CloudHands

Nej det giver desværre IMO ikke mening.
Hvis din træning er sporadisk bør du IMO træne fullbody ,baseret på få meningsfyldte øvelser, med det flødeskum på toppen der er tid til. På den måde er det også mindre vigtigt om du lige rammer 2 eller 3 pas på en uge, du kan stadig følge og styre progresion.
Eventuelt Bill Star inspireret

På dit sidste trænings pas havde du 26 sæt der i et eller andet omfang aktiverese dine skuldre. Jeg forstår godt hvis du føler du ikke rigtig kommer nogen vegne med overkroppen. Jeg tænker at du ikke har indført opvarmning .

Mikkel har en pointe. Hvis du ønsker en stærk overkrop skal der mere specialisering til. Din volume er sindsyg , men du spreder dig over alt muligt. Du kan sagtens blive stærk, men det kommer til at kræve lidt fokus. Færre øvelser!

Nu er du jo ikke helt ung, så må jeg ikke fremholde et par artikler til inspiration :)
http://www.t-nation.com/training/exercises-for-injury-free-mass
http://www.bryankrahn.com/strength-bodybuilding-old-guys/

Jeg er vanvittigt højdeskræk. Forleden var jeg i svømmehallen med mine unger. Undervejs på turen besluttede jeg mig for at udfordre min højdeskræk og gik op på 3 m vippen. Jeg gjorde det uden at sige det til nogen, men da jeg stod deroppe og var i gang med at tage mig mod til at gå ud på vippen, så jeg at alle mine unger og min kone (som alle fire ved hvor højdeskræk jeg er) var linet op i den anden ende af hallen og kiggede forventningsfuldt i min retning. Det tog mig nogle minutter at besinde mig, men ud på vippen fik jeg da møvet mig, forsigtigt og så umacho som man overhovedet kan gøre det. Og så hoppede jeg!
For de fleste er det sikkert ingenting, men for mig var det fandme stort. Mine unger var også ellevilde og hujede af mig. Det betyder meget for mig at vise dem at man nogle gange kan og i nogle situationer skal gøre noget man ikke ellers ville gøre.

Jeg er vanvittigt højdeskræk. Forleden var jeg i svømmehallen med mine unger. Undervejs på turen besluttede jeg mig for at udfordre min højdeskræk og gik op på 3 m vippen. Jeg gjorde det uden at sige det til nogen, men da jeg stod deroppe og var i gang med at tage mig mod til at gå ud på vippen, så jeg at alle mine unger og min kone (som alle fire ved hvor højdeskræk jeg er) var linet op i den anden ende af hallen og kiggede forventningsfuldt i min retning. Det tog mig nogle minutter at besinde mig, men ud på vippen fik jeg da møvet mig, forsigtigt og så umacho som man overhovedet kan gøre det. Og så hoppede jeg!
For de fleste er det sikkert ingenting, men for mig var det fandme stort. Mine unger var også ellevilde og hujede af mig. Det betyder meget for mig at vise dem at man nogle gange kan og i nogle situationer skal gøre noget man ikke ellers ville gøre.

Jeg er vanvittigt højdeskræk. Forleden var jeg i svømmehallen med mine unger. Undervejs på turen besluttede jeg mig for at udfordre min højdeskræk og gik op på 3 m vippen. Jeg gjorde det uden at sige det til nogen, men da jeg stod deroppe og var i gang med at tage mig mod til at gå ud på vippen, så jeg at alle mine unger og min kone (som alle fire ved hvor højdeskræk jeg er) var linet op i den anden ende af hallen og kiggede forventningsfuldt i min retning. Det tog mig nogle minutter at besinde mig, men ud på vippen fik jeg da møvet mig, forsigtigt og så umacho som man overhovedet kan gøre det. Og så hoppede jeg!
For de fleste er det sikkert ingenting, men for mig var det fandme stort. Mine unger var også ellevilde og hujede af mig. Det betyder meget for mig at vise dem at man nogle gange kan og i nogle situationer skal gøre noget man ikke ellers ville gøre.

Jeg er vanvittigt højdeskræk. Forleden var jeg i svømmehallen med mine unger. Undervejs på turen besluttede jeg mig for at udfordre min højdeskræk og gik op på 3 m vippen. Jeg gjorde det uden at sige det til nogen, men da jeg stod deroppe og var i gang med at tage mig mod til at gå ud på vippen, så jeg at alle mine unger og min kone (som alle fire ved hvor højdeskræk jeg er) var linet op i den anden ende af hallen og kiggede forventningsfuldt i min retning. Det tog mig nogle minutter at besinde mig, men ud på vippen fik jeg da møvet mig, forsigtigt og så umacho som man overhovedet kan gøre det. Og så hoppede jeg!
For de fleste er det sikkert ingenting, men for mig var det fandme stort. Mine unger var også ellevilde og hujede af mig. Det betyder meget for mig at vise dem at man nogle gange kan og i nogle situationer skal gøre noget man ikke ellers ville gøre.

Jeg har trænet i 2,5 år nu - er fra i år gået til fullbodyprogram. Det er super.
Som exempler løfter jeg
DL: 130
Bænk:70
Squat: 100
Military Press : 35
Dips: 3x12
Pullups 4x6

Vagterne jeg får er som regel rimeligt rolige og overskuelige hvilket betyder at jeg ofte har mulighed for at gøre mere end hvad der er påkrævet af arbejdsplanen.
Jeg får mulighed for at møde en masse spændende og skøre eksistenser. Lige fra hædrede krigsveteraner og cirkusgymnaster til vaskekoner og bogholdere. Jeg er priviligeret nok til at få lov til at gøre en del sygeplejeopgaver uden at ansvaret i sidste ende falder på mig. Ikke at det ville genere mig overhovedet, det jeg gør er godt nok, men det giver noget ro. På den måde bliver det udholdeligt at arbejde et af samfundets absolut dårligst betalte og ringest skattede offentlige erhverv.

Vægten siger 86 kg.
Løb 23. maj 5,3km på 33min 33sek
Løb 25. maj 10km 1t
Begge løb var ganske udmærkede. Vejret har været fantastisk ved begge løb og jeg har valgt nogle pæne ruter.
Forsøger mig i øjeblikket med SMB-kuren, men det er fandme svært når alt i mig skriger på at stoppe i knolden, når jeg læser og/eller keder mig. Det er kedsomheden og alt den røv-til-stol-tid, som er min værste fjende i forhold til at smide kiloene. Det gik rigtig fint da jeg gik på HF for nogle år siden, fordi jeg stort set ikke skulle knokle for at bestå. Der kunne jeg fokusere på træning og kost, men nu hvor at der er lagt medicinstudie oveni, så kan det bare ikke balancere.
Nåh men altså bortset fra at ryggen gør ondt 24/7, min tand gør ondt efter tandlægebesøg (mindre end før dog), at jeg er alvorligt i tvivl om jeg består den forestående eksamen i neuroanatomi- og fysiologi, at jeg løber tør for SU om et halvt år, at jeg har trykken for brystet (sandsynligvis eksamensrelateret stress, siger lægen), at jeg er nødt til at arbejde mere og derfor kan læse mindre, at jeg trods to forsøg på at trappe ud af min astmamedicin efter at vinterens utallige øvre luftvejsinfektioner er fordampet stadig ikke helt kan gøre mig fri af den og at jeg stort set ikke har tid/overskud til at få styrketrænet, så går alting rigtig godt.
Jeg er lykkelig for mit studie og alle de spændende ting jeg lærer. Jeg er vild med mine unger, der bare er blevet så store og dygtige til alt muligt. Jeg elsker min kone som lader til (på mirakuløs vis) også at elske mig. Jeg er vild med at til trods for alle mine fysiske skavanker, så kan jeg løbe halvmarathons til højre og venstre, dødløfte 150 kg, tage 40+ push-ups og endda lave handstand push-ups. Min hjerne fungerer også ganske udmærket og vælder over med gode idéer, som jeg dog desværre sjældent kan få tid til at effektuere, men det er dejligt at være i processen at udvikle gode idéer. Uanset om idéerne ville være gangbare i virkeligheden er hele processen meget fornøjelig. Så har jeg også et godt netværk af både familie og venner som jeg stadig formår at vedligeholde et kærligt og nærende forhold til. De støtter mig alle i mit Projekt Læge og giver udtryk for at være glade og stolte over mine valg.
Set i lyset af det, så blegner de fleste af mine problemer... Det er nu ret godt, for en som mig, der godt kan falde for fristelsen og synes at det er meget synd for mig selv. Godt at minde mig selv om at alting nok ikke er så slemt som det fra tid til anden godt kan føles. :)

30. maj 10,2 km på 1t slog min egen rekord med 28 sekunder... Weee hurtige mig :P

Vægten siger 86 kg.
Løb 23. maj 5,3km på 33min 33sek
Løb 25. maj 10km 1t
Begge løb var ganske udmærkede. Vejret har været fantastisk ved begge løb og jeg har valgt nogle pæne ruter.
Forsøger mig i øjeblikket med SMB-kuren, men det er fandme svært når alt i mig skriger på at stoppe i knolden, når jeg læser og/eller keder mig. Det er kedsomheden og alt den røv-til-stol-tid, som er min værste fjende i forhold til at smide kiloene. Det gik rigtig fint da jeg gik på HF for nogle år siden, fordi jeg stort set ikke skulle knokle for at bestå. Der kunne jeg fokusere på træning og kost, men nu hvor at der er lagt medicinstudie oveni, så kan det bare ikke balancere.
Nåh men altså bortset fra at ryggen gør ondt 24/7, min tand gør ondt efter tandlægebesøg (mindre end før dog), at jeg er alvorligt i tvivl om jeg består den forestående eksamen i neuroanatomi- og fysiologi, at jeg løber tør for SU om et halvt år, at jeg har trykken for brystet (sandsynligvis eksamensrelateret stress, siger lægen), at jeg er nødt til at arbejde mere og derfor kan læse mindre, at jeg trods to forsøg på at trappe ud af min astmamedicin efter at vinterens utallige øvre luftvejsinfektioner er fordampet stadig ikke helt kan gøre mig fri af den og at jeg stort set ikke har tid/overskud til at få styrketrænet, så går alting rigtig godt.
Jeg er lykkelig for mit studie og alle de spændende ting jeg lærer. Jeg er vild med mine unger, der bare er blevet så store og dygtige til alt muligt. Jeg elsker min kone som lader til (på mirakuløs vis) også at elske mig. Jeg er vild med at til trods for alle mine fysiske skavanker, så kan jeg løbe halvmarathons til højre og venstre, dødløfte 150 kg, tage 40+ push-ups og endda lave handstand push-ups. Min hjerne fungerer også ganske udmærket og vælder over med gode idéer, som jeg dog desværre sjældent kan få tid til at effektuere, men det er dejligt at være i processen at udvikle gode idéer. Uanset om idéerne ville være gangbare i virkeligheden er hele processen meget fornøjelig. Så har jeg også et godt netværk af både familie og venner som jeg stadig formår at vedligeholde et kærligt og nærende forhold til. De støtter mig alle i mit Projekt Læge og giver udtryk for at være glade og stolte over mine valg.
Set i lyset af det, så blegner de fleste af mine problemer... Det er nu ret godt, for en som mig, der godt kan falde for fristelsen og synes at det er meget synd for mig selv. Godt at minde mig selv om at alting nok ikke er så slemt som det fra tid til anden godt kan føles. :)

Vægten siger 86 kg.
Løb 23. maj 5,3km på 33min 33sek
Løb 25. maj 10km 1t
Begge løb var ganske udmærkede. Vejret har været fantastisk ved begge løb og jeg har valgt nogle pæne ruter.
Forsøger mig i øjeblikket med SMB-kuren, men det er fandme svært når alt i mig skriger på at stoppe i knolden, når jeg læser og/eller keder mig. Det er kedsomheden og alt den røv-til-stol-tid, som er min værste fjende i forhold til at smide kiloene. Det gik rigtig fint da jeg gik på HF for nogle år siden, fordi jeg stort set ikke skulle knokle for at bestå. Der kunne jeg fokusere på træning og kost, men nu hvor at der er lagt medicinstudie oveni, så kan det bare ikke balancere.
Nåh men altså bortset fra at ryggen gør ondt 24/7, min tand gør ondt efter tandlægebesøg (mindre end før dog), at jeg er alvorligt i tvivl om jeg består den forestående eksamen i neuroanatomi- og fysiologi, at jeg løber tør for SU om et halvt år, at jeg har trykken for brystet (sandsynligvis eksamensrelateret stress, siger lægen), at jeg er nødt til at arbejde mere og derfor kan læse mindre, at jeg trods to forsøg på at trappe ud af min astmamedicin efter at vinterens utallige øvre luftvejsinfektioner er fordampet stadig ikke helt kan gøre mig fri af den og at jeg stort set ikke har tid/overskud til at få styrketrænet, så går alting rigtig godt.
Jeg er lykkelig for mit studie og alle de spændende ting jeg lærer. Jeg er vild med mine unger, der bare er blevet så store og dygtige til alt muligt. Jeg elsker min kone som lader til (på mirakuløs vis) også at elske mig. Jeg er vild med at til trods for alle mine fysiske skavanker, så kan jeg løbe halvmarathons til højre og venstre, dødløfte 150 kg, tage 40+ push-ups og endda lave handstand push-ups. Min hjerne fungerer også ganske udmærket og vælder over med gode idéer, som jeg dog desværre sjældent kan få tid til at effektuere, men det er dejligt at være i processen at udvikle gode idéer. Uanset om idéerne ville være gangbare i virkeligheden er hele processen meget fornøjelig. Så har jeg også et godt netværk af både familie og venner som jeg stadig formår at vedligeholde et kærligt og nærende forhold til. De støtter mig alle i mit Projekt Læge og giver udtryk for at være glade og stolte over mine valg.
Set i lyset af det, så blegner de fleste af mine problemer... Det er nu ret godt, for en som mig, der godt kan falde for fristelsen og synes at det er meget synd for mig selv. Godt at minde mig selv om at alting nok ikke er så slemt som det fra tid til anden godt kan føles. :)

Både, og. Tre dage i streg er meget at løbe, hvis man ikke er vant til det. Der findes en tommelfingerregel som hedder, at du max på skrue 10% på fra den ene uge til den anden, og ikke skrue op for både distance og tempo på samme tid. Det jeg i bund og grund prøver at sige, er at man skal passe på, men det er jo netop når det går godt, og man får blod på tanden, man har allermest lyst til at skrue på.
Husk, det er imellem dine træningspas, du bliver stærkere

Flot løbet.
Jeg tænker at det Gadegaard taler om er at en forbedring af løbehastighed på godt 45 sek/km er rimeligt meget inden for 1 måned.
Jeg tror nu sagtens du kan slippe afsted med det når du netop trapper lidt ned her de næste uger. Hvis du har dyrket styrketræning og små løbet inden for de seneste år fast, tror jeg nu også sagtens du kan træne dig op til at løbe hurtigere på distancen relativt hurtigt.
Jeg ville nu primært arbejde med det rolige løb, som du jo også gør.

9. maj løb jeg 8,3km på 52 min
10. maj løb jeg 5km på 27 min 25 sek
11. maj løb jeg 8km på 43 min 36 sek
I dag den 12. maj løb jeg et halvmarathon på 2 t 16 min 37 sek, 8 min og 38 sek bedre end sidste gang. Vildt nok taget i betragtning at min træning har været meget sporadisk hen over det sidste halve år og at jeg har taget en del kilo på. Da jeg startede turen ud vejede jeg 87,4kg, hele 8 kilo mere end mit all time low og næsten fire kilo mere end jeg vejede da jeg løb mit sidste halvmarathon. Jeg smed 2,5 kg på turen, om end at det meste nok var væske ;)

Stærk fremgang. Men pas på med overbelastning, hvis du ikke er vant til at løbetræne :4flex:

Jeg har trænet i fivefingers i ca. et års tid nu. Det er rigtig lækkert - og helt legalt

Tillykke med fødselsdagen i går :-)
Det er desværre ganske vist at man ikke må træne med bare fødder i FW. Jeg har prøvet, og var endda så flink at have nogle clipclappere med, men det var altså ikke nok. Man kan snyde og udføre en øvelse i strømpefødder. Det har jeg ofte gjort med bulgarsk split squat. Et alternativ er fivefingers fingers, men jeg lige købt Adidas Specialzs, så det må vente til de er slidt op.

Jeg har aldrig kunne undlade at træne, selv under den skrappeste eksamenslæsning. Jeg havde selvfølgelig heller ikke børn dengang, men har aldrig kunnet klare, at være 100 % "ånd".
Fedt at anatomi(+) eksamen er vel overstået, og tillykke med vagterne. Det er vel via FADL, går jeg ud fra? Hvilke spændende opgaver løser du på disse vagter? :)

Ærgelig ting det med atroferingen :angry:
Fint opstartsquattet

Med pragteksemplarer som denne tråd, forstår jeg virkeligt ikke, at der ikke er flere tøser på MOL??!!
Det med de skarpe grænser indenfor seksualitet tror jeg ligesom flere andre er lidt kunstigt.
Det er nok snarere et kontinuum, hvor man er et eller andet sted mellem de to poler. Og éns ståsted er nok ikke helt fast til hver en tid.
Og så kan vi nok i denne diskussion lære noget af min salige morfars lærebog i interne medicin fra før den første verdenskrig. I et kort kapitel om psykopatologi, tales der om homoseksualitet: "Når mænd er meget sammen (edit: fx på kaserner), kan de udvilke et særligt venskab".
Det kunne vel også gælde i en eliteidrætsgren? ;)

Well, i praksis er det nok også altid nærmere 5 minutter end 3. Jeg kommer bare til at lyde så utrolig doven når jeg fortæller sandheden. Jeg kører ofte 3 øvelser på hvad der svarer til 2-2½ time. Indrømmet, relativt mange sæt, og høj intensitet , men lange og (nødvendige)pauser, som de andre i klubben ikke fatter

Jeg træner hjemme. Så det kan være alt mellem himmel og jord. Kigge på telefon. Kigge på tablet. Lægge vasketøj sammen. Smøre en rugbrødsmad til drengen(e). Snakke med fruentimmeret. Whatever. Hører i øvrigt altid P3, så det gælder om at holde pauserne så korte, som muligt og få træningen overstået til så lidt idiotisk musik, som muligt.