Kermit

Tak for det. Det er lidt sjovt du siger det, for det fik jeg også engang at vide af en anden psykolog. Hun introducerede mig til begrebet om begavede børn, og spurgte ind til en række ting som jeg godt kunne nikke genkendende til. F.eks. det med at være god i skolen, uden at være super god. Og her var det reelt set evnen til at gennemskue tingene, og lave opgaven med minimal indsats, men at det også blev kedeligt i længden. Det er egentlig også en tilgang jeg er blevet meget opmærksom på efter jeg er kommet på arbejdsmarkedet, for jeg har en tendens til at blive god til mit arbejde, så begynder det at blive rutinepræget, og så begynder jeg at kede mig i det. Så der er ingen tvivl om at der er noget om snakken, og det går ret godt i spænd med det jeg egentlig har oplevet. Og du har helt ret i at det faktisk giver en ro, at der er en slags "forklaring" på hvorfor det er at jeg overtænker mange situationer.

Tak, og du har ret. Det er på en måde rart at få andre øjne på hvordan man løser en svær opgave.

Tak for det

Nu er jeg generelt ret åben når jeg skriver herinde, og det her bliver et af de meget åbne indlæg. I går skulle jeg have trænet, men det blev droppet, for mentalt var jeg virkelig i ubalance. Det har været under opsejling længe, og mandag aften endte jeg med at gå i 2,5 time efter aftensmad for at få en form for ro på. Tirsdag startede med at jeg skulle have vores bil på værksted og ordnet hjul, og min tålmodighed var meget lav. Kom ud på arbejde, og startede med at tage min computer og sætte mig et andet sted end ved mit bord. Jeg havde ikke lyst til at være blandt andre, og det er bare lidt svært når man er i et team med 10-12 andre, men også når man er i et hus med 1400 medarbejdere. Jeg sendte en mail til min chef og nærmeste kollega om at jeg var off og i dårligt humør, så jeg ville holde mig for mig selv. De var forstående, men efter 45 minutter valgte jeg at skrive til min chef at jeg måtte tage en sygedag for jeg kunne slet ikke samle mine tanker. Reelt set havde mit hoved kørt på overarbejde længe. Jeg er desværre typen der tænker ekstremt meget, jeg er enormt opmærksom på min omgivelser, på mig selv, og jeg tænker hurtigere end de fleste, også når jeg ikke skal. Jeg har altid haft vilde problemer med selvtillid og har altid haft et sind der til tider kan trække mig helt ned. Det går tilbage til folkeskolen i 5. klasse, hvor jeg reelt set havde de første tanker om ikke at være her mere fordi jeg havde nogle problemer jeg ikke kunne finde et svar på. Det har egentlig fulgt mig lige siden, trods utallige psykolog og terapeuttider. Alt ramlede bare for mig. Der var ingen panik eller angstanfald, ingen blackouts eller noget, men bare et hoved der ikke kan stoppe med at tænke. Jeg var ulykkelige, jeg hadede mig selv, og jeg var i virkeligheden ekstremt ked af det. Ked af de tanker jeg havde. Endte med at blive samlet op af en af mine bedste venner, og så sad jeg og snakkede med hende i flere timer og fik grædt ud. Virkeligheden er at jeg det seneste år har haft for meget fokus på at hjælpe andre igennem svære tider, og har reelt set glemt mig selv i det. Sidste år var enormt hårdt for mig mentalt, men uden at jeg har tænkt over det. For nogle uger siden havde jeg så en kollega der behandlede mig dårligt og havde et udfald på mig, som sad i mig længe. Alle mulige tanker om fremtiden, økonomi, pension, børn, rigtigt og forkert og meget mere. Det hele ramlede. Da jeg kom hjem fra min bedste ven var jeg i markant bedre humør, langt mere optimistisk, men også enormt træt. Jeg havde hovedpine, og havde det som om jeg havde et bånd rundt om hovedet der bare strammede. Sov fantastisk, og har egentlig været træt i dag, men markant mere i balance. Jeg ser ret alvorligt på sådan noget her, så derfor hev jeg også allerede i går fat i min sundhedsforsikring og fik en henvisning til en psykolog, som jeg også allerede har fået en tid hos. Jeg har i hvert fald brug for nogle værktøjer til hvordan jeg kan håndtere det bedre. Jeg elsker stoicismen, og forstår tankegangen bag, men har svært ved at føre det ud i livet. Tanken om at ting man ikke kan ændre på skal man lade passere, er fantastisk, og i virkeligheden nok også det jeg skal blive bedre til. Jeg har bare ikke knækket koden til hvordan jeg udfører det i praksis. Som jeg snakkede med min ven om i går - vi har begge lært at cykle, men metoden vi har lært det på har været forskellig. Sådan er det også her. Så lang post, men nogle gange er det også bare en lettelse at være åben. Træningen jeg ikke fik klaret i går, fik jeg så derimod klaret i dag. 3x12 minutter over/under intervaller, hvor 2 minutter er ved 88% og 1 minut ved 105%. En super fed måde at køre intervaller på, og jeg havde egentlig glemt hvor meget jeg elsker den slags intervaller.

En weekend med træning. Fredag blev til 1,5 time med 3 intervaller af 8 minutters FTP tempo på hjemmetræneren. Lørdag blev til 3 timer på landevejen, hvor jeg egentlig bare kørte nordpå og så ud til Strandvejen. Søndag 2 timers styrketræning med en overraskende mængde power i stængerne. Og så fik jeg også meldt mig til første licensløb på Flyvestationen d. 6. april.

Kan kun forholde mig til at jeg har kørt SRAM siden 2010 eller sådan noget, og udover første generation, har jeg ikke haft udfordringer med forskifteren. Har også haft en cykel efterfølgende med Shimano på, hvor jeg ikke synes skiftet er hverken bedre eller ringere. Det er bare anderledes.

Det er rigtigt at Pogacar kørte på kortere krankarme, men jeg kan anbefale dig at høre Velofits podcast om netop samme udfordring. Alt burde tale for at køre med kortere krankarme, og alligevel er der en masse der går tilbage til standarden. https://podcasts.apple.com/dk/podcast/velofit-podcast-for-meget-fokus-på-marginal-gains-faste/id1608840705?i=1000643201147

Det var vidst kun med 1. generation af SRAM Red at det var et problem. Dengang var forsikifteren lavet i et andet materiale for at spare vægt, men den lavere vægt gjorde også at den ikke skiftede lige så godt. Derfor så man en del pro hold der kørte med en Force forskifter. Det blev dog justeret ved følgende generationer.

Kørte ud på Flyvestationen i dag for at køre en 20 minutters FTP test. Lavede en simpel opvarmning, og slog så computeren hen på kun at vise min tid, og ikke noget andet, og så ellers bare køre de 20 minutter på følelse. Min erfaring er at hvis jeg sidder og kigger på tallene hele tiden, så ender mit fokus der, og jeg bliver demoraliseret hvis tallene er lavere end jeg havde regnet med. Med helt klassisk RPE er det som om jeg har "lettere" ved det. Den første omgang derude følte jeg egentlig at jeg kørte stærkt, uden på nogen måde at køre mig ud. Anden omgang blev der trykket lidt mere ud i pedalerne, og på de sidste minutter var det bare ud med det sidste. Jeg var godt brugt da jeg var færdig, og havde den klassiske blodsmag i munden - den kølige luft kombineret med min astma gjorde det nok heller ikke bedre. Anyways, 299 watt på de 20 minutter, så en FTP omkring de 280-285 watt afhængig af hvordan man regner det. Under alle omstændigheder højere end de 242 watt min Graspor test indikerede. Der er selvfølgelig også nogle parametre der spiller ind. - Testen i går blev kørt indendørs, hvor jeg har super svært ved at komme af med varmen, kontra i dag hvor jeg var ude og kunne blive kørt ned - Testen i går blev kørt på en hjemmetræner og dermed en anden wattmåler, derudover meget mere lineær hvilket ikke taler for mig - Og så er protokollen selvfølgelig forskellig Men super fedt lige at komme ud og køre i den friske luft, og samtidig tanke lidt d vitamin. Jeg har også lige set at jeg skal have lige over 9000,- tilbage i Skat. Det luner altid.

Og du ved godt at du jo godt kan starte i C uden at have point nok? Jeg er helt enig, D klassen er lidt en pose blandede bolsjer. Der er rigtig mange der er usikre på det de laver, og felterne bliver nogle gange også for store ift. at kunne håndtere så mange urutinerede på én gang. Men med så stor høj en FTP, så skal du "bare" lære at bruge kræfterne rigtigt, så skal du nok komme langt.

Shit mand - du skal nok hurtigt komme op i C så og du skal vel også videre op i B. Målsætningen er egentlig ret beskeden - jeg skal bare køre løb. Jeg kommer ikke til at køre en fuld kalender, for det er tiden bare ikke til. Men jeg vil da gerne køre en 5-10 løb i år, få følelsen igen, og måske endda køre nogle point ind. Hvad med dig selv? Med 320+ watt i FTP, og A klasse på Zwift, så må ambitionerne da i hvert fald være mere end D.

Jeg har nu heller ikke set Graspor som et værktøj jeg har skulle bruge i min daglige træning, men mere som et værktøj der kan give mig en status. Det som Graspor kan, som hverken watt eller puls kan er at finde frem til de enkelte zoner på en mere nøjagtig måde, og især ift. de lavere zoner. Bruger man de traditionelle metoder (ved at beregne ud fra ftp og så få zoner), så ligger min zone 2 markant højere end den umiddelbart er ifølge Graspor.

Jo, det har du bestemt ret i. Men selv inden sygdommen synes jeg faktisk ikke der har været den store fremgang at spore, trods en ret massiv mængde træning. Kigger jeg min Zwiftpower igennem, så har jeg ligget relativt højt i placeringerne i de løb jeg har kørt, både fra efteråret 2023 og frem til nu. Så synes ikke jeg kan sige at der den senere tid har været flere af den slags placeringer. Men hvad jeg kan konstatere er at min FTP har været markant højere tidligere, og det vil jeg gerne retur til

Kørte en Graspor test i går, og tror sgu efterhånden at jeg lidt kaster håndklædet i ringen. Trods solid træning vinteren over, med masser af zone 2, så er mine Graspor tal mere eller mindre identiske med hvad de var i oktober. Min FTP er faldet, hvilket ikke er så overraskende, for det har der ikke været særlig meget fokus på, men min fatmax er mere eller mindre identisk med hvad den var dengang, lige en 7-8 watt højere, men det er så også det. Jeg ved ikke om deres protokol bare passer mig super dårligt, fordi det er SÅ lang tid man sidder ned, og det gør at hele mit underliv begynder at brokke sig. Anyways, der er i hvert fald en del at arbejde med, og vil smide lidt mere FTP arbejde ind for at se om "gammeldags" træning kan være med til at gøre noget her.

En lidt meh periode henover weekenden, men var på cyklen i går til en solid træning. Rent mentalt har jeg været lidt off den seneste uges tid, og det er der en helt konkret årsag til. Mandag i sidste uge skulle jeg hjælpe en kollega med at pakke en masse poser til vores butikker, men præcis som vi skulle til det, blev jeg ringet op af børnehaven om at en af ungerne havde feber. Normalt havde jeg ladet min kone hente, men hun var til møde i Tivoli, så jeg måtte drøne afsted, ikke mindst frustreret over igen at skulle hente en unge med feber. Dagen efter talte min kollega slet ikke til mig og virkede sur. Jeg spurgte efter nogle timer om hun var sur på mig, og så brød helvede løs. Det var hun, for hun var blevet efterladt til at pakke det selv (der var så 4-5 andre kolleger der endte med at hjælpe hende), og at jeg generelt bare virkede sur og sad med høretelefoner på hele dagen, og i øvrigt brillierede i mit fravær. Prøvede at forklare hende at jeg ikke havde så meget anden valgmulighed end at smutte, men hun mente at jeg jo godt kunne have spurgt hende om vi kunne gøre det dagen efter. Ærligt, det kunne jeg, men jeg var også bare irriteret over igen at skulle forholde mig til sygdom. Anyways, vi endte faktisk ikke med at tale så meget sammen i sidste uge, mest af alt fordi hun var super irriteret på mig, og ikke selv ligefrem søgte en løsning. Men sådan noget sidder i mig, og det sidder også markant længere end det bør. Og det skaber nogle spor, for lige nu er jeg sgu nærmest panisk for at blive syg, ikke fordi jeg er træt af at være syg, men fordi jeg ikke gider hælde mere brænde på bålet overfor min kollega. Snakkede også med HR samme dag, fordi jeg følte mig voldsomt frustreret, og endte også med at smide vores chef en besked om aftenen for at give en forklaring på hvad der var sket. Men hold op hvor kan sådan noget bare sidde i kroppen længe. Nå, anyways, jeg kom som sagt på cyklen i går, og havde udset mig DBR's løb på Libby Hill After Party, som er en ret flad rute. Lagde ud med lidt over en time i zone 2 og med en gang progressiv opvarmning, og så var jeg ellers klar. Tror vi var en 40-50 til start, og der var okay med smæk på lige ud af boksen. Da vi kom ud på den klassiske omgang faldt der ro på, og der var skabt et felt på omkring 30 personer med nogle grupper der lå efter. Der var et par stykker der forsøgte sig at komme afsted, men brød aldrig rigtig fri. Da vi nærmede os sidste omgang, var der nogle der rykkede lidt mere, og jeg måtte ud og lukke et hul da jeg troede en gruppe ville køre afsted, men det endte som sædvanlig med at blive lukket ned. Sidste omgang og vi sad godt samlet, og hvor jeg så troede vi skulle sprinte på rundstrækningen, så viste det sig at vi skulle køre en anden vej, hvor man ender med en krads stigning til sidst, som da Peter Sagan vandt sit første verdensmesterskab i USA. Da vi ramte stigningen med 1500 meter tilbage blev der åbnet lidt op, og da jeg sad blandt de forreste 10-12 stykker gik jeg med. Så var der en med omkring 500 meter tilbage der åbnede mere op og fik et lille hul, og så gik jeg efter. Alt blev presset ud i pedalerne, og jeg fik sendt de andre baglæns og hentet ham foran. Jeg ikke bare kørte forbi ham, men blæste forbi ham, og selvom jeg løb tør for benzin med 80 meter til mål, så endte jeg alligevel med at køre over stregen med en afstand på 7,2 sekunder til nummer 2. 13,6 sekunder til nummer 3, og 30 sekunder ned til nummer 20, på trods af at vi ramte de sidste 1000-1500 meter nogenlunde samlet. Min 1 minuts power var på 6,9 w/kg. Ham der blev nummer to havde 7 w/kg i 15 sekunder som max, og hans 1 minuts power var på 6,2 w/kg. Jeg var SUPER høj efter det løb bagefter, for jeg følte virkelig at jeg havde ramt den lige i rumpetten, var blevet tvunget helt derud hvor jeg har en fordel = lange spurter. Mega fed følelse. I alt fik jeg kørt 2 timer og 10 minutter. Selve løbet var på 50 minutter og 30 sekunder ca, med en avg. power på 245 watt og NP på 282 watt. Og jeg var MAST bagefter.

Lidt opdateringer herfra. Fredag havde jeg 2 timer i zone 2 på Zwift - og selvfølgelig en unge der blev ringet hjem med opkast og feber. Hurra for det. Han nåede også at kaste op en enkelt gang da vi var kommet hjem, og dejsede så om i sofaen i 4 timer før han vågnede igen. Lørdag havde jeg egentlig planlagt 3 timer på hjemmetræneren, og kørte et DBR løb på 100 km. Men der var ingenting i stængerne. Ingenting. Så efter 2 timer valgte jeg at hoppe af cyklen, også fordi jeg ikke havde lyst til at presse citronen mere end højst nødvendig når nu der åbenbart stadig er sygdom i omløb i familien. Resten af dagen blev tilbragt på sofaen med lidt Formel 1 og Strade Bianche, som aldrig rigtig blev det cykelløb jeg havde håbet på. Pogacar var simpelthen for dominerende. Om aftenen fandt vi så ud af at søn nummer to havde fået børneorm - hurraaaaaa. Søndag droppede jeg at træne for at være på den sikre side, men fik så i stedet for solgt vores Tesla. Det gik faktisk okay nemt, med et par små udfordringer. Så lige nu har vi kun vores Opel Corsa vi har haft i en måneds tid nu, mens vi venter på at BYD'en bliver klar til leasing for os. Ingen træning i dag heller, da vi har et længerevarende arrangement på arbejdet i dag der først slutter kl. 17 - men ingen fredag uden sygdom: min kone skrev at de havde ringet fra børnehaven om at søn nummer 2 nu også havde feber. Og bare for at fortsætte elendigheden, så skal søn nummer 1 have fjernet polypper i næste uge. Han fik også fjernet dem for et år siden, nærmest på datoen, men de er åbenbart kommet igen, og gør at han snorker som en voksen mand og ofte glemmer at trække vejret når han sover. Desværre er han hundeangst for at blive opereret, så vi skal lige have fundet en metode at få ham rolig på inden operationen.

Det er simpelthen en fornøjelse at læse dine formuleringer som dækker over noget vi alle ved hvad er. Friske toiletvaner bliver i hvert fald lige tilføjet til ordbogen.

Første forårsdag, i hvert fald ifølge kalenderen, og det betyder også at jeg kommer til at ændre lidt i mine træningsplaner. Hvor jeg henover vinteren har kørt 2x styrketræningspas om ugen (eller i ugen hvis man er fra Jylland ) så bliver det skåret ned til 1 gang om ugen. Jeg er stadig lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal placere styrketræningen om søndagen eller jeg skal flette det ind i løbet af ugen. Og selvom jeg kommer til at styrketræne en gang mindre om ugen, så satser jeg stadig på at have nogle lette styrketræningspas løbende - hvor jeg lige laver nogle bulgarian split squats eller donkey kicks i løbet af ugen. Men det bliver primært squat, dødløft og bænkpres der kommer til at fylde i træningsplanen.

Træningen i går var endnu en tur på hjemmetræneren. Planen var at køre 5x30 sekunder max med 5-9 minutters hvile imellem. Men inden vi nåede så langt, valgte jeg lige at køre et kortere løb. 19 km, under 100 højdemetre, og 114 ryttere til start. Det startede som lyn og torden, og der var allerede meget snak i chatten om ryttere der stillede op i forkerte kategorier, så allerede fra starten af var der meget pres i pedalerne. De første 8 minutter lå jeg således på lige omkring 280 watt i snit, hvilket er lige omkring 3,7 w/kg. Det fortsatte faktisk med stram kæde mere eller mindre hele vejen, og det var begrænset hvor meget hvile der var at hente. I slutningen kom der et par små korte bakker der lige trak lidt tænder ud, og så nærmede vi os sprinten. Med omkring 1 km tilbage kom der pres i pedalerne for alvor for at køre mig lidt frem i feltet, og med 300 meter tilbage åbnede jeg min spurt. Der lå en rytter lidt længere fremme der blev halet ind få meter før målstregen, og så havde jeg en der kom en anelse bag mig med god fart. Jeg nåede dog lige præcis at klemme mig foran ham, og kunne snuppe en flot guldmedalje. Super fed følelse med en måned til sæsonstart, og altid rart lige at tanke lidt selvtillid om at formen ikke er helt skæv. Herefter en halv times tid hvor jeg bare trillede meget roligt, inden jeg kastede mig ud i de 5x30 sek med ca. 8 minutters hvile imellem hvert interval. I alt endte jeg på lige omkring de 2 timer og 20 minutter på cyklen, med en god spand intensitet. Faktisk ramte jeg 199 TSS, og trods avg. power på 153 watt, sagde min normalized power 245 watt!

Det bliver C klassen jeg stiller op i.

En god solid træning i går. Lagde ud med et Zwiftløb, hvor jeg kom ind på en 4. plads ud af 50 startende eller noget i den dur. Løbet tog lige over 40 minutter, og så tog jeg en god solid restitution efterfølgende, og så sluttede jeg af med 2x10 40/20 med 8 minutters hvile imellem.

Det har du helt bestemt ret i. Prøv at tænke på hvad en billet til Tivoli mon koster. Bare entré og hvad der ville være "normalt". Den koster 155, og 165 i weekenden. Skal du have turpas? 259 kroner. Så én person over 8 år skal betale 414 kroner for entre og turpas i Tivoli. Det er altså også en slags penge.

Det ville i hvert fald være en skam at kalde det det. Min Elves er jo ikke ligefrem dyr, men vil skyde på at den ender i 25-30k når den er færdig, og det er så med wattmåler og det hele, men det er jo også nærmest et must for en moderne cykelrytter i 2024. I hvert fald hvis man skal køre licens. Jeg mener at speedsuitet jeg har købt kostede 1600,- og det er endda med klubrabat. Så 1045,- i licens. 650,- for chip. 140,- pr. start. Det samme ses jo ved motionsløb - husker det som om en start kostede 250-300,- til de store motionsløb for 12-14 år siden. Nu er early bird jo omkring 600,-.

I går gjorde jeg noget jeg ikke har gjort i 5-6 år efterhånden - bestilte en licens hos DCU. Så nu er den reelt set bestilt, og så fandt jeg ud af at min gamle chip var løbet tør for strøm, og det er selvfølgelig ikke en man kan lade op igen. Så ny chip bestilt hos DCU her til morgen, så jeg efterhånden nærmer mig noget der ligner cykelløb igen. Det er en pebret affære, for foruden kontingent i cykelklubben, og selvfølgelig noget aktuelt cykeltøj at køre i, så koster en licens 1045,- og en chip koster 650,-. Chippen har en forventet levetid på 5-7 år. Og så koster det 140,- at stille til start, og 280,- ved for sen tilmelding. Da jeg kørte mit første løb tilbage i 2012 eller sådan noget kostede det 75,-. Men skulle jeg have kørt 3-4 motionsløb i løbet af året, så havde det sgu nok kostet nogenlunde det samme.

Fuldstændig rigtigt - og brugte faktisk også min aften i går på at se netop det indslag Hans anmeldelse rykker dog ikke ved det faktum, at vi nok hopper over i en Seal i den nærmeste fremtid. Der har været en del kommentarer omkring hans video i Seal gruppen, og en af de ting der bliver nævnt er at batteriet ikke bliver kalibreret rigtigt hvis det ikke jævnligt er blevet ladet op til 100%. Så hvis vi antager at den har været runden mellem danske motorjournalister, og ingen har ladet den op til 100% jævnligt, så får bilen svært ved at vurdere kapaciteten. Men ja, den får sgu nogle hug med på vejen Dog er en del af hans kritikpunkter noget han selv kunne have klaret - f.eks. den med genvejstasten til sædevarme og sluk af lyde ved fartoverskridelse. Vi har sjældent det store behov for at køre langt i bilen - vil skyde på at 95% af vores opladninger sker i indkørslen, så rækkevidde er ikke et issue for os. Jo, det er da rart når vi så skal ud og køre langt at den kan det, men om den kører 330 km eller 400 km på en opladning er bare ikke så stor en dealbreaker når det sker 5 gange på et år. Nu har jeg kørt Alfa i en del år, så jeg er egentlig vant til at jeg ikke har den "bedste" bil. For mig er der intet der rører Tesla Model 3/Y til sokkeholderne når det kommer til elbiler. Det er bare de bedste elbiler punktum. Men for mig er der andre ting der gør sig gældende når jeg skal vælge en bil, end bare hvad der er det "bedste". Måske fordi jeg er bilentusiast, så går jeg mere op i andre ting end hvad man kan forklare via et Excel ark. I BYD'en er kabinen f.eks. langt mere intim, har fysiske knapper, har lækre sæder, og så synes jeg udseendet er meget pænere end en tilsvarende Tesla. Den vægter bare højere for mig lige nu. Men går egentlig bare og venter på svar fra forhandleren, som lige er kommet retur fra ferie, om hvordan vi kan gøre det smartest. De har flyttet alt andet leasing over til Jyske Finans, pånær på Seal'en, hvor aftalen med Nordania lader til at fortsætte måneden ud, og så har jeg hørt lidt rygter om at den kommer over til Jyske. Så vi står egentlig og skal have fingrene i en sort Seal med sort indtræk - og den bliver kun sort fordi de øvrige farver er lidt til den kedelige side for os, så vi får den folieret. I lilla