davidplmlsn

Ja, men han er også rødhåret.

Jeg har faktisk et par Mizuno Tokyo 4 liggende i mit flyttelæs - dem kan jeg lige grave frem næste gang jeg er på Amager:

Dem jeg løb i mandag var, er fodboldstøvler designet til kunstgræs (vi har kunstgræs hvor vi træner rugby), som umiddelbart ikke er særligt stive:

Nej, kan se at dine fodboldstøvler er udmærket. Dem jeg kender fra fodbold og amerikansk fodbold kan ikke bøjes så meget, som en milimeter.

Roger wilco. Jeg antager jeg skal finde rugbystøvlerne frem fra vinterhi?

Rugby sko, og fodboldsko generelt, er meget stive i støbningen. Hvis budgettet tillader dig det så køb et par spikes. Hvis ikke, og græssets friktion tillader det, brug alm. løbesko.

Ydermere, underlaget du løber på er hårdt. Det er anbefalesværdigt at du udfører alt dit speed work på græs.

Ok Thyge. Lad os starte med det helt basale og se om det resterende falder på plads efterhånden, som din træning skrider fremad.

Skip A's: Sørg for at det bærerende ben (det bagerste) er ekstenderet. I videoklippet flekserer du i knæet ved kontakt med jorden. Forestil dig at du skal trække jorden væk under dig med dit forreste ben således at du ikke blot planter det i jorden. Til sidst, træk det forreste ben en smule mere fremad og prøv at holde en mere positiv (fremadlænet) position i dit torso.

Det er kritisk at du forbliver afslappet når du udfører dine drills. Rytme i dine skips kommer med tiden.

Sprint: Anderledes fra SPP (Rugby) holdes hovedet neutralt ved sprinttræning. Kroppen følger hovedet og under accelerationsfasen er en vinkel tættere på underlaget at foretrække . Starter du derfor ud med at kigge opad under acceleration vil din krop rejse sig i en vertikal position meget hurtigere end hvad godt er. Sørg derfor for at se ned i jorden. Dine øjne vil per automatik gå fra at kigge ned i jorden til fremad, ned langs banen, efterhånden, som din fart øges. Dermed ikke sagt at du skal forcere at fremadlæn (det er mindst lige så ineffektivt). Kig ned i jorden og lad sprintet udfolde sig nartuligt versus at tvinge sprintet.

Du bevæger ej heller dine arme aggressivt nok. Benene styres af armenes bevægelse, ikke omvendt. Slap af i skulderene og pump armene frem og tilbage gennem albuerne/forarmene - aggressivt!

Prøv at arbejd på ovennævnte og lad os se om resten falder på plads.

Hvad med forbedring af proteinsyntesen? - Det vil jeg (med min beskedne viden) vurdere som værende det stærkeste argument for at indtage et måltid hver 3. til 4. time (selvom jeg kan læse mig til, at mange mener det er et stærkt overdrevet argument). Er du/andre uenig(e) i dette?

Spiser man mellem 3-6 måltider dagligt er der, sidst jeg tjekkede, ikke den store forskel i graden af syntese af protein ved 3 måltider versus 5-6. Derimod har jeg læst undersøgelser, der viste at en højere måltidsfrekvens ligefrem inhiberede proteinsyntesen. Et forsøg konkluderede, såvidt jeg husker, at når dagen var omme var mest protein blevet syntetiseret ved en beskeden måltidsfrekvens, i og med at proteinsyntesen i højere grad påvirkes når organismen modtager en stor mængde føde under mindre frekvente forhold (3-6 måltider), versus et scenarie hvor vi forestiller os at en testperson er lagt i drop hvorefter aminosyrer strømmer ind i blodet med en fast konstant rate, 24 timer i døgnet.

Kermit, som langdistance cykelløber ville jeg være meget påpasselig med at begynde at skære for meget på indtaget af kulhydrat da det ligesom er essentielt for at du kan opretholde en hvis kvalitet i din træning.

Du har ret. Fordi det har virket for én må det naturligvis gøre sig gældende for alle.

Du mistolker mig ved vilje. Som allerede nævnt har jeg set det fungere 100vis af gange. Ikke mindst hørt om lige så mange tilfælde. Min bror var blot et eksempel.

Servicemeddelelse: SportsFys' og dhestbech's svar er af vanvittig lav kvalitet.

Min bror er et oplagt eksempel. Jeg har coachet min bror i nu snart 3 år. Fra alderen 12-15.

Da han startede med at træne med mig udførte vi drills, modificerede medicinbold kast, spring og sprinte (med modificerede starttyper (push-up start fx)) og efter ganske få træningssessioner var hans teknik yderst hæderlig.

Jeg stressede på intet tidspunkt indlæringsprocessen og fortalte ham aldrig hvad jeg forsøgte at lære ham og fyldte ham ej heller med coaching "cues". Faktisk holdte jeg altid min kæft når jeg trænede ham.

Hele processen var naturlig.

Da sæsonen nærmede sig havde han ingen problemer med at duplikere disse mekanismer på fodboldbanen (amerikansk fodbold) uagtet om han spillede receiver, running back, quarterback, line backer eller defensive end.

Ganske enkelt af den grund at alle de basale sprintelementer gør sig gældende uagtet om man er holdsportsudøver eller atletikudøver.

Dagen i dag udfører vi fortsat drills og sprinte og han sprinter fortsat smukt og bliver fortsat ved med at forbedre sig. Det har på intet tidspunkt været nødvendigt for mig at bryde ind i hans træning og fortælle ham at han gør X forkert og bør justerer det ved at gøre Y. Alt sammen er blevet rettet gennem ganske simple øvelser der forekommer de fleste naturligt.

Hvilket forøvrigt ændrer sig med kropsbillede, udtrætning, vækstfaser, opmærksomhedsniveau, osv.

Basale elementer som at løbe afslappet, ikke brække i hoften, roterer i hofteleddet, ekstenderer, samt at drifte indad mod kroppens midte med armene er ikke noget man mister af ovennævnte faktorerer i og med at alle disse elementer, pretty much, styres af armenes bevægelse. Armenet, hvilket sådan ca. også er det eneste man behøver at coache for at resten falder på plads.

Igen, og no offence, man skal nok have en hvis erfaring med sport, sprint og coaching for ikke at overtænke og fejlteorisere noget ellers meget simpelt.

David, der er SÅ kæmpestor forskel i at lære sprint og derefter benytte det i praksis, alt efter om man træner sprint i en atletikklub i en lukket opgave (Løb ligeud) eller i en fodboldklub, som en del af et spil, udmattelse efter en hel kamp, sprint "overalt", taktiske overvejelser, pædagogiske overvejelser om målgrupper, prioritering af tid, osv. Vi kan sagtens blive enige om at dét, at lære at sprinte kunne være en god ting, men rent praktisk er det LANGT fra så enkelt som du gerne vil tro.

Hvilket forøvrigt ændrer sig med kropsbillede, udtrætning, vækstfaser, opmærksomhedsniveau, osv.

Nej. Som jeg skriver er det netop meget let at få en ung holdsportsudøver til at duplikere god sprintmekanisme under operationelle forhold. Altså netop ikke udelukkende maximale outputs som du referer til.

En lang række basale elementer i sprintteknik gør sig gældende uagtet om du er en team sport atlet (retningsskifte, taktiske overvejelser, kollisioner, kontakt ect) eller atletikudøver.

Det er ikke et spørgsmål om hvad jeg gerne vil tro. Jeg har set det talrige gange fungere, prøvet det på andre og ikke mindst oplevet det på mig selv. Det er en ganske naturlig process. Intet behøver at blive forceret.

De færreste kommer aldrig til at forstå dette (ikke mindst lære det fra sig) da de 1) ikke har den fjerneste idé om hvordan et sprint bør se ud (jeg sår min tvivl om nogen i denne tråd gør) og 2) aldrig selv har sprintet og/eller opnået et niveau hvor de har kunne kalde dem selv for hurtige.

Her en af de hyppigste årsager til baglårsskader blandt holdsportsudøvere:

samt evnen til at tage det med ud på banen under udtrætning, hvor der foregår omkring tusind ting samtidig med

Når først mønsteret er duplikeret tilstrækkelig mange gange i træningen (overraskende få gange hvad angår unge mennesker) vil evnen til bibeholde gode sprintmekanismer under operationelle forhold være ganske fremragende. Det hele er en meget naturlig process.

Men du har trænet mange 12 årige eller hvad? ;)

Nu fortjener din flabede kommentar ikke noget svar. Ikke desto mindre:

Jeg har 'coachet' et par børn i omegnen af den alder du nævner, Ja. Ydermere har jeg observeret børn i aldersgruppen 10-14 blive coachet flere gange ugentlig gennem de sidste 3-4 år i og med at jeg typisk træner samtidig med denne aldersgruppes træningstider, i vores atletikklub. Til sidst ved jeg en del gennem min daglige korrespondance med kompetente trænere der træner, eller har trænet, børn i denne aldersgruppe.

Kort opsummeret (Skriv ned, måske du kunne lære noget):

Sprintteknik kan indlæres med enkelte drills i opvarmningen og udvalgte lege i træningen. Du kan lære børn at sprinte uden, at de så meget som nogensinde finder ud af at du har forsøgt at lære dem at sprinte.

Objektivt set er det jo fuldstændigt sygt at almindelige trænere i de store boldspil er så dårligt trænede i noget så basalt som løbeteknik.

Og det er desværre ikke engang kun i foreningslivet at det er et problem. I de største professionelle sportsklubber, franchices, største universiteter ect. lever den slags i sit bedste velgående.

Held og lykke med at bruger timevis af træningssessioner på at lære 12-årige drenge korrekt sprint-teknik når de er til fodbold

1320391820' post='1551910']

nu har der jo kørt flere sideløbende forsøg med det her baglårsgenoptræning som rehabilitering efter fibersprænginger og flere af dem er lavet på superliga spillere (eller tilsvarende i andre lande, herunder la liga) hvor flere af spillerne rutinemæssigt har fået massage, også som en del af deres skadesforebyggelse. Flere af disse spillere har haft arvæv i baglårene, som kunne identificeres med ultralyd. Her gjorde den tunge baglårstræning dét, som den hidtil eneste kendte intervention, at det reducerede mængden af UL-synligt arvæv.

Jeg er slet ikke i tvivl om at James Smith er uhyre kvalificeret, men det er vel også en mulighed at han har set så så "sur" på det faglige miljø, at han helt glemmer at tage stilling til om der også rent faktisk kan komme fornuftige ting ud af det. Jeg er slet ikke i tvivl om at massage og lignende mobiliseringsteknikker kan gøre en muskel mere bevægelig kompliant og flydende og dermed kan være med til at sikre en bedre muskelfunktion efter en skade, men lige præcis i dette tilfælde lyder teorien om at orientere arvævet som en omgang bollocks.

Lige kort, Incog. Hvad angaar orienteringen af arvaevet er dette ikke blot noget jeg har fra min traenner men noget jeg har hoert fra adskillige dygtige terapeuter og noget, som jeg har oplevet paa egen krop first hand.

"Et led", ment som i tilpasset ift den enkelte, forstås

Ja ok, naturligvis.

Jeg forstår altså ikke helt din voldsomme kritik af artiklen. Du har sikkert ret i mange atleter kunne forbedre deres sprintteknik, men gør vel ikke den nænvte øvelse mindre relevant?

Min voldsomme kritik bunder i den uoplyste, uinspirerende og endimensionelle tilgang til skadesforebyggelse af baglårsskader.

Du har selvfølgelig ret i at artikel versus Q&A indlæg ikke korresponderer 100% med hinanden hvilket jeg i øvrigt er klar over. For at præcisere, så er hvad jeg anfægter den dogmatiske tilgang der er til baglårsskader her i den vestlige verden. Symptombehandling lader til at være prioriteret højt.

Dog er helt basal styrketræning stadig et led i skadesforebyggelse og generel fysisk funktion ift høj belastning i forbindelse med træning

I nogen tilfælde ja. I andre nej.

Jeg selv, inkl en del verdensklasseatleter jeg er bekendt med, har set os fri fra baglårsskader trods et totalt fravær af traditionel vægttræning.

Helt konkret udfører jeg ikke længere styrketræning til min nedre krop (squat, RDL's, back raises, leg presses og hvad der nu ellers findes af øvelser).

I mit tilfælde modtager mine ben, og i sær baglår rigeligt med stimulus ved sprint nær MaxV (langt mere end hvad traditionel vægttræning kan give mig). Der er selvsagt flere måder at styrke en muskel på end at løfte en vægt fra punkt a til b - hvilket du jo i øvrigt godt ved.

http://politiken.dk/...r-fodboldskade/

Hvilket ressourcespild.

I øvrigt sjovt hvordan kultueren i vores misinformerede sportsverden typisk dikterer at baglårsskader opstår grunden en svag eller for stram baglårsmuskel.

Størstedelen af alle baglårsskader opstår først og fremmest fordi 99.99% af alle sportsudøvere, hvis sportsgren hovedsageligt er baseret på sprint (holdsport fx), ikke formår at sprinte med effektiv (og dermed sikker) teknik. Dernæst opstår en enorm stor del af skaderne på baggrund af en fuldstændig vanvittig dårlig tilrettelæggelse af træningen fra en uoplyst/misinformeret trænerskare.

Det fremgår i artiklen at Per Hölmich, leder af Artoskopisk afdeling på Amager, tilsyneladende ikke kan gennemskue hvor idiotisk Jesper Petersens ph.d-projekt er.

Nu giver det pludselig mening hvordan én læge på Artoskopisk afdeling (Amager) kunne diagnosticere mig med GIRD hvorefter en anden læge fra samme afdeling fortalte mig at jeg ikke havde GIRD.

Jeg væmmes ved deres uduelighed og inkompetence.

Min træner, James Smith, skriver.

Thinker,If and/or when an athlete pulls a hamstring, what steps do you take to ensure that the athlete is ready to perform at 100%? I was reading that you used different Power/Speed Drills to assess and rehab the injury. I suspect that these drills are used because they place less stress directly to the hamstring than higher velocity running. Is there a progression you follow in terms of time and drills? For instance, for the first couple of days introduce A March and A Skip at an individualized volume. Also, how long do you recommend that you stay away from tempo? Sorry for the loaded question and thanks for the time.

CT

CT,

Athletic trainers, no different than strength and conditioning coaches, are subject to misinformation via their academic curricula. Consequently, the steps taken during hamstring rehabilitation are often just as erroneous as those taken by strength and conditioning coaches in their attempt to physically prepare their athletes.

Hamstring rehab is a classic example. Across the land the fundamental constituents of collegiate hamstring rehab will consist of sub-max lengthening hamstring curls along with other tonic strength exercises, because the false positive of a post hamstring pull assessment is a "weakness."

This amuses me because this suggests that the strength that existed just prior to the pull has disappeared.

What actually happens is that a pull, depending on severity, will at the least, cause certain fibers to go into spasm, or at the most, involve tearing, and to different degrees, of certain fibers. In both cases, however, spasm occurs to the surrounding fibers and when fiber is in spasm it cannot contract.

So the perceived weakness is actually fibers that are impaired from contracting. If, particularly regarding pulls in which substantial tearing occurs, hands on therapy is not performed the scar tissue will form asynchronously related to the direction of the muscle fiber. This is why massage (you know, the voodoo trick that isn't formally supported by the almighty "research") is so critical to the rehabilitation and training process in general.

The scar tissue forms haphazardly. Picture a bed sheet that has a hole torn in it. If you sew a patch in the whole and then stretch the sheet, the stress will be focused along the perimeter of the patch where it connects with the threads of the sheet and this is where future tears will occur.

Muscle fiber behaves similarly. It is critical that the fibers of the scar tissue form in the same direction as the muscle fiber. In this way, the future stress of training will be naturally distributed along the fiber and not localized to the haphazard formation of untreated scar tissue. To my knowledge, there is no substitute for qualified massage in this case.

As for physical training, it is basically a waste of time to address hamstring rehab via tonic strength exercise because the neuromuscular dynamics aren't in the same galaxy as those associated with the dynamics of hamstring contraction via locomotive efforts.

This is where power speed drills and short sub-max accelerations come into play. It is critical to condition the hamstrings via efforts that possess a neuromuscular similarity to that which constitutes the athletes primary responsibility- medium to high speed terrestrial locomotive efforts.

This comes from the work of Gerard Mach via the late Charlie Francis and my friend and colleague Derek Hansen at Simon Frazier University in Vancouver.

In Mach's Sprints and Hurdles Manual you will find a 10-day Hamstring Rehab program that should be plastered on the wall of every athletic training and weight room in the land.

As for the progression of drills, you are on the right track and this is elucidated in Mach's manual.

Sjovt, jeg laver dem 'naturligt' mere á la Asafas og skal 'tvinge' mig selv til at lave dem som Gilmer beskriver.

Du skal være velkommen til at sende mig video, så retter jeg gerne til.

Her en bedre video af hvorledes Skip A's bør udføres.

David, er der nogle hjemmesider du vil anbefale vedr. sportstræning?

Charlie Francis og Yuri Verkhoshansky, nu begge afdøde, har websites kørende. Du finder dog ikke artikler men derimod frit tilgængelige forum indlæg samt dertilhørende webshops.

Det var sgu ikke møj'. Hvordan er din performance i de dage? Nogen mærkbar forskel eller?

EDIT: Derudover er jeg meget enig med RuneB.

Energikravene i min træning er overvejede alaktiske og aerobe, hvorfor behovet for kulhydrater ikke er særlig stort.

For at besvare dit spørgsmål helt konkret. Et mangelfuldt, eller sågar et ikke eksisterende dopingprogram, er er helt afgørende faktor for at mange power-speed atleter ikke opnår en international rangering.