CoqRouge

Medlemmer
  • Posts

    1,799
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    1

Posts posted by CoqRouge

  1. Hej TP.

    Husker stadig dine sygt mange armhævninger til Tactical Strength Challenge...

    Det er dejligt at læse om dine erfaringer med havkajakken. Jeg har selv købt mig en surfski Epic V8, men jeg kommer for sjældent afsted. Egentlig var den tænkt som en måde at træne på uden at belaste mine problematiske hofter, men rent faktisk gør bare en kort tur på den lavvandede del af Øresund pi...ondt! Måske skulle jeg sælge den igen, men det er bare så fedt at have noget godt udstyr - næsten lige så fedt som den gamle Principia...!

  2. Ja, så er det snart 2 år siden, at jeg sidst har postet. I morgen fylder jeg 60 - muligvis gør det mig til MOLs ældste levende medlem. Jeg spiller stadig tennis i elitedivisionen 40+, men i år har jeg for første gang nogensinde tabt alle mine kampe som holdets 1. herresingle. For helvede, hvis jeg havde været lidt mindre genert, kunne jeg have været far til de fleste af mine modstandere :-)

    Jævnfør mit forrige indlæg virker det nogenlunde med rigelige mængder diclophenac. Hofterne holder mig vågen om natten, men jeg kan dog spille. Muligvis er det den manglende nattesøvn, der har gjort mig til blodtrykspatient. Problemet er så, at diclophenac og ARB-blodtryksmedicin kan interagere negativt. Somme tider bliver jeg under fysisk anstrengelse så svimmel, at jeg helt kan undvære alkohol!

    Fedtprocent under 15, ikke-ryger, sund kost, 10+ timers træning om ugen og så alligevel for højt blodtryk. Det er sgu ikke helt retfærdigt....

    Gamle læsere vil vide, at jeg har været lidt kritisk over for spinning. Det er jeg så ikke længere - bare det er en Tomahawk-cykel med wattmåler og farvekode, for hold kæft, hvor er de farver da motiverende.....!

  3. Tak til d'damer for de pæne ord. Godt at se. at I stadig er helt på toppen.

    Var hos lægen i dag. Hans holdning: Der er intet at gøre ved den smertende hofte - ud over operation. Har derfor googlet alt om emnet i dag. Fy for den, det er jo en større sag. Er helt sikker på, at jeg skal have det meeeget værre, inden jeg udsætter mit hårdt prøvede legeme for den omgang.

    Lægen havde dog en anden løsning: Receptpligtig smertestillende medicin - så det prøver jeg nu. Som han sagde: Bivirkninger kan der være mange af, men de fleste er at foretrække frem for et mellemstort operativt indgreb.

    I den kommende weekend tager holdkammeraterne og jeg til Fruens Bøge for at spille semifinale om DM i tennis for veteranhold - og forhåbentlig også finale. Det her vil jeg have med, om jeg så skal spise et helt medicinskab!

  4. Muligvis har jeg spist noget, som jeg ikke kunne tåle - men efter 5 år fik jeg pludselig lyst til at opdatere min log. Om Hessel stadig er aktiv på MOL aner jeg ikke - men det er fint med knæet! Det er så også det eneste!. Akillessenerne er som altid smertefulde, men langt værre er det, at jeg ikke længere kan spille tennis uden at tage smertestillende midler i store mængder. Det er hoften, som er gået bananas. jeg har tabt næsten alle kampe, som jeg har spillet i år - det er altså ikke let at løbe stopbolde op på ét ben! . Jeg trøster mig med, at nogen skal jo være i den dårligste halvdel af veteran eliteserien - og vi ender nok med at skulle spille om DM-medaljer alligevel :-)

    Når medaljerne forhåbentlig er i hus (guld bliver det ikke, dertil er HIK for stærke!), planlægger jeg 3 måneders pause. Hvis det ikke hjælper, er der kun operation tilbage.

    Cykling kan jeg gennemføre uden smerter - og i år har jeg gennemført stigningerne på indtil flere Giro d'Italia - etaper. Jeg har især bidt mærke i temperaturforskellene - 40 C ved starten og 15 C på toppen! Her er jeg glad for, at min indre temperaturregulering altid har fungeret ganske godt.

    Efter en discusprolaps og et senere grimt styrt på cyklen tør jeg ikke længere dødløfte og bænke tungt - men ellers er styrken nogenlunde intakt.

  5. Jeg har i tidligere tider trænet en del Hardcore i FitnessDK, og da jeg så, at den lokale Fitness World havde fået Kettlecross på programmet, meldte jeg mig til en time i den tro, at det var noget lignende.

    Det var en massiv skuffelse i forhold til mine forventninger. Den største kettlebell var 8 kg, hvilket ikke lovede godt for den styrkeprægede træning. Og ganske rigtigt: Hele timen holdt vi et højt tempo, kørte sindssygt mange gentagelser af alle øvelser, fik et minimum af instruktion i teknikken og lavede i det hele taget kropsvægtøvelser, hvor kedlerne nærmest var med som en eftertanke.

    Ønsker man konditionstræning og muskeludholdenhed, er Kettlecross et godt bud. Ønsker man fokus på tunge løft og eksplosive high-rep øvelser som f.eks SS snatch-test og tunge swings samt at arbejde med core-stabilitet, er det i det store og hele spild af tid.

    Jeg kommer ikke igen.

  6. Positive vibrationer! Det går stadig fremad. I dag er det 10 dage siden operationen, og jeg har cyklet i alt 25 minutter uden at få ondt i knæet. Faktisk er den eneste gene, at bagsiden af knæleddet føles meget stram, når jeg har siddet stille lidt. Hvis jeg koncentrerer mig om det, kan jeg gå uden synlig halten - tror jeg nok! Fantastisk, så hurtigt en halten kan blive til en vane - en dårlig vane!

    Jeg er nu officielt formand i den lokale tennisklub. Tid har jeg i forvejen ikke for meget af, og det bliver nok ikke bedre nu, men i al ubeskedenhed mener jeg, at jeg er den rigtige person på det rigtige tidspunkt, og qua mine kontakter har jeg fået samlet en meget stærk bestyrelse omkring mig, så mon ikke det går.

    I den forbindelse deltog jeg i øvrigt i SLTUs generalforsamling i mandags. Det var stærkt underholdende - formanden blev væltet og store dele af bestyrelsen trak sig. En væsentlig del af diskussionen drejede sig om SLTUs formands handlinger i forbindelse med komplottet mod formanden for Dansk Tennis Forbund Henrik Klitvad, og min personlige oplevelse blev ikke mindre af, at jeg rent tilfældigt sad ved siden af samme Henrik Klitvad.

  7. Det har vist sig at være en uventet stor opgave at styrketræne med det nyopererede knæ som blind passager, også selv om det bare er for overkroppen. Pludselig er ting som bare det at få fat på vægtene en udfordring, men noget skal der laves, så det er blevet til:

    Kettlebell clean&press fra siddende stilling - nogle sjove cleans, må jeg sige....

    Mavebøjninger

    Curls

    Front raises

    -og CoC

    Det opererede ben er stadig tykt som et powerlifterlår, men skvulper ikke så meget mere, og smerter er der næsten ingen af. Jeg bøjer og strækker en masse gange og ligger med ispose fra tid til anden. Jeg har ikke anvendt én eneste af de udleverede morfinpiller og agter heller ikke at gøre det. De er på dopinglisten, for at det ikke skal være løgn!

  8. Så er operationen overstået, og hvis en operation kan være en positiv oplevelse, kan denne vel siges at være et eksempel.

    Anæstesilæge i forbindelse med rygbedøvelse: "Jeg ved ikke, hvad du træner, men det virker, for sjældent har jeg stukket i så hårde rygmuskler!"

    Kirurg under operationen (som jeg overværede på computerskærm):"Det ser jo meget bedre ud, end jeg troede efter at have set din MR-scanning. Ingen meniskskader, sunde slimhinder, en del bruskskader, men med et sundt brusklag nedenúnder - bare lidt tyndere end ideelt."

    Nu er det løse brusk så barberet væk og ikke mindst blev der fjernet en Y-formet flap på ca. 1 centimeters længde, som iflg.kirurgen har været skyld i de akutte symptomer.

    Og så det bedste af det hele: Lægeteamet var af den overbevisning, at jeg kunne regne med at opnå fuld funktionsdygtighed i knæet igen - og ret snart endda. Det sidste kan godt være svært at tro på lige nu, hvor knæet har dobbelt størrelse og skvulper - ja, det er rigtigt! - hver gang jeg bevæger benet. Men mon ikke det forsvinder på et passende tidsspunkt.

    Jeg er i hvert fald ganske optimistisk lige nu - og i morgen vil jeg hive i et par håndvægte!

  9. Mere nyt fra sygesengen: Som enhver anden fitnessnørd har jeg naturligvis mit eget blodtryksmålingsapparat. Siden undersøgelsen har det høje tal svinget mellem 133 og 150, mens det lave har ligget mellem 84 og 91. Det bekræfter 2 ting: At mit blodtryk stiger under pres og at det selv under de bedste omstændigheder ligger i den øvre ende af normalområdet. Det er simpelt hen ikke fair.....!

    Desværre var der ikke nogen af mine få tilbageværende faste læsere, der kunne komme med gode bud på et egnet hospital under det frie sygehusvalg, så jeg har bare fulgt med strømmen, som har ledt i retning af Kysthospitalet Skodsborg med operation på tirsdag. Må jeg bede jer alle om at krydse alle tænkelige legemsdele for mig?!

    Da jeg nu alligevel skal opereres, dristede jeg mig til nogle tunge lift-outs i dag. Det blev til 4 x 6 sekunder med 200 kg. Kors, hvor var det rart at have en rigtig vægt i hænderne igen! Det er nu 4 timer siden og knæet har ikke brokket sig - endnu....!

  10. Tjah, jeg ved ikke, hvilke ånder der er med mig, men nogle er i hvert fald imod mig. Historien med det pludseligt opståede anfald i knæet har gentaget sig, og denne gang stod jeg stille! Havde jeg ikke haft et møbel at klamre mig til, var jeg endt i græshøjde.

    Jeg har fået sat en dato for operationen - 31/3. Det giver mig i realiteten frit sygehusvalg. Er der nogen, der har nogle relevante erfaringer at dele ud af?

    Lægen gav mig 50 %'s chance for en mærkbar forbedring efter operationen. Det er ikke de bedste odds, men det kunne måske også være værre. Mere problematisk er det faktisk, at mit blodtryk var en hel del for højt ved undersøgelsen. Nu var jeg ganske vist ganske stresset, og jeg ved af erfaring, at mit blodtryk er meget påvirkeligt under sådanne omstændigheder, men det var altså ganske enkelt oppe på et bekymrende niveau - 161/116. Det er ikke godt for en ikke-rygende, ikke-alkoholiseret, normalvægtig endorfinjunkie.

  11. En sportsgren, hvor bolden ligger stille, når man slår til den, kan man ikke tage alvorligt.....!

    Min karriere inden for såvel kampsport som tennis stoppede ret brat den 28/5 sidste år, hvor jeg fik en knæskade i en tenniskamp. Flere genoptræningsforløb har ikke hjulpet, så der er vist kun kniven tilbage. Jeg skal til en såkaldt forundersøgelse i morgen på Glostrup. Jeg ved ikke, om den kan vise noget, som min MRI-scanning ikke afslørede, men den enkelte læge/behandler vil måske helst konstatere tingene ved selvsyn.

    Det giver selvfølgelig en smule optimisme, at du er i god vigør efter din knæskade. Der er altså håb derude!

  12. Godt at se, at du stadig eksisterer, gamle mand. På en måde var du den sidste, som jeg ville gætte på som marathonmaniac, men kilometrene og antal marathons taler jo for sig selv.

    Interessant med din ændrede grappling-taktik. Kan du være lidt mere specifik?

  13. 16 dage med fysioterapeutstyret genoptræning og så gik det galt, helt galt.

    Hen over de sidste 16 dage har jeg squatted og lunged til den store guldmedalje med det skadede ben, altsammen med kontrollerede bevægelser, begrænset ROM og kun med kropsvægt, og efter de første dages ømhed og træthed gik det faktisk rigtig fint - ingen smerter i knæet ved normalt brug og store forhåbninger om snart at kunne begynde med større ROM, en smule belastning og måske et par enkelte forsigtige hop?! Tilligemed fik jeg cyklet, C2-roet og endda forsøgt mig med en af de såkaldte crosstrainere i det lokale center - et apparat, som jeg ellers altid har set som den ultimative ydmygelse af en "rigtig" løber, men under omstændighederne.....! (Og helt ærligt: Det var faktisk sjovere end at ro....!)

    Nå, men i går kom jeg ganske roligt spadserende hen ad gangen i firmaets tjeneste, da jeg pludselig følte en skarp smerte fra det skadede knæs inderside/bagside. Jeg vred ikke om, jeg hoppede ikke, jeg løb ikke, jeg løftede ikke noget tungere end en A4-blok, men alligevel skete det som et lyn fra en klar himmel. Siden er knæet hævet en smule op, jeg halter og kan ikke gå på trapper og har ikke sovet meget, da smerten vækker mig, når jeg bevæger mig i sengen.

    Havde jeg været en hest, var jeg nok blevet aflivet. Så galt går det nok ikke, men det synes som om, at der ikke længere er andre alternativer end kniven.

  14. Efter ca. 4 uger, hvor bentræning har været begrænset til indendørs cykling og roning, (nul tennis, nul løb) var det i går tid for et nyt besøg hos fysiotereaputen. Knæet blev testet i alle ender og kanter. Konklusionen var nok engang, at det er langt mere funktionsdygtigt, end tidligere nævnte MR-scanning egentlig tilsiger. Styrken er OK, range of motion er OK i forhold til min normale ufleksible standard. Eneste negative var, at knæet wobler lidt, hvis jeg f.eks. laver lunges. Diverse tests kunne nok skabe ubehag i knæet, men ikke egentlig smerte, og jeg fik grønt lys for at gå i gang med diverse kontrollerede benøvelser med kropsvægt. Devisen er kontrol, begrænsede bevægelsesudslag, men masser af gentagelser hver dag. Det sku' han ikke sige 2 gange, så jeg styrtede hjem, gennemførte mit normale "skåneprogram" inklusive intervaltræning på cyklen og rundede af med 100 halve squats med kropsvægt.

    Resultatet her dagen efter er lidt træthed og spænding i knæet, men ikke smerter. Det føles helt enkelt lidt slidt - men det er det jo sådan set også! Nogelt helt andet er, at jeg oplever en smule doms. Når man nu ikke har gennemført egentlig bentræning siden maj, er 100 halve squats altså pludselig en hel del, også for de raske legemsdele.

    Badevægten er stadig defekt. Trods hele 2 dage med kalorieunderskud viser den stadig (alt) for meget.......!

  15. Jeg ved ikke, om jeg i 2011 vil skrive mere her på MOL. end jeg gjorde i 2010, og det var jo som bekendt ikke meget. Jeg er i gang med et genoptræningsforløb efter foranskildrede knæskade, men indtil videre synes jeg ikke, at det konservative approach viser mange tegn på at være virkningsfuldt.

    Jeg kommer fra en familie, der let tager på, men har altid ment, at jeg via kosten alligevel havde nogenlunde tjek på kropsvægten. Problemet er bare, at jeg efter knæskaden har taget 5 kg på. Tilsyneladende kan Concept2 og motionscyklen ikke erstatte kalorieforbruget fra løb, Krav Maga og tennis. Men det er ikke det alene - forleden lavede jeg 2000 m testen på Concept2 og var rystet over, at jeg kun med nød og næppe sneg mig ind i højeste konditionsgruppe for min alder. Jeg plejer at sammenligne mig med de unge, men her var jeg for første gang i mit liv kun middel ifht. de 20-29 årige.

    Jeg har også fået lavet gammelmands-testen af diverse hormonniveauer. Alt var OK for aldersgruppen, og den fri testosteron lå på gennemsnittet for 30-34 årige, altså folk, der er 20 år yngre end mig. Det er vel OK - men alligevel rumler der en svag utilfredshed! Hvad skete der nu lige i forhold til de 20-29 årige?

    Hvorom alting er: Godt Nytår til alle på MOL!

  16. Shit, hvad har du lavet?? Heal fast ... og giv gas med pullups og dips! devil.gif

    Det er faktisk skaden fra indlæg 2084, der aldrig er gået i orden. Overlægen på Idrætsklinikken mente ikke, at knæet nogensinde ville kunne blive i orden igen. Men tak for de gode ønsker - og næsten som du tilråder, har jeg i dag kørt 5 x 5 med pull-ups og push-ups med vægt i rygsækken.

  17. Dette her bliver ikke mit gladeste indlæg nogensinde. Jeg citerer:

    MR-scanning af venstre knæled viser øget væskemængde i leddet retropatellart, hvor der både ses en lateral og medial beliggende plica. Der ses knogleødem interkondylært i relation til femoropatellarleddet, hvor der ses en kondral læsion målende ca. 10 mm i bredden på den aksiale optagelse. Der er ingen tegn på brusklæsion i patella. Der ses også en kondral læsion i vægtbærende del af laterale femurkondyl målende ca 8 x 5 mm. Der er ingen tilhørende knogleødem i området. Der ses normale signaler fra korsbånd og kollaterale ligamenter. Man har indtryk af en radiær forløbende læsion posteriort i mediale menisk, idet der på STIR-optagelsen ses et vertikalt forløbende, højt signal ved den fri rand. Der er diffust, lidt uregelmæssigt øget signal i baghornet i området, og således ikke en entydig, gennemgående læsion. Der er normalt signal fra forhornet af mediale menisk. Der er ingen tegn på læsioner af laterale menisk. Der ses en Baker-cyste, som måler ca. 5,5 cm i længden.

    Sagt på en anden måde: Mine ledbånd og den laterale menisk er OK. Resten er fucked.....! Hvor var det nu, at jeg lagde min Fontex-recept??

  18. Hehe, lyder som om du er havnet i en "traditionel" JJ klub - den "kamp"sport som jeg har brugt mest tid på. Den er udelukkende forsvars orienteret, og ikke særligt fysisk.

    Enten kan man lide det, eller også kan man ikke - som det jo nok er med så mange ting :cool: Jeg personligt er nok ikke længere så interesseret i tekniktræning, uden kamp delen.

    Jeg har et spørgsmål som jeg håber at du - eller din viv (mener at kunne huske at hun forsker i fiskoliens effekter på mennesket?) - kan svare på. Jeg var igår i Aalborg storcenter, og blev på centertorvet konfronteret med en lettere pushy ung fyr, som ville sælge et nyt fiskeolie produkt. Det nye skulle bestå i at der ikke var tilsat E vitamin, som han hævdede kroppen foretrak fremfor fiskeolien, samt at deres produkt ikke indeholdt tungmetaller. Det eneste vitamin som iflg. ham var i, skulle være D vitamin som naturligt indgår i fiskeólie??

    Kan du - eller din bedre halvdel - svare mig på om der er noget om snakken, altså: Er det skidt for udnyttelsen af fiskeolien at tilsætte E vitamin? Og indgår D vitamin som en naturlig bestanddel af olien? :smile:

    På forhånd tak

    Jørgen L

    Kom pludselig til at tænke på dette gamle indlæg. Jeg håber, at nogle af jer så "Kontanten" forleden i TV, hvor min højtelskede hustru iført en til lejligheden lånt hvid kittel (Hvad gør man ikke for at iscenesætte sig selv over for de måbende seere!) svarede på nogenlunde de samme spørgsmål. som Jørgen L stiller. Hun var vel på i 5 minutter, men optagelserne tog imellem 3 og 4 timer. Sjovt nok var hun - som hun indrømmede i udsendelsen - selv blevet prakket pillerne på, men det var altså ikke hende, der regnede ud, at de var for dyre! Den beregning stod Eders ærbødige og mistillidsfulde CoqRouge for. Det er igen bevist, at polytter ikke kan regne - men det kan politter!

  19. Torsdag: Convict conditioning, dog uden pistols. Det skadede knæ har stadig ikke tilgivet mig forsøget på at træne normalt forleden dag. Det gik vældig fint med benhævningerne, men mine handstand push ups var elendige - måske fordi jeg havde udtrættet triceps via en ekstra indsats på enarms push-ups.

    Fredag: Løb 12 x billat 30-30. Absolut alltime bundrekord! Træningspausen efter knæskaden samt vægtøgningen fornægter sig ikke!

    We are not amused!!!

  20. Er det en bog der kan anbefales til "ikke-specielt-tennins-interesserede"? :smile:

    Hehe, nu er jeg vel i en vis forstand den sidste, der kan besvare det spørgsmål, men jeg vil sige ja. Den udmærker sig blandt andet ved at handle om, hvad der foregår i hovedet på en eliteatlet med menneskelige svagheder og mange besværlige overvejelser, frem for at give mere eller mindre interessante gennemgange af konkrete matcher og turneringer. Det er også sådan rent litterært bemærkelsesværdigt, at Agassis liv igennem hele bogen ikke ses i bagkundskabens klare lys, men i stedet behandles loyalt i forhold til tid og sted.

    Update: Convict conditioning i går og 6 km's løb i dag. Hyggehejsa, hvor det går! Knæet er dog ikke mere restitueret end at det ganske enkelt gav efter under mig, da jeg forsøgte mig med pistols. Det var nærmest som om nogen pludselig trykkede på en afbryderkontakt, da jeg kom ned omkring de 90 grader, og resultatet var et aldeles uelegant baglæns rullefald. Heldigvis sprang skaden ikke op.

  21. Ja, jeg har læst "Open". Det er i sin genre den bedste bog, som jeg nogensinde har læst. Scenen, hvor Agassis og Grafs fædre møder hinanden første gang, er fuldstændig ubetalelig.

    Hvis man er bare sådan lidt halvseriøs med tennis, undgår man ikke skader. Blandt ikke-kontaktsportsgrene rangerer tennis ganske højt på diverse opgørelser. Årsagen er vel blandt andet, at det er i ordets dobbelte betydning en ensidig sport. De fleste veteraner er synligt skæve i skuldrene, f.eks.

    Agassis problem var jo først og fremmest ryggen. Når Federer en sjælden gang er skadet, er det også ryggen, der er problemet. Mine personlige rygproblemer er heldigvis ikke så alvorlige og stammer vist fra tunge squats.....

  22. Er ude af tennis-DM efter den måske underligste match, som jeg nogensinde har spillet. Efter en god start fik jeg undervejs i kampen tilspillet mig masser af fordele - under normale omstændigheder nok til at vinde kampen, men hver gang jeg havde chancen gik alt galt, og jeg endte altså med at tabe - på papiret et klart nederlag, men ikke så klart i virkeligheden.

    De 10 år, hvor jeg ikke spillede tennis, hjemsøger mig nu. Selv om jeg er i bedre fysisk form end modstanderne, spiller de med større sikkerhed og akkuratesse, hvilket får min fejlprocent til at stige ud over det punkt, hvor jeg kan besejre modstandere, der - med skyldig hensyntagen til andre spillere - har et sammenhængende spil uden de store svagheder. Det er frustrerende, for jeg ved jo godt, at jeg med træning flere gange om ugen ville være tilbage på det niveau i løbet af et halvt års tid, men jeg har bare ikke tiden og de praktiske muligheder.

    -men det ledbåndsskadede knæ holdt 100 %, så der var også gode nyheder!

  23. 29. april var sidste opdatering - hmm, ja - tiden løber.

    I årets første udendørs tennisholdkamp medio maj pådrog jeg mig en skade! Først havde jeg spillet en single, hvor modstanderen konsekvent bortdømte mig på alle vigtige bolde. Det sker sjældent i de modne aldersgrupper - faktisk ganske sjældent i sporten generelt - men her var det helt galt. Mit blodtryk var nærmest firecifret og kun min gode opdragelse forhindrede mig i at opfordre modstanderen til en duel i en helt anden sportsgren - full contact karate eller noget i den retning.

    Nå, jeg kom ud af kampen og troede, at det værste var overstået, men nej. Næste kamp var en herredouble, hvor jeg ca. midtvejs i andet sæt sprang sidelæns med maksimalt afsæt efter en bold, der havde ramt netkanten og derfor fik en overaskende retningsændring. Bolden tabte jeg, og allerede efter afsættet var jeg klar over, at noget var galt - venstre knæ gjorde ondt og havde mistet al afsætskraft. Ikke desto mindre spillede jeg kampen færdig og vandt, ikke mindst pga. en behjertet indsats fra min makker. Det gjorde ondt, men man er vel sej.....

    Om aftenen hævede knæet op, og næste morgen kunne jeg kun gå ved hjælp af en stok. Af sted til skadestuen, hvor jeg fik udleveret et par krykker, hvilket var godt. Det var så det eneste gode - den unge læge, der undersøgte mig, var i en eller anden kombination uinteresseret og/eller uvidende og konstaterede bl.a,. at min ømhed svarede til ledlinien, hvilket jeg som lægmand uden videre kunne konstatere var noget vrøvl.

    Dagen efter konsulterede jeg min fysioterapeutsvigerbror, der uden de store svinkeærinder kunne konstatere, at ømheden var centreret nedenfor ledlinien, svarende til det indre ledbånds vedhæftning til skinnebenet, hvilket var helt i overensstemmelse med min egen diagnose. Dom: Ingen total afrivning, men nødvendigt med en længere pause og daglige mobilitetsøvelser uden belastning. Medlidenhed udbedes: Ingen tennis - ingen Krav Maga - intet løb - ingen cykling - ingen roning - ikke noget med KB swings og snatches. Er det noget under, at jeg har taget på!

    Konens kommentar: Nu betyder det forhåbentlig ikke, at du ikke kan bære din egen rygsæk, når vi skal på øhop i Grækenland! Nej, heldigvis ikke - jeg havde smidt krykkerne forinden og vi havde en glimrende ferie, som slutter her i aften. (Suk)

    Det er så 7 uger siden i skrivende stund, og i dag har jeg for første gang givet den gas til en træning på tennisbanen. Jeg er lidt øm, men knæet holdt. Det skulle det også helst, for i næste weekend starter DM i tennis, hvor jeg egentlig havde forestillet mig at gøre en god figur i mosefundsklassen - men det bliver nok svært nu med 7 ugers manglende træning, høj kropsvægt og det laveste kondital i mit voksne liv - bortset fra dengang jeg havde haft kold lungebetændelse. Jeg skal i første runde møde en gammel arvefjende, som jeg har haft flere dyster med i 80'erne. Jeg har klart positiv score mod ham, men han spiller nu om dage flere gange i kvartalet, end jeg gør om året, så jeg må nok belave mig på et nederlag - hvilket jeg bare siger for at gøre det lettere at tabe, for under alle omstændigheder går jeg ud og fighter med alt, hvad jeg har.

  24. NoCanDo.... :4disguise:

    :laugh: Så har du da vist ikke fulgt ret godt med det sidste stykke tid...... Og få så lige opdateret din log!

    Hehe - ja, godt ord igen. Jeg har ganske rigtigt været noget fraværende - betydning: På MOL! - det seneste stykke tid, så jeg gik igang med at genlæse nogle af mine favoritlogs. Og så var det lige, at jeg stødte på en formulering som

    mit (complicated) forhold til bænkpres!
    Samtidig slog det mig, at mens du som altid giver den masser af gas, så kan jeg ikke få øje på et direkte mål - MMA-stævne eller lignende - så derfor kommentaren.

    -men, ja - det er nok tid for en update - men den bliver ikke én af de mest muntre!!