Gregers TF

Medlemmer
  • Posts

    13,821
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    321

Posts posted by Gregers TF

  1. I morgen har jeg fridag og vejret er gået fra sjatbyger til at de lover spredt sol - i hvert fald i Silkeborg :wub: Det er nok der jeg ender men jeg ER også fristet af at finde til Nordsjælland og finde det modsatte af en masse små stejle bakker: Strækninger hvor man kan lukke op for gassen i lang tid. Strandvejen. Kongevejen mellem Hillerød og Lyngby.  Stykket fra Farum ind mod Kbh. Det er lige før jeg savner at køre 2x20 min på stueskrumlet :unsure:

    I dag ude og få liv i skinkerne efter deres nuldag i går. Jeg har desværre ikke en god “protokol” for den slags. Tre antrit. En vo2max på to minutter. Og lidt sweet spot i ca seks minutter.

    Og så kunne jeg grine indvendigt. Da jeg skal tværs over fælleden, er der en lastvogn der skal ind ved Ørestad. Stien er ikke så bred, så der var nok 20-30 cm asfalt i overskud.  Hurtigt holder den stille og jeg bliver 30 meter bagved (hvor der også er noget jeg kan holde i). En gut på tricykel kører forbi (midt på stien i den blinde vinkel) og en dame får med besvær kantet sig fri af lastbilen der begynder at køre. Ham tri-tossen kører ud i rabatten for måske at overhale. Den gik ikke. Over i modsatte side. Nej. Ligge LIGE i røven af lastbilen og et par gange sejle fra den ene side til den anden. Så holder den igen og har trukket til den ene siden men han har kørt så tæt på, at han ikke rigtig kan komme derover. Igen kommer en fodgænger fri og lastvognen kører og igen sejler han rundt. Om det er Tom & Jerry eller dash-cam-videoer  med utålmodige AUDI´er ved jeg ikke. Men kæft det var komisk.
    Men jo en opførsel for får det værste frem i cykel-hadere.

    Normalt kan jeg ikke lide at overhale gamle mennesker i lycra eller folk på tricykel. Men ham her - det passede fint med mine planlagte watt at overhale tossen. Lige så sjovt som at køre fra folk, der kører over for rødt eller skærer gennem rundkørsler i stedet for at blive på cykelstien og dermed sætter cykelmotionister i dårligt lys.
    Der er jeg nok hjerneskadet af at vokse op med venstresocialistiske børnebøger som “Hvorfor tjener tandlægen mere end skraldemanden?” :tongue:

    IMG_0734.jpeg

  2. I går efter fyraften, ville jeg teste køller og rygstykker. Statisk hold i loftbøjlerne ved 90 grader. Ved dommerstemmerne 3 mod 2 blev det ene minut godkendt. Om to uger er den der mere overbevisende og forhåbentlig uden jeg skal være ør de første sekunder bagefter, for det var lige til øllet. Men fedt nok - det er første gang efter stuntet med armen.

    Hvordan har armen det egentlig? Ved bicepcurl mangler den et par reps i forhold til den højre. Den er dårlige til at skrue skruer i. Men ellers er det faktisk OK. Den klør “inde i albuen” et par gange om måneden. Nogle gange uden jeg ved hvorfor men mest efter styrketræning. Det eneste den decideret er vred over, er hvis jeg bærer på noget vægt i længere tid. Min mulepose på arbejde med kasket og proteinbarer mm. er den ligeglad med. Men handler jeg mælk og havregryns og har kurven i venstre hånd, så får jeg pludselig en “skæren” i albuen, så jeg laver et lille Tom & Jerry hop. Nok mest af forskrækkelse men det gør også medium ondt.

    Så Tryk forsikring - I læser garanteret med. Nu er det snart to år siden I fik min skadesanmeldelse og I må godt snart se at tage en beslutning!!!!!

    Derefter tre statisk hold mere og også to statiske dips.
    Læggene er sjovt nok stadig DOMSede.

    I dag har jeg bestilt kager og købt andre småting til min jubilæum på tirsdag og om 10 minutter, står den på arbejde.

     

  3. I går træt og små-øm i hele skroget. Fik dog nappet to sæt tåhævninger men så kom manden med hammeren også pludselig, så der er jeg endt med massiv DOMS.

    I dag ud på diget for at køre antrit. Otte stk. hvor der første bare for for at lukke op. Et interval på otte minutter hjemad. Der var piv modvind, så let at holde watt. Alligevel til grin at jeg holder flere watt end jeg de sidste mange gange har kæmpet med at holde i tre minutter. Men det hjælper måske at mit eget forventningspres er taget væk?
    I hvert fald et forbedring af FTP på Garmin til 281 w og på intervalhjemmesiden til 295 w. Ingen af tallene er korrekte, går jeg ud fra. Men årsbedste på watt i et minut og fem minutter.

    Jeg holder nu alligevel fat i en “letsindig” tilgang til cyklingen. Det var ganske rart ikke at stresse over det allerede fra i går aftes.
    I morgen skal jeg møde for tidligt til at cykle - i stedet regner jeg med at købe og bestille kager til jubilæum i næste.

    IMG_0731.jpeg

  4. Jeg fik trænet en lille smule ben i går - både for ikke blive for øm og ikke drille knæene.

    Ved frokosttid i dag fik jeg trænet overkrop og lægge. Jeg glæder mig til motionscenteret åbner 200 meter væk. Det har givet blod på tanden, at et par måneder med lidt ekstra kropshævninger har gjort så stor forskel. Og nu cyklingen er lort og lagkage, kunne det være rart med lidt succesoplevelser. Ikke at cyklingen skal ud til højre men gider ikke længere bliver irriteret over at det går så ringe. Jeg forestiller mig at give spurterne lidt ekstra opmærksomhed og så må resten komme som det kommer. Vejret er jo heller ikke ligefrem tillokkende.

    Forhåbentlig kan næste år så byde på fremgang igen. Vi er ude i hvordan man mentalt håndterer træning når man ældes. Det er flere steder anbefalet at man enten holder pauser eller skifter mellem to eller flere ting, så man ikke kører sur i konstant tilbagegang, men kan glæde sig over fremgang når man genoptager aktiviteten. Sådan har jeg jo delvist trænet i mange år, primært for ikke at styrketræne ben i cykelsæsonen. I år kom fremgangen i cyklingen bare ikke, så nu handler det om ikke at blive så irriteret, at jeg slet ikke gider.

    Og så skal jeg på et eller andet tidspunkt tage hul på noget affedning. Hvis der sker “ting” i anledning af min fødselsdag, er det (desværre) altid med en masse kalorier, så umiddelbart bagefter kunne være et godt starttidspunkt. Så når jeg også lige at få nogle ben-begyndergains med, på fuldt kalorieindtag.

  5. Skrev og aftalte med kollegaen at vi skulle cykle ud omkring Roskilde og i det omfang mine ben ville give den gas for tredje dag i træk, så skulle vi køre os trætte.

    Efter 100 meter begynder han med at have ondt i røven og men vil ikke droppe turen men bare køre en kort tur i stedet. Det var jo så ikke lige aftalen men jeg kører bare en omvej hjem, så intet problem.
    Efter et roligt udlæg kommer der en bil bagfra og vi har en kvinde på hjul, så hvor jeg normalt altid kører ind bagved ham, så lægger jeg mig i front. Det passer fint med en god bakke der bliver spurtvenlig stejl det sidste stykke og nu jeg har styringen, så….. Jeg får ham da også til at sætte farten ned, så jeg næsten får lukket iltgælden. Stille og roligt igen, indtil vi er et sted med landevej og modvind - perfekt til at skyde en masse watt af. Af alle steder er det lige der, han skal lufte røven og trille en masse stående.
    Moderat vende rundt i Vindinge og hjem i piv medvind. Høj fart og ganske få watt - det er jo altid sjovt. Men… men kunne jo også have kørt noget FTP/VO2max.

    Da vi kommet til Greve og kører ind på stisystemet, så begynder han at fyre den af. Nu har vi kørt ude på landet i hyggetempo. Hvorfor så køre stærk, så hundeluftere i panik hiver hunden til sig?
    Nå, men det er sikkert bare mig men jeg gad hverken at køre zone fire eller spurte løs ud af svingene i de omgivelser, så lod ham bare køre. 
    Bagefter kørte jeg en times tid i zone to - forhåbentlig var der gået tid nok siden bakkespurten, til at det kan tælle alligevel.

    Jeg må nok bare erkende at vores måder at køre på er SÅ forskellige, at hvis jeg skal klemme zone fem og lign. Ind i turene, så skal han ikke med.
    Men små tre timer i zone to og lav tre, er nok heller ikke så tosset endda. Der er også 9,2 km der ikke er med på grafen

    ….
    Der er desværre langt mellem jeg finder ny god hiphop af den gamle skole. Jeg tror ikke der findes noget på engelsk, som jeg ikke har været forbi.
    Så fandt jeg lidt fra Sydamerika, Filippinerne og Japan. Men ikke det store.
    I går på Radio NPO1, spillede de så noget gammelt hollandsk hiphop. Det har de gjort før, uden det har været fedt. Men BINGOOOOO - dit nummer is heeeeeel lekker. Og endnu bedre, så har youtube fundet forslag i samme genre, så i går kom der et par numre mere i samlingen.

     

    IMG_4593.jpeg

  6. Jeg vågnede af mig selv klokken 7 og jeg faldt ikke i søvn, da jeg havde roteret lidt i sengen. Så kunne jeg lige så godt stå op.
    Jeg havde ikke regnet med at skulle cykle i dag, så tøjet fra i går lå stadig i håndvasken - havde planlagt at skylle det når jeg alligevel skulle i bad i dag.
    Men jeg fandt noget andet - og varmere. For sommeren er ved at være ovre og for første gang denne sæson, var det for koldt at køre i kort/kort.

    Fik kørt nogle forvirrende vo2max´er ude på diget. Der var både tangrensning, en bred Christianiacykel og sågar en ældre herre, der havde tabt sin bajer fra cyklen og ikke havde øjne for andet end at få den samlet op, så han slingrede rundt.
    Der er btw også nogle dumme:tongue: intervaller - jeg ligger omkring 30w under “sidste år for en måned siden”. Jeg kan ikke lade være at tænke på om det var lægens stunt med astmamedicinen, for selvom jeg ikke er ude i at jeg ikke kan få luft, så larmer jeg mere end før fra luftvejene, når jeg er presset. Det blev aldrig som før, da jeg fik den orange inhalator tilbage.
    På spurterne har jeg kun mistet få procent, så det burde ikke alene være alderen. Nå, men dåbsattesten KAN jo ikke udelukkes :dry:

    IMG_0729.jpeg

  7. En hurtig tur under bruseren og i cykelkludene og ud og trille en time i zone to. Fik så også testet den lille “klods” under mit korte ben. Ude på diget fik sadlen endnu et lille nøk op. I betragtning af at jeg kan være hysterisk og flytte den under en mm op og ned, er det ret vildt at jeg har flyttet den 8 mm. Jeg håber det måske gør, at jeg holder op med at blive så træt i benene, som jeg har været plaget af i år.
    Om det i bund og grund skyldes at sadlen stille og roligt ER sunket eller det skyldes flytning af klamperne, står nok hen i det uvisse.

  8. Igen denne formiddag, kørte der byger ind over Bilkakysten og det sydlige Amager. Havde jeg skulle møde en time senere, have jeg kørt udenfor men nu blev det meget kort på skrumlet - jeg ventede ventede og håbede at køre ude i tørvejr.

    Ret hurtigt kunne jeg mærke at sadlen skulle frem men hov! Nu sidder jeg faktisk skide godt til agressiv kørsel. Ved ikke rigtigt om det er fedt at sidde sådan i zone t, men i hvert fald var det for første gang faktisk ret fedt at køre intervaller på stueskrumlet.
    Det blev to 8 x 1, hvor belastning var aaaaalt nem i begyndelsen og så skruede jeg stille og roligt op. Watt-værdierne skal man godt tage med et gran salt, da den jo kun måler i den ene side.

    Straks efter tre sæt skulderpres, to sæt lige mave og to sæt vipers.
    I forgårs blev det til en god bunke dips og i går før sengetid nappede jeg 4 gange kropshævninger. 
    Det kan vel godt tælle som en overkropstræning, selvom det er er samlesæt?

    Det gode ved det måske beherskede mængde men trods alt stabile overkropstræning er, at arbejdspolotrøjerne nu ER irriterende, fordi de “strammer” om armene og det er Prinsessen på Ærten jo ikke glad for. Så er begyndt at rulle de yderste af ærmerne op, så de ender på armens smalle sted, hvor arm og skulder mødes.

    IMG_0728.jpeg

  9. Lidt praktiske gøremål fra morgenstunden. Det er efterhånden 6-8 år siden LIDL har haft t shirts på spot, som ikke er “rib” og dermed egnet til tygge mennesker. Dem jeg har, er efterhånden godt hærgede af ugentlig vask og tumbling, så bestilt nogle nye på nettet og dem skulle jeg så hente til morgen. Der er desværre lige store nok men det retter tumbleren forhåbentlig op på.
    Fik også skiftet batteri i pulssenderen og renset sadelpinden og kommet lidt friktionssnask på. Jeg er ret sikker at den ellers stille og roligt er gledet nedad. Projekt øjenlæge er skudt til hjørne. Der er mange på sommerferie og jeg fik igen fat i en, som på en pæn måde fortalte at jeg ikke var ønsket som patient. Godt det ikke er noget der haster.

    Jeg fik cyklet en time i zone to og lidt op i zone tre. Dejligt at få sadlen op. Især i højre side er højden perfekt men jeg sidder lidt lavt med venstre ben. Må prøve om jeg kan finde nogle skruer der passer, så jeg kan lægge to modsatrettede kiler under det korte ben, sådan som jeg kørte i mange år, og så hæve sadlen en-to mm mere. Men ellers så går det nok :wink:

  10. Pænt død i stængerne (ja, det kan jo ikke være træning) og jeg gad egentlig heller ikke køre struktureret i dag, da jeg var træt. Da vækkeuret ringede, prøvede jeg først at slukke det ved at tænde for den lille radio ved sengen :clown2:

    Men så kunne der da komme lidt volumen på, så ned om Ll Skensved for første gang i år. Jeg lagde forsigtigt ud men stille og roligt som kroppen vågnede, lagde jeg fartleg ind over.
    Jeg ville gerne have kørt flere spurter men de to steder der var oplagte,  skulle jeg overhale nogen, så droppede det. 
    Panik for at nå arbejde og har endda bare buksebæltet med i tasken, for jeg kunne ikke nå at tage det på :tongue:

    IMG_0722.jpeg

  11. Regn om formiddagen og bygerne blev ved at have kurs i min retning. Men jeg kunne nok godt have kørt ind i mellem dem uden at blive gennemblødt, hvis jeg havde taget chancen.

    I stedet fik jeg flyttet klamperne på skoene til stuecyklen, flyttet grebene, tiltet sadlen ned og flyttet den ca 2 cm tilbage. Det hjalp men der er stadig et eller andet forkert, som jeg ikke kan mærke hvad er, men det kommer forhåbentligt.

    Sidst, målte den kun watt i højre side, så jeg gav den nyt batteri i venstre (mit sidste, så derfor ikke i begge). Nu viser den så KUN watt i venstre side. Men det er der hvor alle enkelt-side-pedalerne måler, så computeren ganger helt af sig selv med to. Og vupti, så lignede wattenen pludselig ret meget de tal jeg ser på, når jeg kører udenfor.
    40 minutter i zone to med lidt småpauser, når jeg skulle pille ved sadlen.

    Håber at jeg får kørt udenfor i morgen før arbejde. Det kræver nok lidt indsats, da min søvn er kørt helt af sporet, så jeg i flere nætter har sovet fra efter 02 til efter 09. Det er for sent, hvis jeg skal få trænet før arbejde, så det må gerne stoppe!!! Og jeg føler mig heller ikke så frisk/vågen, som hvis jeg kommer tidligere i seng.
     

  12. Min hensynsløst støjende overbo kører sgu rundt i stramt lycra. Han tramper jo altid men ind i mellem er det i hårde sko og jeg har faktisk tænkt om det kunne være cykelsko. I dag kommer så også ffffBUMP fffffBUMP - pumpen. Og fem minutter efter “Jeg kører”. Jeg har nogle gange svagt hørt en barnestemme deroppefra og hvis de er to, så giver det også fin mening at kan bruger skydedøren til soveværelset, som en af de få. Hvorfor han render rundt i i cykelsko på billige bløde trægulve i 10 minutter inden han kører, giver så ingen mening.
    Nysgerrige mig hen, så jeg kan se udgangen ved elevatoren. Raslende lyd af metal. Og så kom han til syne. Men smed han cyklen ned af trapperne med den lyd?

    Men respekt for at køre rundt i noget der ligner stormvejr - i hvert fald i vindstødene.
    Jeg endte med blot en halv time i zone to på stueskrumlet. Men jeg tror ikke at det er helt tosset, at jeg sidder lidt på den mellem turene på sommercyklen. Jeg har i hvert fald spottet på områder, hvor den skal justeres.

    Igen denne weekend har jeg byttet mig fra morgenvagter til noget senere. Især i dag, hvor jeg er hjemme pænt efter midnat.

  13. Op ved vækkeur, så jeg kunne cyklede en tur omkring Roskilde. Men der var mulig regn på radaren OG ret sorte skyer så jeg tøvede og måtte ændre det til en intervaltur. Det sikre tørvejr var Amagerrunden for Gud og Allah ved hvilken gang. Kørte et langt interval og nogle små. På hjemturen over diget, vil jeg prøve at indlede med en spurt. ADR, det var ikke rart. “Heldigvis” måtte jeg afbryde nr to, da de rensede tang og kørte rundt med biler. Fem antrit på vejen hjem.
    Så en tur med fint kød på og lige over en halve time i zone 5, 6 og 7.

    IMG_0720.jpeg

  14. Loool, det kunne være yndigt med 93 kg distanceløber :surrender:

    Jeg tror jeg nøjes med de vanlige ca 100 meter og så tre-fire højdemeter trapper.

    Men der er da ingen tvivl om at løb er MEGET lettere tilgængeligt og billigere. Og sæsonen for træning i sommertøj er også meget længere meeen :unsure:

  15. Nøj, hvor er jeg er træt i stængerne men efter 1t50m med en IF på 0.985 og kun tre spurter, så er det vel også OK.

    Jeg tror faktisk at det er fint, at der kom en hidsig byge forbi, da jeg begyndte at pønse på en tur i zone 2, så benene kan få en fridag.

    Eller…. Læggene fik lov at lave lidt, da jeg brugte 35 minutter på at styrketræne dem og overkroppen. Ikke helt samme volumen som sidst men stadig god intensitet.
    Jeg fik også spurtet til stationen. Stille og roligt er knæene blevet så gode, at det ikke gør ondt i dem når jeg tager en lille ufrivillig løbetur. Faktisk er musen i venstre knæ også begyndt IKKE at smutte rundt derinde, når jeg rejser mig fra førerstolen i toget og skal hen til vinduet og trykke afgang.

    For pokker, da! Nu skal jeg jo passe på med ikke at blive alt for positiv, så noget går galt :tongue:

  16. 18:38 fik jeg startet cykelcomputeren uden rigtig at vide hvad jeg ville - det er MEGET sjældent det sker. Jeg endte med at kaste mig over den korte runde og hjem via Vindinge med nogle intervaller ude på landet. Men efter Solrød var der vejarbejde i sådan et omfang, at vejen var gravet op. Der var åbent for cykler og gående, så jeg fortsatte. Omkørsel via en grusvej. Ikke det fedeste på 25mm dæk men pyt. Næste omkørselskilt pegede på en blind vej og så vendte jeg om.
    Fik kørt fin fartleg mellem intervaller og kryds da jeg var tilbage på Køgevej og generelt føles kroppen “rigtig” i dag. Det er vel egentlig første gang i år, hvor jeg har haft hul igennem og også første gang jeg klokkede over 1600 watt.

    Det rigtige højdepunkt var dog da jeg i medvinden cykelstien på Køgevej, indhenter en far og datter i børnehavealderen. Jeg kører jo ikke så aggressivt, så allerede 150 meter før kører jeg i frihjul, så jeg ikke skal bremse så meget. Det hører han og jeg kan se at datten får noget at vide og lå lægger han sin ind bagved og de kører bare fint i højre side. Børn og gamle overhaler jeg med ca 5 km/t over deres fart, så her kan jeg nå at fortælle dem at det var superfint kørt. Han lignede en der havde vundet en million. En af hverdagens små glæder plus lidt reklame for at ikke alle i lycra behøver være fartgale tosser. Win-win.
    ... og en ekstra win, for de små pauser gør jo at der kan hælde vo2max-watt (eller mere) i rammen, når forholdende er til det. Med den slags fartleg er det også MEGET sjovere at køre. Så…. lidt farttosset var jeg jo så alligevel :blush:

    … 
    Med ondt skal ondt fordrives. De sidste dage har overboen øvet sig meget og meget højt på sin basguitar. Jeg har så fundet ned i bunden af bunken med Minidiscs. Oei, en masse herlige ting, som jeg havde svedt ud. Og videoen er ikke uden humor…

     

    IMG_4573.jpeg

  17. Det bliver vist en ventedag i dag.
    I formiddags kom jeg omsider ind i telefonkøen til en øjenlæge, hvor jeg hang i langt over en halv time, før jeg kom igennem. Beskeden var at de havde lang ventetid (det var så et af de steder hvor den er kortest), snart går på sommerferie og der lå en øjenlæge i Hvidovre som jeg skulle ringe til. Så de gad sgu ikke en kedelig patient som mig.
    Altid noget at det ikke ER akut og med en flere måneders venten, gør et par uger fra eller til nok ingen forskel. Øjenlægen i Hvidovre har faktisk OVER et års ventetid men nu må vi se - jeg fik ikke fat i dem, før jeg skulle hente de nye briller. Det er åbenbart mere bøvlet end først antaget.

    Da jeg var på farten, væltede regnen ned og da vejene var ved at tørre op, løb der desværre nye byger ind over Bilka-kysten og Amager. Ved ikke om jeg når at komme ud i dag men ellers må jeg prøve i morgen. Jeg er ikke desperat nok til at køre på turbotræner endnu.

    Cykelklubben har jeg ikke fået kørt med siden den første gang. Der har nemlig ikke været et hold A. Og jeg har jo ikke tit fri på en onsdag men havde overvejet at køre med i dag - selvom det så var på hold B.
    Men så kom regnen :tongue:

    IMG_4572.jpeg

  18. LOOOL, nej 2025 holder sgu nok ikke :tongue: 
    Som det ser ud nu, så hælder jeg også mest til at prøve at søge. Jeg savner at kunne bruge erfaring og evner udi kørslens ædle kunst.

    I dag vo2max ude på diget. Planen var ellers Amager-runden men først var wattmåleren stendød. Den har drillet her på det sidste men jeg gik ud fra at det bare var en opdatering af cykelcomputeren der lavede kludder. Det er sket før. Men et nyt batteri og så virkede det. Kludderet var så, at jeg ikke har fået advarsler om lavt batteriniveau, som jeg ellers plejer.

    Så skulle jeg lige have noget at drikke og tisse af en gang mere. På vej til elevatoren, vil cykelcomputeren så ikke tænde. Tilbage i lejligheden for at se om den vågnede, når jeg gav den strøm. Nix. Nå - prøve at nulstille den og så kom der liv. Men det tog tid det hele, så runden må vente.

    Interval #4 gik i fisk, da man var ved at samle tang og havde to biler stående på stien. “Smukt” parkeret lige ud for de buske der rager ud på stien i stedet for at køre to meter mere så der var plads. 
    Det er også lidt den slags forudsigenhed, som jeg savner at kunne bruge på arbejde og som bare gør dagen god.

    IMG_0719.jpeg

  19. OT - det rumler i mit hoved og det er tit fint lige at få sat ord på, så et indlæg til mig selv :wink:

    Jeg har set køremønsteret til Københavns Letbane. Umiddelbart bliver der hverken delte vagter eller nattevagter. Begge dele kan komme med tiden men jeg havde forventet begge dele fra start, baseret på rygter. Det gør det MEGET mere tillokkende. Jeg er også nået til et sted, hvor jeg gerne vil aflære mig mine kæpheste i forhold til kundevendt adfærd og især komfortkørsel. Aner ikke om det er noget de går op i - andet end tom snak.
    Men bare at køre ude i blandet trafik og have fokus på forruden og ikke en computerskærm, for ikke at komme i konflikt med Siemens´ uigennemtænkte bremsekurver, ville være fantastisk.
    Det spiller så ikke sammen med at overtage min lillebrors lejlighed men det ved jeg jo heller ikke om nogensinde bliver til noget. Og det er bestemt heller ikke sikkert, at Letbanen gider have mig.
    Men der er tid til...

    Overvejer i første omgang at gå tilbage i den turnus med skiftevis tre fridage og tre arbejdsdage. Primært for igen at kunne få noget undervisning i hollandsk. Som minimum har jeg jo så fri halvdelen af de dage den ligger. Og der er næsten altid folk, der gerne vil bytte og køre en flad tirsdag for at holde fri i weekenden.
    Hvis det skal være, så skal det være FØR jeg evt. tager på letbanen - der kan jeg i hvert fald ikke forvente at det er muligt. Og hvis den åbner i ´25, så er det ved at være sidste udkald.
    Sidst jeg kørte i den tur, gik jeg bare nærmest i hundene pga for meget fritid, så ved ikke rigtigt om jeg tør. Og om jeg gider høre på min overbos larm tre døgn i træk.

  20. Som altid efter en lang tur i zone to, er mine lår helt off. 

    Det forhindrede dog ikke en god hjemmetræning af overkrop og lægge - 45 minutter.
    Men det er måske snart slut. Fyssen, som jeg har som underbo, flytter 100 meter længere ned i blokken til større lokaler og udvider med TADAAAA: Et motionscenter. Det bliver nok ikke så stort men i min alder behøver det ikke være så avanceret.

  21. Ca 85 km i zone to. I starten da kollegaen var med, var det OK men hold kæft hvor blev det kedeligt. Bøvlede også med småkrampe i midtertæerne på venstre fod. Der er ikke første gang på en (for mig) længere tur i zone to. 
    Virkelig dejligt at rulle i det gode vejr igen :sun:

  22. Det gjorde det heldigvis. Den første halvanden time inden maden kom frem og hvor alle var ivrige for at fortælle nyt og skulle overdøve hinanden og musikken, kunne mit hoved slet ikke være i det.
    Efter maden, brød det op i mindre grupper og så gik det meget bedre og endte med bare at tale med en enkelt i de sidste to timer. 

    Jeg tog hjem før midnat med planer om at tage bil og cykel til Jylland og trille den vanlige runde.
    Fik så en SMS fra kollegaen om at han gerne ville køre og det er jo både hyggeligere og billigere.