jøjpee

Medlemmer
  • Posts

    126
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by jøjpee

  1. Hej Kenneth

    Jeg kan godt forstå din bekymring over det at træne squat, når du løber så meget som du gør. Jeg vil dog helt klar prioritere squat som en del af din træning også på bekostning af en gang løb. Når du starter op med øv. så er det en god ide at give dig tid til at lære den korrekte teknik og give kroppen noget tid til at adaptere (tilpasse sig). Måske kan du lave den 1-2 gange pr uge med 2 sæt a 10 reps med lav-moderat vægt. Så når der er gået ca 4-6 uger, så kan du begynde at øge belastningen.

    jp :smile:

  2. Afledt af en anden tråd vil jeg lige høre MOL-folket om I har kendskab til eller erfaringer med en klinik med nogle dygtige fys'er, der har forstand på knæ? Nogen I vil anbefale (evt. fraråde)?

    Jeg har en alvorlig knæskade og gerne vil hjælpes ifm. genoptræning mv. af knæet.

    Hej

    Du kan prøve Odense Fysioterapi og Sportsklinik. Se på nettet hvor det ligger og sørg for at sige at du vil have en med meget erfaring med knæskader.

    jp :wink:

  3. Jøjpee -->

    Ja, er blevet undersøgt på en idrætsmedicinsk ilinik af Erik Kragh Petersen i Odense :smile:

    Skadens forløb:

    September 2004:

    Smerter ved styrketræning (squat). Føles som et pludseligt "splat/knas" i knæet.

    Ugen efter:

    Benbøjninger (uden vægt/med kropsvægt) fortsat ikke muligt uden smerter. Træning indstilles.

    Februar 2005:

    Fortsatte smerter. Går til egen læge. Ingen træning af ben. Kan dog cykle ved lav/moderat belastning uden smerter.

    April 2005-Juni 2005:

    Behandling på idrætsklinik. Diagnose: springerknæ. Binyrebarkhormon. Svag forbedring i skade.

    Juni 2005:

    Stærke smerter i knæ efter at have hjulpet med at skubbe en bil (op ad bakke!! :4slap: )

    Knæ hæver op. Smerte ved almindelig gang. Smerte ved alle former for bevægelse.

    Juli 2005:

    Idrætsklinik. Binyrebarkbehandling. Ny diagnose: Springerknæ, men måske også bruskskade i knæet. Får at vide at bruskskade "ikke kan behandles, men gror sammen af sig selv".

    Oktober 2005:

    Idrætsklinik. Binyrebarkbehandling. Læge mener ikke at kunne gøre mere. Får at vide at jeg skal komme igen hvis det fortsat "er helt galt".

    Oktober 2005-Juni 2006:

    Tålmodig, tålmodig og stædig forsøg på egen genoptræning.

    Lave belastninger, cykling ved 40 watt, forsigtig styrketræning. RICE-omslag efter al træning. Ingen fremgang.

    Forskellige træningsformer/øvelser forsøges, men må opgives pga manglende kontrol med belastning herunder brystsvømning (smerter når ben sparkes bagud), benstrækøvelser opgives. Powerwalk ikke mulig pga. smerter (+6 km/t)

    Træning indstilles igen.

    August 2006:

    Endelig efter måneders ventetid ny tid på idrætsklinik. "Ikke et typisk forløb for springerknæ". Henvises til MR.

    September 2006:

    MR

    Oktober 2006:

    Ny tid på idrætsklinik: ??

    Eneste træning i dag er almindelig gang (4-5km/t) til og fra arbejde - ca. 45 minutter pr. dag.

    Hej igen

    Nedtur mht. alt det du har været igennem. Har du været til fysioterapeut? Altså til en som har erfaring og viden om knæskader? Du har fået konstateret springerknæ af spec.læge - dvs. at du har sm. sv.t. under knæskallen (læs: ikke bagpå) der hvor senen fra den store lårmuskel hæfter på skinebenet??

    Opsamling: Du fik en skade under squattræning i sept. 04 (2 år siden) hvor knæet hævede op. Har siden fået 5 inj. m. steriod u. effekt. Har prøvet selv at lave øv. for at bedre fkt., men u. sufficient effekt.

    Min vurdering er at det sandsynligvis ikke er springerknæ, da det ikke giver hævelse af den karakter du beskriver. Spingerknæ er også en "overuse problematik" og vil ikke opstå som akut skade ved squat. Jeg er sikker på at skaden sidder "intraartikulært" (inde i selve knæleddet) pga. dens "opståelse" og hævelsen ved start. Jeg er vil derfor vurdere (uden selv at have set på dit knæ), at selve skaden sidder enten i brusken eller i menisken. Har du fuld bevægelighed i knæet iøvrigt og "låser" knæet? Tror at det vil være godt med en atroskopi for at se den anatomiske strukturer.

    jp :superman:

  4. MR-scan kan måske give et svar, men det er ikke definitivt. Langt fra alt kan ses på MR-scan, og slet ikke knæskader. Uanset hvor dygtige eller erfarne radiologer/ortopædkirurger, der vurderer billederne, vil der ofte blive overset noget, eller scanningerne vil ikke vise eventuelle skader.

    Ja, du skal insistere på at få en anden vurdering.

    Ja, det er sandsynligt både at overse alvorlige læsioner/korsbåndsskader/meniskskader i knæet eller at scanningen slet ikke viser skaden eller skadens reelle omfang.

    Du kan sagtens risikere at gå rundt med en alvorlig brusk- eller menisklæsion, ødelagt ledkapsel, smadrede synoviali mm, uden at hverken læger kan se det på scanningen eller scanningen ikke viser det.

    Dog har en del patienter en inflammation i slimsækkene eller senerne (eller forkalkning), der i første omgang kan "klares" med en eller flere indsprøjtninger af binyrebarkhormon. Disse vil ofte ikke være synlige på MR-scan eller svære at se.

    Hvis du har kroniske smerter, hævelse, inflammation, nedsat funktionalitet, nedsat mobilitet i knæet, så skal du insistere på at blive undersøgt ordentligt og blive udredt og diagnosticeret. Hvis genoptræning/optræning af knæ (VMO-træning mm), NSAID, RICE, binyrebarkhormon ikke hjælper, bør du måske artroskoperes.

    Jeg går udfra at du er blevet undersøgt klinisk først af en ekspert på området? En MR-scanning er jo ikke bare noget man giver folk med det samme. Det vælges til folk med skader som ikke kan diagnosticeres klinisk og som ikke har haft effekt af anden behandling. Måske har du selv betalt? Jeg skal ikke kunne sige om man ikke kan se de potetielle skader "meezer" hentyder til, men vil vurdere at dine billeder er blevet tolket ok fagligt, men en andens vurdering ville vel ikke skade. Du skal til en yderligere us. på idrætsklinikken og mon så ikke du skal artroskoperes, da det vil være der man kan se alle de anatomiske forhold (menisker, korsbånd, brusk, synovialis, plica mm.) Men kunne du ikke lige skrive hvad der er sket med dit knæ og hvornår og hvordan - det plejer at give en rigtig god ledetråd til skadens omfang.

    jp :innocent:

  5. Hey jøjpee!

    Har taget 20 stks de gange jeg har gjort det...

    Det har ikke været lige efter jeg har løbet men på et andet tidspunkt, så det har ikke været fordi jeg har været varmere el. lign.

    Men du har nok ret i det noget med kredsløbet samt en mental effekt.

    flere bud velkomne, for synes nu det ret underligt!

    Men hvor meget stærkere bliver man styrkemæssigt i overkroppen (og underkroppen?) af at løbe de distancer? Er det ikke ret begrænset, fordi det i højere grad er udholdenhedstræning?

    Jeg tror ikke der er vist nogen signifikant sammenhæng mellem løb og øget overkrops styrke. MEN når du kan tage 20 armstrækkere pr. gang så er jo så en mere udholdenheds præget aktivitet. Derfor vil jeg mene at du primært kan tilskrive effekten dit forbedrede kredsløb (og her mener jeg altså også energileverancen til de arbejdende muskler osv.)

    jp :wink:

  6. Et bud kunne være at du har forbedret din præstationsevne pga. forbedret generel kredsløbsfkt. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor mange armstrækkere du kan tage, men kunne forestille mig at det er over 10-15 stk. og således kan det jo kategoriseres som styrke- og udholdenhedstræning. En anden forklaring kunne også være at du er opvarmet og igang og derfor har nemmere ved det. Der kan også være noget mentalt i det!! Der er mange forklaringsmuligheder.

    jp

  7. Hej

    Jeg synes det lyder til at den forreste del af ledkapslen kunne være irriteret - det passer fint med din beskrivelse med sm. i bunden af løftet. Jeg synes også det lyder som en god ide at træne de stabiliserende muskler i skulderleddet - rot.cuffen. Ved ikke lige hvilken øv. du ref. til, men jeg vil foreslå dig at du begynder idag med dem. Gerne 2 gange dagligt med low load. Det må ikke give dig uacceptable sm., men gerne DOMS. Mht. BP så vil jeg tro at det er helt ok, at du fortsætter med at træne den, men kun med submax. belastning og ikke til failure. Få desuden en (ligegyldigt om det er en fys eller kiro, men blot personen har forstand på BP) med noget faglig viden til at tjekke din teknik i BP.

    jp

    Nu har jeg efterhånden gået i noget tid med nogle skulderproblemer

    Det viser sig under bænkpres, hvor det gør lidt ondt i den højre skulder, mest i bunden af løftet

    Efter en gang fullbody, så har jeg som regel også noget ømhed i skulderen i nogle dage efter (på 3. dagen er det ved at være helt væk) Det skal lige siges at det ikke føles som normal DOMS, men jeg har derimod en følelse af at det er en smerte som ikke burde være der, hvis i forstår hvad jeg mener :tongue:

    Jeg tror måske ikke at min bænkpres teknik er helt god (tror måske at jeg holder for bredt, og sænker stangen til et punkt på brystet der ligger for langt oppe mod kravebenet)

    Jeg er dog blevet bange for at eksperimentere med teknik, og træne bænkpres i det hele taget, da det ikke er specielt sjovt at gå og have ondt i skulderen hele tiden, og jeg er i øvrigt bange for at ende op med en længerevarende skade i skulderen

    Der er både en fysioterapeut og en kiropraktor tilknyttet til mit center, og jeg regner med at få en tid der så snart som muligt

    Men hvad tror I der kan være problemet? Er der andre der har fået skulderproblemer af forkert bænkpres teknik?

    Jeg har læst en artikel om træning af rotatormanchetten, og det kan være at det er der den er gal. Jeg har i hvert fald tænkt mig at prøve de øvelser som artiklen snakker om, så snart min skulderen har fået lidt ro

    Men hvor længe tror i jeg skal vente før jeg begynder med træning af rotatormanchetten, og hvor lang tid inden jeg begynder at træne bænkpres igen?

    Vil meget gerne høre fra andre som har eller har haft lignende problemer :smile:

    EDIT: Lige et ekstra spørgsmål, hvem tror I jeg skal snakke med, en fysioterapeut eller en kiropraktor?

  8. Ja, det sagde de også til os der blev færdige juni sidste år, at vi nok ikke skulle regne med at komme med på december holdet, men i hvert fald april. :nonono: Men det var så ikke tilfældet. Problemet er at der er så mange der er egnede og klar til ansættelse, men desværre har der ikke været penge til at ansætte dem alle. :dry:

    Hvor mange egnede er der og hvor egnede er de? Har alle fået 4 i alle prøverne eller hvad?

    jp

  9. Hej

    Det er noget af en tråd der er blevet startet ang. optagelse hos politiet. Der er mange i det her forum der har søgt og/eller søger ind som politibetjent på prøve. Jeg har fulgt lidt med i de forskellige indlæg og er blevet lidt nysgerrig ang. hvem der bliver optaget. Jeg har set på politiets hjemmeside at der forventes at der bliver optaget 440 i 2006, men det vides dog ikke præcist endnu. I april er der blevet optaget 72, hvilket må betyde at der måske optages 368 i aug. og dec. Så vidt jeg kan forstå så er der en pulje med mange egnede, som venter på svar. Den pulje bliver større og større jo flere der bliver erklæret egnet. Og når det endeligt bliver besluttet hvor mange der optages i aug. og dec. så tages det bedste af de bedste. Men mit spørgsmål er så, hvilke karakterer har de bedste af de bedste?

    Og hvordan vurderes det egentligt? Er det bedst at have fået fx rene 3-taller end fx et 2-tal og et 4-tal og et 3-tal? Ser de på alle karaktererne samlet (dvs. de 4 test i skriftlige prøver, de vist nok 7 karakterer i de fysiske, de 4 eller 5 i holdopgaven samt den afsluttende samtale) eller hvad gør de?

    Jeg ved ikke om I forstår mit spørgsmål? :blink:

  10. Jeg kan desværre ikke svare på det første. Men jeg ved at mili press rammer fronterior delt(us?), og lateral raise rammer anterior som er det midterste skulder hoved. Så der skulle ikke være nogle komplikationer der.

    <{POST_SNAPBACK}>

    Korrektion: MP rammer den forreste (anterior) del af m. deltoideus og LR rammer den midterste del (laterale). Så skulle terminologien vist være på plads :-)

    jp :4smartass:

  11. Køb nogle "push-up stands" - en form for håndtag som tilllader at du kan komme længere ned og derved få mere udspænding på og derved bedre mulighederne for muskelvækst. Men ellers er det rigtigt at du skal træne progressivt, hvis du skal øges din volumen på brystet. Du kan for belativt få penge få meget fint udstyr.

    jøjpee :bigsmile:

  12. Ved at køre ass to.... så er der jo mere ROM på, men den vil gå meget mere i balderne idet knæstrækkerne (minus m. rectus q.) er maksimalt udspændt og derved ikke kan producere særlig meget kraft i denne stilling (pga. ringe mulighed for tværbro aktivitet i musklen). Således vil balderne skulle producere den største kraft og bliver derfor "prime target" (- det skal dog siges at det er langt mere kompliceret end dette). Endvidere vil der i knærleddet også ske andre ting. Det er rigtigt at det patellofemorale tryk vil være stort når man kun går til vandret, men til gengæld vil presset intraartikulært og derved på meniskerne (inde i leddet) være mindre end ved ass to the grass. Det skal endvidere lige siges at ledbrusken er temmelig tyk bag på patella og burde kunne modstå det relative store pres.

    Jeg vil dog mene at begge måder er forsvarlige og afhænger af formålet. Hvis man er helt ny i gamet, så vil jeg mene at det hele handler om god teknik (og vævsadaptation) fremfor belastning, men det er vi vel alle enige om :tongue:

    jp :bigsmile:

    Tja, ass to the grass giver mere ROM end til vandret. Men til gengæld øges det intraartikulære pres mere på ledfladerne og på meniskerne. Jeg ville vælge at starte med at køre til vandret og så når øvelsen sidder på rygraden og når vævet er adapteret, så evt. måske køre ass......

    jøjpee  :bigsmile:

    <{POST_SNAPBACK}>

    Hvorfor ikke starte med en lavere vægt istedet?

    Idet at du stopper bevægelsen omkring vandret øger du presset på knæet, da du her bruger knæene til at stoppe bevægelsen. Hvorimod du i ass to 'da grass stopper bevægelsen i hofteleddet.

    Er det helt tåbeligt?

    <{POST_SNAPBACK}>

    Nej, den forklaring har jeg også hørt før, så der er sikkert noget rigtigt i at det giver større pres på knæene at stoppe ved vandret end under vandret..

    <{POST_SNAPBACK}>

    Så enkelt er det ikke.

    Knæbelastningen er anderledes ved vandret end under vandret. Det kan jøjpee sikkert uddybe :wink:

    <{POST_SNAPBACK}>

    Vi venter spændt på et svar :smile:

    <{POST_SNAPBACK}>

  13. Det mest funktionelle er at lave noget med vægtbæring - dvs. hvor du står op og evt. har en ydre belastning. Dette kunne være ved øv. som squat eller lunges. Det er dog øv. som stiller store krav til styring og stab. i knæet og det må ikke gøre ondt lave øv.

    Jeg synes iøvrigt ikke at det godt nok at din læge og fys. siger at der er tale om PFSS - det er en skraldespandsdiagnose og det kan du jo ikke bruge til meget. Hvis jeg var dig, så ville jeg træne øv. m. frie vægte og fokusere på en korrekt teknik, således at du bedrer koordinationen og styrken i dit knæ. Har egt. fået lavet nogle billeddiagnostiske us.?

    jøjpee :raisebrow:

  14. Jo bredere greb jo mindre ROM for skuldermuskulaturen og det betyder at færre motoriske endheder involveres og det må være godt argument for ikke at køre øv. super bredt, men semi-bredt når håndleddenes ve og vel tages i betragning. Når man kører bredt ændres der desuden på biomekanikken og det vil efter min opfattelse betyde at byrden biver sværere at løfte idet triceps ikke vil have den samme synergist effekt og derved bliver loaden på m. delt. øget, hvilket kræver en større stabilisering for de andre skuldermuskler.

    jøjpee :4smartass:

  15. Jeg ville osse droppe den der multimaskine, som efter min mening og erfaring er noget hø og let går itu. Brug du hellere dine penge på et godt rack, nogle frie vægte og en chin-up bar og nogle bush-up stands samt evt en fitball til træning af den paravertebrale muskulatur. Det burde ikke beløbe sig til en et umenneskeligt beløb og så længe du kan træne SQ, DL, BP, chin-up osv. så skal det nok blive godt :wink:

    jøjpee

    NB: HUSK....det er dyrt at købe billigt :4smartass: