Zoater

Medlemmer
  • Posts

    1,711
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    2

Posts posted by Zoater

  1. Jeg sælger et gavekort til 6 mdrs. fri fitness, inkl. adgang til wellness, hos Fitness World.

    Gavekortet gælder over hele landet.

    Jeg foretrækker afhentning/levering i/nær Aalborg.

    Kortet har en minimums værdi af 6x229 + 6x50 = 1674 kr, plus gratis oprettelse (værdi 299).

    Sammenlignes med kontant medlemsskab for 6 mdr., da er besparelsen endnu større, idet det koster 1.899 inkl. Wellness, dertil oprettelse 299 kr.

    Hvornår udløber det? og kan man frit vælge en fitness world fra hele landet?

  2. heh nu var dte mere for at få respons på det link.

    Et er at sige "herp derp langt ude" noget andet er at komme med valide argumenter imod, hvilket der plejer at være folk herinde som kan hurtigt kan fremvise.

    Yderligere vedrørende den mæthedsfornemmelsen af arpartam, eller retter sødemidler.

    http://politiken.dk/indland/ECE112990/light-sodavand-goer-mange-sultne/

    Arne Astrup har mig bekendt rimeligt styr på hvad han udtaler sig om, men kilden og hvad der reelt, fysiologisk er tale om..?

    Hold op en lorte artikel, den modsiger sig selv flere gange.

    »Det er bedre at vælge de kunstigt sødede sodavand frem for de sukkersøde, for studierne viser trods alt, at de kunstigt sødede ikke skaber den vægtøgning, som de sukkersøde drikke gør. Men omvendt, hvis man bliver skrigende sulten og spiser tre ostemadder med tandsmør efter at have drukket en sukkerfri sodavand, så kan nettoresultatet blive, at man har indtaget halvdelen eller måske alle de kalorier, man sparede ved at drikke light«
  3. Ja, det er det første spørgsmål man bør stille og det næste er afsenderen "holicsticmed.com", hvor det er tydeligt at de har ET ærinde (stille aspartam i negativt lys) og ikke se på den samlede forskning. Både EU's og USA's myndigheder har tjekket aspartam af flere gange og det er et at de mest undersøgte stoffer.

    Ja det er utroligt at så mange stadigvæk sætter spørgsmålstegn ved det stof.

    Her er bla. et review fra 2007 omkring toksisiteten.

    Magnuson BA, Burdock GA, Doull J, et al. (2007). "Aspartame: a safety evaluation based on current use levels, regulations, and toxicological and epidemiological studies". Critical Reviews in Toxicology 37 (8): 629–727.

  4. Så skal du ind og tjekke sikkehed. Jeg har før gjort dette tidligere og det er sikkert at bruge i 6 uger (jeg mener det er 6 uger, men i den størrelsesorden). Der anbefales typisk kun at bruge det i 6 uger af gangen, så vidt jeg husker var der ikke taget udgangspunkt i praksis, men for en sikkerheds skyld uden noget reelt noget at have det i.

    Nogle anbefaler ikke at bruge det hvis man har autoimmune sygdomme, idet man ved disse sygdomme har en uhensigtsmæssig høj immunrespons (dvs. igen ikke set i praksis, men på baggrund af teori).

    Oki tusind tak :)

    Så ingen cochrane metaanalyser til den side af sagen :tongue:

  5. Angående trådløse teknologier, så er jeg forøvrigt ikke den eneste, der er bekymret for at det måske bliver et problem i fremtiden:

    WORLD HEALTH Urgently Needs Lower EMF Standards, International Scientists Say

    Og her et dansk referat af samme nyhed:

    Forskere: Stop udbygningen af mobilnettet nu!

    Andre med samme mening kan man altid finde. Men jeg ved ikke hvor seriøs man skal tage denne gruppe af forskere. De få artikler der er publiceret med negativ effekt af elektromagnetiske felter er aldrig blevet genskabte. Dette er enda forsøg der har brugt magnetiske felter på flere T. Især efter NMR opfindelsen og derved MR-scanneren har der været rigtig meget forskning på området omkring hvordan magnetiske felter påvirker mennesker.

    Elektromagnetiskstråling er noget vi alle bliver udsat for, men radiobølge energien er omkring 10^9 mindre end det lys vi alle rammes af dagligt og 10^13 mindre end røngtenstråling. Radiobølger har derfor utilstrækkelig energi til at ionisere atomerne i biologiskmateriale og dermed forårsage skade på cellulært niveau. Der kan dog være en termisk effekt af radiobølger, men der er enighed om at en opvarmning under 1grad lokalt er ufarligt og noget du ikke vil tilnærme dig i dagligdagen medmindre du tørre håret i en microovn.

    Så pak du dig bare ind og tag en dag med computeren, mobilen og den tådløse router end en tur på stranden hvor den elektromagnetiskestrålign rent faktisk har energi nok til at skade dit DNA.

  6. Hmm - er jeg den eneste, der får nervøse trækninger, når jeg ser Arne Astrups navn på et studie efterfulgt af en alenlang liste over, hvilke koncerner han modtager penge fra? Han har jo ikke ligefrem den bedste track record, hvad den slags angår..

    Vi har haft den diskussion før, AA er nok en af de største eksperter på området. Han har et CV der kan få de flestes til at blegne, bla. 600+ plublikationer inden for området.

    Forskning koster penge især stor studier så selvfølgelig har de modtaget penge fra private virksomheder der har interesse i at få afdækket dette område.

  7. Når jeg skriver "at man i dag snakker om" at der er udsigt til at børn i dag måske lever kortere end deres forældre, så er det med henvisning til de eksperter, der mener at den eksplosive vækst i fedme, type 2 diabetes osv. man ser i nye generationer, vil få større effekt end hidtil antaget. Nutidens forældre dør jo om ca. 60 år, så det er på toppen af nutidens levetidsfremskrivninger. Nutidens børn dør om ca. 80 år, så det er et spørgsmål om kurven flader ud om ca. 60-80 år. Det ved vi reelt meget lidt om.

    Du har selvfølgelig ret i at fremskrivningerne pt. ser ud som du refererer til. De piller bare ikke nødvendigvis ved den diskussion.

    I forhold til hvor mange +100 årige der vil være om 70-80 år, så vil det formodentlig stadig være ekstremt få. I denne forecasting fra FN, angiver de at forekomsten af +100-årige over en 50 års periode vil gå fra 0,2% til 0,6%. Selv hvis vi lægger yderligere 40 år til, så kommer vi næppe over 1%.

    Oki det giver jo et noget mere nuanceret billede af dine påstande.

    Men jeg mener stadigvæk man bør træde meget varsomt med at fremsige denne spådom, især fordi der er en rivende udvikling inden for bla. personalized medicin med genteknologi mm. Ligeledes er medicin/nanoteknologi jo også behandlinger der om 70+ år sandsyneligt er så langt fremme at sygdomme som du nævner potentielt kan kureres.

  8. Når jeg snakker om tungmetaller, miljøgifte og hormonforstyrrende stoffer i forhold til cancer, så tænker jeg på den påvirkning der har været gennem de seneste 30-40 år. Det kan sagtens hænge sammen.

    Den eneste spådom jeg er kommet med er, at der om 70-80 år ikke vil være "mange" der bliver over 100 år. Der er intet af det jeg har sagt der er imod konsensus.

    Forstå venligst, at det med trådløse teknologier var et eksempel på noget der i fremtiden kan vise sig at have uhensigtsmæssige effekter på sundheden. Et potentielt scenarie - ikke en spådom eller noget jeg argumenter for er sandsynligt.

    Morten jeg vil altså mene du er mod konsensus, langt de fleste "forecasts" forudsiger at vi om 50 år kommer op på en levealder i toppen af 80'erne og derved vil vi også se langt flere der bliver 100 år (normalfordeling).

    Desuden er levealderen steget dramatisk igennem hele 1900 tallet og videre indtil nu, og det er altså rigtig mange år med eksponering af nymoderne "stoffer" og radiobølger. Jeg er ikke uenig i at vi finder stoffer vi førhen troede var sikre, men den samlede pulje med lægevidenskab og eksponering af farligestoffer har altså positivt udslag til fordel for alderen.

    http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____273437.aspx

  9. Der masser af ting der kan nævnes som er kendte skadelige miljøfaktorer, som først er kommet til i nyere tid. Stigningen i cancerforekomst synes jeg er tilstrækkeligt til at vise at vi har et problem som går i den gale retning.

    Trådløse teknologier nævner jeg blot som et moderne fænomen, der har potentialet til overraske som en skadelig påvirkning i fremtiden. Der er i dag ikke evidens for at det skulle være skadeligt, men på den anden side ved vi heller ikke ret meget om hvad den akkumulerede effekt af mange påvirkninger kommer til at blive. Det er jo en teknologi der er eksploderet i anvendelse inden for det seneste årti. Ikke bare i form af mobiltelefoner, men alle typer af sendere i mange forskellige frekvensområder. Det er ikke en spådom fra min side, men et eksempel på et muligt scenarie. Skadelige effekter ved genmanipulering af dyr og planter kunne være et andet scenarie. Vi ved det ikke.

    Nu ved jeg godt jeg modsiger mig selv lidt, men de fleste cancerforekomster har jo baggrund i en tid for længde siden . Du kan derfor ikke sige at cancer incidensen er et øjebliksbillede fra dags dato. Desuden kan man i nogen grad også argumentere at en af grundene til vi ser en stigning i cancer set i forhold til for 100 år siden , kan skyldes bedre diagnostitik og længere levealder.

    Jeg studser meget over dine spådomme som er et pænt stykke fra konsensus.

  10. Vi bliver klogere på hvilke stoffer der er skadelige, men samtidigt stiger eksponeringen overfor kendte og ukendte skadelige stoffer med en rate der - efter min opfattelse - overstiger vores evne til at gøre noget ved det.

    Kendte eksempler er tungmetaller i fisk og hormonforstyrrende stoffer i plastik. I fremtiden vil vi formodentlig erkende, at nogle af de ting vi i dag tror er smarte, vil vise sig at være lige så skadelige som rygning. En god kandidat til sådan en erkendelse kan f.eks. være påvirkningen fra trådløse teknologier.

    Det er selvfølgelig umuligt at modbevise din påstand eller efterprøve den (uvidenskabeligt), så det må stå for egen regning . Men at kandidere radiobølger som den næste store synder er da langt ude. Mig bekendt er radiobølger blevet testet et utal af gange uden nogen former for evidens for din påstand. Det kan bla. nævnes at incidensen for intracranial tumors ikke er steget de sidste par årtier på trods af den massive brug af trådløsteknologi i form af mobiltelefoner.

  11. Jeg tror ikke at udviklingen kommer til at blive så drastisk. Behandling af sygdomme og aldring bliver bedre, men samtidigt er nye generationer også udsat for miljøgifte og stråling i et omfang som verden ikke før har set. Når dit DNA først hænger i laser efter et ærgerligt ungdoms og voksenliv, så bliver det ekstremt svært at rette op på - selv med fremtidens medicin.

    I forhold til livsstilssygdomme, så snakker man jo også i dag om, at det er første gang historisk at nye generationer har udsigt til et kortere liv end deres forældre.

    øh? er det netop ikke den modsatte vej det går i takt med vi bliver klogere på hvilke stoffer vi bør undgå?

  12. Så i stedet for at fokusere på at strukturere en kost der kan være tilstrækkelig, skal man spise piller for at bibeholde sin dårlige kost?

    I see.

    Ikke nødvendigvis, men der er mange faktorer der spiller ind. Det kan desuden være svært at overskue indholdet af mikronæringsstoffer i ens mad, derfor kan tilskud være et fint supplement.

  13. Carvedilol er kendt for at havde en sideeffekt der kan gøre du tager på. Du bør tage en snak med din læge, der er muligvis et alternativ.

    Men du bør ikke stoppe med at tage din medicin. At være overvægtig i sig selv behøves ikke nødvendigvis gøre en forskel for hvornår du stille dine træsko.

  14. Hej.:wink:

    Jeg går ind for noget, som jeg kalder "Den Gyldne Middelvej" m.h.t. tilskud af vitaminer, mineraler og antioxidanter. I den forbindelse har jeg følgende kommentarer til dit første indlæg.

    Din "multi-vitamin/mineral-pille" i det første indlæg mangler molybdæn, magnesium og calcium. Disse stoffer bør efter min mening være i sådan en pille.

    Der er hele 14 mg jern i pillen. Hvis du er en mand, kan jeg ikke forstå, at du gider æde 14 mg jern via et tilskud. 7 mg jern eller mindre er mere passende til mænd.

    Af selen er der kun 55 mikrogram i. Jeg anbefaler et tilskud med 100-125 mikrogram selen i.

    I din pille er der kun 5 mikrogram D-vitamin i. Jeg synes, 15 mikrogram året rundt er bedre.

    Der er 12 milligram E-vitamin i. Jeg anbefaler 20-30 milligram.

    I den pille er der 80 mg C-vit. i. Jeg synes, at 125-150 mg C-vitamin er bedre.

    I din pille er der K-vitamin i. Det synes jeg er supergodt. Igennem årene har mange piller - ifølge varedeklarationerne - været uden K-vitamin. Og det er mange stadigvæk.

    En spændende pille for mig er multi-vitamin/mineral-pillen "Livol Multi Total 50 +". Jeg tjener

    ingen penge på at gøre opmærksom på dette produkt.

    Hvis du ikke dyrker meget sport, bør sådan en multi-vitamin/mineral-pille suppleres med en eller flere antioxidanter. Det kan være Q 10, grøn the, kakaopille eller andre antioxidanter.

    Venlig hilsen

    Jan Hervig Nielsen

    Ideudvikler

    Projekt Smørhul

    (og Projekt Trafiksikkerhed)

    Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

    :blink:

    Istedet for at anbefale specifikke mængder ud fra din egen emperi ("synes jeg er bedre"). Vil det give mere mening at argumentere for hvorfor disse doser skulle være mere optimale at indtage via en pille/tilskud ? Desuden bør en pille kun være et tilskud, da de fleste vitaminer/mineraler bør kommer fra kosten.

  15. Hvis du tror at jeg siger at man bare kan sætte en skat på fedt og at det så løser fedmeproblemer, så synes jeg du skulle læse hvad jeg har skrevet igen.

    Jeg pointere bare at en skat på fedt med meget høj sandsynlighed, ikke hjælper en cm. Jo på en ting, statskassen :wink:

    Mht. årsagen til at folk bliver overvægtige, så mener jeg nu man har et ret godt billede af hvorfor folk bliver overvægtige og du nævner selv mange af de faktorer der har indflydelse på det. Som altid med biolgiske systemer, som er meget komplekse, så er jeg da også helt sikker på at der findes uidentificerede faktorer, men faktum er at hvis man sætter ind overfor en række af de faktorer du selv nævner, så taber man sig.

    Det jo netop det jeg siger man ikke ved, der er stor diskussion i de videnskabelige kredse og det har netop vist sig at der ikke er en holdbar forklaringsmodel på fedmeepedimien.

    95% af overvægtige der taber sig render ind i yo-yo effekten, og ender ofte tilbage på deres overvægt.

    Derfor er det også helt hen i vejret at skyde med bind for øjene, ved at sætte en afgift på fedt når der ikke er nogen evidens for at det hjælper. Som andre har været inde for at der langt bedre evidens for at simple kulhydrater er medvirkende til bla. fedme.

  16. Som jeg har forstået hele problematikken omkring mættet fedt, så er det at mættet fedt er en af de typer af kost der har den højeste energitæthed, hvilket øger risikoen for overvægt hvis en stor del af ens kost består af mættet fedt. Man kan godt argumentere for at chokolade som indeholder mættet fedt, ikke er sundhedsskadeligt og derfor ikke bør omfattes af en sådan skat. På samme måde kan man argumentere for at økologisk opdrættet kød har en anden sammensætning ikke bør beskattes på lige fod, allesammen gode argumenter. Men lad os tage et eksempel så: du står nede i køldedisken og skal købe en pakke hakket oksekød og du kan vælge mellem 3 typer hvor den med lavest fedtindhold er dyrest og derefter falder i pris med stigende fedtindhold. Hvis vi siger den billigste koster 20 kr og den dyreste 30 kr, så er den dyre altså 50 % dyrere i forhold til den billige og her kan det sagtens tænkes at nogle fravælger den dyre udfra en økonomisk betragtning. Hvis man reducerer forskellen mellem de to, kan det tænkes at folk i højere grad vil købe en med lavest fedtprocent. Jeg efterlyser jo også en mere nuanceret opdeling af fødeemnerne, hvorfor jeg siger at forslaget ikke er optimalt. Med hensyn til artiklen der kritiserer lovforslaget, så er der godt nok givet kilder på hvilke studier mm. lovforslaget bygger på, mens de studier der bruges til modargumentation og som betegnes som værende nyere ikke er at finde som kilder. Yderligere så er man nødt til at foretage epidemiologiske undersøgelser, idet man er nødt til at vide noget om den population man ønsker at påføre en ændring. Det kan godt være at en sådan undersøgelse ikke giver information om nuancerede årsagssammenhænge, men man kan stadig få nyttig inormation fra sådanne studier. Mht. selve evidensen, så kan du jo heller ikke argumentere for at blot fordi en eller få nye undersøgelser viser noget andet end de gamle, så er den bedre. At noget er nyt betyder ikke nødvendigvis at det er bedre. Her har man brug for meta-analyser der sammenlægger alle de studier der findes indenfor et givent område, hvor man også vurderer studierne udfra kvaliteten af metodologien anvendt. Netop derfor stiller jeg mig kritisk overfor artiklen. Men at lovforslaget ikke er noget der burde gennemføres i sin nuværende form kan vi godt blive enige om, det er klart en om'er.

    Med hensyn til overvægt, så ved man endnu ikke hvorfor folk bliver overvægtige (i bred forstand). jojo de indtager mere energi end i forbrænder. Men mekanismen bag... er det fødevarenes skyld? Mindre bevægelse/aktivitet ? Psykologiske faktorer? miljø? kemiske eller måske andre ?

    Du kan ikke bare sætte en skat på fedt og forvente det løser nogen som helst fedmeproblemer.

  17. Den formulering kan nemt misforståes. :tongue:

    Staten hiver 7-8 mia ind på tobaksafgifter (link), så der er allerede masser af afgift på tobak.

    Øgede afgifter på den front vil sandsynligvis blot medfører øget grænsehandel og parallelimport, så folk ryger cirka det samme og staten for mindre i kassen.

    Og det er altså ikke fordi jeg vil starte en diskussion om hvorvidt rygerne samlet set er omkostning. :bigsmile:

    Sukkerafgiften findes også allerede, se link, så det er bare at skrue på knappen. :laugh:

    Nuværende niveau ser dog ud til at være utrolig lavt (35 mio), når regeringen forventer at hive i størrelsesordenen 1 mia ind på fedtskat.

    Måske har du ret, men hvis en pakke kostede 100 kr, så ville det nok påvirke at færrer unge ville starte med at ryge. Desuden har en del lande i EU allerede priser på 50-70 kr pr pakke, så jeg tror at trenden går den vej.

    Jeg tror ikke den beskatning der er på tobak pt går op med de sundhedsomkostninger der bruges på rygere. En hurtig hovedeberegning giver omkring 2-400.000 kr per rygerliv i statskassen (estimat). Men det er muligt jeg har overset noget.

    Hvis regnskabet er positivt til staten fordel så skal der ikke røres ved den afgift.

  18. uden at være ekspert litteraturen vil jeg mene at der ville være et væsentligt stærkere sundhedsfagligt rationale i at beskatte fødevarer med store mængder sukker isedet, altså at lave en sukkerskat. Man skulle også tro at det så ville være lettere at definere hvad der skulle omfattes og hvad der ikke skulle.

    ah well. noget lort er det ihvertfald.

    Hvilke sukkerarter skulle det i så fald indbefatte? Risikere vi ikke bare at der kommer beskatning på frugt og andre fine fødevarer. Eller at hvis man lave skatte til at kun at gælde for Sukrose, at producenterne udskifter det med andre simple kulhydrater / fedt ??

  19. Det eneste positive ved det forslag er at man må formode at politikerne vil os det godt, og derfor gerne vil passe på os og hjælpe os med at vælge "det rigtige", som det jo er stilen her i landet. Vi skulle jo nødig stå på egne ben og være nødt til at tage ansvar. :wink:

    Derfra går det dog ned af bakke, når der ikke engang er saglig opbakning for at mættet fedt skulle være synderen ift diverse dårligdomme som fedme mm vi render rundt med, som artiklen beskriver. Når det så oveni købet krydres med en ekstremt bureaukratisk afgiftmølle, hvor visse erhverv (f.eks. ismanden og ostesælgeren) skal bruge 1-3 arbejdsdage hver måned bare for at regne ud hvor meget de skal betale i afgift plus at alt kød fra samme dyr stiger lige meget i pris, så der i praksis ikke engang vil komme et økonomisk incitament til at vælge mere fedtfattige varianter, så ender vi altså med et lovforslag der kun kan betegnes som fuldkommen idiotisk.

    Hvordan mener du at fedtskatten skal se ud for at den er rigtig god? Og hvad mener du der rent faktisk er godt i forslaget som det er fremlagt, for du må mene noget er godt, når du omtaler det som værende "ikke optimalt"?

    Enig, hele fedme epedimien er så kompleks at det nærmest er umuligt at regulere en faktor for bedre generel sundhed, som dette forslag prøver på.

    Jeg tror desuden ikke at par kroner fra eller til vil regulere de "fedes" vaner. Det er så dårlig stil af regeringen, som ellers står for ikke at sætte skatterne op, for dette her er netop en skat forklædt som noget andet.

    Generelt er jeg også imod at staten skal regulere os, og negligere vores egen tankevirksomhed - men med det social-system danmark er bygget op omkring kan jeg godt se at perspektiverne for ren liberalisme ikke er til stede. Spørgsmålet er vel som Max stille hvordan kunne en "sundhedsskat" så se ud..??

    Hvis man endelig skulle sætte en skat på noget som kunne være sundhedsfremmende, så er mit bedst at man sætte prisen på tobak voldsomt op. Her må man sige der er en mere lineær sammenhæng mellem indtag og følgesygdomme der belaster sundhedsvæsnet.

  20. Facepalm...

    Tror du udelukkende at det handler om kcal?

    Du tror ikke at det er den magiske blanding af prots, fedt, carbs der gør sødmæl til et vidundermiddel?

    Facepalm...

    Min pointe var at det eneste der er mere af i sødmælk er fedt, mættet fedt. Så hvis du gerne vil havde billige kcal med sundt fedt så køb da noget planteolie istedet og brug det i din mad og drik noget skummetmælk.