Jaaanie

Lad være med at være "underlig" når du skal være sammen med din familie - det kommer der intet godt ud af.
Reguler evt. din kost i løbet af dagen, og spis så det måltid du har lyst til. Om det er en pizza eller en omgang calamari kan, i det store billede, være fuldstændig og aldeles ligegyldigt.

Jeg er nok i den anden båd. Jeg synes et kompromis er langt bedre, end at hoppe helt over bord.
Personligt synes jeg at både standard Pizza og Calamari er "affald" (sorry) .
På et normalt dansk (Tyrkisk) Pizzaria er det ofte meget svært at finde noget der er brugbart.
Mine egne bud, i ikke prioriteret rækkefølge er:
1: Kyllinge salat. Hvis du selv vælger dressing, er det meget begrænset med kalorier
2: Durum med kylling. Igen er dressingen den største synder. Du har ikke en syndflod af ost og olie, og noget mindre dej end i en pizza.
3: Grillkyllling. Spiser du en salat til, og flår skindet af, er det acceptabelt.
I forhold til dit konkrete spørgsmål, så vil jeg TRO at pizzaen indeholder noget flere kalorier. Taget i betragtning af at den er fyldt med tomme kalorier i bunden, indeholder dårlig kvalitets ost, en masse olie, og ofte noget relativt ringe kød (med forbehold for at der også er gode pizzariaer), så er der ret mange kalorie kilder.
Din blæksprutte salat har primært frituren og dejen som syndere, og evt en dressning. Tilgengæld er nærrings indholdet i sådan en ret nok også cirka o. Der må cirka være 0 gram protein i den ret

Dagens Træning
Hypers
12
10x10 kg
10x10 kg
10x10 kg
10x20 kg
Langsom eksentrisk på 10erne. De sidder fint i hammies
Cable Row
12x45
12x45
12x45
10x55
10x55
Ret ryg, samle skulderbladene, squuueeze!
Face Pull
10x25
10x25
10x25
10x25
Con Curl
10x16 kg
10x16 kg
10x16 kg
Cable Curl
8x
8x
8x
Trænede ikke i går, da jeg var blevet inviteret en tur til Århus af Diageo i forbindelse med forberedelserne til World Class konkurrencen. Vi var på Skt. Pauls Apotek i Jægergårdsgade, og det er sgu et dejligt sted de har fået banket op derovre. Tiden gik med work-shops fra Zacapa, Tanqueray og Johnny Walker. Formatet er således, at jeg nu sender en opskrift ind, og håber på udvælgelse - ellers er der en chance mere når den står på vodka og tequila. Jeg har en ret god idé om hvad jeg vil lave, og jeg tror det bliver awesome!
Det var en gennemgående positiv og professionel oplevelse, der helt tydeligt var tilrettelagt erfarne bartendere. Der skal selvfølgelig sluges noget Kool Aid, men sådan er spillets regler nu engang.

Pigehest. Ja jeg tror tanken er at pull throughs er gode for numser der ikke rigtig kan finde ud af det.
Hej Guys,
Så var det endnu en gang vejedag, og vægten sagde 80,6kg. Det er lidt sjovere at have vejedag når man ligger på 1600 kcal, men jeg kan desværre ved at være overbevist om at jeg mister styrke. Når jeg kommer under 80kg i næste uge, så rykker jeg op og spiser noget mere, og lader genoptræningen tage prioritet frem for et hurtigt vægttab.
At komme under 80kg har længe stået som et stort delmål for mig, men i dag lagde jeg mærke til at jeg faktisk allerede med 80,6kg havde krydset en anden magisk linje. Jeg er nu ifølge BMI ikke længere fed, blot overvægtig. Statistisk set er jeg nu i endnu mindre risikogrupper. Det er jo værd at tage med. Det er også ligesom der er flere og flere linjer der dukker frem eller udviskes på min krop når jeg står og vender og drejer mig nysgerrigt foran spejlet. Det er dejligt.
Jeg havde tænkt at lægge billeder op når jeg krydser 80, så de kommer i næste uge.
Nå men, jeg uploader lige sidste uges træning i morgen og mit knæ er en idiot. Det er hvad jeg har at sige til det lige nu.

Pigehest. Ja jeg tror tanken er at pull throughs er gode for numser der ikke rigtig kan finde ud af det.
Hej Guys,
Så var det endnu en gang vejedag, og vægten sagde 80,6kg. Det er lidt sjovere at have vejedag når man ligger på 1600 kcal, men jeg kan desværre ved at være overbevist om at jeg mister styrke. Når jeg kommer under 80kg i næste uge, så rykker jeg op og spiser noget mere, og lader genoptræningen tage prioritet frem for et hurtigt vægttab.
At komme under 80kg har længe stået som et stort delmål for mig, men i dag lagde jeg mærke til at jeg faktisk allerede med 80,6kg havde krydset en anden magisk linje. Jeg er nu ifølge BMI ikke længere fed, blot overvægtig. Statistisk set er jeg nu i endnu mindre risikogrupper. Det er jo værd at tage med. Det er også ligesom der er flere og flere linjer der dukker frem eller udviskes på min krop når jeg står og vender og drejer mig nysgerrigt foran spejlet. Det er dejligt.
Jeg havde tænkt at lægge billeder op når jeg krydser 80, så de kommer i næste uge.
Nå men, jeg uploader lige sidste uges træning i morgen og mit knæ er en idiot. Det er hvad jeg har at sige til det lige nu.

Nu i løbetøj fra Føtex...
Indtil nu har jeg løbet i de samme shorts og t-shirt, som jeg løfter vægte i, men det er efterhånden ved at blive for koldt til den fornøjelse. Så jeg gik ind i en butik for at se på noget løbetøj. Og fik et chok, da det viste sig, at alene en let løberjakke koster 1.100 kr! Jeg turde slet ikke spørge, hvad et par bukser så koster.
De priser har jeg absolut ikke tænkt mig at betale, så det endte med, at jeg købte et sæt løbetøj i Føtex til 250 kr. Det vinder jeg nok ikke nogen designpriser på, men det holder mig varm, og det var sådan set det, der var formålet med at købe løbetøj. Ikke at finansiere den danske tekstilindustris vej gennem den økonomiske krise.
Mandag, den 8. oktober 2012
2 min gang
9 min løb
2 min gang
8 min løb
1 min gang
Distance: 3.739 m
Tid: 21:56 min
Tempo: 5:54 min/km
Estimeret tid på 5 km: 29:20 min
9 min interval
GPS'en løste ikke sin opgave, og påstod først, at jeg løb i en tid på 14 min/km og efterfølgende, at jeg havde været nede i 2:21 min/km, og begge dele er helt ud i skoven. På den grafiske afbildning af løberuten fremgår det endvidere, at jeg lige var en tur hen over travbanen, og det ville jeg nok have bemærket, hvis det var korrekt... Så første løbeinterval kommer der ingen tal på.
8 min interval
Distance: 1.491 meter
Tempo: 5:22 min/km
Est. tid på 5 km: 25:50 min
Vægt: 89,6 kg

Inklusiv gåtur synes jeg du skal sjippe 30 minutter om dagen hver dag. Sjipning er awesome. Man bliver tynd og awesome og ripped af sjipning.
Eventuelt i stedet for at starte med 30 min om dagen, så start med 30.

Jeg er noget mere bekymret for det faktum at der findes mennesker der som første reaktion på at det ringer på, vælger at lade deres pistol, end jeg er for at folk ringer på. Måske fordi at jeg jævnfør nuværende reference ramme aldrig har haft grund til bekymring når det ringede på døren, hvor jeg på den anden side vil sige at jeg som udgangspunkt altid har grund til bekymring over for folk der har skarpladte våben i deres beskyttede bolig.

Godt at se det går fremad igen!

Så blev der vist tid til at svare på denne
Overskuddet i hverdagen har helt sikkert været ramt, især i den sidste halvdel af diæten som har været ca. 3 mdr. I starten var der intet at mærke på humøret, men hen af vejen har jeg kunnet se mig selv i situationer, hvor der ikke har været overskud til at være overskudsagtig/glad, samt joke med kollegaer/til træning osv. På jobbet (er pædagog) har jeg taget mig selv i at blive irriteret i situationer med brugerne hvor jeg normalt er meget tålmodig. Heldigvis har jeg kunnet holde irritationen hos mig selv, men jeg skal da ikke udelukke at det også har afspejlet sig i praksis, men det er svært at vurdere selv Set i bagspejlet har jeg nok også været mere tilbageholdende på f.eks. p-møder end normalt, hvilket jeg tilskriver det manglende overskud.
I starten kørte både træning og cardio derudaf for fuld musik - det var ikke svært at finde overskud til cardioen, det var jo bare noget, der skulles gøres, hvis jeg ville i mål.. Senere blev det sværere at holde intensiteten på cardioen på det niveau, man gerne selv ville - på trods at kunne bande over sig selv i situationen, kom der bare perioder hvor intensiteten var på lavpunktet. Til trods for manglende intensitet har jeg næsten hver gang fået lavet den mængde, som jeg (tidsmæssigt) havde bestemt mig for. Først her til allersidst (14dage siden) har jeg droslet meget meget på cardioen, først i forbindelse med sygdomstegn (som 7-9-13, ikke blev til mere), og siden da har jeg heller ikke lavet ret meget cardio, da jeg har været hvor jeg gerne vil være - om det har været dumt, må tiden jo vise
Generelt set har jeg ikke haft det svært på diæten, til tider har jeg syntes, det er gået overraskende godt og at det har været "let" at gå til. Jeg har ikke haft store problemer med f.eks. sult, kun i kortere perioder, når kalorierne er blevet sat ned og kroppen har skullet vænne sig til en lidt mindre mængde mad.
Overordnet set har jeg ikke haft problemer med at holde gejsten - til tider (i starten) har jeg følt at vægttabet gik for langsomt, men da der så for alvor kom gang i vægttabet, har jeg vist sig, at jeg faktisk var meget godt med - om det så ender ud i, at formen rammes på lørdag, er jo svært at forudsige, men jeg vil ihvertfald gøre mit bedste
Når jeg ser overordnet på det, har den sidste 1/3 af diæten især været hård- samtidig har jeg hørt at hvis ikke diæten føles hård, så kommer man heller ikke derned hvor man skal være... Det kan jeg godt skrive under på
Nu er det hele ved at være tæt på og jeg er efterhånden begyndt at kunne mærke spændingen i forhold til at skulle på scenen. Jeg er tilmeldt i CBB -180 (troede jeg var ca.176cm), men jeg har undervejs fået bekræftiget flere gange, at jeg sandsynligvis måler ind under de -175cm, hvilket bringer mig i den laveste af CBB klasserne. Her må jeg veje højden -100 +4 kg, dvs. ved en måling til indvejningen på f.eks. 174,8cm, må jeg veje 78,8 til indvejningen. De seneste par dage har min morgenvægt sagt ca.78 kg, så det burde ikke blive et problem
Hej Rasmus
Jeg er sgu også spændt på at se hvad det ender ud i
Kort fortalt, så kører jeg diæten normalt til og med onsdag. Torsdag er meget væske (ca.10liter), fredag et par liter indtil om eftermiddagen. Torsdag og fredag ingen salt i kosten, som samtidig primært består øgede mængder mad i form af komplekse kulhydrater.
Hvordan greb du det an i sin tid og hvad blev dine erfaringer af den måde?

Jeg købte proteinbarer fra den side og nu har jeg aids.

Total afslapning i dag! Ingen skole, ingen arbejde og ingen træning. Har besluttet mig for at jeg bare vil gøre lige præcis det jeg har lyst til i dag og havde lige lyst til at vaske tøj (weird, I know), men mens jeg stod og sorteret mit vasketøj kom jeg til at kigge i spejlet, mens jeg stod med siden til og kom til at se på mine lår og fik mig lidt af en overraskelse Der er alligevel sket en del på det sidste! Har da godt lagt mærke til at musklerne vokset og de kan ses en gang imellem, men havde da ikke lige tænkt på at de også er mindre og derfor mindre blævret! Total optur!

Jeg mener hældning.
Jeg er rigtig glad for at lave intervaller med hældning, og da jeg løb og crosstrainede så gjorde det også altid med farten. Ellers så synes jeg simpelthen det er for kedeligt. Der skal ske noget, så lige nu så varmer jeg op sådan her:
fart 5. Det holder jeg stabilt og så laver jeg to til tre mins intervaller med hældningen. f.eks.
3 min: 3%
2min: 8%
1 min 5%
2 min 11%
1min: 5%
3 min: 15%
osv.
Nogle gange laver jeg det også så det stiger løbende hver tyvende sekund op mod et peak og så falder på samme måde eller lign.
At variere det meget gør det sjovt for mig.
Det kan jeg sagtens få pulsen helt op på. Når jeg læste din log så ser det ikke ud som om du får din puls så højt op? Får du den nogensinde op omkring 180 eller der omkring? Hvis det ikke bare er mig der overser noget, så tænker jeg faktisk at du måske ville finde det sjovere at cardioe hvis du fik pulsen der op, det er der alle de der runners high ting bliver løsladt i ens krop tror jeg. Jeg har det i hvert fald mærkbart anderledes, bedre, gladere, mere overskud, hvis min puls har været deroppe frem for omkring 145.
Hvad tænker du?

Jeg har løbetrænet i knapt 2 år, og det er 11 mdr siden jeg løb mit første rigtige løb - længere end 1/2 marathon.
Det er vigtigt for mig i sport og træning at sætte mine mål højt, og det var det jeg gjorde da jeg til jul bestemte mig for at løbe 100 miles Rundt om øen Mors. Da jeg satte mig mit mål havde jeg ingen anelse om, hvad det var for en udfordring at løbe så relativ langt som 160 km, men jeg tænkte: "det klarer du jo nok Lars". Under det meste af min forberedelse frem til løbet har jeg været ren i hjerte og mæle omkring det, at jeg nu nok skulle klare mit mål, men som altid før store mål, så havde jeg en 3 ugers periode med stærk tvivl, men jeg ved, at jeg er en pivert ca 5 uger før en stor udfordring, så kunne dermed acceptere min tvivl som noget der til tider kigger forbi og hilser på mig. De sidste 2 uger frem til løbet bliver jeg mere og mere fokuseret og som oftest, så er jeg bare klar når det skal være. Og 8. sep. var jeg så klar som jeg kunne blive for den her gang.
Det er sjældent, at jeg træner hårdt, men jeg har løbet nogle løb i år, hvor jeg har testet både min formåen i forhold til intensitet og mængde. De løb jeg har løbet hen over sæsonen har givet mig et billede af, hvad jeg kan og absolut ikke kan, hvad slider hårdest på mig og hvor er min krop kompetent i forhold til udfordringen i at løbe langt.
På løbet gik det nogen lunde sådan her:
0 - 40 km.:
Allerede efter 700 meter løb lå jeg 2. sidst og på nær få minutter løb jeg hele løbet i mit eget selskab. Efter bare 1 km kom den første bakke og dem skulle der komme mange af. På de første 80 km løb jeg ca 750 højde meter, hvor af en del var traill. Men de første 40 km løb jeg på 4 timer og 20 minutter. De fleste af de 40 km foregik i 8 sek/m modvind, og det var hårdt nok, synes jeg. Det meste af dagtimerne løb jeg i sol og sammen med vinden gav det en ok fordampning.
Efter ca. 10 km begyndte det med smerter i mit løbeknæ, men jeg havde op til løbet her indstillet mig på smerte samt at opgivelse ikke var en mulighed, at det kun kunne være sundhedspersonalet der kunne tage mig ud af løbet.
De første 40 km gik overvejende godt.
40 - 80 km.:
Da jeg tog hul på 41 km foregik det ud på en tange, hvor jeg løb i en ren modhyler skråt forfra, det var en sej vind og bene var ømme. Jeg havde iøvrigt den plan at gå på alle bakker, hvilket jeg overholdt til punkt og prikke hele løbet igennem.
Jeg havde delt løbet op i 20 km faser og 40 km faser og det system virkede ret godt, men de 40 til 80 var klart der hvor jeg mentalt følte det hårdt at løbe. Dog gav det lidt gejst at komme frem til 60 km og kunne begynde at tælle ned i 2 cifre.
Jeg tror, at jeg brugte ca. 5 timer og 15 min på dette interval af turen, hvilket var klart en sejr fordi bakkerne lå tæt og de var store og hårde både i længde og i stigningsprocenter. Da jeg kom ud til 80 km lå jeg stadig 2. sidst og havde dog haft selskab et par minutter af Jens, men han vil gerne løbe hurtigere og jeg gad faktisk ikke snakke, selv om jeg tror, at Jens er en flink fyr.
80 - 120 km.:
Her rykkede jeg ret godt og fandt en fed rytme. De fleste km løb jeg på ca. 6.40 pr km, hvilket er ret ok alt taget i betragtning. Min kæreste havde fået den brilliante ide at køre op til Mors, hende mødte jeg omkring 82 km, hvilket senere skulle blive mit held. I det hele taget er det rigtig meget mit held, at jeg i sin tid mødte min kæreste, men det er jo en helt anden historie. Men jeg løb godt og ved 100 km fik Tine min rygsæk i bilen, hvilket gav nogen lethed i løbet. Det kan lyde dumt, men faktisk var det værd at bære rygsækken blot for at få denne lethedsfølelse da jeg tog den af. Det er i denne fase af løbet, at jeg giver slip i at have styr på, hvad der sker omkring mig og bare løber helt frit. Jeg løb i dette interval primært 400 meter og 100 meter gang, hvilket gør, at jeg kan holde et lidt højere tempo uden at komme i iltgæld - dette er en detalje, når man løber ved ren fedtforbrænding og når man har mit beskedne niveau ud i løb. Det er også i dette interval, at natten og mørket kom, hvilket viste sig at passe mig fint, fordi jeg nu overhalede ialt 7 andre løbere.
120 - 160 km.:
Frem til 140 løb jeg godt og stabil og holdt min km tider ok. Der var en del løb igennem skov, hvilket er svært på grund af det skiftende underlag. Fordi der nu ikke var vind og sol, så afkølede jeg ikke mere så godt, og jeg glemte at spise salt et par gange. Siden 60 km havde jeg løbet med en skrækkelig kvalme og skulle hele tiden tage hensyn til min mave og kunne ikke bare hælde ned. Lige efter 140 km besvimede jeg på en skovsti og har nok ligget der ca. 10 minutter inden jeg kom på benene igen og kom i depot. Man må kun modtage hjælp i depoterne, og en anden løber stoppede og talte med mig ude på skovstien, han kunne så sende Tine ud til mig og jeg kunne fortælle, at hun skulle have tør trøje, madras og sovepose klar til mig. Da jeg kom i depot fik jeg de våde trøjer af og sov i 10 minutter, hvor efter jeg kom på benene og fortsatte løbet mode Nykøbing. Jeg var nu nød til at holde mig til at løbbe 200 meter og gå 200 meter ad gangen og det gik fint med det.
Det var dejligt at komme i mål, men også lidt overvældende med alle de mennesker efter 22,5 time alene.
Noget der på turen var rigtig svært var da mit ur gik tom for strøm, fordi jeg hele tiden under løbet har haft en yes-oplevelse over hver løbet km, så næste gang skal jeg have 2 ure med.
Og hvad så, hvornår skal jeg ud og løbe langt igen? Jeg tror, at jeg næste år vil være at finde både på deltagerliste og bakkerne på Mors, fordi nu tror jeg godt jeg ved, hvordan den ged skal barberes og kan jeg ikke komme under 18 timer på Mors kan jeg heller ikke komme under 30 timer i Spartathlon og det er jo trods alt mit overordnede mål.

Hø!
Jeg kunne ikke lade være at tænke på dig da jeg mødte en af dine medsøstre som også er trætte af gamle mænd i cykeltøj.
Der gik ikke mange øjeblikke fra jeg overhalede hende til lyset skiftede til rødt. Jeg stoppede op og hun kørte ud i krydset og lignede en der ville have smuttet over hvis trafikken ikke havde været i vejen. Da der blev grønt begyndte vi at kørte - jeg overhalede hende igen, blot for igen at se en rødt lys. Da jeg holder pænt og klamrer mig til lygtestanderen så jeg ikke skal klikke ud af pedalerne, får jeg et surt "Hvorfor helvede overhaler du når du alligevel stopper". Derefter smutter hun til højre overfor rødt og råber "idiot".
Da jeg ikke fik noget klap bagi, kan jo ikke have været dig

Det er sgu ret vigtigt at give sig selv mulighed for at fejle, som jaanie også er inde på. Samtidigt bliver de fleste af os klogere og gør os erfaringer over tid.
Det er meget sjældent at man når sine mål ved at sovse rundt i fortrydelse og anger.
Lær hvad der frister, og hvornår du har svært ved at holde aftaler med dig selv, og lær af det.
Tæl evt kalorier, det er nemligt ofte ikke den store katastrofe hvis man giver efter en enkelt dag ud af 14. Men ofte ser mange den ene dags svaghed, og glemmer at tælle de andre 13 dage. Tæl succesen og glem nederlagene kunne jeg også skrive.

Både og Trixie...
Jeg kan godt forstå din frustration ved at når man oprigtigt prøver og hjælpe og folk så tilsyneladende ikke "vil" lytte, men...
Jeg synes ikke der er nogen grund til at læne sig tilbage og sige "hvis du ikke vil gøre det på vores måde så kan vi ikke hjælpe dig", så skal du i hvert fald ikke inkludere mig i dit vi.
Folk gør ting på deres egen måde og fordi de ikke lige præcis gør det efter den model som jeg synes er rigtig, betyder ikke at jeg vil hjælpe dem så godt jeg kan. Folk er på forskellige stadier i deres projekt og tingene er noget anderledes når man ligger tæt på sin idealvægt end når man ligger 20 kilo over den.
Jeg kan godt forstå Chabbers brændende ønske om at ligge meget lavt i kcal lige nu. Han er lige gået i gang med sit projekt og jeg vil tro han endnu er meget motiveret hvilket kan holde ham brændende på meget få kcal i et stykke tid. Jeg er enig i at på et tidspunkt vil han "crashe" og denne metode vil ikke længere virke for ham. Jeg har selv ligget meget lavt i kcal i en lign situation og for en tid kan man opretholde det, hvis ens motivation er stærk nok. Mads oppe i logverdenen formår sgu også at gøre det. Ud fra det han skriver lyder han som om han lige nu er "fired up" og ikke blot klar til at gå igennem ild og vand for sit projekt, men også som om han har et behov for det. Har behov for at lægge så meget som mulig distance fra sit startpunkt som muligt på kortest mulig tid. Man kan nok sammenligne dette stadie med det som man inden for afhængighedsverdenen snakker om som at have ramt bunden. Der er en vej frem og det er op, og det kan ikke gå hurtigt nok.
At forsøge at sige til ham at han ikke må skynde sig, ikke må sætte alle sejl lige nu, er faktisk nok mest bare modproduktivt. Han gør som han gør og sådan er det. Det er præmissen i alle former for hjælp man kan ønske at give.
At han lægger ud med en spurt og kører en tid på fuld blus til han styrter det tror jeg faktisk er helt normalt og ikke nødvendigvis problematisk. I sidste ende er det vigtigste i et langvarigt projekt som dette jo ikke at han "gør det på den rigtige måde" men at han gennemfører.
Det er ikke alle erfaringer man kan overtage fra andre, nogen skal man selv skaffe sig. Så mit håb er egentlig at når han styrter så har han læst nok her til at vide, at det var et resultat af at lægge en strategi som ikke var langtidsholdbar frem for et udtryk for fejl ved ham selv. Og han der så er klar til at lægge en mere langtidsholdbar strategi som kan bære ham den sidste seje vej til hans mål. Hvis dette er tilfældet så synes jeg faktisk at vi har givet mere og bedre hjælp end jeg kunne håbe på.

JustaLittleBit og Jens: Skide fedt i kommenterer og jeg er på mange måder helt enig i de ting i siger, jeg har skrevet noget mere om det i vægttabstråden i posten om intermittent fasting, måske i havde noget fedt at tilføje der?
Durden:
Skide fedt du kommenterer og jeg vil fluks svare dig.
I forhold til træningen har du både ret og ikke ret. Med hensyn til knæet så bakkede jeg ikke væk på grund af lidt ømhed, men på grund af at jeg hev mine inflamationsskader fuldstændigt op på en cykeltur hvor jeg troede jeg var nået lidt længere end jeg egentlig var. Så når jeg nu er mega forsigtig så er det fordi inflmationen lurer lige under overfladen. At lave de der hyperekstentions til træning forleden var faktisk for meget og jeg har siden da rendt rund med en lille inflamation. hvilket jo er mega surt.
At jeg benpresser 25kg og det ikke hænger sammen med at jeg jo fint kan gå på trapper, så både og. Jeg tror at det du ikke overvejer er forskellen i vores to grundform, som tingene er lige nu efter jeg har revet min inflamation op, kan jeg faktisk overbelaste bare ved at gå og stå. Når jeg benpresser 25 kilo er det i en lidt speciel fodstilling som sigter på at ramme inderlår og baller specifikt, da disse er nogle af de muskler jeg er svage i og som har gjort at jeg har overbelastet mine sener. 25kilo er vitterligt så langt jeg skal ned når jeg laver denne øvelse.
Om det giver mening, tja... jeg kan kun sige at efter et år hos fysse uden nogen særlige resultater, er denne type benpress som jeg selv har eksperimenteret mig frem til ud fra hvad jeg har læst og fået fortalt om min skade, med så lav vægt, det der på kortest tid har givet mig de største resultater. De tre måneder jeg har gjort det er jeg blevet rykket meget længere end hos det år hos fys.
Hvis det virker så gør jeg det... Dumdidum. At jeg så fordi jeg ikke helt forstår hvordan jeg skal finde ud af hvor i forløbet jeg er, har fucket up og sat mig selv tilbage, det er så en anden ting.
Omkring skulderen er historien dog en anden, jeg er vitterligt på bar bund, jeg ved godt jeg ikke rigtig kommer nogen vegne med rotatorcuff træningen og jeg har brug for hjælp, men det har ikke været en prioritet i mit budget før nu. I denne måned har jeg fundet penge til en fys. Så lige nu laver jeg bare rotatorcuff ud fra tanken om at det nok er meget godt med lidt blodomløb og at det ikke virker til at skade... Sådan lidt "why not..." agtigt.
Omkring kosten.
Hvis det er sådan du læser mine indlæg som om jeg lader en pigekomsammen (eller what not) stå i vejen for det jeg ønsker at opnå, så kan jeg godt forstå du reagerer som du gør. Men der tror jeg du læser mig forkert. Mit mål er faktisk ikke at spise sundt konstant, da jeg ikke mener det er en del af psykisk sundhed for mig at leve sådan. Jeg mener faktisk oprigtig det jeg siger omkring at jeg mener at det der giver mig størst chance for at opnå mit mål som er et varigt vægttab, og altså ikke fanantisk sund kost, det er at spise kage osv. nogle gange.
Jeg træner ikke for at få lov at spise kage osv. Det dur ikke for mig. Træningen er pga mine skader faktisk slet ikke blandet ind i mit vægttab, hele mit vægttab kører gennem kosten. Hvis jeg vil have noget ekstra den ene dag koster det den anden dag. Sådan er det bare, og det lægger jo sine naturlige restriktioner, hvilket jeg også mener er sundt nok.
Du har helt ret at spiser man sund og godt og masser af det så har man mindre lyst til sukker rent fysiologisk, men der er også et psykologisk plan og der er også ens liv som af og til kommer og blander sig. Det er ikke et 3 måneders langt projekt for at "cutte" 5-7 kilo så "fisseformen" spiller, det er mit liv for det næste år eller lign og derfor er man nødt til at finde ud af at leve med det på en måde der passer til en.
Hvis jeg ikke opnår mit vægttab kan du kalde mine ord undskyldninger, og synes at jeg ikke opnår noget som helst og bare "tænker det hele". Sandheden er dog den at jeg har læst, tænkt og omsat den viden jeg har til handling. Min vægt falder støt og roligt, jeg har ingen tvivl om at dette skal lykkes. Jeg gør det på en måde som måske fjerner sig fra helse-kvaksalvernes prædikamenter om "SUND" livsstil og pæleo og bla bla. Fuck det lort. Til gengæld gør jeg det på en måde som jeg kan understøtte til fulde inden for den psykologiske felt. Jeg har taget udgangspunkt i viden om motivation, fedme, spiseforstyrrelser, sundhed, overvægts-stigmatisering, identitet, forandringsprocesser, terapi til overvægtige, mad som et psykologiske fænomen, personlighedsdannelse osv.
Mit projekt er faktisk baseret på mere litteratur end mit speciale, som jeg har kondenseret ned og tilpasset mig og mit liv.

JustaLittleBit og Jens: Skide fedt i kommenterer og jeg er på mange måder helt enig i de ting i siger, jeg har skrevet noget mere om det i vægttabstråden i posten om intermittent fasting, måske i havde noget fedt at tilføje der?
Durden:
Skide fedt du kommenterer og jeg vil fluks svare dig.
I forhold til træningen har du både ret og ikke ret. Med hensyn til knæet så bakkede jeg ikke væk på grund af lidt ømhed, men på grund af at jeg hev mine inflamationsskader fuldstændigt op på en cykeltur hvor jeg troede jeg var nået lidt længere end jeg egentlig var. Så når jeg nu er mega forsigtig så er det fordi inflmationen lurer lige under overfladen. At lave de der hyperekstentions til træning forleden var faktisk for meget og jeg har siden da rendt rund med en lille inflamation. hvilket jo er mega surt.
At jeg benpresser 25kg og det ikke hænger sammen med at jeg jo fint kan gå på trapper, så både og. Jeg tror at det du ikke overvejer er forskellen i vores to grundform, som tingene er lige nu efter jeg har revet min inflamation op, kan jeg faktisk overbelaste bare ved at gå og stå. Når jeg benpresser 25 kilo er det i en lidt speciel fodstilling som sigter på at ramme inderlår og baller specifikt, da disse er nogle af de muskler jeg er svage i og som har gjort at jeg har overbelastet mine sener. 25kilo er vitterligt så langt jeg skal ned når jeg laver denne øvelse.
Om det giver mening, tja... jeg kan kun sige at efter et år hos fysse uden nogen særlige resultater, er denne type benpress som jeg selv har eksperimenteret mig frem til ud fra hvad jeg har læst og fået fortalt om min skade, med så lav vægt, det der på kortest tid har givet mig de største resultater. De tre måneder jeg har gjort det er jeg blevet rykket meget længere end hos det år hos fys.
Hvis det virker så gør jeg det... Dumdidum. At jeg så fordi jeg ikke helt forstår hvordan jeg skal finde ud af hvor i forløbet jeg er, har fucket up og sat mig selv tilbage, det er så en anden ting.
Omkring skulderen er historien dog en anden, jeg er vitterligt på bar bund, jeg ved godt jeg ikke rigtig kommer nogen vegne med rotatorcuff træningen og jeg har brug for hjælp, men det har ikke været en prioritet i mit budget før nu. I denne måned har jeg fundet penge til en fys. Så lige nu laver jeg bare rotatorcuff ud fra tanken om at det nok er meget godt med lidt blodomløb og at det ikke virker til at skade... Sådan lidt "why not..." agtigt.
Omkring kosten.
Hvis det er sådan du læser mine indlæg som om jeg lader en pigekomsammen (eller what not) stå i vejen for det jeg ønsker at opnå, så kan jeg godt forstå du reagerer som du gør. Men der tror jeg du læser mig forkert. Mit mål er faktisk ikke at spise sundt konstant, da jeg ikke mener det er en del af psykisk sundhed for mig at leve sådan. Jeg mener faktisk oprigtig det jeg siger omkring at jeg mener at det der giver mig størst chance for at opnå mit mål som er et varigt vægttab, og altså ikke fanantisk sund kost, det er at spise kage osv. nogle gange.
Jeg træner ikke for at få lov at spise kage osv. Det dur ikke for mig. Træningen er pga mine skader faktisk slet ikke blandet ind i mit vægttab, hele mit vægttab kører gennem kosten. Hvis jeg vil have noget ekstra den ene dag koster det den anden dag. Sådan er det bare, og det lægger jo sine naturlige restriktioner, hvilket jeg også mener er sundt nok.
Du har helt ret at spiser man sund og godt og masser af det så har man mindre lyst til sukker rent fysiologisk, men der er også et psykologisk plan og der er også ens liv som af og til kommer og blander sig. Det er ikke et 3 måneders langt projekt for at "cutte" 5-7 kilo så "fisseformen" spiller, det er mit liv for det næste år eller lign og derfor er man nødt til at finde ud af at leve med det på en måde der passer til en.
Hvis jeg ikke opnår mit vægttab kan du kalde mine ord undskyldninger, og synes at jeg ikke opnår noget som helst og bare "tænker det hele". Sandheden er dog den at jeg har læst, tænkt og omsat den viden jeg har til handling. Min vægt falder støt og roligt, jeg har ingen tvivl om at dette skal lykkes. Jeg gør det på en måde som måske fjerner sig fra helse-kvaksalvernes prædikamenter om "SUND" livsstil og pæleo og bla bla. Fuck det lort. Til gengæld gør jeg det på en måde som jeg kan understøtte til fulde inden for den psykologiske felt. Jeg har taget udgangspunkt i viden om motivation, fedme, spiseforstyrrelser, sundhed, overvægts-stigmatisering, identitet, forandringsprocesser, terapi til overvægtige, mad som et psykologiske fænomen, personlighedsdannelse osv.
Mit projekt er faktisk baseret på mere litteratur end mit speciale, som jeg har kondenseret ned og tilpasset mig og mit liv.

har gjort mig det samme overvejelser omkring det med at nægte sig selv noget i perioder, og jeg tror ikke det er godt af to grunde.
1) du vil skabe et ønske om at spise lagkage, fedtegrever eller lign. og så vil du lettere kunne give efter når du møder det ønskede fordi du jo netop har nægtet dig selv det i en periode.
2) set på den lange bane vil det udskyde dit ønskede vægttab med 1 eller 2 dage hvis du virkelig spiser igennem en dag. Hvis man skal være lidt hård har det jo taget år at tage på så en dag fra eller til betyder næppe det store, hvis det kan sikre dig motivation til at kæmpe hele næste uge så spis en håndfuld vingummier drik cola eller hvad du har lyst til.
Så kan man altid vælge at spise noget bedre chokolade (85% mørk chokolade ftw ) så spiser du måske kun 2 blokke og ikke en hel plade rittersport.
Det var så mine 0,02$
Jens

Har også haft den oplevelse, at hvis der er ting jeg forbyder mig selv at spise, så er det de eneste jeg har tænker på og har lyst til. Jeg er nu noget til det punkt, hvor alt er tilladt i moderate mængder og det betyder faktisk at jeg ikke har nær så meget lyst til slik og kage, som jeg tidligere har haft. Livet er bare lidt sjovere når der er plads til lidt af det hele uden man får dårlig samvittighed over et stykke chokolade

Tak skal du have Oksen, og jeg er da helt enig.
Kære Log,
Så er det vidst på høje tid med et lidt forsinket indlæg her fra min side af. Trangen til at logge er desværre ikke overvældende for tiden men alt kører nu stille og roligt der ud af med de sædvanlige små ned og opture. De sidste par uger har mest været ned, men så er det jo bare om at indstille sigtekornet mod den nærmeste bjergtop og begynde at gå.
De sidste to uger har jo været træningsfrie for lige at give mine genopblussede overbelastninger noget ro. Det er blevet til en del rastløs spekuleren på hvad man så skal lave nu hvor man ikke hele tiden skal træne eller vaske træningstøj eller planlægge træningsprogrammer. Det er blevet til en del husmoderting – hold da op jeg bliver en sej lille kone en dag. Jeg har faktisk i weekenden bagt intet mindre end en rabarber-marengstærte. Yessir. Jeg er blevet udfordret til at lave en Othellokage inden for en overskuelig fremtid, så det kan være det kommer til at ske. Det kommer nok til at kræve en par vældigt lav kcal dage at skulle spise sådan et stykke uden det påvirker vægttabet, det må vi lige se på.
Ud over det har jeg også haft fundet min noget støvede guitar frem, som jeg ellers ikke har hygget meget med det sidste stykke tid. De forfængelig negle blev klippet ned og jeg har klimtet og sunget så godt jeg nu kunne. Objektivt set så akkompagneres min stemme nok bedst af brusekabinens dæmpende og forvrængende effekt, men det at synge er sgu dejligt, hvad enten man er sej til det eller ej.
Nå men for lige at holde det bare semirelevant, kan jeg da fortælle jer at jeg brød min træningsfaste i går og tog op og trænede, det blev til en kort og forsigtig omgang som jeg troede jeg slap godt fra indtil for en times tid siden. Nu kan jeg mærke lidt irritation så vægten skal nok yderligere ned, fair nok. Det må den jo bare komme. Jeg prøvede også nogle øvelser til min skulder, og jeg er faktisk lidt usikker på om det er gået godt. Mest af alt har jeg jo en tendens til at føle mig som en idiot når det kommer til brugen og træningen af mine skuldre, men de føles sådan nogle lunde okay i dag, så helt idiotisk var jeg nok ikke.
Jeg var også på vægten i mandags, og hvis man skal tro på sådan noget så har jeg taget et par hundrede gram på (84,7kg). Det gider jeg dog ikke at tro på. Så jeg regner med at der er noget væskevægt involveret efter noget alkohol og kage i weekenden, som jeg dog havde sparet kcal op til. Det er dog nok ikke et prangende vægttab, der blev kamufleret, men noget må der have været. Sidste uge var ikke en kæmpe kostmæssig succes, men helt ved siden af var den altså heller ikke. Men sådan er det. Jeg håber på motivationen får et lille boost i og med at jeg nu igen træner og når jeg kommer på vægten i næste uge og væsken er væk.
8 mins opvarmning: PW
BENPRESS:
1x12x25kg
2x12x25kg+1plade
Hyperekstentions:
1x10
2x5
tror jeg for nu helt skal droppe denne og i stedet køre de der mere stille og rolige øvelser, birddog osv.
Side bends:
2x12
Core:
Cykelben
Hjerteslag svæveben
Rotatorcuff elastik halløj.
Ja det var ikke meget hva…
Ud over det så tænkte jeg egentlig jeg ville snakke lidt om motivation. I har jo nok lagt mærke til at i modsætning til andre der taber sig, så går jeg rundt og bager kager og spiser slik. Og hvis man spørger sig selv om det nu hænger fornuftigt sammen så kan jeg faktisk godt forstå ens forundring.
At spise Othellokage eller bland-selv-slik er jo nok aldrig decideret sundt for nogen, en masse tomme kcal og fedt som langt hen af vejen er tom for ernæringsmæssig værdi. Der er dog gode grunde til at jeg har tilladt at implementere og acceptere sådanne ting i min kost og det handler primært om motivation og om hvad jeg anser giver mig de største og bedste muligheder for at overordnet set lykkes med mit projekt.
Når kosten bliver for restriktiv så viser forskningen at overspisningen kommer, man kan simpelt hen ikke holde det ud i længden. Jo mere restriktiv en kost er, jo hurtigere kommer overspisningerne. Overspisninger tror jeg alle der har været på diæt kender, og jeg tror mange genkender følelsen af skuffelse der følger, ganske ofte føler man at man har svigtet sit foresæt, at man har for lidt viljestyrke eller at man må være dum. Overspisninger er altså en af de ting som kan i alvorligste grad spænde ben for ens tro på at man kan opnå sine mål, at man som person har muligheden og værktøjerne til at opnå sine drømme. Og jeg mener derfor at de skal minimeres hvor muligt.
En anden ting jeg oplever er at det jo kan være svært at være social, det er bare ikke alle situationer hvor man har lyst til at hive sin køkkenvægt frem og afveje alt man spiser. Mit vægttabsprojekt er jo langvarigt og jeg kan jo ikke bare lukke mig inde i et skab det næste stykke tid, life goes on. Nogle gange er der restaurantbesøg og cafébesøg eller besøg hos veninder på menuen og det ville jeg da ikke undvære
Derfor mener jeg at man med fordel kan skabe plads i sin kost til noget kalkuleret hedonisme. Skabe plads til at føle sig både mæt og tilfredsstillet. Dette vil minimere restriktionen i kosten og herved optimere ens chancer for at lykkes i det lange løb. Jeg har valgt at gøre det sådan at jeg hiver en eller to dage ud af min uge (eller nogle gange blot hver anden uge), og på disse dage der indtager jeg ganske lidt kalorier. Det er bestemt ikke de sjoveste dage og jeg prøver også at undgå at gøre det på to dage i forlængelse af hinanden. Personligt føler jeg at jeg sagtens kan udholde en sådan dag hvis den så kan bidrage til at jeg kan gå ud og drikke en flaske vin med en veninde i weekenden, købe fredagsslik eller et eller andet som jeg virkelig har lyst til. Det er dog også en balancegang, disse lav-kcal dage sætter for alvor skub i følelsen af at kosten er restriktiv og kan derfor skabe en dårlig cyklus, denne uge gør jeg det f.eks. ikke, men generelt set er det for mig en god løsning.
Hvad med jer der er fokuseret på at spise sundt, eller tabe jer, har i gjort jer lignende overvejelser? Hvad virker godt for jer?

Tak skal du have Oksen, og jeg er da helt enig.
Kære Log,
Så er det vidst på høje tid med et lidt forsinket indlæg her fra min side af. Trangen til at logge er desværre ikke overvældende for tiden men alt kører nu stille og roligt der ud af med de sædvanlige små ned og opture. De sidste par uger har mest været ned, men så er det jo bare om at indstille sigtekornet mod den nærmeste bjergtop og begynde at gå.
De sidste to uger har jo været træningsfrie for lige at give mine genopblussede overbelastninger noget ro. Det er blevet til en del rastløs spekuleren på hvad man så skal lave nu hvor man ikke hele tiden skal træne eller vaske træningstøj eller planlægge træningsprogrammer. Det er blevet til en del husmoderting – hold da op jeg bliver en sej lille kone en dag. Jeg har faktisk i weekenden bagt intet mindre end en rabarber-marengstærte. Yessir. Jeg er blevet udfordret til at lave en Othellokage inden for en overskuelig fremtid, så det kan være det kommer til at ske. Det kommer nok til at kræve en par vældigt lav kcal dage at skulle spise sådan et stykke uden det påvirker vægttabet, det må vi lige se på.
Ud over det har jeg også haft fundet min noget støvede guitar frem, som jeg ellers ikke har hygget meget med det sidste stykke tid. De forfængelig negle blev klippet ned og jeg har klimtet og sunget så godt jeg nu kunne. Objektivt set så akkompagneres min stemme nok bedst af brusekabinens dæmpende og forvrængende effekt, men det at synge er sgu dejligt, hvad enten man er sej til det eller ej.
Nå men for lige at holde det bare semirelevant, kan jeg da fortælle jer at jeg brød min træningsfaste i går og tog op og trænede, det blev til en kort og forsigtig omgang som jeg troede jeg slap godt fra indtil for en times tid siden. Nu kan jeg mærke lidt irritation så vægten skal nok yderligere ned, fair nok. Det må den jo bare komme. Jeg prøvede også nogle øvelser til min skulder, og jeg er faktisk lidt usikker på om det er gået godt. Mest af alt har jeg jo en tendens til at føle mig som en idiot når det kommer til brugen og træningen af mine skuldre, men de føles sådan nogle lunde okay i dag, så helt idiotisk var jeg nok ikke.
Jeg var også på vægten i mandags, og hvis man skal tro på sådan noget så har jeg taget et par hundrede gram på (84,7kg). Det gider jeg dog ikke at tro på. Så jeg regner med at der er noget væskevægt involveret efter noget alkohol og kage i weekenden, som jeg dog havde sparet kcal op til. Det er dog nok ikke et prangende vægttab, der blev kamufleret, men noget må der have været. Sidste uge var ikke en kæmpe kostmæssig succes, men helt ved siden af var den altså heller ikke. Men sådan er det. Jeg håber på motivationen får et lille boost i og med at jeg nu igen træner og når jeg kommer på vægten i næste uge og væsken er væk.
8 mins opvarmning: PW
BENPRESS:
1x12x25kg
2x12x25kg+1plade
Hyperekstentions:
1x10
2x5
tror jeg for nu helt skal droppe denne og i stedet køre de der mere stille og rolige øvelser, birddog osv.
Side bends:
2x12
Core:
Cykelben
Hjerteslag svæveben
Rotatorcuff elastik halløj.
Ja det var ikke meget hva…
Ud over det så tænkte jeg egentlig jeg ville snakke lidt om motivation. I har jo nok lagt mærke til at i modsætning til andre der taber sig, så går jeg rundt og bager kager og spiser slik. Og hvis man spørger sig selv om det nu hænger fornuftigt sammen så kan jeg faktisk godt forstå ens forundring.
At spise Othellokage eller bland-selv-slik er jo nok aldrig decideret sundt for nogen, en masse tomme kcal og fedt som langt hen af vejen er tom for ernæringsmæssig værdi. Der er dog gode grunde til at jeg har tilladt at implementere og acceptere sådanne ting i min kost og det handler primært om motivation og om hvad jeg anser giver mig de største og bedste muligheder for at overordnet set lykkes med mit projekt.
Når kosten bliver for restriktiv så viser forskningen at overspisningen kommer, man kan simpelt hen ikke holde det ud i længden. Jo mere restriktiv en kost er, jo hurtigere kommer overspisningerne. Overspisninger tror jeg alle der har været på diæt kender, og jeg tror mange genkender følelsen af skuffelse der følger, ganske ofte føler man at man har svigtet sit foresæt, at man har for lidt viljestyrke eller at man må være dum. Overspisninger er altså en af de ting som kan i alvorligste grad spænde ben for ens tro på at man kan opnå sine mål, at man som person har muligheden og værktøjerne til at opnå sine drømme. Og jeg mener derfor at de skal minimeres hvor muligt.
En anden ting jeg oplever er at det jo kan være svært at være social, det er bare ikke alle situationer hvor man har lyst til at hive sin køkkenvægt frem og afveje alt man spiser. Mit vægttabsprojekt er jo langvarigt og jeg kan jo ikke bare lukke mig inde i et skab det næste stykke tid, life goes on. Nogle gange er der restaurantbesøg og cafébesøg eller besøg hos veninder på menuen og det ville jeg da ikke undvære
Derfor mener jeg at man med fordel kan skabe plads i sin kost til noget kalkuleret hedonisme. Skabe plads til at føle sig både mæt og tilfredsstillet. Dette vil minimere restriktionen i kosten og herved optimere ens chancer for at lykkes i det lange løb. Jeg har valgt at gøre det sådan at jeg hiver en eller to dage ud af min uge (eller nogle gange blot hver anden uge), og på disse dage der indtager jeg ganske lidt kalorier. Det er bestemt ikke de sjoveste dage og jeg prøver også at undgå at gøre det på to dage i forlængelse af hinanden. Personligt føler jeg at jeg sagtens kan udholde en sådan dag hvis den så kan bidrage til at jeg kan gå ud og drikke en flaske vin med en veninde i weekenden, købe fredagsslik eller et eller andet som jeg virkelig har lyst til. Det er dog også en balancegang, disse lav-kcal dage sætter for alvor skub i følelsen af at kosten er restriktiv og kan derfor skabe en dårlig cyklus, denne uge gør jeg det f.eks. ikke, men generelt set er det for mig en god løsning.
Hvad med jer der er fokuseret på at spise sundt, eller tabe jer, har i gjort jer lignende overvejelser? Hvad virker godt for jer?

.

Vægt: 99,9kg (-1,7/-11,1)
Arm: -0,5cm/-0,5cm
Bryst: -1cm/-6cm
Mave: -1cm/-16,2cm
Hofter: -2cm/-13cm
Bagdel: -0,5/-8,2cm
Lår: -1cm/-6cm
Nåede bonusmålet 1,5 uge før tid! Er det slet heller ikke ret meget op at køre over det
Ville egentlig have ventet med træning til efter undervisningen, da vækkeuret ringet, men ville lige på vægten inden jeg lagde mig til at sove igen og kunne sjovt nok ikke falde i søvn efter jeg så 99,9kg, så kunne ligeså godt tage ned at træne. Meen må igen indse at træning efter kun 4 timers søvn ikke er et hit.
10 min opvarmning som sædvanligt.
DB benchpress
5x12 a 8kg
Incline DB benchpress
5x12 a 8kg
Triceps ext. w/ rope
3x12 a 17,5kg
2x12 a 15kg
Triceps ext. w/ v-bar
5x12 a 20kg
One arm triceps ext.
5x12 a 7,5kg
Ingen træning i går. Ville have trænet efter arbejde, men lavede nogle dumme løft og endte med ondt i lænden og eftersom det var ben og skulder dag, valgte jeg at springe træningen over og at droppe denne omgang ben og skulder, så ryggen lige får lidt tid til at komme ovenpå igen.
Men ellers er dagen i dagen fuld af glæde og godt humør!