venaN

Hver sin smag selvfølgelig. Jeg plejer nu ikke at være kræsen, men jeg syntes de fleste barer der runder 30g protein bliver hurtig tør og kedelig. Som sagt, medmindre de indeholder en væsentlig mængde sukkerarter, hvilket i mine øjne også gør en proteinbar uattraktiv.

Det skal så også siges, vi skal flere år tilbage, hvor jeg sidst eksperimenterede med diverse barer. Jeg har ikke gidet bruge penge og ressourcer på det siden, fordi jeg ikke har nogen god grund til at købe det mere. Da jeg stadig hang fast i 3-timers myten købte jeg en del, fordi jeg næsten altid havde en bar på mig. Det er vel en 5-6 år siden nu, og der skulle de næsten alle sammen skylles ned med vand, for at de var til at tykke.

Jeg har aldrig fattet populariteten på proteinbarer. De smager jo pænt elendigt. De eneste der smager nogenlunde godt, er dem der er fyldt med sukkerstoffer, uden en tilfredsstillende mængde protein. Ja, det er nemt, men en shake er vel ligeså nemt, og indeholder umiddelbart kun den ønskede mængde protein.

Skal jeg være ude i en skov i flere dage, kan jeg finde på at spise skidtet, men det er nok også det eneste scenarie der holder.

Så snart man siger knæsmerter i forhold til løb, vil de fleste nok automatisk tænke løberknæ (i nogle tilfælde springerknæ). Ud fra hvad du beskriver, kunne det også sagtens være det, der er tale om. Men det er selvfølgelig ikke en diagnose, du skal tage til takke med over internettet. Uden tvivl tage til din læge først, som så gerne skulle henvise dig til en fys.

Læs evt.: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/loeberknae.htm

Tag det helt roligt. Der er ingen fysiske krav på "forsvarets dag".

http://www2.forsvaret.dk/temaer/vaernepligt/paaforsvaretsdag/Pages/default.aspx#Over1

Personligt syntes jeg, du skal gøre op med dig selv, om du kun ønsker de 4 måneder. Jeg mener ikke man skal tage en basisuddannelse, hvis man ved, man ikke ønsker et videre forløb. Men det er selvfølgelig helt op til dig selv. Alternativt kan du søge ind i hjemmeværnet. Du kan sagtens finde delinger, der er både seriøse, dygtige og langt fra en kaffe/kage klub.

Hvis dit mål er at løbe et halvmarathon hurtigere end du hidtil har kunne gøre giver det klart mest mening at satse på høj-intense ture (interval eller sub-10km med god km-tid). Løb kun de længere ture hvis du synes det er sjovt, eller fordi du ikke mentalt (eller fysisk) er ovenpå til at løbe stærkt. Du bliver ikke hurtigere af at løbe langsomt.

At sige de lange ture kun er for sjov, er vist lige at stramme den

Helt enig i at interval og HIIT-træning giver de bedste forbedringer på vo2max og "optimering på energiforbrændingen". Men jeg vil vove den påstand, at alle der løbetræner over motionistniveau, vil sige at distanceturene helt klart gør en forskel. Ham der løber 10km intervaller på en uge kombinet med 50km langture, vil stort set altid være i bedre form end ham der løber 10km intervaller kombineret med kun 20km langture.

Det mest optimale program er teoretisk, hvor du løber alt den HIIT din krop kan holde til uden at få skader og så ellers fylde op med langsomme distanceture for resten. Men hvornår får du skader? Det er der ingen, der kan vide. Så for alle gælder det jo om, at finde den gyldne mellemvej mellem mængden af HIIT og holde sig fra skader.

Det er jo et emne, vi har diskuteret på sitet flere gange. Der er ikke forskning/studier, der entydigt dokumenter det ene eller det andet i h.t. farten på sine langture. Der skulle dog gerne være bred enighed om, at flere km samlet over en uge giver en bedre grundform. Der er også enighed om, at jo langsommere tempo, jo mindre sandsynlighed for skader. Der hvor enigheden stopper, er om man skal som Garmin foreslår heelt ned i tempo, eller man godt kan sigte efter at have pulsen lidt længere op.

Jeg selv kan godt lide at træne mere efter den gamle skole, hvor man gerne skulle mærke man træner. Jeg mener f.eks. en times løb med en puls omkring 140-150 i sidste ende giver bedre resultater end samme tur med en puls på 120-130. Jeg mener ikke risikoen for skader er forøget i sådan en grad, man bør overveje, at sætte tempoet så langt ned som Garmin beskriver(selvfølgelig er det altid individuelt). Har jeg ret? Måske, måske ikke. Det er så op til den enkelte at vurdere.

Hvis du spiser dit beregnede ligevægtsindtag og efterfølgende tager på, så har du beregnet den forkert. Det siger lidt sig selv. Ens præcise ligevægtsindtag er dog også utrolig svær at beregne præcist, og vil ændre sig dag til dag grundet ændring i aktivitetsniveauet. Derfor anbefaler man normalvis også kun at veje sig én gang om ugen, og ikke sætte sig fast på enkelte målinger, men derimod et forløb over længere tid.

Som Andreas også nævner, har riiigtig mange en tendens til at underrapportere deres daglige indtag, uden de selv tænker over det. Det er ikke farligt at spise under ens BMR, så længe man er bevidst om det. Men begynder man at fryse og være konstant træt, så skal man altså lige tænke sig om. Så hellere hæve indtaget kombineret med højere aktivitetsniveau.

Lørdags Hygge:

Soldalen Maraton

42.195 km @ 5.09 min/km

(3t37m10s)

HHR%: 78

En noget kold og blæsende dag på kontoret. Læg dertil en rute med mange højdemeter. 780 højdemeter op og tilsvarende ned (Canonball af ca 7km pr. rundte), gjorde soldalens maraton til et af de lidt mere udfordrende en af slagsen. Jeg valgte hurtigt at løbe det efter fornemmelsen, og ikke så meget efter pulsen. Jeg ramte ikke muren på noget tidspunkt og var ikke pressede på energi, men de sidste 4 kilometer kunne jeg godt mærke at jeg var lidt træt. Godt tilfreds med at have løbet mit 6 maraton, og det 4 siden nytår.

Indtog du ingen former for energi under turen? Har du smidt dit fine gel-bælte?

Det har vel ikke kun noget med hvad man forbrænder at gøre, men ligeså meget hvad man kan restituere dig fra og hvad man kan klare uden at få skader. På de punkter syntes jeg det gievr rigtig fin mening at holde igen på de lange ture og så vil jeg sige at jeg personligt ikke har oplevet min form er blevet bedre i perioder hvor jeg har givet den mere gas på langturene end i perioder hvor jeg ikke har, nærmere tværtimod.

Hvilket er præcis det jeg skriver ovenfor

Min indvending går mod påstanden, "jeg føler ikke, jeg kommer i bedre form. Måske løber jeg mine distanceture i for hurtigt tempo". Løber jeg flere intervaller, får jeg ligeså stille bedre løbetider. Løber jeg længere distanceture, får jeg bedre løbetider. Løber jeg den samme distancetur i lavere tempo, end jeg plejer at gøre, får jeg ikke bedre løbetider. Dette er min personlige holdning. Der er sikkert mange, der er uenige.

Min pointe er sådan set at der jo ikke findes et super menneske, med en uendelig evne til at forbedre sin VO2Max. For de fleste giver det rigtigt god mening at finde "The sweet spot" hvor du kan træne max antal km, med minimum recovery tid.

jeg har en formodning om at der er så mange der bliver løbeskadet fordi de netop ikke finder det sweet spot, men træner langt ud over hvad deres krop kan klare. Man bliver som bekendt ikke bedre af at være skadet.

Enig! Jeg hører dog ofte (ligesom i artiklen), argumentet for at løbe meget langsomt på distanceturene er forbedringer på fedtforbrændingen. Den gyldne mellemvej i forhold til volume og skader er sindsyg svær at finde, og ingen tvivl om det er bedre at være på den sikre side. Distancetræning skal løbes langsomt, helt sikkert, men så længe man ikke bliver skadet, har man i min optik ikke løbet sine distanceture "for hurtigt".

Don155: Jeg har desværre ikke tid til at sætte mig 100% ind i studiet, håber en anden har lyst til at svare dig. De har brugt vo2max(peak) som succesfaktor, hvilket er ganske normalt i denne type test. Rigtigt vo2max ikke er den eneste faktor i forhold til f.eks. gode løbetider, men det er dog en af de vigtige. De bedste atleter inden for diverse sportsgrene, er også typisk dem med de højeste kondital.

Men artiklen har alligevel en vigtig pointe i at mange træner deres langsomme løb for hurtigt, og det hurtige for langsomt.

Jeg tænker at mange bør være meget opmærksom på hvilken gruppe af løbere der er tale om.

Har man trænet i flere år, og har en vel udvikle Aerob Kapacitet giver tempo træning, HIIT osv meget mere mening en for begyndere som mig, der tror at Intervaller er genvejen til de hurtige Halv og Hel maraton tider.

For den sidstnævnte gruppe tro jeg sgu det giver ret god mening at komme med det råd som artiklen gør....

Havde rådet været "flere km om ugen total", så havde jeg været enig. Artiklen påstår at tempoture er spild af tid, hvilket der ikke er noget belæg for at sige.

Jeg er også overbevist om at påstanden om, at man kan løbe sine distanceture for hurtigt er en myte. Selvfølgelig skal man ikke smadre sig selv, men det med at man skal kunne hyggesnakke hele turen, tror jeg simpelthen ikke på. Jeg har ikke set noget evidens for, at et 20km træningpas træner fedtforbrændingen bedre ved 60% istedet for 70-80% af pulsreserven. Min personlige holdning er, at flere km ved højst mulig hastighed, giver de bedste resultater. Hvis vi antager der fandtes et supermenneske, der kunne løbe 100km tempoture på en ugen, så ville han angiveligt være i bedre form en sidemanden der løber 100km i roligt tempo. Selv om du forbrænder mere fedt ved lavere tempo, er jeg overbevist om selve evne til at omsætte glykogen eller fedt til energi trænes bedst ved højst mulig tempo (de begrænsende faktorer i krebs-cyklusen).

PS: Hvor længe vil du kalde dig selv for begynder?

Her kan man vist godt snakke om en fejlfortolkning af de lidt større.....

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24550842

Studiet siger intet om, at man spilder træning i "miderste zone". Studiet siger faktisk bare at intervaltræning giver de bedste forbedring på vo2max. Ikke overraskende

Hvis man kigger på den fulde tekst og ser hvordan grupperne er skruet sammen, giver det ganske fin mening.

POL-gruppen har den klart største totale volumen kombineret med HIIT-træning. De 2 grupper der ikke har nogen mærkbar forbedring, dyrker slet ikke HIIT overhovedet.

Der er nogle, som har trænet op til 2 x Ironman på 3 måneder.

Er du aktiv i din hverdag, og er indenfor normalvægten, så skal det nok kan lade sig gøre at komme under tidsgrænsen for de fleste. Det kommer helt an på udgangspunktet.

Det kan nu fint lade sig gøre at løbe halvmarathon og samtidig være stærk. Squatten er den jeg personligt er blevet hårdt ramt på, men ellers ikke den helt store nedgang. Jeg løb CPH Marathon sidste år under 4 timer, samtidig med et dødløft på 200+ og bænkpres på 140kg, og der nok mange der er både stærkere og hurtigere end mig.

Jeg er nu også enig med Søren. Der er så vidt jeg ved ikke noget entydigt studie, der peger i den ene eller anden retning. Min egen erfaring er klart, at skoen gør en kæmpe forskel. 2 gange har jeg løbet i en anden sko (over længere tid naturligvis), end dem min fys har nikket godkendende til i h.t. en løbestilsanalyse. Det resulterede i én gang skinnebensbetændelse og den anden gang en omgang med løberknæ.

Studiet med soldaterne har vi diskuteret før.

Jeg tror det er tæt på den ringeste artikel, jeg nogensinde har læst. Der er måske 2-3 ting der ikke er helt forkert, ellers er alt andet noget værre ævl.

Spis som du gerne vil se ud, og ikke som du ser ud lige nu.

Jeg ved ikke, hvordan du vil holde balancen, hvis du drejer knæet udad som et squat. Jeg vil nu bare sige lige ned, lige op.

Har du prøvet at lave øvelsen "assisted", ved en bordkant eller lign.?

Barbell Bænkpres (dog i Smith-stativ, da jeg ikke er nogen ørn i barbell bænkpresteknikken og primært har kørt DB indtil nu)

NO! NO! NO! Få en til at lære dig basal bænkpresteknik.

Kan du lide at have 8-10 øvelser, så er det fint. Du kan nemt skære flere af øvelserne væk, hvis du bliver træt af det. Men så længe du er glad for denne opsætning er det fint nok.

Personligt ville jeg hellere lave 5-6 basisøvelser med flere sæt (5-10 sæt). Men så længe du ikke drømmer om at blive kongen af styrkeløft, så er det mest en smagssag.

tak for svar, det er jeg sikker på jeg sagtens kan, har en fantastisk læge, men hvad kan en fys gøre ved det? :)

Du skal gerne få en henvisning til en "løbeekspert". Han/hun kan bedre vurdere, om det er dine sko, svage stabilitetsmuskler, kropsholdning eller lign.

Det lyder nu som en klassisk omgang skinnebensbetændelse. Se om du ikke kan få en henvisning til fys. Der kan være flere årsager til du får skinnebensbetændelse end de rigtige/forkerte sko.

Jeg har sku et lidt anstrengt forhold til denne type "associationsstudier". Der er en sammenhæng mellem folk der spiser meget protein og højere dødelighed, ja tak, stor overraskelse. Hvad for nogle mennesker spiser generelt meget protein? Der er nok en pæn procentdel af mænd (og kvinder for den sags skyld), der spiser hvad der passer dem, og de skal bare have deres røde bøf med bearnaise.

Jeg kan selvfølgelig ikke direkte afvise studiet, men da der ikke en noget link til selve studiet, tillader jeg mig at være ligeså kritisk som, "vitaminpiller øger dødeligheden".

Mit spørgsmål til kilder var ment som en interesse for dit "oplæg" og ikke en provokering.

Man bliver desværre ofte misforstået i skriftlig tale. Jeg tolkede det, som om mine argumenter var noget vrøvl. At du gerne vil se dokumentation af ren interesse, er selvfølgelig helt fint.

Cat siger det ellers meget fint. Det tænker jeg, du er enig i?

Jeg synes din tone er nedladende. Jeg forsøger ikke at sætte tingene op sort på hvidt. Hvor læser du det henne? Ordet hovedsageligt udelukker ikke de andre ting.

Derudover forsøger jeg ikke at hævde at "jeg har ret, du tager fejl" - jeg er mere interesseret i emnet og på at blive klogere hvis muligt. Jeg er udemærket godt klar over at der sker mange ændringer i kroppen ved regelmæssig styrketræning, men nævner nervesystemet som en af hovedspillerene i de første par måneder. Koordination er f.eks. hjernens evne til at lede signalerne de rette steder hen - uenig? Skriver på intet tidspunkt at det kun er nervesystemet der forbedres..

Vi har brugt forskellige bøger: "menneskets fysiologi," træning og rehabilitering" - og hvorfor er DIF's hæfte ikke en kilde? Det er bare forskning videreformidlet på en måde så alle forstår det.

Jeg beklager, hvis jeg virker nedladende, det er ikke min mening. Jeg bliver dog lidt provokeret af sætningen, "jeg er fysstuderende, hvad er dine kilder?". Undervisningsmateriale er ikke valide kilder (selv om det meste bør være faktuelt korrekt). Det er som du selv siger en videreformidling af diverse data, som nogle gange bliver fejlfortolket eller misforstået. Med kilder bør man referere direkte til den pågældne dokumentation, hvilket du ikke rigtig har formået i hele diskussionen.

Jeg mener, du er ude på et sidespor ved at anbefale maskiner de første 3-4 måneder. Længere er den egentlig ikke. Jeg mangler bare ét argument for, at det er en god anbefaling. Ja, nervesystemet er en rigtig stor spiller, men man kan ikke bare sætte det foran alle andre muskulære tilpasninger. Jeg forstår dit argument som, "det er næsten kun nervesystemet der optimeres de første måneder, derfor skal du holde dig til maskiner". Dette er langt fra korrekt.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20093960

PS: Jeg har skam også selv læst det meste af DIF's materiale, og jeg mener faktisk ikke det bliver lagt op, som du fremlægger det her.

Edit: Nu gik det selvfølgelig lige op for mig, hvor du sandsynligvis har din viden fra: http://www.dif.dk/da/foreningsliv/viden-s-om/traening/styrketraening (side 6).

Det er en forenkling, sandsynligvis for at pointere, at det ikke kun er muskelhypertrofi der gør dig stærkere. Kurven er tegnet ret subjektivt. Man kan måle en RFD-forbedringer, og man kan tage en biopsi, for at måle tværsnitarealet af fibrene. Men man kan ikke præcis måle hvorfor der sker en kraftig RFD-forbedring de første måneder. Jeg kan sige at forbedret teknik og mobilitet også er nogle rigtig store spillere, som ikke figurere på kurven.

Hvad er det specifik, du gerne vil have kilder på? At det ikke kun er nervesystemet der optimeres de første 3-4måneder?

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16129897

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23249767

Har du anden dokumentation på dine påstande end DIF's hæfte (som ikke ligefrem er dokumentation)?

Edit: Der sker rigtig mange tilpasninger i kroppen, når man begynder regelmæssig styrketræning, og nervesystemet er blot én af disse. Du kan ikke stille det op sort/hvidt og sige det hovedsageligt er nervesystemet, hvorfor du konkludere, at man skal træne i maskiner. Det er virkelig en fejlopfattelse.

Det første der hovedsagligt sker i kroppen de første 3-4 mdr. efter påbegyndt træning er optimering af dit nervesystem. Du bliver kort sagt bedre til at bruge dine muskler og derved øger din styrke.

At begynde at squate f.eks. er for kompliceret en øvelse når man, som vedkommende skriver, er tynd og spinkel og aldrig har trænet før. Der er for meget at tænke på teknisk, og der er stor sansynlighed for at man ender med en forkert teknik der efter tid fører til uhensigtmæssige bevægemønstre der i sidste ende munder ud i en skade.

Ved at opbygge et godt fundament hovedsageligt i maskiner, er man godt rustet til at begynde på de mere komplicerede øvelser. 15-20 gentagelser er for at træne koordineringen af de forskellige muskelgrupper samt tilvænne muskel-sene apparatet til belastning.

Hvad er en meningsløs bevægebane?? Og hvad er en anvendelig bevægebane?? Så vidt jeg ved findes der kun en bevægebane, der knytter sig til det led musklerne bevæger. Og i den bevægebane er der en inder, mellem og yderbane :)

Det er ikke rigtigt, det hovedsageligt er nervesystemet der optimeres de første 3-4 måneder. Hypertrofi, koordinering/balance og mobilitet optimeres ligeså meget som nervesystemet. Der er absolut ingen grund til kun at bruge maskiner de første 3-4 måneder. Muskelkoordination begrænses kraftigt ved brug af maskiner, hvilket ville være utrolig dumt for en nybegynder (tænker her på stabilitetsmuskler).

15-20 gentagelser er tosset for en nybegynder. Du ville skulle så langt ned i vægt, det nærmest kun er kropsbelastning. Samtidig mister man også fokus efter de 10 gentagelser. Få nogle kilo på, så kroppen stadig er under belastning, kombineret med kyndig vejledning, så kan du sagten lave flerledsøvelser med fri-vægt. Ang. bevægbaner er det selvfølgelig ikke en "ubrugelig" bevægebane i en maskine, men til gengæld låser du banen, som ikke ligefrem er anbefalelsesværdig.