ikke mange løb at vælge imellem for mere end 40 år siden. Kesse, Bent K. og jeg arbejdede jo alle, så vi mødtes hver fredag aften klokken 19 ved Haderslev-Hallen og løb 24 km i to store runder hhv. nord og syd for byen. Det var på kulsorte landeveje, hvor man var blind efter mødet med modkørende biler med langt lys. Vi havde 'ridelygter' spændt på armene, der lyste en smule hvidt fremad og rødt bagud, så vejen kunne de ikke lyse op, men på forunderlig vis brækkede vi ingen lemmer. Det forløb var guld værd! Det var en mesterklasse i staldtips og erfaringer. Og super hyggeligt. Fredag efter fredag kom tempoet i vejret (for Bent K. var det en 'let dag'). Fredagen ugen før løbet satte vi distancen op 32 km for at få tømt depoterne. Det var knagende frost, så Kesse havde gemt en termoflaske med varm hvidtøl omkring 24 km. Det lyder mærkeligt, men smagte overraskende godt. Undervejs gik snakken – meget om løb, men vi kom vidt omkring. Der var også en del at tale om. Det var den vinter, John Lennon blev skudt foran sin ejendom i New York, Reagan valgt som præsident, og Anker Jørgensen var i gang med sin sidste regeringsperiode. På dagen var vejret – selvfølgelig – frygteligt, men vi overlevede. Bent K. vandt i 2:26, Kesse kom under tre timer, og jeg kom i land med det yderste af neglene på 3:05. Det var desværre ikke under tre timer, men hey! vi vandt holdkonkurrencen. Det var et vinterhalvår, hvor solen sjældent viste sig, og alligevel er premiereløbet et meget, meget lyst minde. Det gav blod på tanden til at prøve kræfter med distancen igen, men næste gang skulle det resultere i en helt anden og mere hårdtslående lektion. LEKTIEN AF DETTE LØB? Træn med andre løbere. Navnlig, hvis det er dit første maratonløb. Det er hyggeligt og kan være en guldgrube af vigtig viden. BUD #1: TRÆN MED ANDRE Billedet er fra en vinterdag i Husum. Ruten gik ud på de øde landeveje i februar måned, der var ingen til at heppe og absolut ingen Instagram-værdige momenter.

Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 10 - Torsdag d. 28. juli 2022 - "Bil-turist fra Krossbu via Tindevegen til Vassbygdi og Østerbø i Aurlandsdalen" Nå, farvel til Krossbu. Det var fine oplevelser, men selve "pladsen" havde en køligere fremtoning/stemning end de øvrige, vi har været på. Både mht. receptionen, hvor man skulle betale med det samme, der er kode til toilettet etc., men også de øvrige teltbeboerne virkede "køligere" og mindre tilgængelige end de øvrige. Rent lavpraktisk, så lå teltpladserne, så langt væk fra hovedhuset, at man skulle sætte 15-20 min af til "toiletbesøg". Der var dog adgang til et gratis tørrerum, til at hænge vådt tøj op i. Det er også cool, at der er mange p-pladser (koster dog et beløb, hvis man ikke er overnattende gæst). Det ligger ellers fint "centralt i højden" med adgang til flotte og interessante fjeldoplevelser - og må også være virkelig flot og indbydende om vinteren. Dertil er det fin luksus, at der er mulighed for at campere med adgang til vand og toiletfasiciliteter - især i vådere og koldere vejr! Lejren blev pakker fint sammen igen og afsted videre. Måtte holde ind til siden ved en p-plads og beundre bjergspejlingerne i søerne omme omkring Fannaråken (2000+ m fjeld med Norges højest beliggende fjeldhytte, bræer etc). Kunne også se Bøverdalsbræen fra en anden vinkel. Storslået landskab at køre igennem. Drejede fra for at "skyde genvej" af Tindevegen, som er en 32 km flot bjergvej (med betalingsanlæg på toppen - 90 nkr.), der forbinder Jotunheimen med Sognefjorden/øvre Årdal. Opdagede først navnet på vejen undervejs. Den var imponerende at køre ad - og pulsen stiger til lidt over normal hvileværdi, når man kører på smalle, snørklede bjergveje, hver gang man møder en modkørende bil eller autocamper...og jeg var endda bare co-driver.. På vejen næsten nede mødte vi endda en mod"kørende" autocamper, der holdt og ventede på vejhjælp. Heldigvis ikke i selve hårnålesvinget, men på langsiden af et. Vi kunne lige komme forbi efter den modkørende billist var passeret. Derefter var der flotte udsigter til Sognefjorden (tænk at der er potentielt havvand så mange km inde i midten af landet). Næste vandreturs slutsted var Vassbygdi. Der er bare ingen campingplads eller fjeldhytter, så vi ville lige se stedet an og finde busstopstedet, hvor bussen til Østerbø, skulle gå fra. Det var let at finde - ved en p-plads - og kioskbestyrerene anbefalede/bekræftede, som vi allerede havde planer om, at det var smart at komme og sætte bilen her om morgenen og tage den "alm." rutebus 850 retur. Den kører bare et kvarter før den dyre bus, og koster det kvarte. Vi ville nemlig ikke stresse os selv med, at skulle nå frem inden kl 17 for at have mulighed for at komme retur til teltet Kl. 17-bussen kom netop for at samle dagens vandrere op, så vi skyndte os at køre igen for at undgå trængsel.. Vejen fra Vassbygdi starter også temmelig nervepirrende..gennem minimum 3 tunneler, nogle med skarpe sving, den første med lyssignal, stejle hårnålesving op ad fjeldet inden man ca 25 min senere lander ved Østerbø hytterne. Vi tjekkede ind på Østerbø Fjeldstove og i anledning af det pragtfulde solskinsvejr blev det opsætning af teltet endnu en gang. Vi bestilte aftensmad til næste aften, så der var lidt luksus at se frem til sidste aften. Fast menu, noget med fisk, nok fjeldørred... Lun, solbeskinnet aften med afslapning på en flad, blød græsbeklædt plæne - og udsigt til fjelde - pænt med plads. Det var pæænt lunt, lige indtil solen gemte sig bag fjeldtoppene.

Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 2 - Onsdag d. 20. juli 2022 - "Veoli-fjeldet/Veoli-knappen" Distance: 8 km - off road og ad meget små stier samt 350 hjm op og ned. - Kl. ca 11-15 inkl pauser. Da vejret både potentielt spåede mulige regnbyger eftermiddag og benene trængte til en lidt lettere tur, huskede jeg en anden anbefaling hjemmefra, jeg lige nåede at få kort før afrejse . "Kør til Veoli og følg vejen hele vejen op, så er du oppe i højfjeldet, når du træder ud af bilen - en himmerigstur..." Du kan parkere bag husene deroppe...? Vejretudsigten så rimelig ud til om formiddagen - og der var udsigt til luksus om aftenen, da vi havde booket tid til indendørs aftensmad på Bessheim Fjellstue (- en kok driver stedet og onsdag aften var menuen BUFFET ) Derfor pakkede vi frokost og regntøj i rygsækkene og kørte små 20 min nordpå til Veolivegen, der viste sig at være en lille smal "en-sporet" grusvej, der snirklede sig opad gennem lidt skovlandskabet... På vejen derhen mødte vi vores første "vej-får" - moderfår der traver ganske roligt af sted med sine halvstore lam og tager sig en lur, dersom de trænger... Vi fik kørt bilen op, op og op - og var glade for, at det var et forholdsvis ukendt sted, så vi ikke mødte nogen modkørende...andet en en autocamper, der holdt stille i et aflukke lige i starten af vejen..jeg fik da pulsen op, bare af at side ved siden af og holde udkig til vi ellers udramatisk nåede op... Vi fandt en lille vigeplads næsten helt oppe, hvor vi vendte bilen og parkerede ude i kanten - men fandt ud af, at der var muligt at holde og vende få 100 m længere fremme foran 2 ældre "hytter"- selvom det ikke var en reel p-plads. Vi fulgte nogle små-stier/veksler gennem fjeldet og drejede op mod Veoli-knappen for at spise frokost der. Herfra spottede vi nogle køer og får i retning mod en sti, vi ville følge retur - som vi (især drengene) løb ivrigt ned i mod.. Fårene var dog for sky til nært selskab, men en flok kalve og deres mødre var meget nysgerrige - og de kom langsomt nærmere, da vi satte os ned. De kunne hurtigt spotte, at Th var den mindste - og derfor nok også den mindst farlige - så han blev til sidst undersøgt nærmere..til hans store glæde.. Herfra vendte vi næsen retur og spottede nogle potentielle regnskyer nærme sig...til allersidst trak vi i regntøjet, men det blev bare noget smådrypperi.. Turen ned ad Veolivegen forløb også uden modkørende -faktisk mødte vi slet ingen mennesker udenfor campingpladserne denne dag.. Vi stoppede kort ved Jotunheimen Camping på vej hjem, da det skulle være nærmeste "provianterings-sted"..og lige ville kigge, hvad udvalget var.. Det blev dog meget "småt" med indkøb, da de dels var udsolgt med en del ting, priserne var skræmmende og vi stadig havde til at klare os lidt endnu.. Herfra hjem til Bessheim - og slappe af - udover 15 push-ups - inden vi gik over til en fantastisk buffet-aften! Kæmpe udvalgt af diverse ren, elg og hjortepølser, mørbrad, laks og ørred på forskellig vis samt varme retter - med ejeren selv stående, der skar flere typer varmt frisklavet kød af førnævnte dyr - og efterfølgende dessertbuffet med et overdådigt udvalgt af diverse kager og oste. Så gjorde det slet ikke så meget, at det regnede lidt udenfor - og vejrudsigten lovede bedre vejr igen fra næste morgen. Dag 3 - Torsdag d. 21. juli 2022 - "Bessvatnet" Distance: 9,5 km, 660 hjm op og ned. Tørt vejr med lette skyer tidlig formiddag og sol herefter. Perfekt til dagens etape, da startede med ca 300 hjm op lige bag Bessheim - så det ikke blev alt for varmt at gå i starten. Starten går ad en smuk sti op ad en frodig fjellside og følger derefter en elv, der bliver til et større vandfald oppe i toppen, inden stien flader ud i et mere stenet og goldere terræn hen til Bessvatnet i 1373 moh. Bessvatnet er en fin, mørkeblå sø - der er den ene sø, der kanter op til "Besseggen" i modsatte ende, hvor der kun er en smal klippekam inden Gjendesøen ligger ca 400 m nede på den anden side. Vi spiste en velfortjent frokost i læ bag en stor sten og kiggede på sjove skyformationer i horisonten. Thore opdagede en flok får langt væk og løb efter dem op til en stor sne-plamage - inden han kom retur. Vi satte derefter kursen mod uret langs Bessvatnet og fortsatte så op ad Bessfjellet mod en endnu større sne-formation lidt oppe. Her havde vi megen sjov med at rutche ned ad den iført regntøjet - en i selskabet prøvede endda nærmest uden tøj.. En kortere tur videre op mod en lille top med flot udsit til Besseggen fra modsatte side henover Bessvatnet - og til den anden side en masse høje tinder med sne i det fjerne. Vi fulgte samme rute retur med et "kort, svalende dyp" i Bessvatnet - og derefter en længere pause i solen ved vandfaldet nær stien ved Bessheim, som drengene også fik badet i. Her mødte vi en anden dansk familie, der var på vej til et par overnatninger i fjeldet med deres ene søn... og havde ellers dette pragtfulde sted for os selv. Der var så dejligt ved vandfaldet at vi blev længe - og derfor først var tilbage ved teltet ved 18-tiden og kunne finde trangiaerne frem og kokkere aftensmad. Da vejrudsigten lovede godt vejr de næste dage og derefter knapt så godt vejr - begyndte vi at "læse kort" og pakke til at kunnne tage nogle dage i fjeldet fra i morgen og et par dage frem. Det blev så i "nærområdet" i stedet for som oprindeligt håbet fra "Krossbu", hvor vi skulle forbi senere efter proviantering i Lom. Men, da Krossbu ligger både højere og vejrudsigten der lovede regn, gjorde det, det meget lidt attraktivt.. Man må smede mens jernet...

Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen Planen for dette års sommerferie har været med fokus på vandring med familien i Norge - gerne med nogle dage ude i fjeldet på egne præmisser... Norge er dog ikke kendt for altid at have stabilt "vandrevejr" og med to "børn" på hhv. 10 og 13 år med, var der kun løst planlagt fra start til "vandreform" og vejrliget kendtes bedre... Jeg har selv for mange år siden været på vandreture i Jotunheimen og været meget glad for dette sted, så det blev start-stedet.. dertil havde vi hjemmefra både fået anbefalet og selv forelsket os i beskrivelserne af "vandre-klassikeren" "Aurlandsdalen" - så denne tur var også på ønskelisten... Mandag d. 18. juli 2022 - rejsedag/Dag 0. Endelig lykkedes det at blive klar med alle forberedelserne og dagen til at tage af sted oprandt. Dagen før var vores Tow-box (bagagebox til at sætte bag på bilen) pakket med telte, liggeunderlag, vandrestøvler og dertil bagagerummet fyldt så godt op som muligt med frysetørret mad, rygsække m.m. Det havde længe været en "gyser", hvor meget grej, der mon var plads til - og hvor mange gange, jeg ville blive nødt til at "pakke ud" igen (jeg er ikke kendt for at pakke let, men "sikkert" og "hygligt" ;-) ) Heldigvis var det let at stå tidligt op, når man er spændt på at komme afsted på ferie. Ca. 07:20 havde alle spist morgenmad, frokost og termokander samt alle 4 mand pakket i bilen og Towboxen sat på. Målet var Bessheim Fjellstue - https://bessheim.no/camping-ved-besseggen-sjodalen-i-jotunheimen/ Hvor vi ville starte med at have base og sove i telt (og hvis vejret var helt forfærdeligt have mulighed for måske at leje hytte eller indendørs). Jeg var af en klient med hytte i "nærheden" blevet anbefalet, at køre den smukkeste vej sydfra via Oslofjordstunnelen (også nu gratis) videre via Hønefoss og Fagernes - plus at det skulle reducere antallet af Bom-penge. Det ville kun tage ca 25 min ekstra - i alt 10½ times køretid - ca 870 km. Vi havde en rolig og fin køretur nærmest hele vejen. Der var en anelse trafik omkring Göteborg, og det blev "spændende" med de lange tunneler. Vi hørte "Hobitten" på lydbog en hel del af turen. Vi kom frem med kun enkelte tisse/spise/strækkeben-stop - og landede ved Bessheim fjellstue ca 19:20. Efter ankomstmelding i receptionen kunne vi selv vælge frit på pladsen nede foran søen og havde adgang til vand, bad og toiletfaciliteter inkl el-kedel - så det var super. Vejret var med fint tørvejr, men noget blæsende opdagede vi, da teltet skulle slås op. Det lykkedes uden den helt store kamp og så kunne vi varme aftensmaden og nyde den med flot udsigt til fjeldene. Dag 1 - Tirsdag d. 19. juli 2022 - "Knutshøe 1517 moh" Vejrudsigten lovede godt vejr allerede dag 1 og muligvis knapt så godt herefter, så da vi var "klar" blev vejret udnyttet til en lidt længere start-tur end oprindeligt tiltænkt hjemmefra til dag 1. "Knutshøe" ligger overfor den "berømte" klassiker Besseggen - og er en rigtig fin rundtur. Bliver nu også kaldt "Lille-Besseggen". Den anbefales dog kun i godt vejr, da man er lidt udsat oppe på bjergkammen - og der er enkelte steder, hvor der skal bruges hænderne til hjælp. Ruten er angivet til at være 13 km med 590 m op og ned og tage 5 timer at gå, klasse "rød". Da der kl 10 kun var få - og desværre optagede parkeringspladser tættest på startstedet for turen, valgte vi at køre lidt længere væk til næste p-plads, da vi synes vejsiden var alt for stejl at parkere på. vi følte os heldige, da vi netop fandt en enkelt plads på rastepladsen længere ude. Det forlængede turen med ca 2 x1½ km. Knutshøe ligger som en fin aflang bølget "knold" vinkelret på den turkisgrønne Gjende-sø overfor Besseggen, med bratte sider og et lille "elv-delta" nedenfor på den ene side. Det var en virkelig flot og "sjov" tur. Der var nogle andre mennesker, men det føltes ikke crowdet eller overfyldt. På et af de stejle steder i starten var det ret imponerende, at flere hunde kunne komme op forbi her. Flot på flot udsigt dukkede op - og vi kunne mærke at et gik en del opad - med flere "skjulte toppe" længere fremme. Kakao- stop og frokost stop på fjeldryggen og lige efter fjeldtoppen - hvorefter ruten skrånede mildere nedad på den anden side med flot udsyn over Gjendesøen og Jotunheimens højere fjeldtoppe i baggrunden. Ligeledes et kig til "trængslen" af små myre-folk henover Besseggen, så vi bare nød at være, hvor vi var. Drengene klarede gå-turen suverænt og var som forventet meget hurtigere på især nedturen.. T havde en kort krise lige efter toppen, hvor han havde hoppet forkert og kunne mærke knæet. Lidt tape, en smule ipren, frokost og en vandrestav kurerede ham heldigvis for det værste, så han fint kunne komme med videre. Det gode vejr og vandringen giver varmen, så vi svalede os med en kølig dukket i et "bassin" ved elven nedenfor Knutshøe - aahh. Jeg opdagede desværre, at min ene støvle generede og trykkede mig lidt bag akillesenen, så måtte også sætte et vabelplaster på.. Resten af ruten gik nede i lavlandet langs elven. Her var der en del temmelig irriterende myg, så vi satte farte lidt op. På et tidspunkt deler stien sig, hvor en pil peger ind mod Knutshøefoden - men da der var mere luft (og færre myg) langs elven fulgte vi denne rute. Det gav dog lidt "kvaler", da stien nærmest endte i sumpområde - dog kunne det passeres uden sop, da der ikke lå meget vand lige på vores tidspunkt., og vi kom ind op den anden sti igen. Mega heldigt, så vi slap for at gå tilbage. Helt tilbage ved foden af Knutshøe fik vi fulgt den "oprindelige" sti og endte ude ved vejen, som vi fulgte tilbage til bilen det sidste stykke. Her var vi blevet noget trætte i benene og det var blevet godt eftermiddagsvarmt, så det nåede at føles lidt hårdt lige til sidst. Kl. 17 var vi tilbage til bilen, så 7 timer på tur inkl pauser. I alt har vi nok gået ca 17 km og 600 hjm op og ned sjusset ud fra beskrivelsen. (glemte gps'en) Det var en VIRKELIG anbefalelsesværdig og sindsygt flot samt varieret tur!

Bare lige for god ordens skyld: Lever endnu og har det godt :) En blanding af en gevaldig slutspurt rent arbejdsmæssigt gennem flere uger op til den snarlige ferie og ibrugtagningen af vores lille fritidshus har taget al min tid. Løberiet har været ren vedligeholdelse med lidt joggeture, når tiden tillod det, så rent træningsmæssigt er der intet at berette. Holder ganske vist benene i gang, men så er alt også sagt. Satser på at skrue lidt op, når ferien rammer.

Nu har jeg været på cyklen i cirka en månede. Jeg kørte en klubtur for fire uger siden, hvor jeg ikke kørte med på intervallerne, men blot rullede med rundt og baksede gevaldigt med det. På den tur kom jeg hjem med et pulsgennemsnit på 145 og watt på 155. I dag kørte jeg intervallerne, som bestod af en pyramide fra 1 minut op til 5 minutter og med 1:1 pause i mellem gentagelserne. Det resulterede i en tur med et pulsgennemsnit på 140 og watt på 165. Det gik også fint i intervallerne, selvom jeg skød efter 120% af min ftpværdi, så det er nok ved at være tid til at køre en ny test. Nu er der lidt snak om både cykler og produkter fra Kina i Henriks og Kermits. Bestilte selv styr, frempind og sadelpind hjem i april og monterede på min nuværende cykel. Jeg har tidligere haft frempinde fra samme producent, så var ikke så betænkelig ved at bruge deres andre komponenter. Har komprimeret billedet som jeg læste om hos Henrik, det har dog nok fået lige rigeligt :)

Nok på første side. Men da jeg kom hjem fra arbejde var der hele FEM logs med ulæste beskeder. Det er mange år siden MOL har været så aktivt. Godt du stadig er aktiv - både med muller og motor

Klart vejr men lidt køligt her til formiddag. Søndag [email protected],0kg Benpres 6 x 180 L 4 x 6 x 200 L Baglår 5 sæt Ophævninger med vægt 5 x 6 x 13kg DL dobbelt OH-greb 6 x 130 2 x 6 x 140 BO roning 3 x 6 x 100 Bænkpres, smal 4 x 6 x 100 L Skulder maskine 3 x 5 x 120 Tricep PD reb 2 sæt Bicep håndvægt 2 sæt 32 sæt på en time og tre kvarter. Helt smadret efter træning. Måtte sove et par timer bagefter - gammel slidt mand. 3 bøger mere på vej: David Stahels "Operation Typhoon", "Barbarossa" og "The battle of Moscow". 2 stk. Daviud Glantz er også bestilt. Min hustru har også fået fat på en øjenvippe-curler som hun har ledt efter længe. Den var ikke i nogen af Londons butikker. En gang på kostskolen i starten af 8. klasse sad vi ovre i skolen og skulle blive enige om hvem der skulle bo på værelse med hvem. Det var ikke nemt for vi var en flok socialt belastede børn der ikke rigtig brød særligt meget om hinanden. Så kigger pædagogen Leif ("Osten") ud af vinduet og siger med høj og glad stemme: Nå, nu kommer "Steso"! "Steso" var en kvindelig pædagog, en af hans kollegaer, der på et tidspunkt havde været i behandling med stesolid. Navnet kom til at hænge ved. Det var ikke så politisk korrekt den gang.

Træning d 7.4 Løb Fitzgerald uge 2 dag 5 speed play 5 min i zone 1 5 min i zone 2 3 x 2 min i zone 4 med 2 minutter interval pause (5 min i zone 1) denne del skippede jeg da jeg skulle videre til spinning Med 4 min/km i 1 min i sidste uge, som zone 5, så var jeg lidt i tvivl om, hvor jeg skulle lægge zone 4. Min gamle AT var 4.36 men i en periode, så har jeg snarere haft regnet med 5 min/km. Valgte konservativt at gennemføre de 2 første i 4.36 men da det faktisk føltes ok, så gik jeg med 4.17 på den sidste = stadig fint. Bike 48 fine minutter, hvor vi jo også blev smidt rundt i zonerne men belastningen på kroppen, er bare slet ikke så hård som ved løb. Håber at det alligevel giver noget godt til kredsløbet. Styrke Core & glutes = en lille time. Der var faktisk meget core træning = rigtig fint. Eneste anke, at den unge kvindelige instruktør insisterede på at råbe ned i mikrofonen = meget larmende og i hvert fald for en sensitiv sjæl som mig. Hele ideen med mikrofonen er jo at kunne tale stille og roligt og så alligevel nå ud til folk. Er nået længere i Fitzgeralds "The endurance diet" og begynder at få en fornemmelse af, hvorfor at han i så høj grad har forladt det med at angive et præcist antal kalorier, eller målsætte energi fra kulhydrater. Oplægget handler i langt højere grad om at spise varieret, spise højkvalitets kost og centreret omkring kulhydrater + det at spise nok og så alligevel spise individuelt. Det kan lyde kontra produktivt men jo mere jeg læser, jo mere mening giver det for mig. Inkl når han beskriver, hvor ødelæggende det kan være både for atleter og motionister med et strengt negativ fokus på antal kalorier, forbudte fødevarer og det i stedet for at lære kroppens signaler at kende og med et positivt mindset fodre den med gode ting. Kan 100 % mærke, hvor meget kvalitet der er i at have energi i kroppen til at træne. Meget mere af det og senere i dag yoga men har ikke rigtig besluttet, hvornår at det skal være. Fortsat dejlig påske til boardet NB fra løb til spinning prøvede jeg i øvrigt at være hyperfokuseret i min egen lille endurance boble uden behov for at hilse, eller connecte med nogen og så er det bare så mega utjekket, at jeg kun kan forbinde min cykel med det store watt cirkus program, når jeg står af cyklen og tager mine briller på, som en anden tante/bedstemor. Kunne simpelthen mærke min coolness faktor dratte fra forholdsvis høj til helt i bund på et splitsekund I dag er det så mærkeligt at tænke på, at der var engang, hvor jeg kendte størstedelen af deltagerne på timen og vi dag ud og dag ind havde vores eget lille spinning party. Livet ændrer sig men der er jo også gået mange år. Nå anyhow dejligt at være godt i gang med træning. Som tidligere nævnt, så bliver de her dage lige sådan et hyper boost og jeg kommer ikke til at kunne holde niveauet i næste uge men forhåbentligt får jeg rørt mig noget.

Nå, samtlige danske, norske og tyske vejrtjenester melder indtil videre om kolde temperaturer og masser af regn på søndag i Hannover. Hmmmm, jeg pakker nok bare alt mit løbetøj ned, og så må vi se. Selv om Hannover ikke ligger ret meget sydligere end Hamburg, så er det min erfaring, at det sagtens og meget pludseligt kan blive en del varmere end i Danmark, hvis vejret slår om. Turen til Boston i april 17 var den ekstreme eksempel. Temperaturen steg til over 25 grader på løbsdagen, og der var jo ikke noget løv i træerne til at skygge. Dagen efter slog vinden om, og det blev bitterkoldt og regnfuldt.

Det er da imponerende! Jeg arbejdede engang for/med en partner og var ofte til møder hos ham og med ham ude hos kunder (dengang man holdt mange fysiske møder i the good old days). Han drak ikke kaffe og måtte altid tage til takke med et eller tebrev med frugtte og noget kogt vand. Da gik det op for mig, hvor meget automatik der ligger i vores kaffebælleri herhjemme. Det var virkelig besværligt for ham, og han endte tit med bare at afstå fra at drikke noget til møder, mens alle andre høvlede kaffe ned. I Danmark er ukritisk kaffedrikning virkelig default-indstillingen.

Træning d 19.2 Løb Hechmann uge 6 dag 7 40 min, jog vekslende med Ae1 og Ae2 Benene føltes lidt trætte ovenpå styrketræningen i går men ellers rigtig rart Styrke Core & glutes 60 min med super coach S Yoga 15 dejlige hatha minutter Stats; koffein rehab dag 19, alkohol dag 49, morgenvægt 54.8 kg og skal ramme 55.8 kg i aften. Nuværende vægt 55.4, så har 400 g at gøre godt med = et godt aftensmåltid og en lille smule slik låst ud fra kitchensafen. Da jeg genlæste, hvad jeg havde skrevet i går, så stod det mig klart, at en nem måde at hjælpe mig selv på, ja det er, at jeg tager tog til Sjælland i løbet af lørdag formiddag og det i stedet for fly fra tidlig morgenstund. Så får jeg også mulighed for morgen træning inden afgang og har ikke så mange timer i byen inden middag/teatertur. Der er i øvrigt kun marginal forskel prismæssigt på 2 retter a la carte og så teatermenu på 3 retter, så ingen kan blive sure over, at jeg ikke spiser op. Har aflyst onsdags aftale og fik overhovedet ikke noget svar retur. Det er sjovt, at jeg nogle gange er bange for at være uhøflig og så oplever jeg gang på gang, at folk ingen problemer har med at være meget værre. Anyhow det bedste bevis på, at det var godt, at jeg aflyste og prioriterede mig selv og mit velbefindende. Ved jo aldrig helt hvad ugen byder på men der burde være gode muligheder for træning, ro og regelmæssighed = lige nøjagtig hvad jeg har brug for. I dag har jeg betalt depositum og uploadet dokumenter til Kipling = det bliver mere og mere virkeligt. Stay strong derude og nyd lyset, som ligeså stille sniger sig ind på os = helt magisk at komme ud fra FW og der stadig er lys på himlen

Endnu et løft på ugens lange tur til 26,2 km. Ellers samme uge som skitseret i sidste opslag. Tempoet i dag på den lange tur var det samme (langsomme) tempo som sidste søndag. Synes, jeg var lidt udfordret til sidst, men lige nu har benene det egentlig fint, og vi har da gået over halvanden time i skoven med vuffer til frokost (om om jeg trængte til mere motion). Målet næste weekend må være 28 km, så er vi næsten ved at være der.

Vægten steget lidt - fortjent. “Tidligt” op i dag. Jeg nåede UD på cyklen. Kørte så længe som jeg havde planlagt. Og nåede at vaske cykelkludene i vaskekælderen, så de er tørre til i morgen. Glæder mig til at køre i sommertøj, der tørrer hurtigere. Nåja - så er der også dejlig varmt ud på altanen. Ud på diget og planen var 4x8 frem og tilbage. Jeg løb tør for dige på anden tur i medvind, så den blev kun 7,5 minut. Til gengæld kørte jeg så 10 minutter i det sidste interval. Jeg havde håbet på flere watt. Sidste år samme tid, kørte jeg nogenlunde det samme, bare 2x20 minutter på turboen. På et eller andet tidspunkt skal alderen ramme og jeg har også kørt alt for lidt, dels fordi jeg ikke har gidet skrumlet og dels mit stunt med knæet. Vi ser hvad der kan reddes. Men stadig suuuper dejligt at køre ude og mærke solen varme og være koncentreret om at modvirke vindens rusken i wattene. Og en meget federe fornemmelse i stængerne bagefter.

God bedring kære Vestjyde. Det lyder da lidt træls godt, at du får det undersøgt!!

Nemmerlig! Og tænk, i går eftermiddags sad der sgu en solsort på en gavl her i kvarteret og sang! Det var eddersparkeme godt nok en mærkelig lyd, men samtidig også et godt tegn. I dag har det også været mærkbart lysere, og jeg småsvedte i solen på joggingturen i frokostpausen Jeg må da tilstå, at det indimellem kribler lidt i fingrene for snart at få lavet mine to cykelprojekter færdige. Jeg har fået købt smådele til Schrøder bycyklen - bl.a. pedaler, de er jo svære at undvære. Så når det er lunt nok til at stå udenfor og skrue, får den friske dæk, slanger og indlæg, pedaler og et fladt styr med nyt styrbånd. Derefter bliver det tid til at samle Storck-projektet. Jeg har fået fingre i et par højprofil-carbonhjul billigt - det er kinesiske Novatec-nav - og jeg tror, at de vil klæde den rigtig godt. Den kan sagtens bære sådan et sæt, for selve stellet er rimeligt oversize. Mon ikke den kommer ud at rulle til marts, om alt går vel? Løbetræningen er stadig tilbage på sporet. Hvis jeg skal holde min skumle plan om - måske! - at løbe et maraton den sidste weekend i marts, så skal ugens lange tur løftes fra 20 til omkring 18-30 km i løbet af februar. Vi får se.

Hej Gregers. Jeg vil gerne en tur til England inkl. London med konen og rode videre med en ældre Mercedes jeg har fået fat i. Så er der nogle ting jeg gerne vil have lavet ved lejligheden og så også en tur til Jylland og se noget familie, før det er for sent. Og så bare nyde at have fri hen over foråret, mens dagene blir længere. Selvom jeg er priviligeret med en 4-dages arbejds uge, så er det rart lige at stå af i et par måneder. Jeg tror at mange ikke under sig selv muligheden, selvom det nok sagtens kunne lade sig gøre for dem økonomisk. Og så er der jo selvfølgelig den der med om arbejdspladsen kan acceptere det. Og lige nu drejer det sig om overhovedet at få lov til det. Derfor er jeg selvfølgelig også meget hengiven overfor ledelsen for tiden og roser til dem til skyerne ved en hver given lejlighed, for lissom at bane vejen for forespørgslen. Tirsdag [email protected],6kg Ben pres 10 x 200 3 x 10 x 220 Ophævninger 4 x 9 stk. Bænkpres, langsom 2 x 6 x 100 BO roning 2 x 6 x 100 Skulder maskine 2 x 6 x 110 Bicep & tricep 1 sæt af hver Nu begynder det næsten at ligne noget igen, men stadig lidt feber/snot fornemmelse ved anstrengelse. Det har godt nok trukket ud!

Heldigvis har jeg ingen problem med at spise det samme igen og igen. Kan jeg lave salat til flere dage og uden at smide alt for meget ud, så er det selvfølgelig noget der skal prøves. Dog uden oliven Spidskål er ikke absurd store. Evt overskudsgulerødder og tomater kan snackes. Tranebær og nødder kan gå i Kitchen Save´n. Det virker realistisk, i hvert fald. Rema kunne have været en mulighed men så skulle der have ligget en butik tættere på. Det havde i øvrigt slet ikke gjort noget, for de gange jeg har være i en Rema, har det altid være en positiv oplevelse.. …. Jeg var i kælderen og fik kørt 3 x 15 i en brystmaskine. En kollega havde omrokeret frivægtsområdet til sin cirkeltræning, så der kunne jeg slet ikke komme til. Jeg gik igen efter de tre sæt. Jeg havde forventet mere men pyt med det.

Tusind tak alle 3. Jeg kommenterer i det nye år, som jeg nu har forberedt med en enkelt dejlig yoga session - hatha Sadhana dag 7 45 min. Tanker om et bragende godt nytår til boardet og på gensyn til flere spændende udvekslinger om livet og træning

Lille update Onsdag havde jeg pakket svømmetasken men super dårligt føre og meget arbejde betød halv sent hjemme uden frokost. Så blev bare til arbejde i sofaen. Træning d 15.12 Havde hjemmearbejdsdag og derfor egentlig planer om træning inkl tunge vægte i FW. Pludselig var kl imidlertid blevet mange og på en god måde fik jeg taget hul på hjemmetræning = fantastisk mulighed på trætte dage og meget bedre end ingenting. Mangler selvfølgelig et rack til, at det rigtig kan blive tungt i Squat/Bænkpres men igen godt bare at være i gang. Styrke Squat 27 kg x 12 gentagelser x 3 sæt Bænkpres 27 kg x 12 gentagelser x 3 sæt Atomic sit ups med 6 kg’s håndvægt fra bryst til foran knæ 3 sæt af 12 gentagelser Bulgarian split squat med 6 kg i hænderne 3 sæt af 12 gentagelser med hvert ben Yoga 11 min med Asana Rebel Var jo så nemt og tilgængeligt og igen bedre end ingenting. Har i en periode droppet Becoming Balance og Buttery Ninja Beard Kinstretch programmet. Det er jo super ressourcer men har mere brug for noget nemt, som jeg faktisk får gjort. Det bedste ved dagens træning egentlig, at jeg ikke var på farten og dermed ikke havde adgang til at købe slik i butik = meget genstridig vane. Fik også læst i stedet for at se Netflix så overall meget vellykket aften. Til morgen cykel problemer men trods alt tidligt oppe = nåede ikke tidligt tog men til gengæld i god tid til at gå til Banegården. I eftermiddag jule ferie Dejlig fredag/weekend til boardet

Hey, hey, hey ... det er 120 procent bedre end ingenting!

Altså, bortset fra, at f-ordet har sneget sig ind så opsummerer det vist sagen i en nøddeskal. Handling trumfer til enhver tid planlægning. Kom nu bare i gang. Det er jo noget, jeg slås med meget ofte i mit arbejdsliv som freelancer. Pludselig kan opgaverne hobe sig op og virke uoverskuelige ... og så er der jo lige de sociale medier, der skal holdes ved lige, og hvad er der kommet af sjove videoer på YouTube ... pludselig er der gået en halv time, hvor planerne rumler rundt i hovedet, og hvor man har fået lavet absolut zero. Har dog opdaget en meget sjov ting: Hvis det hober sig op, så skal man sjovt nok ikke (eller jeg skal i hvert fald ikke) få det værste eller største projekt af vejen først. Tværtimod. Tag den mindste/sjoveste opgave, kæl lidt for den, og skyd den af sted. Tag så den næste, som også gerne må være lystfyldt fremfor pligtfyldt. Før man får set sig om, har man skrevet sig varm, oplever sig selv som virkelig produktiv, og så kører bussen. Just do it.

Well long time no see. Er faktisk lidt sjovt at være tilbage på side 1 i min log i 2011, hvor jeg første gang skrev om Mera Peak og så nu vide, at jeg faktisk stod der på toppen. Lige gyldigt hvor meget, at jeg kan skrive om, at vejen er målet osv osv, så var det helt helt særligt at have fragtet mig selv helt derop, have overvundet forhindringer og først og fremmest min egen manglende tro på, at jeg kunne lykkes. Well det gik alt sammen og som tidligere skrevet, så var turen og forberedelserne dertil, jo i høj grad også en del af en proces, hvor jeg prøver at komme tilbage. Formentlig ikke til den topform jeg tidligere havde men i hvert fald gradvist med bedre kondition, udholdenhed og styrke. Tænkte jo umiddelbart, at jeg sov meget på turen + sad længe i fly, bus og tog men jeg skal da lige love for, at jeg har haft været træt og har haft sovet 10-12 timer i døgnet siden hjemkomst onsdag. Well tænker, at det må have haft været tiltrængt og også en del af at fordøje alle indtrykkene. De store kultur forskelle ikke mindst. På mit første trænings pas i går = byjog rundt i Århus ca 9 k, ja der mødte jeg simpelthen så mange grupper af mere eller mindre berusede mennesker, som fyldte ufatteligt meget. Allerede der så markant forskel til rolige bjergstier og landsbyer i Himalaya. Planen er ikke umiddelbart at skrive en hel masse udover de opdateringer, som jeg lagde ud i fb gruppe men skriv endelig, hvis der er spørgsmål. Umiddelbart, så kender jeg godt mit nye drømmemål men der er for mange hvis'r og så'r til, at det er klart til at lægge ud i logbogstitel. Men kan skrive så meget, at jeg ikke stopper, nu hvor jeg har bevist, at jeg kan bevæge mig op i tynd luft og stadig være med i kampen om toppene. It ain't over (un)till the fat lady sings eller noget Stay strong derude og håber at vende tilbage med lidt roligt Hechmann løb fra løbebåndet i FW.

Jeg er kommet til at foretage et impulskøb af en Schrøder banecykel. Det er en af den kæmpebunke, der kom i kredsløb efter balladen på cykelbanen (sidste år, forrige år?). Den er lige præcis 59 cm, og så har den fået baghjul med fodbremse, så den kan fungere som en bycykel til ture for sjov. Jeg ved ikke, hvor meget den vil blive brugt, men fristelsen var for stor (og prisen alt for lav) til, at jeg kunne stå over. Jeg fik et fint svunget 'mågestyr' med til den også, som jeg skal have monteret i stedet for racerstyret, tror jeg. Indtil videre skal den bare ud at hænge på krogen i udhuset. Så skal den testes, når lyset og varmen kommer tilbage.

MARATON #9 – HANNOVER, APRIL 2016 MIT FØRSTE KVALIFIKATIONSLØB Da vi i februar 2015 flyttede hertil, hvor vi bor nu, fejrede jeg det med 14 dages influenza med uafbrudt feber. Når man ligger dér i en døs, kan det give mærkelige syner, men det kan også lukke gode idéer ind, og nu er vi derhenne i de glade år lang tid efter finanskrisen og i god tid før corona, hvor folk rejste på kryds og tværs af verden for at løbe, vandre, gå caminoer og cykle i høje bjerge. Tanken slog mig: Hvorfor ikke løbe selveste Boston Marathon? På grund af sin historie, alle tiders berømte opløb i 1982 – The Duel in the Sun mellem Alberto Salazar og Dick Beardsley – og min egen fascination fra ungdommen ville det være oplagt at prøve, fordi det økonomisk og praktisk var inden for rækkevidde. Der var bare to udfordringer: Den ene var, at man ikke kunne købe startnummer til løbet. Man skulle – uanset alder – kvalificere sig med en god tid fra et anerkendt løb. Den anden var Boston Marathon den 15. april 2013, hvor de to Tsarnaev-brødre skabte kaos ved opløbet med bomber, der dræbte tre og sårede hundreder. Det fik ikke interessen til at dale i årene efter, tværtimod, nu ville ALLE løbe Boston. Kvalifikationsgrænsen er nemlig flydende. De hurtigste tider i hver aldersgruppe bliver lukket ind først, og så er det slut, når det fastsatte antal er nået. Interessen strammede med andre ord kravene gevaldigt, og selv om det i 2015-16 var ved at løje af igen, så skulle jeg med andre ord ud i mit livs første kvalifikationsløb for at få et startnummer. Jeg udså mig den flade rute i Hannover i april 2016, fordi det er IAAF Silver-løb og derfor bredt anerkendt. Så kunne jeg tilmelde mig i september til løbet i Boston, der var programsat til den 17. april 2017, som altid på Patriot's Day, den tredje mandag i april. Ja, så var der kun én ting at gøre: at holde næsen i sporet fra den 1. april 2015 til den 1. april 2016. Der blev sat omkring 4200 km ind på bogen i det hele med lange ture hver søndag og en god vedvarende indsats. Jeg vendte kort sagt tilbage til træningsfilosofien fra de unge år, og det kom til at gøre en kæmpe forskel på dagen. Der ER simpelthen ingen erstatning for kilometer på bankbogen. Og nej, tre gange 10 minutter højintensiv træning om ugen gør dig ikke klar til et maraton – eller hvad der nu ellers dukker op af quick fixes. Der skal simpelthen spoles nogle kilometer igennem for at stå med en solid bagage den dag, startpistolen lyder. Der blev ikke sat rekorder i Hannover – langtfra – men med 3:26 var jeg sikker på at blive lukket ind i varmen året efter i Boston. Så målet blev nået, endda uden de store kriser undervejs. Dermed kom mit tredje vellykkede løb i hus, og jeg er helt sikker på, at det var den solide forberedelse, der gjorde det. På den måde er det også et kedeligt løb at berette om, for budskabet er sådan lidt Dudley-Do-Right-agtigt – flid lønner sig, og der er ingen genveje. Ja, gab, men sådan er det. LEKTIEN AF DETTE LØB? Løb så langt, du overhovedet orker. Du kan overveje at stoppe, før det bliver til skader og skilsmisse, men ellers er det bare at lægge på. BUD #1: TRÆN MED ANDRE BUD #2: RESPEKTÉR DISTANCEN BUD #3: LØB I ET ENSARTET TEMPO BUD #4: TJEK RUTEN GRUNDIGT BUD #5: FORVENT DET UVENTEDE BUD #6: TAG DET SOM EN OPLEVELSE BUD #7: HUSK AT DRIKKE BUD #8: VÆLG ET SJOVT LØB BUD #9: TRÆN SÅ LANGT DU ORKER Billedet er ruten i Hannover. Det ser indviklet ud, men det er fordi, der bliver afviklet alle mulige slags løb og holdløb samtidig. Det er en ægte løbefest, men også lidt ondt for maratonløberne, forbi man er inde forbi start og mål et par gange, hvor det hver gang er fristende at stå af.

Med overskud til 130 km ugen efter, så kunne du da godt have givet lidt mere gaz superløber men stadig fascinerende at læse med og ja husker også følelsen af at liste mig ind på løbere og overhale til sidst = resultatet af at have løbet langsomt nok. En medstuderende og kollegie bofælle + he man ville ikke tale til mig i flere år efter at jeg overhalede ham mellem 40 og 41 km

Tak for det. Jeg fortsætter lige med kapitel 0, for det var slet ikke noget officielt løb, da jeg første gang tilbagelagde distancen. MARATON #0 – HADERSLEV, NOVEMBER 1979 UDEN MAD OG DRIKKE I efteråret (november?) 1979 løb jeg maratondistancen sådan ud af det blå og uden mad og drikke. Så det tæller ikke rigtig med blandt de officielle løb, men siger måske alligevel lidt om, hvor fascineret jeg har været af udfordringen. På det tidspunkt kørte jeg cykelløb og her er det vigtigt at vide, at man har en skrue løs, når man kører cykelløb. Overliggeren for crazy ligger ret højt. Desuden kunne man dengang godt lade sig 'falde lidt ud af form', når sæsonen var slut, hvis man da ikke lige kørte cykelcross. Selv spillede jeg noget basketball, trillede lidt på vintercyklen og løb nogle ture, når det sidste cykelløb var kørt. Så eftersom jeg alligevel var i gang med at løbe, meldte tanken sig: Hvorfor ikke løbe et maraton. Hvor svært kan det være? Det kan umuligt være værre end at køre cykelløb. Det blå kort i 1:100.000 blev foldet ud på bordet, en rute på 42 km blev målt op med en passer (hey! det var 1979, og Anker Jørgensen var stadig statsminister), og så gik turen ellers ud vest for byen og retur i nogle ret tunge Hummel-løbesko, som havde knopper under og vist egentlig var beregnet til terrænløb. Det foregik uden mad og drikke, selv om jeg muligvis har stoppet ved nogle kirkegårde, hvor man som regel kan få frisk, koldt vand fra hanen. Jeg husker det simpelthen ikke. Tiden erindrer jeg heller ikke, men jeg kom igennem, selv om benene formentlig har været tykke som telefonpæle bagefter. Løbeturen tæller ikke rigtig som et maratonløb, men siger lidt om fascinationen af distancen og om tiden. På det tidspunkt var der kommet en topløber på distancen i vores naboby, som trak overskrifter. Der blev desuden etableret kondistier og Trim-ruter mange steder, og hele motionsbølgen var så småt ved at få vejgreb. Copenhagen Marathon havde premiere året efter, i 1980, men allerede op igennem 1970'erne var der begyndt at komme flere og flere officielle løb, så maratonløb var ved at lette (selv om vittige hoveder stadig råbte "kondi, kondi!" eller "de andre løber lige derhenne!", når nogen dristede sig til at jogge på offentlig vej). Mit første rigtige maratonløb var halvandet år senere langt ude på landet. Det skulle vise sig, at det ikke var selve løbet, men forberedelsen, der rummede den vigtigste lektie, da jeg første gang stod på startstregen med et nummer på maven. LEKTIEN AF DETTE LØB? Ingenting. Dels kan jeg dårligt huske noget fra turen, og dels gjorde jeg alt det, man ikke skal gøre. Det skyldtes udelukkende ungdommeligt overmod, at jeg overlevede. Billedet er fra landevejen, hvor jeg skulle forcere en bakke til sidst. Den er ikke stejl, men var rigeligt sej at komme igennem lige den dag.

Kort update Travl træt uge, hvor træningsmængden har haft været ret begrænset. Sindssygt træt ovenpå åbent hus arrangementet søndag. 0 dage mandag, onsdag og fredag. Til gengæld gode pas med coach S tirsdag og torsdag og tirsdag også den gode erkendelse af, at lidt ER bedre end ingenting. Ovenpå nogle energiske uger har jeg nogle gange svært ved at abstrahere fra planerne om 2-3 dobbelte pas med løb, styrke og yoga. Well og nogle gange er det jo ikke, hvad kroppen vil være med til. Eller hvad tiden tillader. Tirsdag joggede jeg over til PT og efterfølgende joggede jeg rundt til flere pakke udleveringssteder. Dvs ikke langt løbepas, eller hurtigt tempo. Men fik rørt mig og samtidigt hentet bla tynd dunfidus til Nepal. Torsdag eftermiddag fik jeg Tyfus vaccination hos min astma læge, som samtidigt er tropemediciner og ved en masse også om bjerg/højdemedicin. Så masser af gode råd der og test af lungefunktion, som ligger fint. Vi talte også om, at jeg har en meget stor ydmyghed mht bjergturen og hvordan min krop vil reagere, inkl at jeg hidtil har haft en fornuftig dømmekraft mht at vende om/ikke gå højere op end min krop vil være med til. Vil til at træne det med vædske indtaget meget mere slavisk og det er i løbet af ugen gået forholdsvist meget bedre med ikke at spise slik/chokolade. Dog i går lidt slik og i dag lidt chokolade. Hoppede desuden på HBO Max torsdag for trængte til lidt hygge til al den sunde mad. Dog kun set Sherlock Holmes 1 afsnit og lidt af "House of the Dragon". I dag endelig helt forrygende god træning. Løb Hechmann uge 4 dag 6 Passet koncentreret om 3 x 5 minutter i AT/An1, hvor jeg ovenpå sidste uge jo var spændt på om jeg kunne holde de 5 min/km. Det gik heldigvis fint. Bliver lidt træt og forpustet og tør ikke presse den lige nu men dejligt, at det fungerede. Masser af god opvarmning og afjog i zoner tæt på de gamle. Styrke Assisted pull up med tynd blå elastik 4x3 - tog flere i torsdags men tror stadig, at det sad i musklerne Squat 40 kg x 12 45 kg x 10 50 kg x 8 55 kg x 6 60 kg x 6 Dødløft 60 kg x 12 65 kg x 10 70 kg x 8 75 kg x 6 Hip thruster 60 kg x 12 70 kg x 10 75 kg x 8 80 kg x 6 Atomic sit ups med 10 kg's vægtskive, som jeg flytter fra bryst til foran knæ 3 x 12 Back Extensions 3 x 12 Således leg day og vigtigst, at jeg f.. elskede det. Masser af god musik i ørerne og så er der altså et eller andet ved de vægte, som gør mig lykkelig. Og det skal være tungt. I aften har jeg tilmeldt mig et online live yoga arrangement med min nuværende yndlingslærer Daniel Rama fra Becoming balance = så føles det mere forpligtende, end hvis jeg bare skulle vælge et program til et vilkårligt tidspunkt Og der er noget særligt over, at vi kommer til at være en masse mennesker, der følger den samme undervisning fra hele verden = absolut noget af det gode, som COVID krisen bragte med sig. I morgen håber jeg på endnu et Hechmann pas og mere styrketræning, som nok bør være overkrop for ikke at taxe benene fuldstændigt. Mere PT allerede mandag aften, hvor der nok er lidt DOMS men så må det være sådan. Fortsat dejlig weekend og aften til boardet

Just præcis og virker nu stadig meget going strong, så glæder mig meget. Allerede i december workshop inkl med Arne Nielsson. Er allerede begyndt at tænke mere over, hvornår jeg lykkes og måske endnu vigtigere, hvornår jeg bliver slået/lader mig slå ud af kurs. Faktisk ofte noget med at ville være flink, ikke skille mig ud, frygte at blive betragtet som for anderledes. Og det er jo skørt for er absolut allerede anderledes men ofte på en måde, som nogen opfatter som inspirerende og dem der føler sig provokeret, er negative, fordømmende. Jamen dem behøver jeg jo slet ikke bekymre mig om. Så ja det her med i højere grad at stå op for mig selv og ikke lade mig presse til noget, hverken af en gruppe, min familie, eller enkeltpersoner, som vil have noget fra mig, som jeg ikke kan, skal eller vil give. Nej er jo faktisk en hel sætning. Meget tydeligt for mig, at jeg har kæmpet med disse ting altid men også, at noget ændrer sig i de her år. Ikke nødvendigvis sikkert, at det transformeres ud i instant succes men ligeså stille ser jeg ting ændre sig. Bare små ting som at få vædske nok, eller sikre, at jeg får nok protein, jamen det kræver et fokus, kræver tid og den tid skal og vil jeg finde og den er vigtigere end mange andre ting. Heldigvis frigjort fra Netflix, tv kigning nu og bruger ikke messenger tid på at kommunikere med klaphatte. Nå det blev meget personligt og filosofisk men kan mærke, at det er den slags der bringer mig tættere på at nå mine mål inkl at komme i nærheden af min top i Himalaya. Onsdag var jeg bare træt og sulten, så nul træning. I går dejligt PT pas og efterfølgende hele 70 minutters hatha sadhana sekvens inkl vejrtrækningsøvelser og en masse afspænding men også med mere udfordrende balance øvelser. Har pakket til Hechmann jog 30 minutter og mere yoga + er startet med at registrere i MyFitnessPal igen. Ikke for total kalorietælling men for at tælle gram protein. Dejlig dag og snart weekend til boardet Og en lille dejlig opbyggelig sang!!!

Ja det må man sige. Mødte en gut online som stadig havde sin log inde på Bodybuilding.dk og så tænkte jeg lige at se om motion-online stadig eksisterede. Det gør det så åbenbart, og der er stadig en håndfuld aktive brugere herinde. Nå dagens træning Jeg går ind i en ny blok hvor der kommer lidt mere styr over træningen, og barbell øvelser begynder at blive smidt ind. Dog ikke idag Pull dag 1 Trapbar DL 5 x 5 ramping set 5 x 55 5 x 60 5 x 65 5 x 70 5 x 75 Pulldown Plateload 5 x 5 @ 95 kg 5, 5, 5, 5, 5 One legged RDL 4 x 6-8 @ 5 kg 8, 8, 8, 8 Flat DB Row 4 x 6-8 @ 28 8, 8, 8 - blev kun til tre sæt, var fuldstændig sat efter tredje sæt Abs maskine 3 x 10-12 3, 3, 3 One hand front rack carry KB 3 x 20 sekunder @ 10 kg 20, 20, 20

Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 11 - Fredag d. 29. juli 2022 - "Aurlandsdalen: Østerbø - Vassbygdi via Bjørnstigen og Vetlahelvete" Distance: 17 km, 385 hjm op, 975 hjm ned. Kl. 10-17.10 - 7 timer og 10 min inkl bade + frokostpause + små-pauser. Aurlandsdalen er en anden af "Norges klassikere". Jeg var dels blevet anbefalet den af nogle venner - og havde dels forelsket mig i turen ud fra flere beskrivelser af den. Den vandres typisk over en, to eller tre dage. De længere ture med start ved hhv. Geiterygshytta eller Finse. Den kan gås begge veje, men gås typisk nedad. Dagens etape er sat til at være 19 km og tage 6 timer eller 7 timer afhængigt af om en midteretape tages gennem dalen langs elven eller over Bjørnstigen. Sidstnævnte anbefales kun i godt vejr og er nomineret til en time længere sluttende med en brat nedstigning, hvor der skulle være fastgjort stålvirer til hjælp enkelte steder. De fleste går den fra hytte til hytte kun med dagstursrygsæk. Jeg har læst en enkelt beskrivelse taget modsat med med fuld oppakning. Der skulle dog være sparsomt med teltsteder de fleste steder undervejs, hvis man ikke når "helt frem" på de typiske overnatningsteder.. Der skulle være offentlig transport langs ruten. De jeg fik set nærmere på det, viste det sig, at det var lidt med "modifikationer"... og da vi skrev til taxa-selskabet, hvad en rute ville koste, fik vi intet svar.. Der gik lidt tid før jeg opdagede, at der var meget begrænset med overnatningsmuligheder i Vassbygdi - slutstedet. Dertil kørte busserne retur allerede kl 15 eller 17 - og taxa kunne man ikke regne med... Bussen kørte heller ikke helt til de "længereliggende" steder regelmæssigt/slet ikke - så det afhang lidt af, hvor man kom fra, og hvor lang, der er til rådighed.. Da vores vandreform både med og uden børn ikke er til 20 km og mange højdemeter med fuld oppakning til et kompromis. En lang klassisk dag - hvor bilen blev stillet ved slutstedet og bussen taget retur, så der ikke var alt for stort tidspres - og turen kunne nydes med de pauser, der måtte blive nødvendige for at nyde turen undervejs. Vejret med os igen - sol, sol og atter sol... måske enkelte skyer. Stor var overraskelsen, da vi vågnede og der rimfrost på teltet om morgenen. Så snart solen fik kigget over fjeldkanten steg temperaturen dog til lige rigeligt til at vandre i uden at svede... Bjergbilisten blev sendt tidligt afsted til Vassbygdi for at nå første bus 8:45 retur. I mens fik jeg gjort resten af selskabet vandreklar med en god portion mad i maven og pakket tasker inkl badetøj. Bussen var let forsinket, men heldigvis med sidste turdeltager i. En erfaren buschauffør havde klaret turen op gennem bjerget - og kun enkelte biler havde måtte forføje sig.. Kl. 10 var alle klar til afgang og startskiltet med 19 km til Vassbygdi fundet. Der var naturligvis flere andre medvandrere på turen - men det jævnede sig hurtigt ud, så det ikke føltes alt for crowdet. Turen går ad små, hyggelige stier gennem frodige dale og langs et par småsøer i starten. Den går videre ad udhuggede stier under høje fjeldsider med bratte kanter eller sten flere steder, der er meget "oplevelsesværdigt" at gå. Undervejs kan man se flere gamle hytter, der er boet folk i for længe siden, der er spor efter de udhuggede stier flere steder for at kunne få ting lettere frem og tilbage på gåben. Da vi kom til "delingsstedet" - Bjørnstigen eller ej, gik det så fint, nu var der ikke det elt store tidspres og vejret var godt, ungerne gik stadig forrest - så vi drejede til højre op ad den knapt så brugte højrute. Herved fik vi det endnu mere "for os selv" - og det blev forståeligt, hvorfor ruten ikke anbefales i regnvejr. Den var meget smal og bevokset visse steder, hvor den ville være meget glat og ubehagelig at gå på i vådt vejr. Men mere spændende at gå på, hvis man kan lide at det mere opdagelsesagtige og den var stadig fint afmærket. Frokoststop på toppen lige før nedstigningen - aahh. Varmen er tiltaget og der bliver drukket en del vand. Den "farlige" nedstigning var heldigvis ikke så forfærdelig som ventet. Jeg har det bedst med at gå opad (pga mine knæ - og måske mentalitet...) Jeg havde endda investeret i et par vandrestave i håb om, at få lyst til at bruge dem, for at kunne aflaste knæene. Jeg havde dog på intet tidspunkt lyst til at gå med dem - og synes heller ikke, at det var stedet at begynde at lære at gå med stave.. det gik bedre med "hænder" til at gribe fast med - og med lidt forsigtige, velovervejede trin nedad, brokkede knæet sig heldigvis ikke udover almindelig træthed i benene. De er dog gode at have til nødsituationer og andre praktiske gøremål - om ikke andet ekstra træningsvægt...hø hø.. Påvej nedad Bjørnstigen blev vi overhalet af 4-5 gutter, der var på tur i løb...vi lod dem passere frit... Kort efter nåede vi frem til en lille afstikker til "Vetlahelvete". Det er en jættegryde - en slags afrunding i fjeldsiden lavet i sin tid af strømhvirvler...denne skulle være den største. Spændende at besøge. Lidt senere kom vi til et stilleløbende stykke af elven, og med solen bagende ned fristede det enormt til en pause og en dukkert i det krystalklare vand. En anden dansk familie med hund og et par drenge, slog sig også ned og gjorde os selskab...Meget køligt vand, men virkelig lækkert. Det var også sjovt at se nogle andre udenlandske gutter tage sig sammen og drille hinanden til de kom under... Herefter gik vi videre ad stejle stier på fjeldsiden med flotte udsigter både op, frem og tilbage. En del af stierne er ikke "let-tilgængelige" men fulde af sten med mere, så man skal hele tiden koncentrere sig om, hvor man sætter fødderne. Der ses flere skilte undervejs med underlige navne. Fandt efterfølgende ud af, at der er lavet en brochure, der beskriver og kommer med kommentarer om de forskellige navne og fænomenr, man kommer forbi. Vi holdt endnu en pause i en kølig halvgrotte nogle km fra målet. Ah, det var godt. På det sidste stykke kunne vi nyde nogle vilde hindbær. Drengene var langt foran og havde svært ved at vente på os langsomme voksne - de ville bare gerne hurtigt i mål til sidst.. Den sidste del af ruten gik nogle 100 m langs en vej og endte på p-pladsen med kiosk og bus-stoppested. Ah, det var godt bare at kunne sætte sig i bilen og køre retur - og så hvile indtil aftensmaden "åbnede". Om fredagen var det først kl 19 - Blomkåls/broccolisuppe til forret, Ovnbagt fjeldørred med kartofler, agurkesalat og creme fraice og en rigtig god mangosorbet med flødeskum til dessert. Ganske udmærket, men ikke prangende. Sad ved siden af 3 unge danskere, der lå ved siden af os på teltpladsen. De havde gået turen modsat. De havde dog taget den nedenom Bjørnstigen, da den enes støvles sål havde skilt sig ad undervejs.. En rigtig skøn tur. Kan sagtens mærkes i benene - og vi var glade for ikke at gå den med fuld oppakning i dag. Er ikke afskrækket for en gang at prøve at gå hele turen. Fandt i øvrigt ud af, at der er kommet en hytte til halvvejs mellem Østerbø og Geiterrygshytten (Steinbergdalshytta, hvis man vil have en kort og så en lang dag - eller omvendt, /hvis man går den modsatte vej - og ikke er til to lange dage i streg. Ja, det var den vandreferie. Dagen efter pakkede vi sammen igen og kørte til Stabekk lige udenfor Oslo og overnattede hos en gammel ven, jeg i sin tid mødte på en cykeltur i Jylland sammen med en veninde i 2004. Fedt at vi kunne ses igen. Han havde endda inviteret sin cykellammerat med som overraskelse. Her nåede vi en tur med hans familie hen og bade i Lyselven - ved et lille vandfald. Vandtemperaturen var meget overraskende dejlig varm og ikke isnende kold!

Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 6 - Søndag d. 24. juli 2022 - "Bruskartjønne-lejren over S.Bruskardknappen 1458 moh til Heimdalsmunnen" Distance: ca 8,5 km Morgenrutinen allerede anlagt, så var klar til afgang efter morgenmad og nedpakning af lejr kl 9:59. Ingen stabil mobilkontakt i området, men vejrudsigten nogle dage siden havde spået mulighed for regn sidst på eftermiddagen. Vi skråede ned mod søen og krydsede det lille afløb fra den og satte rygsækkene for foden af S. Bruskardknappen. En toptur som vi havde kigget på i flere dage og nu så "lettilgængelig", skulle lige med. Der var ikke ret langt, så allerede 40 min senere, var vi retur. Der skulle være en lille sti fra søen ned til vejen i dalen på den anden side - men den støtte vi ikke på (og vi gad ikke gå tilbage), da de hurtige var gået længere ned. Selvom vi skråede indover og burde være stødt på den, var den åbenbart for lille til at opdage. Derfor endte hele nedturen over fjeldet at være off road igen - så det blev en lettere udfordrende tur, flere steder gennem lavt pilekrat og sumpsteder - ...med flot udsigt over til Knutshøe på den anden side af dalvejen. Nogle steder var krattet også vokset henover stien, andre steder var det nemt at gå, hvor man lystede.. For at undgå at gå et kedeligt stykke langs vejen inden, der ville komme en rigtig sti igen de sidste km til bilen, ville vi følge en afmærket sti, der burde løbe parallelt med vejen på den modsatte side ca 300 m inde. Den endte også i et større sumpområde, så det blev til lidt mere "sjov". En varm kakaopause gav kræfter til det sidste stykke og da den sidste sti kom, var det pludselig let at komme frem og humøret steg hos alle. Vi nåede bilen ved 14-tiden og nåede netop at pakke alt ind i bilen inden det begyndte at regne let. Sikke en god timing! Efter et lille, hurtigt stop ved Bessheim - kørte vi til Lom (godt en times kørsel). Her var vi heldige at kunne booke en hytte på campingpladsen midt i byen. Det var en ganske lækker hytter med to soverum, stue/minikøkkenniche og eget toilet/bad. Bookede den for to dage med det samme..Havde tjekket alternative campingpladser ud, hvis der ikke skulle være plads, den ene lidt udenfor byen lød også attraktiv - men det er dejligt at være "midt i det hele". https://www.nordalturistsenter.no/overnatting/sma-og-store-campinghytter-i-lom-sentrum/ Havde både lagenposer, soveposer og sengetøj med. På denne campingplads skulle man også betale for at leje af dyner - hvor det til min orientering ellers er "normalen" at det blot er sengetøjet.. Fik handlet til aftensmad i Kiwi, der lå bekvemt i gå-afstand derfra. En aftenstur ud at se fossen, der løber gennem byen og lige snuse til området.. Aftenen og næste formiddag blev bl.a. brugt på at planlægge den næste uges "aktiviteter"

Kæmpe milepæl nået. Men vi begynder med at det regner da jeg var på ud på cyklen. Beslutter mig for at prøve at indstille stuecyklen, nu jeg har kørt så meget på sommercyklen hvor jeg jo sidder godt. Jeg fik også rettet MEGET på den og kørt tre antrit og en lang spurt - i alt 25 minutter. Herefter 3 x 12 bulgarsk split squat. 3 sæt tåhævninger på et ben 2 sæt håtævninger begge ben mens de er bøjet 2 sæt rumænsk DL (vistnok - jeg glemmer altid navnet) Tilbage på cyklen og rulle af i 10 minutter i zone 1/ lav zone 2. Den viser en h/v balance på 60/40 og eftersom jeg har VIRKELIG svært ved at holde watt, så tror jeg at den nok viser lidt for lidt i højre side. Der er lidt tid overskud og jeg går i ringene og holder et statisk hold v 90 grader. 1 minut og 2-3 sekunder. BUM! Det er ligesom i gamle gamle dage. Det må være en sideeffekt af at jeg lige har trænet ben, for det er mere end 10 sekunder over rekorden jeg slog for et par uger siden og det har ellers gået langsomt fremad med et par sekunder om måneden. Der må have været nogle sjove hormoner i blodet. Ellers giver det ikke rigtig nogen mening men det er da spændende om det kan gentages eller ej. Nu arbejde. Skal møde tidligt i morgen, så der bliver i hvert fald ikke cyklet.

Jeg nyder alt jeg kan - tiden flyver desværre…. Efter cykelturen kørte jeg en lille tur i bilen og gik en “tur ad Barndommens Gade” på campingpladsen og omegn. Det var jo samme campingplads mormor og morfar tog mig med til, de sidste tre uger af skoleferien fra jeg var 8-ish år og indtil de ikke kunne mere. Sikkert kraftigt medvirkende til at jeg føler mig hjemme, når jeg er i området. Vejret var tilbage på tørvejr og korte rør - dog langt på armene. Fra jeg var lille og vi kørte “kildebakketure” på Vrads Hede (hedder Sande), har jeg haft lyst til at køre der på cykel. Ude i totalt ingenting. Med det samme jeg kørte ind på heden og så lyngen var der gåsehud og det var også lige det lille øjeblik solen skinnede. Klart turens højdepunkt. Ruten i cykelcomputeren drillede (ville have mig til at U-vende konstant de første 10km). Jeg måtte fravige ruten midtvejs, da jeg havde lagt en grusvej ind og så for jeg vild. Men så fik jeg spurgt om vej to gange og den ene gang tog det 10-15 minutter, fordi vi kom til at stå og hyggesnakke. Som jeg vist skrev da jeg var her forrige år: Folks mentalitet klinger bare bedre med min herovre end i Kbh. Men… Jeg kan stadigvæk ikke lide bakker i størrelse XXL. Ude ved Gjæssø sad jeg i panikgearet med 14km/t og 400-450 watt og det havde ikke hjulpet at køre langsommere. Der var jeg sgu ikke kæk og det kostede også et par tændstikker at få flæskebunken helt op over. Det var så første gang jeg har set cykelcomputeren advare om en stigning - jeg anede slet ikke at den kunne den slags. Det var en grim mere som jeg har glemt men igen ufedt at sidde i første gear og ikke have flere, så den sad jeg også og bandede over mens tændstikkerne brændte. Efter ca 70km er det slut - alle tændstikker er futtet af på bakkerne: Når jeg skal koncentrere mig om at holde over 90RPM, så er æsken tom. Og så kommer der igen en lortelang bakke ude ved Them. Igen i panikgearet men heldigvis ikke mere stejl end jeg kan tempostyre den mellem 300 og 330 watt. Men arrrg. De sidste 10km sad jeg og blev bange for den sidste stigning op til campingpladsen. Heldigvis var jeg ved at indhente tre gutter og jeg gad BARE ikke overhale dem for så at eksplodere på bakken til sidst, så holdt mig bagved. Det gav lige overskuddet til at den ikke var farlig alligevel. Fed tur - men jeg kører den nok ikke igen. De der lange bakker, dem kan jeg sgu ikke lide. Jeg synes det er fedt at brænde tændstikker af men det er ikke så sjovt når det ikke er frivilligt men nødvendigt for bare at komme op. Det er lidt for stressende ikke at vide om man eksploderer eller kan køre nogenlunde værdigt op. Og så er det altså lidt pinligt når det går så langsomt 92 kg og en 23´er bagpå som krybegear er nok heller ikke optimalt i terrænet herovre - trods alt. Til gengæld er det absurd så stor positiv forskel der er på bilisternes adfærd. Alle i Storkøbenhavn burde til psykolog og få noget stresshåndtering, for det behøver åbenbart ikke være så hadsk.