Gregers TF

Manden med GPS´en har talt

Og eftersom kroppen reagerede på de trådte watt til spinning og ikke hvor hård det føltes var jeg allerede frisk i går så havde glædet mig til at drille Kermit på bakkerne. Men kan man ikke komme for sent at andre årsager kan man gå ned på materiellet.

Ude på stisystemet føltes venstre pedal helt forkert - det var fordi klampen var løs og den ene skrue allerede var tabt. Et hurtigt blik i saddeltasken efter umbraconøglen. Som ikke var der og så måtte jeg jo vende hjem. Efter en kig i værktøskassen hvor der heller ikke var en nøgle tømte jeg saddeltasken og der var den altså alligevel, doh! Jeg kunne ikke lige finde en skrue der passede men to hårdt spændte skruer burde kunne du. Nede ved opgangsdøren fik jeg den ide at blæren pressede så op i lejligheden igen og tisse af.

Vi var nu pænt over afgangstid fra Hørsholm så at indhente dem var slet ikke på tale. Afhængig af ruten kunne jeg køre dem i møde. Hvis de tog over Gørløse ville jeg ikke se dem men over Nøddebo var planen god nok.

Så jeg kørte mod Karlebo, til Hillerød og baglæns på den indledende turrute. Ved det store lyskryds ved Kongevejen drejede en flok grønne trøjer omkring hjørnet men kunne ikke umiddelbart genkende nogen af dem. Kunne det være dem? Jeg synes at vi plejer at køre hurtigere gennem svinget end de gjorde... ovevejede at jagte dem men hvis det var et hold tre må jeg være så kæphøj at jeg ikke gad følges med dem så jeg lod dem køre. Drejede mod øst og besluttede at finde Frederiksværkssruten. Lidt efter kunne jeg vinke til hold 4.

Selv om jeg umiddelbart troede at jeg kørte forkert viste det sig at være rigtigt alligevel. Men SÅ kørte jeg forkert og tog en omvej omkring Lynge inden jeg nåede Gørløse. Kørte forbi hjørnet af Strø Bjerge der hvor vi plejer at tage en bakkespurt. Til gengæld drejede jeg til venstre en sidevej før så jeg tog Strø Bjerge vinkelret fra Nordsiden mod Sigerslevøster og kort efter igen vinkelret på fra sydsiden. Den er noget stejlere end jeg huskede og måtte lide den tort at gå to gear ned undervejs.

Igen ude på kendt område, så Strø -> Thors Bakke -> og mindsandten om ikke jeg holdt ruten og fandt den rigtige sidevej mod højre.

Vel ude på de større veje mod Helsinge skulle jeg være smart og dreje fra mod Liseleje og Melby i den tro at jeg ville køre ad Nordkysten. Endte i en typisk sommerhusby og til sidst kunne jeg vælge mellem en lukket vej til flere sommerhuse og mod Hundested. Eftersom jeg ville have stik modvind hjem havde jeg ingen ønsker om at se Hundested så spurgte om vej til Helsingør - kæft hvor manden gloede, hihi. Nå men jeg skulle tilbage ad samme vej så igen ude på den store vej mod Helsinge.

Ved Ramløse hvor jeg fik modvinden at smage og det samtidigt stiger stort set konstant fik jeg første krise som jeg fik lappet med en halv banan. I Helsinge drejede jeg ud på vejen mod Hillerød - 200 meter fremme en cykelrytter. Tænk hvis vi kunne deles om at tage modvinden så jeg forsøgte forigtigt at hente ham. 30 meter før det lykkes stoppede han :angry: Begyndte at gå kold igen så jeg åd resten af bananen.

Kom vist væk fra den normale rute da jeg drejede fra mod Nødebo. I tiden 2:50 gik jeg nær-kold igen og havde ikke mere mad at lappe mig med. Øv hvor var det hårdt nu. Hver gang der kom en lille bakke på bare to højdemeter syrede jeg helt til hvis jeg forsøgte at holde farten opad så måtte køre let tråd og jeg kunne lugte at min egen ånde hørmede af ammoniak. Jeg kom heldigvis lidt over krisen så jeg kunne træde lidt mere til men var glad for gensynet af Karlebo og Vejenbrød hvor jeg kyllingede ud og tog stien mod Kongevejen. Dels synes jeg ikke jeg havde mentalt overskud til stigningen mod Nivå og dels ville jeg gerne have et par km at rulle af på.

Men jeg fik kørt min længste tur alene og meget!!! mod mine principper var hjemturen i modvind. Østenvind når man bor ud til Øresund er noget skidt. Men OK, det var nu faktisk ikke så slemt som jeg havde frygtet - langt mere ærgeligt er det at jeg missede en fællestræning og garanteret igen går glip af næste søndag også. Folk på arbejde vil generelt helst køre morgenvagter og trods ihærdig indsats ikke lykkedes at slippe af med min morgenblok næste weekend. Meget underligt.

Næsten 106 km med 32,4 i snit når jeg ikke havde nogen at putte mig bagved og at jeg gik oveni gik lidt død til sidst (men så har man jo kørt for stærkt på det første stykke, så... det tæller vel ikke helt) er jeg ikke utilfreds med.

At rode med gearkablet hjælper ikke og hvis gearet skifter som det skal så lad endelig være med at pille ved det.

Hvis kæden er ved at komme i egerne så skal du finde "stopskruen" merkeret med et "L" for low gear. Det er formodentlig den nedeste skrue set bagfra og husk at have kæden på det lille tandhjul så du kan se hvornår skifteren stopper præcis ud for tandhjulet.

De gængse anbefalinger efter et styrketræningspas har jeg rimeligt styr på.

Men hvad når man kommer hjem efter 80-110km på cyklen?

Er det samme trummerum eller?

- hører til den gruppe der índtager kalorier undervejs så jeg er sjældent kørt helt i bund. Ture over 90km indledes med at drikke en liter kacaomælk (ikke pga. kalorierne men fordi jeg ikke har væske nok i to fyldte vandflasker og hvis jeg bæller en liter postevand hjemmefra får jeg ikke meget glæde af det da jeg ikke når at optage det men sender det i blæren) og ellers forsvinder der tit en banan undervejs og der er også lidt energipulver i vandet.

Som det fungerer nu hedder rutinen:

Ind ad hoveddøren

Proteindrik (valle) samt enten en banen / to ciabattaboller / en ciabattabolle og en håndfuld rosiner

Udstræk

Vask af mig + tøj

Rigtig mad (hvis jeg ikke umiddelbart kan finde 30-40 gram langsomt protein i køleskabet runder jeg op med et langsommere blandingsprotein)

Målet er ikke vægttab man alene at restituere så hurtigt som muligt så jeg kan komme på asfalt igen.

Lige mine ord.

Både at have hjelm, trøje og cykel der matcher må give lidt lirepoint.

Endnu en gang tillykke - den ser lækker ud.

Nu HAR du lavet tilteren, så ikke flere styrt nu

Sygt (læs:sejt) at tage en debuttur på 80 km.

Godt initiativ at trille en kendt og så lang tur alene. Og kan kun tilslutte mig dine betragtninger omkring cykelstier. Så meget for at vi skal motionere mere og bruge bilen mindre.

På nogle områder er det lækkert at køre alene men kan slet ikke finde din evne til at æde mig selv og banke pulsen i loftet uden at have nogle at kappes med. Er ret misundelig, faktisk.

Forud var gået "en ikke en af kg's hårdeste timer

Hæ, ja det havde jeg lige glemt. Er glad for at det ikke var en af de hårde i dag.

Ja, Greisen må have "ramt" noget. Det var virkelig ekstremt så lang ind i mig (eller ud) jeg kom. Det var stærke drugs hjernen fandt på at fremstille. Tror faktisk ikke at jeg havde nogen fornuft-kontakt til virkeligheden da det toppede.

Grisebakken forklaring: Man kommer ind i Nødebo fra Hillerød (Kulsviervej) - drejer til højre og nordpå. Straks man kommer ud af Nødebo by kører man ind i Gribskov - vejen stiger stort set konstant de første kilometer. Ved første vej på højre hånd drejer man fra - og har en lille holdplads på højre hånd - forstsætter vejen ud og den er ikke ret lang. For enden drejer man til venstre, det første stykke er fladt - så kommer der en nedkørsel og så kommer Grisebakken - stiger pænt fra start og bliver endnu mere stejl på det sidste stykke.

Mht pulskurve så "plejer" jeg jo at have et nogle peaks oppe i røde område og ikke at kunne se så meget grønt. Men medgiver at pulsgennemsnittet ved nærmere eftersyn alligevel ikke er SÅ tosset endda men stadig på den forkerte side at 80%

Ej, et genialt initiativ - er ikke så glad for valget af mandag da det er dagen efter klubbens hovedtræning. Men skidt - så må jeg sq ofre en klubtræning om søndagen. Efter i dag fik jeg vink med en rumfærge om at jeg ikke kan træne to dage i træk. På mandag er jeg dog på arbejde og har derfor en gangbar undskyldning selv om Tyren lyder som en dejlig legeplads.

Men jeg holder spændt øje

Hej Arne,

Og i lige måde, dog i modsætning til visse andre tør du jo godt vise ansigtet på MOL.

At du ikke kender Grisebakken forstår jeg godt, for jeg tror at det er et intern kælenavn. På toppen af bakken ligger en gård som med stor iver spreder gylle så med mindre man er heldig med vinden er der en fæl hørm. Den ligger i nærheden af Esbønderup - har lige forsøgt at se på Krak.dk om jeg kunne komme det lidt nærmere man jeg kan ikke umiddelbart få kortet til at passe med ruten.

Men jeg er jo nok også en af verdens værste til det med at finde rundt. Både med og uden kort.

Hej Kermit,

Glæder mig til at blive sat på plads

Og det bliver jeg ret sikkert på søndag. Har lige smadret skinkerne til spinning og er helt!! færdig og jeg bliver ret overrasket hvis jeg jeg ikke er mærket på søndag. Men agter at sprælle i nettet efter bedste evne og så må vi jo se om det er er nok til at udfordre dig.

Dagens motion var en spinning elite med Kim Greisen på podiet og Vivsen ved siden af og Arne oppe foran.

Musikken startede perfekt med "These Boots Are Made For Walking" i en remixet udgave som jeg faldt pladask for - havde jeg den i bilen var der dømt "Brian" med musikken for fuld drøn. Resten af settet var også efter min bog - lidt ovre i den psykedeliske :hippy: sound og det giver altså en lækker stemning.

Fra start stod det klart jeg stængerne ikke kunne levere varen så jeg besluttede at nyde timen og tage det roligt i stedet for at blive frustreret. MEN,

Tredje intervalserie var en sand benknuser og trods at det nok ikke var langsigtet taktisk at give den gas lige her, så skulle jeg liiiiige træde lidt. Fik en lille spinners high Ejjjj hvor lækkert og længe siden sidst. Kom til at give mere gas og fik endnu en - i over et halvt minut sad jeg med gåsehud og kuldegysninger. Efter en lille slapper tog vi turen op ad bjerget igen. Og så kom det. En voldsom ud af kroppen oplevelse. Gåsehud, hovedet var ved at eksplodere og med lukkede øjne var jeg i en femte dimension og med det lækreste runde tråd snurrede pedalerne næsten af sig selv. Da spinners high lagde sig var kroppen så boosted af stoffer at jeg nærmest kunne flå muskelfibrerne i stykker og selv om jeg kæmpede desperat mod voldsom iltmangel trampede jeg videre med en følelse af at det var lettere end før. Det var den vildeste oplevelse på en spinningcykel til dato. Da rusen lagde sig fik jeg dog en ekstra mere normal high, figtede igennem til slutningen af intervallet og så var jeg stegt. Gennemstegt.

Den sidste serie med Greisen-intervaller er ellers lige mig men kunne intet stille op. Selv ved puls 160 syrede jeg voldsomt til. Alt i alt giver det en skammelig ussel pulskurve til så fed en time - men det føltes altså markant hårdere end det ser ud til. Og hold da fest, hvor er jeg træt i bentøjet.

Tillykke med dyret!!!

Ringe optakt - ny tempo-PR - og fik hentet de to spurter hjem som jeg gik efter trods fæle taktiske brølere (havde Kermit været der havde han straffet mig for det men nu gik alligevel).

Onkel er igen ædru så efter en tår proteindrik og en kop musli drog vi til Holbæk for at købe ham en bil - det skulle nu gerne give mere frihed til at planlægge egotid når jeg ikke skal køre dem ud at handle hver uge. Klokken 15 var vi "hjemme" til:

1 ostemad

1½ mandelhorn

2 nøddekager med chokoladeovertræk

½ flaske blåbærsodavand (godt jeg ikke har en LIDL i nærheden - efter Dr. Pepper er den den bedste sodavand jeg har smagt)

2 kopper kaffe

Trods kaffen lagde jeg mig på gulvet for en powernap - der gik 7-8 minutter og så havde katten været i prutkassen og da en veloverstået tarmtømning skal fejres med et hidsigt triumftog mjavende gennem hele huset fik kræet vækket mig. Men det var nu også blevet køretid.

Vel hjemme trak jeg i cykelklunset og tog endnu en tår sodavand og en proteindrik med salt - AD! Piskede mod mødestedet hvor det blev kaglet lystigt og lææænge. Men endelig kørte vi - 9 mand hvoraf de 8 kørte homogent og een led på bakkerne.

Vi kørte den sædvanlige hverdagsrute og uden Kermit og Sven Erik var planen at nappe Folehaven og få et godt resultat på Grisebakken.

Desværre er det blevet sædvanlig praksis med lange føringer på paradekørslen Så skift dog så vi alle kommer i front og sidder på alle pladser. Fra Hørsholm til Hillerød rykkede jeg kun 3 pladser frem trods et par dobbelte skift og da jeg endelig kom i front var min sidemand lidt svag og da jeg prøvede at presse hastigheden op blev han træt og trak ind foran mig. Så den blev en kort fornøjelse. Men forstår Kermits ønske om at sidde i front på Kongevejen - tror min stakkels cykel hoppede ned i alle større huller i dag.

9 mand giver urolig kørsel og på et tidspunkt måtte jeg panikke på bremsen da "feltet" uden grund pludselig gik "10 ned". Gennem Nøddebo gik det frisk til og lå desværre bagerst. Et par gange lettede baghjulet efter møde med de omvendte ramper ved indkørslerne. Op gennem Gribskov stadig bagi. Føj noget elastiklort!!! Jeg lå fornuftigt på hjul max 25% af tiden og ellers lukkede jeg huller eller bremsede for ikke at ramme ham foran.

Efter tissepausen drejede vi til venstre mod Grisebakken. Var lidt for passiv i krydset og var igen bagerst. Pludselig tegnede ham foran sort streg på asfalten men havde tilfældigvis afstand nok til ikke at ramme ham. Tempoet var noget lavt som udgang men så steg det noget. NEEEEJJJ - to mand var stukket og havde 150-200 meter forspring. Det var skidt. Fandt lige et par gear og gik fra 40 til 55 i jagten på dem - ingen af de andre var umiddelbart med i jagten. På toppen af Grisebakken havde jeg fanget de to og lå lidt på hjul for lige at få pulsen under kontrol. Selv om der endnu ikke var kontakt bagfra trak jeg ud og satte farten 10 op og fik de andre på slæb. Lige efter det lille højresving fik den fuld æde og piskede opad den afgørende bakke og trak spurten hjem med en ret komfortabel margin ned til de to.

Laust kom op med "hold kæft hvor kører du stærkt - du må tage nogle flere føringer. Kører du fra Kermit?"

Det måtte jeg jo erkende at jeg ikke gør udover når jeg har en heldig hånd. Men Kermit - du sætter altså helt officielt standarten i klubben hvad angår antrit på bakkerne (men det vidste vi jo godt i forvejen).

Efter at have sundet mig måtte jeg hellere lægge mig i front og trak en del frem til det sidst stykke inden Humlebæk-spurten og synes selv at jeg drev farten pænt op da der så var en der virkelig ville frem!!! og trak os rundt med 40-50 i timen. Var en kylling i et sving og havnede som agterlanterne - Jan og en anden lå lidt fremme og feltet 50 meter ude. Trak uden om de to og spurtede op til de andre. Følte at jeg havde overskud og besluttede at ville være med i skiltespurten. Men nej tak! Det gik taktik i den og farten faldt noget indtil kort inden vejen knækker (ikke drejer men knækker!) 90 grader hvor farten steg voldsomt og det turde jeg ikke være med til. Ude af svinget var jeg klar til at træde men fronten var 1/3 fremme mod skiltet så det gad jeg ikke alligevel. Den spurt blev vist vundet af den mest modige.

Ude på Strandvejen kunne man gå efter Lave Skov men i et uopmærksomt øjeblik var der 3-4 der stak langt over en km før bakken så den missede jeg også.

Efter samling efter spurten glædede jeg mig lige over at Strandvejen blev kørt i menneskeligt tempo men så gik der een i front som åbenbart havde travlt og så tonsede vi igen med 40 i timen. Jeg kan altså ikke lide Strandvejen - ved ikke hvorfor men den tager sq livet af mig en dag. Heldigvis var der let gas lige inden Folehaven mens folk søbede i flaskerne.

Den lille nedkørsel blev taget i pænt tempo men uden at være overstadigt. For at gøre den første bakke lidt kortere kan jeg godt lide at tage tilløb så jeg tog fronten. Forcerede på det sidste af den første stigning og slog et lille hul. Desværre var jeg for mærket af Strandvejen og kørte klart over evne så måtte lette gassen lidt hvis jeg ikke skulle gå kold. Selvfølgelig var det nok til at et par stykker kom op - næste etage gik også lidt for stærkt og på det flade kom der en op på siden. Havde jeg nu fejldisponeret det så meget at jeg smed Folehaven væk? Nænej, på bakken faldt han væk og jeg havde også fået samlet resourser nok så jeg kunne være eksplosiv på de sidste tre afgørende steder:

- Byskiltet hvor bakken stiger kraftigt det sidste stykke (fik faktisk kamufleret mit angreb ganske godt uden indledende gearskift eller grebsskift på styret og fik igen slået hul der dog blev lukket igen)

- Ved kapellet = den allersidste knold hvor jeg igen trak fra.

- Og på det sidste lige stykke ved søen og Skovbrugsmuseet hvor jeg dog igen fik givet for meget gas og slækkede lidt - een kom næsten op på siden men stoppede desværre da jeg trådte til - den afgørende dyst om de sidste cm kunne ellers have været dejlig hård men udeblev.

Udover at lægge for hårdt ud var det også tåbeligt disponeret at trække Folehaven fra front, på en af nedkørslerne kunne jeg meget demotiverende høre at ham bagved kørte på frihjul mens jeg selv synes at jeg trådte rimeligt så der ville være en del at hente hvis jeg selv havde haft et hjul noget af vejen - måske det havde frigivet overskud til at slå et afgørende hul. Nå skidt - jeg fik den jo som jeg havde håbet.

Lækker tur med ny PR på ruten: 35,2 i snit.

Fuldstændigt surrealistsisk. Så sent som sidste efterår ville det at komme over 32 være vildt og over 33 et helt uopnåeligt mål - også ved klubtræning hvor vi snyder og ligger på hjul.

Jo, søndagstræning har vi og den fungerer udemærket da mit fokus er at få kørt nogle km og da kommer vi over de 100 så det er OK.

Mht Heino-træning så er der så langt fra Nivå at jeg vil snyde og smide cyklen bag i bilen - ellers har jeg ikke overskud til at køre intervallerne som jeg synes de skal og så går ideen med intervaltræning jo væk.

Kunne da være hyggeligt at møde nogle MOL-ligesindede IRL, så hvis jeg kan kringle det med arbejde og andre gøremål kunne jeg gå efter en onsdag I også kører med (hvis kalenderen holder går der nu mindst to uger inden det kommer til at gå op).

Sejt, det med Heinos forside.

Hej Kermit,

Det går den rigtige vej og det samme må jeg konstatere om dig.

- havde nu hellere været til fællestræning. Men det er en af ulemperne ved skiftende arbejdstider. STOR ulempe... Men prøver at bilde mig ind at er det meget godt ikke at køre til grænsen til hver træning selv om det er sjovere at blive "gruppepresset" end at tygge km alene. Dog var det ovenud fantalastisk lækkert for en gangs skyld at køre med så lav intensivet at det var overskud til at bralre uhæmmet igennem stående på småknoldene på Stumpedyssevej og videre over Gunderød. Det kan man ikke til fællestræning - dels fordi man så vil gå kold pga. den generelt højere snitpuls og dels fordi der ville blive råbt "en ned" i løbet af nul komme fem. Men dejlig rå kørestil

Det mærkelige er at vægten ikke falder ret meget. Den ligger stabilt og svinger mellem 89kg og 90kg, den sidste uges tid har den et par gange dykket under 89kg.

Det meget underlige er at jeg jo ikke længere styrketræner overkroppen og derfor burde smide lidt kødmasse og desværre heller ikke kan udelukke at spejlet melder om krympning. Vægten derfor burde falde mere. Man kunne måske så tro at der bare er kommet mere blæver på maven men det er i svagt aftagende - men dog aftagende.

Så hvad dælan det er som vejer til ved jeg ikke - men det ville givetvis blive endnu sjovere på bakkerne hvis man kunne komme ned på bare 85kg. Men tør sq ikke rigtigt presse kalorieindtaget længere ned - der skal jo noget indenbords for at komme sig ovenpå de hårde ture og generel formfremgang er trods alt vigtigere end vægttab.

Håber at jeg når fællestræningen i morgen trods at jeg skal lege chaufffør til og fra Holbæk og at jeg ikke at alt for mærket - har vadet rundt i Næstved Megacenter hele dagen i dag og havde indtil klokken 17 kun drukket 5-6 dl væske (det er sq værre end når jeg er på arbejde) og har sovet elendigt fra 3 til 8 i nat. Er faktisk jævnt mere træt i benene nu end efter en typisk træningstur

Må hellere gå i seng - kommer lige i tanke om at uret ringer i morgen halvtidligt.

Ved Grisebakken røg jeg afsted og tog bakken med én ved min side Han gik i front på nedkørslen og jeg røg på hjul af ham. Halvvejs nede af bakken kom Martin og Carsten op til os og gik i front. Jeg lagde mig i 3. position og slog til lige efter svinget og tog også den spurt. Lige på det punkt var jeg åbenbart flyvende i går

Så er alt jo ved det gamle igen

Nå ja, stort fremmøde -> nervøs kørsel. Det har været et par forkælede uger.

Med den snitfart forstår man at der blev hægtet folk af men stadig lidt synd for helheden at man ikke deler op på forhånd - selvom det næsten hører sig til at blive smidt af i cykelsport er det jo alligevel ikke SÅ fedt endda når det sker.

I er sq blevet nogle vilde tøser!!

HOV! - rigtig intervaltræning!?! Kan være man skal overveje at køre en tur med Heino-holdet i stedet for klubbens sædvanlige hverdags-tonser-træning (suk) og se hvordan der spænder af.

Bare trist at det giver en ordentlig røvfuld transporttid oveni...., nå men det må jeg lige overveje.

Planen var at ligge og knurre godt et par timer på puls 150-155. Men så rendte tiden sørme fra mig - det er ellers sjældent det sker

Turen blev derfor ikke så lang men så med lidt mere intensitet. Der manglede stadig lidt inden jeg havde været frisk fra søndagens overhaling men udover at pulsen føltes højere på Geels og Holtebakken end den reelt var kørte det nu OK alligevel. Til gengæld havde jeg regnet med at snitpulsen havde været højere da jeg synes jeg pressede rimeligt til efter den rolige start. Men det gjorde jeg åbenbart ikke - er vist blevet lidt forkælet med at have motivation omkring mig.

I mangel af fancy grej der tegner kort nævnes ruten i stedet: Nivå - Strandvejen - Skodsborg - Virum - Kongevejen (denne gang fandt jeg Geels og øv at have vinden lige i smasken derude) - Stumpedyssevej - Skovhuset - Gunderød - Kokkedal - Nivå.

Ikke det store at berette i dag - heller ikke ret mange andre cyklister der var ude.

Onkel har igen fingeret antabussen er er gået på flasken. Men i første omgang må jeg melde pas til "festen" - dels har mor/lillebror citeret intern samtale og brugt det som trusler mod ham hvilket jeg er temmelig knotten over og gider derfor ikke rigtigt at skulle blandes ind i det igen.

Og dels skal jeg ned til min guddatters som har fødselsdag i morgen. Tager til Stege efter fyraften 0:56 så jeg kan være der fra morgenstunden

Indlagt ligefrem? Puha, men dejligt at du allerede har fået ham hjem igen.

Du må hilse og ønske ham god bedring.

Hey Kermit,

- og i lige måde.

Nej, det en dag af de bedre dage. Om det var fordi jeg startede ud med energiske ben og derfor havde lidt ekstra krummer i kagedåsen til sidst eller fordi jeg undervejs "kun" kørte op til 97% af maxpuls ved jeg så ikke. Men det må gerne fortsætte

Kom til at lave en mikro mængde styrk i går aftes. Lidt mave, et par flade forsøg på OAP - det er jeg sq ikke god til mere og så en håndfuld almindelige chins. Alt i alt ganske lidt og derfor godkendt.

Jeg har desværre aftenvagt i morgen og har ikke kunnet bytte den væk så kommer til at afskrive fællestræningen Må prøve om jeg kan få kørt en fornuftig tur alligevel med moderat intensitet og så flække til den til fællestræningen torsdag.

Hej MTBforever

Hmm, god ide - det med at lade Scotten få en minimumshastighed. Takker for rosen og det med trilletur er faktisk ikke så nemt som man skulle tro rent koncentrationsmæssigt.

Og lige over med træningslysten

Dagens træning var den oblikatoriske søndagstræning hvor vi startede 8 mand på hold 1/2 - en lidt pludselig start da jeg havde ret travlt med at beundre Kermits nye lækre gadget og lige pludselig skulle vi køre uden jeg havde opfattet det med holddeling men hørte dog noget med 90km med 30 i snit. Bahhh - men det var vores egen skyld.

Sven Erik og Carsten (som er to af klubbens kvikke fyre) trak feltet fra start i et pænt tempo i en pæn distance inden der kommer lidt blandede folk oppe foran - selv lå jeg fanget som nummer 2/3 i vindsiden indtil vi kommer forbi Hillerød. Det hele går fint indtil een får næseblod. Han får lappet sig sammen og lægger sig i front at feltet med undertegnede på hjul. Han sidder og hugger helt vildt og virker virkelig presset men selv om jeg spørger direkte vil han ikke afløses før vi efter et pænt stykke tid drejer op mod vinden.

Giver den en pind eller to og der er fred og ingen fare indtil vi pludeligt har tabt et par mand der er drejet til højre ad den sædvanlige rute. Det burde jeg jo også have gjort men altså - min stedsans og så behøver jeg nok ikke skrive mere. Sven Erik mente at vi bare skulle fortsætte så jeg kørte videre indtil vi måtte vente på bagtroppen - lidt ærgelig da jeg selv synes jeg sad med et godt flow. Og det var gode veje jeg fandt - nogle bakkede nogle med et par ondskabsfulde stigninger.

Kermit som nu lå i front stak selvfølgelig på den første af de fæle bakker og indledte lidt ikke-planlagt bakkeleg, i hvert fald for mit vedkommende. Carsten ved siden af Kermit og foran mig kunne ikke være med så var lidt tvunget til at køre den uden forcering. Da den næste bakke lå i angrebsafstand måtte jeg tage min annoncerede offensive kørsel frem og kørte lidt ufint udenom og pløkkede til den. Men der ikke var andre der ville lege med mig for da jeg vendte mig på toppen var det temmeligt stort hul til resten så det var en energiudladning som var ret overdimensioneret (læs: skønne spildte kræfter). Lod mig falde tilbage og Carsten og jeg trak gruppen.

UPS!! Rundt om hjørnet var endnu en bakke. En giftig af slagsen hvor stigningen tog til op mod toppen. Havde stadig lidt syre så var faktisk ret tilfreds med at Carsten ved siden af tabte fart. Mod toppen blev det dog for meget så jeg lukkede op igen - dog lidt mere behersket denne gang. Sven Erik kom op og pressede så måtte lige træde igennem for ikke at lade ham passere. Ved det efterfølgende T-kryds var vi nede på 4 mand (2 var smuttet tidligere hvor der sikkert kun var mig der ikke opdagede at de var væk) og efter at have ventet 5 minutter fortsatte vi.

Kermit får her fidusbamsen for en hysterisk lang føring op til og med Grisebakken hvor der var energi til et angreb opad. Måtte selv træde helt igennem for ikke at falde af. RESPEKT for den indsats!!!

Her begyndte jeg at kunne mærke bakkerne og havde håbet på en rolig stund men Carsten gik i front på en længere flad opkørsel og satte han et, for mig, ubehageligt tempo. Her sad jeg og var glad for at jeg ikke var Kermit som meget forståeligt hang lidt efter monsterføringen. Nu begyndte det altså at være mere hårdt end sjovt men det hører jo med i dette game. Efter lidt kortvarig opbrud satte Sven Erik sig på fronten men jeg kørte fluks op og hørte om jeg måtte tage min tørn - synes at jeg var en føring bagud selv om jeg var noget presset men var det jo også planen af være det. Og tænk hvis man sad fornuftigt på Folehaven - man ville jo ikke kunne køre efter den hvis man ikke have taget sin del af slæbet.

Desværre var det noget kuperet stykke vej jeg havde vundet og de mange småbakker gjorde faktisk naller - efter 2-3 minutter havde jeg mest lyst til at slå ud - også fordi jeg synes jeg tabte momentum men valgte at bide det i mig. Sjovt nok kom der nu ruteanvisninger bagfra - ja, det kan de lige så godt lære. Da vi var ovre Kongevejen og mod det indledende stykke mod Humlebækskiltespurten havde jeg ikke rigtigt mere at byde på så jeg lod Sven Erik overtage. Selve spurten havde jeg afskrevet men da farten kun steg langsomt drev man jo med. Er stadig en kylling hvad angår at tage sving i høj fart så da jeg tog bremsen inden vejen knækkede 90 grader var det definitivt slut med at være med. Satte dog en spurt ind og endte næstsidst - Kermit tog den.

Strandvejen. Mit hadestykke. Sven Erik og Carsten trak med Kermit og mig på hjul. Sven Erik drejede fra og jeg gik op på siden af Carsten men efter at have smagt på maven 2 gange krøb jeg om bag Kermit og håbede at lyskrydset ville gå i rødt. Takker de øvre magter for en lille pause inden det igen gik løs og på sidste lillebitte Strandvejsstigning inden Folehaven var jeg ved at falde af. Fååårk det var hårdt.

Til Højre ad Folehaven. På den første terrasse kom et varsel om mulig nedtur. Kermit og Carsten trak fra siddende mens jeg i desperation skiftede mellem at stå og sidde. Havde slet ikke krudt i benene til temposkift så i stedet for at køre efter deres mølle valgte jeg mig egen rytme opad. På terrasse to stak Kermit men Carsten fik efter en stund hentet ham og lidt efter havde jeg også kontakt. Faldt lidt af igen men ved "midvejsskiltet" da de to begyndte at køre om kap havde jeg samlet lidt overkud til også at være med. Her skete så noget jeg ikke før har oplevet og ej heller havde troet nogensinde ville ske, nemlig at Kermit visnede på en bakke (oplevede det jo selv i tirsdags da jeg selv blev sat på præcis det samme sted og det er uhyggeligt så hurtigt der opstår hul men der er afregning ved kasse 1). Lidt efter kom jeg også udenom Carsten men kunne ikke træde fra ham på nedkørslen og havde desværre heller ikke noget modangreb da han til aller sidst krøb udenom.

Jeg havde i aller højeste grad brug for at rulle af på hjemturen og den var Kermit med på - dér kunne jeg sq godt mærke at jeg alligevel ikke skulle have lagt de løse arme i postkassen efter at været kommet ud af opgangsdøren. Uff - det var koldt.

Kæft en lækker tur - måske føltes det lige en tand for hårdt undervejs men ikke mere end at det alligevel bagefter var lækkert at blive ristet over sagte ild. Men er lidt spændt på hvad der sker når der nu igen kommer større fremmøde med flere angrebslystne folk der ikke som Sven Erik er meget opsat på at alle skal have noget ud af turen men mere går efter guldet.

Hey Kermit

Tillykke med udstyret - kæft den kan lave mange lækre grafer og ting og er oven i købet også lækker mens den sidder på cyklen.

Hvad angår min bemærkning så har vi da efterhånden kørt nogle ture i hinandens selskab og har aldrig før oplevet at du er gået kold (så det VAR vel egentlig også på tide). Din arbejdsindsats i dag var godt nok også imponerende - især din føring op til og på Grisebakken var helt vild. Ved ikke hvor længe du lå i front men det er klart den længste føring jeg har oplevet i klubben og at så du så fyrer den af på bakken bagefter er pisse imponerende - der skulle trædes en god sveske for at holde hjulet opad :4thumbup:

Og ja, havde også selv lidt kvaler med at holde hjul efter den lange føring men det er jo tegn på at man har knoklet igennem. Men der var generelt ikke mange rolige stunder på turen i dag.

Tirsdag: 65 km, snit 34,6 (incl. transport 80,0km, snit 33,9)

Torsdag: 37,5 km, snit 30,8 (incl. tranport 41,9km, snit 30,4)

Fredag: 31,1 km, snit 28,4 (rulletur)

Søndag: 96,5 km, snit 33,7 (incl. transport 109,8km, snit 32,1)

Vivs - PM modtaget, kan ikke reservere gennem net når abb er i bero og lige nu gider de ikke tale i tlf men forsøger at booke den som i returPM

Kermit,

OK jeg stopper - dagens tulletur lå så også under de 30 i snit men var så også en ægte af slagsen.

Er helt på linie med din tankegang: km-træning om søndag og så prøve vingerne på hverdagen og se hvor meget man letter. Og når man flyver stabilt så sker skiftet om søndagen.

Dagens indsats var et forsøg på en rigtig trilletur - dog har jeg lidt opgivet at komme helt ned på 60% i puls men taget i betragtning af at det var min første racer-trille-træning gik det OK. Det var ikke HELT så kedeligt som jeg havde forventet men kan nu alligevel forstå de der kører med musik i ørerne hvis turen skal være længere end denne. Jeg gør det bare ikke - det er rigeligt med vindstøj i hjelmen i forvejen.

Om jeg så i praksis havde været bedre tjent ved at slappe helt af i stedet for en god times trilleri ved jeg ikke men nu er turen kørt. Benene er stadig ikke på toppen men er bedre end i går så jeg satser på at være kampklar søndag morgen.

Nu skal jeg ind og hente mine MBTsko som har været i restordre og handle en maaaasse småting inden jeg kører til Taastrup og samler min guddatters far op fra arbejde. Så kører vi til Stege hvor jeg satser på at slappe af lørdag og knokle i dag.

God weekend :sun: og mere

Hvis du danser op ad stigningerne som Lance så ser det meget fint ud - bortset fra at han ikke har hjelm på og faktisk også slingrer en del i den første bid af klippet.

http://www.youtube.com/watch?v=GHJErrp4eOw...feature=related