Bruno J

Medlemmer
  • Content count

    731
  • Joined

  • Last visited

About Bruno J

  • Rank
    Let there be clowns...
  • Birthday 12/20/1964

Profile Information

  • Køn
    Mand
  • Sted
    Aalborg
  1. Bænkpres

    Ovenstående svar udtrykker netop den automatiske afvisning af alt uden for egen fastlåste begrebsverden, som jeg skrev om. Fortæl lidt om, hvorfor du tror det er sådan som du siger i stedet for bare at konkludere, at Jorden er flad og så lade det stå som den hellige sandhed. Og hvad mener du med et "vist niveau"? Betyder det, at grænsen går ved tre års træningserfaring? Eller ved 13 års erfaring? Eller ved en 10. plads ved europamesterskaberne? Eller hvad... Måske har du ret, og så vil jeg gerne lære noget mere. Men prøv at gøre dit svar til et argument i stedet for bare en påstand.
  2. Bænkpres

    Der er to måder at træne på: Enten kan man træne op til et max på en bestemt dato eller også kan man gradvist forøge sin styrke. Metode 1: Målet er at levere ét optimalt løft på et bestemt tidspunkt. Det giver mening for en styrkeløfter, som er helt og aldeles ligeglad med, hvad han kan løfte en måned før og efter et bestemt stævne. Han skal yde 105% af sit maximale til et planlagt tidspunkt, og derfor kan han tillade sig at overtræne i et vist omfang. Han kan nemlig med sindsro geare ned efter stævnet og lade kroppen komme til sig selv. For så at starte på en ny opbygning til næste stævne. Denne gang fra et lidt højere startniveau end før. Det er hele princippet bag Western Periodization, som rigtig mange programmer i et eller andet omfang bygger på. Bortset fra WSB-modellen, men så vidt jeg husker er doping en naturlig del af kosten for Louis Simmons' drenge. Metode 2: Målet er at øge grundstyrken gradvist. Her handler det om at belaste kroppen lige akkurat tilstrækkeligt til, at den kan nå at restituere inden næste træning. Holder man sig inden for denne belastningsgrænse kan man øge styrke gradvist. D.v.s. i meget små intervaller. F. eks. ved øgning af belastningen i meget små intervaller. Man kommer ikke så hurtigt frem, som det er tilfældet med metode 1, men til gengæld behøver man så ikke at bevæge sig baglæns. Denne metode er helt uforståelig for de fleste styrkeløftere, da den kolliderer med deres grundopfattelse af, at en træningsmetode kun kan se ud på én måde. Nemlig i overensstemmelse med WP-grundtanken. Men hvis du er kørt fast i din træning af de traditionelle systemer, så var dette måske et forsøg værd. Du skal bare kalkulere med total mangel på forståelse fra dine omgivelser
  3. Nice and clean power building

    Som tilføjelse til min tidligere post er vedhæftet et screen print af den beskrevne model med variationer over 24 gentagelser. Øvelserne var valgt ud fra, at de skulle styrke mit bænkpres, men du kan jo anvende hvilke øvelser som helst. Pointen er, at man skifter mellem forskellige øvelser og forskellige kombinationer af sæt/gentagelser, så der hele tiden sker noget nyt.
  4. Nice and clean power building

    Du lyder lige som mig de seneste fire år . Det lyder også som om du kører dig selv mere og mere ud i sumpen både fysisk og mentalt ved at forsøge at præstere mere end du kan lige nu. Indse, at du er nede i en bølgedal lige nu, og acceptér at det kommer til at tage et stykke tid at komme op igen. Og for hver gang du knokler på med fuld kraft (eller det som p.t. er fuld kraft) udskyder du tidspunktet for recovery. Hold en træningspause på en måned (det ved jeg godt er umuligt i praksis), eller lav noget helt anderledes. Du nævner BB-træning, og det var da en mulighed. Drop de tre styrkeløfterøvelser og træn f. eks. variationer over 24 gentagelser med minimum seks gentagelser pr. sæt (4 x 6, 3 x 8 og 2 x 12) i en række hjælpeøvelser i årets første kvartal. Så kan du hele tiden tælle ned til den 1. april, hvor du kan komme igang med at løfte tungt, og på den måde er det til at overskue. Samtidig får du lagt nogen kilo på kroppen, og det vil i sidste ende også give gevinst i de tunge løft, når du kommer igang igen.
  5. Endorfinjunkie på genoptræning

    Nej, den er altså lidt for letkøbt . Fanatisme er pr. definition et negativt ord, men hvor går grænsen for fanatisme og dyb overbevisning? Når frihedskæmperne under krigen var parat til at ofre deres liv for noget de troede på, var det så fanatisme, som burde forsvinde som ved et trylleslag? Det vil de fleste nok ikke mene. Her definerer vi ekstreme handlinger, som krævede menneskeliv på begge sider som overbevisning og klapper i hænderne af begejstring. Men hvor er forskellen mellem beundringsværdige frihedskæmpere med en dyb tro på, at det de kæmper for er et stort offer værd, og så "religiøse fanatikere", som repræsenterer en fanatisme, som burde forsvinde som ved et trylleslag? Handlingerne er de samme, så mon ikke den grundlæggende forskel ligger i, at vi er enige med den ene gruppe, men ikke med den anden? Så med mindre man definerer fanatisme som en dyb overbevisning om noget man ikke selv er enig i (og det er vel ikke specielt seriøst), så afskriver man sammen med fanatismen også enhver overbevisning med konsekvenser. Og så er der vel kun ligegyldigheden tilbage. Er det et ønskværdigt mål?
  6. Endorfinjunkie på genoptræning

    At det ikke var uventet kan forhåbentlig være med til at tage brodden af oplevelsen. Men helt afgørende for hvordan man bliver ramt (eller ikke ramt) af sådan en begivenhed, er i hvor høj grad man hviler i sig selv. Eller sagt med andre ord, hvor meget af ens identitet, som ligger i jobbet. Mit indtryk af dig gennem snart lang tid her i logbogen er, at du i bund og grund har den fornødne tro på dig selv, og at du også har din egen identitet uden at være afhængig af en jobtitel. Dermed har du også grundlaget for at fortsætte din succes. Det bliver altså bare et andet sted end hidtil.
  7. Back to NORMAL!

    Uden anden sammenligning i øvrigt, så kom jeg til at tænke på Per Kyneb, da jeg læste ovenstående. Bare med den forskel, at han har været i stand til at slippe sit tidligere liv og komme videre med triathlontræning. Med forbehold for at jeg ikke kender dig, så dukker en tanke op i den forbindelse. Mens Per har hvilet i sig selv m.h.t. træning og resultater, og ikke haft noget behov for anerkendelse fra andre, gør det samme sig så gældende for dig? Din tidligere sport havde jo som udgangspunkt at udstille sig og få anerkendelse. Og hvis man har det behov i sig, så vil næsten alle forsøg på at skifte til en mere indadvendt sport vel være dømt til at mislykkes. Med mindre man erkender situationen. Det var lidt lommefilosofi om noget, jeg ikke har forstand på . Men med tilstrækkeligt mange mærkelige input i sådan en tråd her, så rammer en eller anden måske tilfældigvis noget brugbart .
  8. Endorfinjunkie på genoptræning

    Hvorfor ikke lade værktøjerne fra erhvervslivet komme til hjælp i dette valg? Sammenlign dig med et selskab. I den sammenhæng er der almindelig enighed blandt analytikere om, at et selskabs værdi skal opgøres som den tilbagediskonterede værdi af selskabets værdiskabelse over selskabets livstid. Man kan mene hvad man vil om usikkerheden ved den metode, men tanken er som udgangspunkt god nok. Hvis man overfører disse tanker til privatlivet, så handler det om, at man skal bruge sin begrænsede ressource (tid) til de aktiviteter, som skaber den største værdi. Ikke på kort sigt, men set over en livstid. På helt kort sigt giver det mest mening at droppe søvnen og i stedet lave noget spændende. Men set over en lidt længere tidshorisont bliver prisen en så kraftig nedgang i kvaliteten af den vågne tid, at der bliver tale om en negativ værdiskabelse. Valget er altså dårligt, da det ikke skaber værdier. Søvnmængden må fastsættes ud fra, hvor meget der er nødvendigt for at den manglende værdiskabelse under søvnen mere end opvejes af den øgede værdiskabelse p.g.a. en veludhvilet krop og hjerne. B. S. Christiansen skriver i sin selvbiografi et interessant eksempel på prioritering. Et fly er ved at styrte ned, og man sidder ved siden af sit barn og skal have iltmasker på. Skal man give barnet masken på først eller sidst? Som forældre er det naturlige svar først, men overlevelsesmæssigt er svaret sidst. For hvis forælderen mister bevidstheden, før barnet har fået masken på, dør de begge. Men hvis den voksne først sørger for sig selv, kan han derefter ordne masken for barnet på den rigtige måde. Og begge overlever. Overført til privatlivet betyder det, at man er nødt til at have sit eget fundament i orden for at kunne give noget til andre. Ikke nødvendigvis på kort sigt, men det handler som sagt om at skabe den størst mulige værdiforøgelse set over en livstid. Så måske vil det på sigt give et bedre familieliv at sige nej til familiens tur i Tivoli og i stedet sætte sig ind på kontoret og læse en bog, man har glædet sig til. Fordi man så er skabt værdi for sig selv, og dermed har overskud til at give til andre. I stedet for at være en "værdirøver" hvis handlinger og opførsel præges af irritation og savnet af det man egentlig hellere ville. Det var bare et par eksempler. Bryg selv videre på tanken om at indrette sit liv efter den størst mulige værdiskabelse set over en livstid. Det er slet ikke så enkelt, men måske kunne det skabe flere lykkelige mennesker. Nå, nu skal jeg nok lade være med at bryde mere ind i dine julefantasier...
  9. Endorfinjunkie på genoptræning

    Dette indlæg er nok kun relevant for læsere, som er kommet et godt stykke hen af deres livsbane, men for os er det til gengæld særdeles relevant. Når man passerer de 40 (og indleder midtvejskrisen...?) dukker dine spørgsmål op hyppigere og hyppigere. Hvad nu hvis... ... jeg havde holdt fast i basketball i stedet for at vælge to sportsgrene, hvor jeg er talentløs? ... jeg havde fået den praktikplads i en bank, som jeg søgte i 1980? ... jeg var blevet i USA og havde levet chancen 100% ud? ... jeg var blevet Falck-redder i stedet for regnskabsnisse? . . ...o.s.v. Der er vist rigtig mange omkring denne alder, som før eller siden kommer ind på de tankebaner. Interessant oplæg.
  10. MOL-regler og -dogmer

    Nogen gange får man indtryk af, at der er "videnskaben" og så alle os andre fjolser. Men er kendsgerningen ikke, at selv de lærde er uenige om, hvad der er sandheden? Og jeg har da personligt mere tillid til udtalelser fra en mand som Fred Hatfield omkring styrketræning og muskler, end jeg har til tilsvarende udtalelser fra en person, som har læst en bog i skolen, men ikke har Hatfields praktiske erfaring og dokumenterede resultater. Mon ikke de virkelig "lærde" er dem, som IKKE stiller sig op med den endegyldige sandhed med henvisning til en artikel i PubMed, men holder muligheden åben for, at der måske stadig er meget de ikke forstår omkring et bestemt emne? Sådan husker jeg Thomas J, og det er vist også tilfældet for Morten Z, som er de to personer, som jeg respekterer mest for deres viden her på MOL. Tilføjelse: Og lige som jeg havde skrevet ovenstående indlæg rykker du selv ind i samme kategori som Thomas J og Morten Z med denne udtalelse: "Jeg afviser med andre ord ikke, at du kan have ret, bare at jeg mener du overdriver betydningen af GI i denne sammenhæng"
  11. MOL-regler og -dogmer

    Ja, men når nogen få af disse tusinder af brugere har tilstrækkelig vægt til at få hovedparten af gruppen til at klappe bevidstløst i hænderne med tungen hængende ud af halsen i benovelse, så er der nu i praksis tale om dogmer. Og det har vi set her på MOL. Sådan er det i øvrigt også i det virkelige liv. F. eks. var det et dogme i styrkeløfterkredse, at man var idiot, hvis man trænede tungt uden at bruge bælte. Det dogme varede indtil Amin Sellberg på et kursus fortalte det modsatte. Så var det dogme aflivet. Og sandsynligvis erstattet af et andet. Sådan er virkeligheden altså. Så jeg synes egentlig tråden om MOL-dogmer er meget relevant.
  12. Sandheden om effektivt fedttab

    Det passer fint med mine erfaringer. Jeg tabte otte kilo i perioden maj-juli 1998 ved at indføre en daglig cykeltur på 8-10 km, hvor hastigheden hele tiden blev holdt så højt som muligt. Når jeg målte pulsen efter at være stået af cyklen, lå den omkring 170-180 stykker. Jeg hadede hvert eneste sekund af den tur inderligt! Det var virkelig rædselsfuldt. Det gør jeg aldrig igen. Så hellere tabe sig lidt langsommere ved en mere moderat belastning kombineret med en kostomlægning til en mere kaloriefattig kost.
  13. 16 år/189 cm/62kg

    Du er faktisk syv kilo tungere, end jeg var i din alder med omtrent den samme højde . Den med bare at æde sig bevidstløs køber jeg ikke. Naturligvis bliver man større ved at fylde sig med kalorier. Men du stræber næppe efter at blive fed. Så bytter du bare ét problem ud med et andet. Jeg har prøvet både at være et stykke spaghetti og at være flommefed. Ingen af delene er ønskværdige. Eftersom du kun er 16 år gammel, så vokser du stadig, og det er helt naturligt, at du først og fremmest vokser i højden. Du er dog sandsynligvis ret tæt på den højde, du kommer til at leve med resten af livet, så jeg er sådan set enig i, at du godt kan begynde at lægge noget masse på. Med min erfaring og viden erhvervet i de 26 år, som er gået, siden jeg selv var 16 år, så ville jeg idag have fulgt Squatfathers råd nr. 3-4-5, og så ellers lade spisningen regulere sig selv. Du er endnu ikke 100% voksen, så du skal ikke ødelægge din krops naturlige sultfornemmelse ved at tvangsspise. Det kommer du til at fortryde senere. M.h.t. hvordan du skal træne, så træn dødløft, squat, bænkpres, military press, bent over row o.s.v. De første tre øvelser er styrkeløfterdiscipliner, men grundreglen er, at øvelsen skal laves med en vægtstang. Så går du aldrig helt galt i byen. Hvis du samtidig træner disse øvelser som 5 x 5 (Fem sæt med fem gentagelser), spiser alt hvad din krop fortæller dig, at den har lyst til, holder mindst én dags pause mellem hver træning og sover tilstrækkeligt, så garanterer jeg dig for, at du om ét år har taget mindst 5kg på. Og om tre år vil du sandsynligvis veje omkring 80kg og være en særdeles velbygget stærk ung mand. Det lyder da ikke så tosset.
  14. Dick Hartzell on RICE

    Ærgeligt, at et et interessant emne bliver kørt af sporet af folk, som mener, at der kun findes én sandhed. Nemlig deres egen mening. Men tak til romeren for et meget interessant og oplysende link. Jeg har nu også altid ment, at et godt gammelt knebelpres er løsningen på de fleste skader
  15. Endorfinjunkie på genoptræning

    Tillykke med mesterskabet :4thumbup: