Retchen

Medlemmer
  • Posts

    780
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    3

Posts posted by Retchen

  1. Woman, let's revive things, yes! Kom så med logning :smile:

    Uh, motivating! ;) Tak!

    Jeg er stadig ikke helt oppe at spise nok til at træne + jeg har meget langt til træningscentret for tiden og meget andet i hovedet, men jeg får forhåbentlig afklaring på nogle ting i morgen og derefter mere lyst til mad og mere overskud til at tage turen ind til centret.. Jeg skal nok komme i gang, I promise ;)

  2. Polar FT7's Energy Pointer funktion går så vidt jeg ved ud fra myten om fedtforbrændingszonen som en vigtig del af motion, når man gerne vil tabe sig. Bemærk, at jeg kalder det en myte. Du kan ikke bruge det til noget som helst. Det er det samlede antal forbrændte kcal, der betyder noget i forhold til din vægt, og ikke i hvilken "zone" de er forbrændt.

    http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/glem_fedtforbraendingszonen/

  3. Hej Retchen

    Jeg synes ikke helt du kan tillade dig at stille det her op som om, det er nqnqs eget ansvar og skyld. Du aner intet om, hvad der er foregået i hendes liv de sidste tre år andet end det, hun har skrevet, og mon ikke hun har sorteret lidt i det, hun stille til offentlig skue? Som hun nævner - ganske vist senere i tråden, efter dette indlæg - har hun gået fra en normal hverdag til noget helt andet. Det kan have psykiske virkninger, der gør, at man ikke kan overskue at tage vare på sig selv. Jeg siger ikke, at overvægt ikke kan være selvforskyldt, men det nytter sgu ikke noget at komme med sådan en kommentar, det kan bidrage yderligere til dårligt selvværd, dårligere handlekompetence osv. så det synes jeg, man skal passe på med inden man kender mere til personen.

    Jeg synes, du skal lade nqnq svare for sig selv, hvilket hun også har gjort.

    Jeg behøver ikke forsvare de ting, jeg har skrevet, men jeg vil til enhver tid mene, at vælger man at lægge (dele af) sit liv til skue på nettet, må man forvente at få kommentarer og holdninger retur. Selvfølgelig ved jeg ikke andet, end hvad nqnq har skrevet, og det er selvsagt derfor også kun det, jeg forholder mig til. Hvis det ikke er kommentarer, nqnq kan bruge til noget som helst, går jeg ud fra, at hun er et voksent menneske, der kan sortere det fra - lige som det gælder alle andre steder på nettet og i det virkelige liv i øvrigt.

    Derudover mener jeg, der er stor forskel på skyld og ansvar. Selvfølgelig er det ikke nqnq's skyld, at der er sket de ting for hende, som der er sket (graviditeter med fysiske problemer til følge, rygproblemer), men det er stadig hendes ansvar, at hun reagerede på de hændelser, som hun gjorde. Jeg bebrejder ikke nqnq at hun ikke kunne overskue at træffe de valg, der dengang skulle til for at hun ikke skulle ende som overvægtig. Vi får da allesammen perioder, hvor tingene bare ikke kører som de burde, det er jo menneskeligt og en del af livet. Men derfor er det jo stadig vigtigt at være opmærksom på, hvordan man er endt der, hvor man er endt, nu hvor man har overskud til at gøre noget ved sin situation.

  4. Retchen

    Fra at cykle frem og tilbage på arbejde

    løbe rundt på hospitalsgangene, op og ned af deres trapper

    svømme flere gange om ugen

    kort sagt at have et aktivt hverdag, til at være gravide to gange med 6 måneders mellemrum med bækkenløsning og en ryg der nærmest har lammet mig og bundet mig til krykker er ikke undskyldninger, det er virkeligheden MIN VIRKELIGHED

    Det er jeg helt med på - men det er jo ikke dit nedsatte aktivitetsniveau, der direkte er årsagen til din vægtøgning, men derimod at du ikke har tilpasset din kost i takt med, at du blev mindre og mindre aktiv. Det er slet ikke for at være efter dig, jeg skriver det, men hvis du ikke er opmærksom på, hvorfor du har taget på, så har du heller ikke nogen chance for at forhindre, at det sker igen.

    Dejligt at læse, at du har smidt et par kg allerede - jeg krydser fingre for, at det fortsætter i den retning. :D

  5. Det kan godt være, at du ikke har grovædt, men noget har der jo været galt med din kost, siden du har kunnet vedligeholde den for høje vægt i stedet for stille og roligt at smide kg'ene igen. Hvis du efter endt kur går tilbage til at spise det samme som før, ender du også på samme vægt som før. Så simpelt er det.

    Graviditeter, rygestop og dårlig ryg er undskyldninger - tag ansvar. Ingen af de tre ting medfører helt af sig selv en fuldstændig ukontrollerbar vægtøgning. Den har du selv været skyld i, via dit indtag af mad. Sorry, men det er fakta. Hvis du ikke får styr på det, kan kuren være ligegyldig. :)

  6. Hvis det er planen, at du gerne vil opdatere jævnligt om dine fremskridt, er det måske en bedre idé at oprette en logbog (se øverste forum ude i oversigten). :)

    Held og lykke. Det er næsten et mirakel, hvis du kan leve 12 uger på proteinpulver og agurk uden at kaste op ved tanken om de to ting, men jeg håber da, det lykkes for dig, og du også formår at holde vægten bagefter. Når det så er sagt vil jeg sige, at du SAGTENS kan tabe dig uden at skulle leve af 2 ting i månedsvis. Men det lyder til, at du har besluttet dig, så det behøver vi ikke diskutere. ;)

  7. Jeg vil nu nok mene, at basalstofskifte og hvilestofskifte er to ord for samme ting = det du forbrænder ved at ligge i sengen en hel dag

    Det, du forbrænder i løbet af en normal dag med skole/arbejde, huslige gøremål, sociale aktiviteter osv. osv. osv. vil jeg kalde dit totale energiforbrug.

    Du kan prøve at tage et kig på MOL's egen beregner her: http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/sundhed_generelt/beregn_dit_energiforbrug/ - hvor du kan regne begge ting ud. :)

    Ja, der findes mange kostplaner på 12-1500 kcal. Når vi er helt nede i 1200 kcal er de henvendt til små og inaktive kvinder, der vil smide de sidste par kg, men de bliver (mis)brugt af mange andre. 1500 kcal passer fint til mange kvinder men er for lidt for en mand, der jo forbrænder noget mere. Så glem de kure, og læs, læs, læs en masse om krop og ernæring i stedet for :)

  8. Jeg vil anbefale dig at begynde at bruge madital.dk, iform.dk's kostdagbog, madlog.dk, myfitnesspal (app) eller nogle af de mange andre programmer, hvor du indtaster hvad du spiser og drikker i løbet af en dag og får regnet ud, hvor mange kcal du har indtaget og hvordan de er fordelt på kulhydrater, protein og fedt. Så finder du selv løbende ud af, hvad der egentlig er i den mad, du spiser, og så får du med tiden justeret dit indtag ind på de ca. 1200 kcal i en fordeling, der holder dig mæt og sund.

    På den måde lærer du en masse om, hvad din mad egentlig indeholder og så bliver du også i stand til at holde vægten efterfølgende, fordi du ikke bare bevidstløst har fulgt en eller anden plan uden at forstå hvorfor. :)

  9. Så vil jeg sige det samme som salt: Proteinpulver betyder bare ekstra kcal, og du får allerede en fin mængde protein gennem din kost, så der er ikke nogen grund til at tilføje mere.

    Proteinpulver er ikke magi eller et vægttabspulver.

  10. Du har stadig kæmpestore problemer angående dit syn på din krop og dit forhold til vægt og mad, også selv om du prøver at bilde dig selv og andre noget andet ind. Du skal ikke tabe dig, for det fremgår tydeligt at dine tidligere indlæg herinde, at du ikke kan styre det. Du skal søge læge og tale med din læge om dine vejrtrækningsproblemer og dit syn på din krop.

  11. Det lyder realistisk nok, men nu skal du huske at der netop er tale om dit hvilestofskifte, altså det du ville forbrænde hvis du sad på en stol hele dagen uafbrudt. Du forbrænder jo mere energi i det daglige ved bare at gå rundt derhjemme/på skolen/på arbejdet, lave mad, gå i bad osv. osv. osv. Så det du skal regne ud fra er dit samlede energiforbrug i løbet af dagen. Kig på det link jeg lagde ind tidligere :)

  12. Som Elvirus skriver, forbrænder du masser af kcal bare ved at være til. Motionen er bare ekstra. Med denne beregner kan du få et fingerpeg om, hvor meget du forbrænder i løbet af en dag: http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/sundhed_generelt/beregn_dit_energiforbrug/

    Til dit sidste spørgsmål; om du kan stole på Endomondo kommer i høj grad an på, hvor god og nøjagtig din gps er. Men du kan jo prøve, når du kommer hjem fra løbeturen, at tegne ruten ind på Google Maps eller iforms ruteplanner og se, om det stemmer nogenlunde overens.

  13. Tak for svar.

    Så hvis jeg forstår dig ret, anbefaler du at jeg holder "mit" program f.eks 2 gange ugentligt og så supplerer med 1-2 gange ugentligt kun ben?

    Det, Fame Boy mener, er, at du skal skifte mellem to forskellige træningsdage, så du har et program A med øvelserne for overkroppen og et program B med øvelser for underkroppen. Så skifter du mellem A og B hver gang du træner, hvilket er fint med træning 3-4 gange om ugen.