Jørgen L

Sidste nyt..

Skal til forundersøgelse på Skejby den 8/9 med knæet..

Træningen skrider fremad, løb 4,7 km på 23:12 - ikke helt ringe. Kun lette smerter fra patella..

Sluttede af med Chins, snatches, OAPU's og halve pistols

Inden nævnte episode lå jeg i rundt regnet 5 minutter med en modstander i min lukkede guard. Han var 16-18 kg tungere end jeg, men kunne - pga. en noget mangelfuld teknik - ikke komme fri. Jeg på min side savnede teknik til at kunne submitte ham fra guarden, og helt ærligt turde jeg ikke sweepe ham - jeg var bange for at han kunne drage fordel af sine mange kilo, hvis han slap løs. Det hedder remis, hvis man spiller skak!

Jeg har 1-2 teknikker som jeg prøver først, og som jeg også har gode resultater med. Den bedste i mit arsenal fra guard, er

Det kunne være den også virkede for dig.

Jeg ville stoppe med step aktivitet (og alt andet som udløser symptomer) indtil efter fødsel - din krop siger stop - lyt til den.

Smerterne på forsiden af låret kan komme fra ryggen eller strukturer som f.eks. ledbånd i lysken. Hold igen med belastende aktivitet..

Følg evt rådene i denne folder..

Hey! Jeg kan se at du har fået en MMA kamp mod Daniel fra Xgym - tillykke og god kamp!

"They try to make me go to rehab..."

Aftenløbetur i udklædning som haltefanden.. Løb 2 km på 11 min. og 45 sekunder - og overhalede en ældre dame med rollator.. "ÆD DEN!" tænkte jeg..

Sluttede af med 10 chins og pushups. Til egen læge i morgen, og så må vi se hvad jeg kan overtale ham til..

Hej Le Coq..

Vægten er let stigende. Jeg frygter/tror at den kun lette stigning måske skyldes min inaktivitet = Faldende blodmængde + muskelmasse.. Derfor prøver jeg efter bedste evne at begrænse mit kalorieindtag, selvom det naturligt nok er svært, når jeg har været vant til højere energikrav.

Det er alt sammen forventeligt, men ikke desto mindre lidt hårdt ved psyken.. Sandsynligvis både som følge af manglende stimulanser (endorfiner), samt den trælse erkendelse at dette ikke går over af sig selv..

Men jeg har dog lidt håb om at jeg kan klare mig uden operation: PCL.

At present, most orthopedists reserve surgical reconstruction for symptomatic chronic PCL injuries and acute combined injuries. Patients who have acute combined injuries should be referred to an orthopedist immeiately because they may have a knee dislocation, which is a surgical emergency.

As knowledge of the PCL increases and techniques improve, reconstruction of acute PCL injuries may be more common, as is currently the case for ACL injuries in athletes. The role of surgery in the acute setting is controversial, however, and further studies of the natural history of the PCL-deficient knee and long-term results of PCL reconstruction will be necessary to resolve this question.

Har trænet lidt overkrop + sandsæk på ferien på Rømø.. Dejligt sted iøvrigt.

Idag skulle knæet så testes. Det foregik i Fibertex' motionsrum, på deres løbebånd.

Jeg løb 5 minutter ved 10 km i timen, og derefter 10 minutter ved 10 km i timen - de sidste 1½ min endda ved 12 km timen. Temmeligt svagt ifht før skaden, men jeg er lykkelig over den smule kontra intet! Derefter: Tung discotræning.

Selv med min mest pessimistiske mine har jeg svært ved at være negativ over resultatet. Måtte forøvrigt stoppe løbeturen pgs smerter bagtil lateralt proksimalt for knæet - gætter på noget haseværk. Kun een episode under løbet med underlig løshedsfornemmelse..

Tja hvis du vil skræmme en 18 årig knægt, så gjorde du det vidst meget godt alligevel........ Lungecancer, rolig rolig nu............

Prøv at læse længere nede - professor..

Lørdag rykkede jeg ud i haven med kettlebells og sandsæk, og så var det roadwork-time.

Swings + løb + snatches + løb + dragonflags + løb + osv. i alt 8 runder, hvor hver runde i gennemsnit bestod af 1 minut med øvelsen og 3 minutters løb. Løb er måske så meget sagt, for bevægelsen foregik i noget, der objektivt vurderet var lidt for tæt på gangtempo. Naboerne var næppe imponerede!

Hvad lavede du med sandsækken - fik den tæsk? Man kan faktisk lave en OK gang ground n' pound i sin have!

Hvor lange var "løbeturene"?

(Jeg spørger, fordi denne træning meget ligner hvad jeg selv laver for tiden - og det er altid rart med lidt inspiration)

Uden at skulle spille helt vild klog - og dog - så vil jeg påstå at I har begge misset pointen, og definitionen af sparring, og forskellen mellem den, og kamp. Men I er ikke de eneste, 95% af folk som grappler har ikke forstået det. Sparring er enhver form for træning, hvor du anvender teknik med modstand. Formålet med sparring er at lære at bruge teknikkerne rigtigt.

Altid godt med et indlæg fra en som har været lidt rundt i grapplerverden! Fedt at du er her på sitet og kan give lidt insiderviden.

Nu hænger jeg mig ikke så meget i termer og begreber - min definition af sparring kommer fra boksning, hvor vi sparrede når vi "kæmpede" i ringen, og trænede teknik når vi - ja kørte teknikker

Kamp var kun til stævner. Men så blev jeg da klogere - jeg vil dog ikke love at jeg kan bruge begrebene rigtigt, når jeg en dag kommer igang igen

når du formulere dig sådan, så lyder du desværre som typen man efter et styk tid slet ikke gider at rulle med indtil man bliver god nok til fuldstændig at smadre dig rundt, tilsat en skefuld vold.

Så er det jo godt at vi ikke træner i samme klub

Der er en meget no-nonsense indstilling i klubben - hvilket helt sikkert også ind imellem koster nogle nye, som bliver skræmt væk. Da bryderne for alvor begyndte at blande sig med os, kunne vi se at de kom fra en anden "skole". Det betød, at man selvf. ikke skadede nye folk, men de nye fik heller ikke lov til at vinde - bare for at motivere dem. Det skaber en meget speciel sammensætning af folk, som passer mig rigtigt godt.

Og når der så kommer en Zap eller Martek, som kan pløje mig under gulvbrædderne - forventer jeg heller ikke fløjlshandsker!

Kasttræning med gi går bedre og bedre, og vi var tilpas mange nye i dag at selv jeg godt kunne kaste nogen!! Er bare begyndt at blive en smule forvirret da jeg også har kørt en del stående brydning, og nogle af grebene er ikke helt det samme. Udover den stående situationssparring var der ikke så meget sparring, men vi sluttede af med en runde hvor jeg fik øvet en sweet sweet setup til en sweep fra half guard, af den type man altid føler sig vild dumme når man selv falder for den.

Kører du nogensinde kasttræning med judofolk? Kunne være at der var noget relevant at hente der..

Mht. diæten: Er der reel risiko for at du skal cutte så meget at det kan påvirke fysikken i kamp?

Jeg er bestemt ikke sur på min modstander i en kampsituation og tager ikke tab/vind-udfaldet som løsningen på en egentlig personlig konflikt. Jeg er heller ikke modstander af fri kamp, men der skal ikke så meget til, før jeg finder det mentalt drænende. Hvorfor det er tilfældet, kan jeg ikke sige med absolut sikkerhed. Måske skal jeg bruge mental energi på at overvinde mine egne blokeringer/hæmninger over for det at gå ind i kampen?!

Betyder det, at hvis du har kæmpet meget en dag - er du så mere drænet når du forlader træningssalen?

Personligt føler jeg mig altid opløftet - selv forleden da jeg blev skadet. Det at have givet sit bedste, og se resultatet af det, er i mine øjne meget berigende. Der er ikke mange steder i hverdagen hvor jeg i samme grad kan tænke kun på mig selv, og så eller "kæmpe for livet".

Jeg havde mange moralske overvejelser da jeg startede til Submission. Jeg ville ikke tabe. Selv over for langt svagere modstandere - de fik ikke en chance.

Den side af mig selv kan jeg tilsyneladende ikke slå fra så let - jeg lader ikke nogen komme tæt på at vinde - hvis jeg vel at mærke kan undgå det.

Jeg besluttede derfor at gribe tingene anderledes an. Jeg siger ofte til nye folk som jeg mosler igennem en hel aften: Hvis du vinder over mig - så er det sq fordi du har fortjent det. For jeg lader dig ikke vinde godvilligt

Man kan så måske sige: Det er bare en dårlig undskyldning for at tonse nye folk. Og det er det måske. Men jeg har det godt, og min modstander ved hvad der venter.

Måske du kunne bruge det samme - melde rent flag, og så få det bedste ud af træningen?

Jeg kan ikke sige, hvorfor din modstander blev sur – men jeg kan sige, at jeg kan blive meget sur, hvis min modstander på tennisbanen krænker min opfattelse af fair play via sin opførsel eller ved direkte at snyde. Det har i tidens løb kostet mig adskillige matcher, hvor min vrede blokerede mit spil.

Jeg tror han blev sur af to grunde: Han synes at - den iøvrigt lovlige - teknik var ubehagelig, og han var frustreret. Eet er sikkert: Det gavnede ham ikke i de næste kampe

Du har næsten svaret selv - det er holdningsrelateret.

Prøv at sætte dig med guitaren, og lad som om du skal til og igang.

Analyser så igennem, om der er steder hvor du kan rette mere på ryggen, eller om der er muskler du spænder som ikke behøver at spænde.

Til sidst kan jeg da anbefale dig at lave nogle maveliggende hyperekstensioner, for at rette op på evt "krumningsrelaterede" problemer

Den manglende BJJ-træning kombineret med læsning af flere logbøger fik mig til at filosofere over, hvorfor vi ikke bare kastede os ud i en masse sparring – eller, mere specifikt – hvorfor tog jeg ikke initiativ til noget sådant? Jeg kan jo se i logbøgerne, at andre sparrer i timevis.

Den ene forklaring er naturligvis, at jeg vil skåne min problematiske pegefinger så meget som muligt, men det stikker meget dybere end det. Som nogle vil vide, har jeg adskillige års erfaring med kampsport, om end ganske uddateret erfaring! Det er derfor klart, at jeg så langt fra hører til dem, der rent rutinemæssigt tager afstand fra den slags udfoldelser. Alligevel har jeg et lidt ambivalent forhold til det at kæmpe – uanset, om vi taler turnering eller sparring. Problemet er vel, at det i den sidste ende handler om vold – kontrolleret vold, endog venskabelig vold – men i den sidste ende en sport, hvor volden er selve indholdet. Derved adskiller kampsport sig fra f.eks. håndbold, hvor der er masser af vold på banen, men hvor indholdet er et andet – nemlig at score mål. Jeg står altså lidt splittet mellem min glæde ved at bruge min krop i en kampsportsmæssig sammenhæng og så mit gennemført pacifistiske sindelag – sagt uden ironi. Min ”løsning” på dette dilemma er at træne teknik, gerne med fuld styrke og realistisk modstand – men hvor tingene (som oftest) ikke føres igennem til det punkt, hvor det kan afgøres, at én har tabt og én har vundet. Jeg er helt på det rene med, at jeg for det første ikke kan forvente, at mine træningspartnere deler dette snørklede syn på aktiviteterne, og for det andet, at det forsinker mine fremskridt i BJJ. Imidlertid kan jeg ikke rigtig se, hvad jeg under de givne omstændigheder kan gøre anderledes.

Indledningsvis vil jeg sige, at jeg tror (nej, jeg ved det!) der er mange ude i submissionklubberne som deler dit synspunkt. Måske mindre bevidst end dig.

For mit vedkommende er det stik modsat: Jeg elsker kampen, det at vinde og tabe. En aften kun med teknik træning er ren tortur for mig.

Men måske vil det ændre sig med tiden - det kan jeg ikke sige.

En interessant vinkel som du fremfører, er at vold er en del af indholdet i sparringen. Mener du også at dette gælder for grappling? For mig er grappling en avanceret form for dans, gymnastik eller populært sagt: Skak! Når man glider fra position til position i forsøget på at få overtaget, er det ikke en person som jeg roder med, men en svært håndterbar genstand, som jeg skal have placeret solidt i gulvet. Sådan har jeg det faktisk nogen gange. Ingen sure miner fra mig eller fra min modstander når vinderen er fundet. Man kan ærgre sig, men ikke være sur.

For nyligt rullede jeg med en modstander, som faktisk blev sur på mig pga en teknik som han mente var "svinsk". Han blev rigtigt vred, og fnysede og spruttede at jeg skulle flytte mig, og at vi ikke skulle kæmpe lige efter, da han stadigt var vred. Jeg stod fascineret og kiggede på ham. Hvad fik ham til at blive sur? Var det nederlaget, var det angst for at blive skadet eller noget helt tredje? Det fik mig også til at reflektere over min egen tilgang til kampen: Kan man være helt neutral følelsesmæssigt når man kæmper?

Efter nogle år med pænt mange sparringskampe - specielt grappling - tror jeg at svaret er ja. Jeg er jo ikke sur på min modstander når vi går igang, og ikke sur hvis jeg taber. Selv ikke hvis han skader mig (jo, hvis det er bevidst - ellers ikke). Hvis begge går til kampen med den indstilling, kan man så stadigt kalde det vold, og kan du stadigt føle modvilje mod fri kamp?

Hej Coq

Ja, Victor er en fornøjelse at omgåes - både som menneske og som kæmper. Jeg kan mærke at jeg er væsentligt stærkere end ham, men han formår på teknisk vis at udligne forskellen, så han altid ender ovenpå.. Så kan man ellers bænke ham, klemme, hive og kaste - resultatet bliver det samme hver gang: Du er viklet ind i arme og ben, og er nødt til at tappe :4thumbup:

Mht knæet, så må jeg jo nok se i øjnene at maraton sidst i september = meget usandsynligt Jeg kan godt se, at det kommer til at vare lidt før jeg bare kommer ud og lunte en tur - for slet ikke at tale om alle de km der skal til for at hærde benene til sådan en præstation. Bare surt og ærgerligt, men sådan er tingenes tilstand nu engang. Så må jeg få det bedste ud af det, og det betyder så at jeg nu får afprøvet en masse anderledes træning, som jo så kan komme mig til gode en anden god gang.

Dagens træning i haven:

* 100 slag på sæk

* 5 chins

* 20 hug med 2½ kilos flækøkse

* 5 kb snatches med højre + 5 cleans med venstre

* 15 pushups.

x 3 runder

Victor:

Colaze: Tak for det. Er nu ikke selv helt tilfreds med min indsats, men har umådeligt svært ved at presse mig herhjemme...

Idag: 50 meter hurtig crawl x 10 i Skansebadet. Der var en flok dykkere som var ved at træne - det rykkede lidt i mig.. En fed fornemmelse at være vægtløs og svæve rundt blandt koraller.. Men det bliver ikke lige med det samme - og man kan forøvrigt også få meget ud af fridykning med snorkel.. Ulempen er selvf. at det kræver en væsentligt bedre fysik..

Nuppede et par kb snatches da jeg kom hjem. Nu skal der ses UFC!!

Endnu en grund til at frekventere denne log! :1356:

Anden dag med havetræning.

Nu i lidt mere organiseret form (Havde øvelserne og rækkefølgen skrevet ned ):

* 100 slag på sæk

* 5 chins (var lidt tung i armene?)

* 20 hug med 2½ kilos flækøkse

* 5 kb snatches med højre + 5 cleans med venstre (Kan sgutte snatche i god stil med venstre )

* 10 langsomme pushups..

Det hele igennem 3 gange. Er slet ikke hårdt nok i forhold til en god løbetur eller subtræning, men det er sq svært at motivere sig selv til at presse hårdere på med den type træning...

Kan næsten gå normal på trappen nu, og kan aktivt flektere knæet til ca. 100° før der kommer smerter og pressende fornemmelse fra leddet. Det går fremad, men for langsomt

Morgen træning på nyklippet græsplæne - og, må jeg tilføje - i solskin!

- 5 runder bestående af:

20 hug i træstamme med 2,5 kilos splitterøkse

3 snatches med kb

60 tunge (så tunge som jeg kan præstere) gnp slag på sandsæk

8 chins

5 liggende rotationer med kb (ved ikke om øvelsen har et navn - jeg fandt lige på den)

Lidt sved på panden, men turde ikke give den fuld gas, da knæet ikke er stabilt endnu..

I morgen: UFC Silva vs Irwin, Dollaway vs Jesse Taylor og Vera vs Andy.. Bliver det fedt? Det tror jeg nok!

Har lige været til et foredrag med en af opfinderne bag Visualcoaching.

Nok det mest avancerede stykke software til trænere, fysser og andre i træner/behandlerrollen..

Knæet er bedre idag - kunne slå hele græsplænen uden de store smerter..

Regner med /håber på at afprøve løb i næste uge.

Indtil da: Må hitte på noget cardio som ikke belaster knæet så meget..

men derfor er det alligevel min opfattelse, at enkelte af CF WOD's er mindre heldige

Mit indlæg skal bestemt heller ikke ses som hverken en blåstempling af hverken crossfit - eller alle mma'eres træning.

Der er mange ting som vi hver især mener kunne gøres bedre - specielt når det handler om noget så komplekst som optræningen af en kampatlet.

Det er langt lettere at blive enig om: Hvordan træner man bedst plyometrics. Eller hvordan laver man et effektivt dødløftprogram.

Langt sværere bliver det, når man taler om træning af flere fysiske aspekter på een gang. Her kan man ikke så let afvise en given træningsform som værende skadesfremkaldende eller ineffektiv.

Mange styrkeatleter døjer med lænden - betyder det så at de træner dødløft og squat forkert? Eller træner de bare så tungt, at skaden ligger lige om hjørnet?

En tidligere atletik udøver sagde engang til mig: "Når du konkurrerer på topplan, skal du hele tiden være tæt på skaden - ellers presser du ikke dig selv nok"..

Man kunne selvf. let lave et program - som crossfit'er eller mma'er - som overholdt alle sikkerhedshensyn. Men så ville du imo aldrig nå toppen

Der laves som sagt masser af plyotræning i mma (og for den sags skyld også i brydning), og har gjort det i masser af år.

Kæmpere som Randy Couture og Dan Henderson (43 og 37 år, tilsammen over 50 pro mma kampe) er begge livslange atleter i begge sportsgrene. Deres træning består netop af elementer som man ser i crossfit's videoer.

Det drejer sig i mma om at have en alsidig fysik - hvor styrke, kondition og muskeludholdenhed er de vigtigste egenskaber. Altså en lidt allround fysik - ikke superstærk, ikke 800 meter mester, men den bedst mulige kombination.

For at kunne reagere hensigtsmæssigt og hurtigt skifte retning/position (eksplosivitet), bruges bl.a. elementer fra plyometrics.

Se f.eks. disse videoer:

Grappling circuit.

Intro til Quest gym.. (se 1:34 )

DVD'en kan anbefales, og købes her.

Iran sagde, at han selv nok var fysisk stærkere end Victor, men at Victor var teknisk bedre. Det fik vi at føle under sparringen, hvor jeg følte mig som Quasimodo. Oplevelsen var, at bare jeg strittede med så meget som en lillefinger, blev den og den tilhørende arm grebet at Victor, der herefter gik direkte over i en sindrig og uigennemskuelig manøvre - og så var det tap-time! Jeg oplevede også at blive offer for et kast, hvor jeg følte det, som om jeg landede direkte på den flade ryg fra 1. sals højde. Godt, at tatamien er opfundet!

Det er præcist samme oplevelse som jeg havde med ham - min teknik føltes.. Miserabel... i forhold til hans..

Hans guard er umulig at passere, og samtidigt er den livsfarlig, idet han har de smidigste ben jeg har oplevet!

Og rigtigt flot klaret i bakkerne

"..og så er der en herre der bare ikke kan få nok af Bert og Ernie.." (Tak til musikvideotråden i offtopic)

Når jeg nu ikke kan træne - og samtidigt har ferie - er jeg jo nødt til at fordrive tiden med noget..

Men lidt chins og kb snatches er det da blevet til..

Måske det er lettere i små bidder?

En nedladende tone har aldrig gavnet en debat - men det foresvæver mig at du hele tiden bare har ventet på en chance til at vifte mig om næsen med dine bøger.. Det har du fået gjort nu, og så kan du jo være tilfreds.

Jeg mener at man som minimum bør have stiftet praktisk bekendtskab med en træningsform, før man berettiget kan komme med kritik.

Og så må jeg jo også hellere slutte af med et citat:

* skader: her er jeg ambivalent, fordi, det er ofte sådan at det træning der umiddelbart i sig selv kan se skadesrisikabelt ud, ofte er det træning der giver den bedste skadesforebyggende effekt ift. alle andre ting man laver. Som den gamle kropsguru Eske Holm sagde: "man skal derud hvor fysioterapeuterne skriger i rædsel. Det er der man har brug for at kunne tåle belastningen når det er ved at gå galt" (frit husket).

Så alt i alt vil jeg sige, at det er træning som giver en alsidig fysisk adaptation, som i mine øjne er et vældig gunstigt fundament for rigtig mange aktiviteter - både sportslige og i hverdagen. Der nås meget på kort tid = effektivitet. På den anden side er kan man næppe argumentere for at crossfit gør at man præsterer ligeså godt i udvalgt præstation, som en person der træner specifikt og periodiseret mod denne præstation. Men for de fleste mænd og kvinder er det vel også vigtigere at være "all over fit" end at være landsby-champ i bænkpres

Fra vores alle sammens Z..

- og jeg er ikke begyndt at skrige endnu