AlexanderBojsen

X2. Spændende læsning.

Lidt oktober-evaluering

Oktober måned er overstået. Starten af oktober har jeg allerede logget lidt om. 
Efter pausen er jeg så småt igen. Og selvom det 'kun' var to ugers pause, hvor jeg endda fik sneget to små træningspas ind, kan det godt mærkes på formen. At holde 280 watt i mere end 5 minutter kunne mærkes og ses på pulsen, der lynhurtigt skyder i vejret. Heldigvis har motivationen været der igennem hele oktober måned, og selvom jeg hurtigt mister formen, kan jeg også mærke, at den alligevel ikke er så langt væk, når man først kommer ordentligt igang igen.
I oktober måned er det blevet til lige omkring 35 timer på rammen. Derudover 9 timers styrketræning. Overordnet set fint i forhold til at jeg først rigtigt startede efter pausen d. 8 oktober. 
Cykling
I forhold til sidste år har oktober måned bestået af en del zone 2 træning (udholdenhedstræning) med fokus på at få bygget en god base ved bl.a. allerede nu at køre nogle et par 4-timers ture med udholdenhed som fokus. Derudover har jeg kørt lidt medium og fx lidt styrkeintervaller (4 x 5 min. med kadance mellem 50 og 60 i zone 3/medium). I forhold til sidste år kan jeg godt mærke, at formen ikke er samme sted, og det er meget underligt ikke at køre spinning og fuld gas intervaller mv. Men det skulle gerne gøre mig stærkere i forhold til udholdenhed og træthed efter 2 timers cykelløb, hvilket har været en af mine små svagheder i 2016. 
Det sjove i forhold til sidste år er, at jeg kan 'tracke' meget mere og nørde meget mere data, fordi alt bliver uploadet (hvorimod spinning ikke bliver uploadet og analyseret). Derfor kan jeg se, at jeg i oktober måned har trænet 15,5 time i z2 (udholdenhed), ca. 5,5 time i z3 (medium) og ca. 1,5 time i z4 (AT). Det er rimelig meget efter planen. 
Som noget nyt efter jeg har fået træner holder vi også øje med min PMC (performance management chart). Jeg er ikke ekspert i den, men vi går efter at min fitness (skiba long term stress, hvilket fortæller noget om, hvor god form man er i) skal være over 100 i april måned, men samtidig uden at min stress balance er alt for langt nede (min friskhed). I slutningen af oktober var min fitness på 58,8, hvilket er efter planen, men den burde øges i løbet af november måned. 
Meget af min træning foregår på hometraineren med Zwift kørende (som på billedet), da det er det, der holder min motivation oppe bedst muligt og så med lidt fjernsyn til osv. 
Styrketræning
I forhold til styrketræningen har fokus være på at vænne min krop til det igen. Jeg har dog lidt on/off henover sommeren styrketrænet og derfor var tilvænningen også rimelig kort. I løbet af oktober har jeg langsomt løftet tungere og tungere og færre gentagelser. Her til sidst i oktober har jeg været nede på 4 x 6 gentagelser. Øvelserne er skiftevis front squat, dødløft, étbens benpress, step-ups og backsquat. Generelt øvelser jeg ikke har lavet helt vildt meget førhen. Derudover en del core-øvelser som fx ab-wheel rollouts, planke, sideplanke, back extension, knæ til albuer på bold/trx og faldskærm. Min core er rimelig stærk, og når jeg laver alm. planke er det ofte enten 1 x 3,5 min. eller 3 x 2,5 min., og når jeg laver ab wheel rollouts er det 3 x 11 (her i slutningen af oktober). 
I backsquat er jeg her i slutningen af oktober kommet op at løfte 82,5 kg, i dødløft 67,5 kg (passer lidt på ryggen), i frontsquat 65 kg (jeg er ikke så mobil og har lidt svært ved den) og i étbens benpress 73 kg. Særligt i back squat og étbens benpress er målet, at jeg i løbet af november måned skal forbedre mig en del, og allerede i oktober har jeg løftet tungere og tungere. Jeg skulle gerne løfte 10-20 kg. tungere om et par måneder i back squat. 
November måned
I november måned kommer jeg allerede til at blive introduceret til lidt vo2max, da det var lidt en af mine svagheder i 2016, og noget som min krop er lang tid om at bygge op. Derudover mere medium frem for kun udholdenhed, men stadig med nogle 4-timers ture for at fastholde noget længde. Derudover fast styrketræning 3 x om ugen, så dermed ikke rigtig nogle specifikt hviledage i november måned. Men det skal jeg nok logge om i løbet af start december. 

Lidt oktober-evaluering

Oktober måned er overstået. Starten af oktober har jeg allerede logget lidt om. 
Efter pausen er jeg så småt igen. Og selvom det 'kun' var to ugers pause, hvor jeg endda fik sneget to små træningspas ind, kan det godt mærkes på formen. At holde 280 watt i mere end 5 minutter kunne mærkes og ses på pulsen, der lynhurtigt skyder i vejret. Heldigvis har motivationen været der igennem hele oktober måned, og selvom jeg hurtigt mister formen, kan jeg også mærke, at den alligevel ikke er så langt væk, når man først kommer ordentligt igang igen.
I oktober måned er det blevet til lige omkring 35 timer på rammen. Derudover 9 timers styrketræning. Overordnet set fint i forhold til at jeg først rigtigt startede efter pausen d. 8 oktober. 
Cykling
I forhold til sidste år har oktober måned bestået af en del zone 2 træning (udholdenhedstræning) med fokus på at få bygget en god base ved bl.a. allerede nu at køre nogle et par 4-timers ture med udholdenhed som fokus. Derudover har jeg kørt lidt medium og fx lidt styrkeintervaller (4 x 5 min. med kadance mellem 50 og 60 i zone 3/medium). I forhold til sidste år kan jeg godt mærke, at formen ikke er samme sted, og det er meget underligt ikke at køre spinning og fuld gas intervaller mv. Men det skulle gerne gøre mig stærkere i forhold til udholdenhed og træthed efter 2 timers cykelløb, hvilket har været en af mine små svagheder i 2016. 
Det sjove i forhold til sidste år er, at jeg kan 'tracke' meget mere og nørde meget mere data, fordi alt bliver uploadet (hvorimod spinning ikke bliver uploadet og analyseret). Derfor kan jeg se, at jeg i oktober måned har trænet 15,5 time i z2 (udholdenhed), ca. 5,5 time i z3 (medium) og ca. 1,5 time i z4 (AT). Det er rimelig meget efter planen. 
Som noget nyt efter jeg har fået træner holder vi også øje med min PMC (performance management chart). Jeg er ikke ekspert i den, men vi går efter at min fitness (skiba long term stress, hvilket fortæller noget om, hvor god form man er i) skal være over 100 i april måned, men samtidig uden at min stress balance er alt for langt nede (min friskhed). I slutningen af oktober var min fitness på 58,8, hvilket er efter planen, men den burde øges i løbet af november måned. 
Meget af min træning foregår på hometraineren med Zwift kørende (som på billedet), da det er det, der holder min motivation oppe bedst muligt og så med lidt fjernsyn til osv. 
Styrketræning
I forhold til styrketræningen har fokus være på at vænne min krop til det igen. Jeg har dog lidt on/off henover sommeren styrketrænet og derfor var tilvænningen også rimelig kort. I løbet af oktober har jeg langsomt løftet tungere og tungere og færre gentagelser. Her til sidst i oktober har jeg været nede på 4 x 6 gentagelser. Øvelserne er skiftevis front squat, dødløft, étbens benpress, step-ups og backsquat. Generelt øvelser jeg ikke har lavet helt vildt meget førhen. Derudover en del core-øvelser som fx ab-wheel rollouts, planke, sideplanke, back extension, knæ til albuer på bold/trx og faldskærm. Min core er rimelig stærk, og når jeg laver alm. planke er det ofte enten 1 x 3,5 min. eller 3 x 2,5 min., og når jeg laver ab wheel rollouts er det 3 x 11 (her i slutningen af oktober). 
I backsquat er jeg her i slutningen af oktober kommet op at løfte 82,5 kg, i dødløft 67,5 kg (passer lidt på ryggen), i frontsquat 65 kg (jeg er ikke så mobil og har lidt svært ved den) og i étbens benpress 73 kg. Særligt i back squat og étbens benpress er målet, at jeg i løbet af november måned skal forbedre mig en del, og allerede i oktober har jeg løftet tungere og tungere. Jeg skulle gerne løfte 10-20 kg. tungere om et par måneder i back squat. 
November måned
I november måned kommer jeg allerede til at blive introduceret til lidt vo2max, da det var lidt en af mine svagheder i 2016, og noget som min krop er lang tid om at bygge op. Derudover mere medium frem for kun udholdenhed, men stadig med nogle 4-timers ture for at fastholde noget længde. Derudover fast styrketræning 3 x om ugen, så dermed ikke rigtig nogle specifikt hviledage i november måned. Men det skal jeg nok logge om i løbet af start december. 

Har lige været noget fraværende fra loggeriet, men fik lige læst op på det hele. Godkendt indsats i sæsonafslutningen! Det er fandme flot, og vidner jo bare om at du har gjort det rigtigt i løbet af sæsonen, og blevet bedre. Ingen tvivl om at lidt kærlig hånd fra en træner kan være med til at give dig en guide til hvad der skal gøres, så du "kun" skal holde fokus på at træne. Håber motivationen kan holdes vinteren over, og at niveauet stiger! Jeg glæder mig i hvert fald til at læse med!

Tønder og Bov cykelløb
Det er nu nogle dage siden, at jeg kørte mine to første cykelløb som A-rytter, og jeg har fået det hele lidt på afstand og evalueret lidt.
Lørdag.
Det var selvfølgelig med ærefrygt, at jeg stillede til start. Eneste Amagerrytter blandt ca. 100 tilmeldte heriblandt store navne som Carbel, Würtz, Guldhammer, vinderen af Post Cuppen, Troels Vinther, og mange andre. Ja, man følte sig lidt overmatchet, og ved startlinjen tænkte jeg da lidt, hvad laver jeg her blandt dem. Som mange ved er der altid sidevind til cykelløbet i Tønder samt en brostensstrækning på 750 meter - faktorer der nok skal skabe et hårdt cykelløb.
Jeg stiller mig ved startlinjen i rimelig god tid for at være med fremme fra starten. Starten går, og det er ikke fordi, at jeg ligger i den røde zone fra starten, det går faktisk ganske fint. Problemet er mere de mange albuer og skubben og masen. Der bliver ikke givet nogle fribilletter til en sølle Amar-rytter. Normalt har jeg ikke det store imod skubben, fordi jeg med mine efterhånden 80 kg og forholdsvis store overkrop i forhold til de små A-ryttere, sidder rimelig solidt på min cykel. Men feltet virker overnervøst i forhold til, hvad jeg er vant til. I løbet af de første 15 minutter er folk ved at styrte hvert andet minut. I mine øjne kører de lidt med hovedet under armen og vil hellere end gerne risikere et brækket kraveben mod at vinde et par placeringer i feltet. De andres kørsel gør også mig ret nervøs, hvilket jeg ellers normalt ikke er.
Jeg ender derfor rimelig hurtigt bagerst i feltet. Og det er fint nok til at starte med, tænker jeg faktisk. Lige få rystet den værste nervøsitet af mig, og så vil jeg jo heller ikke risikere at ryge på røv og albuer og ikke kunne køre dagen efter. Bagerst i feltet er der slet ikke nogen boksen med andre, men til gengæld er risikoen for, at der opstår huller, som man pludselig skal forsøge at lukke, meget stor. Ikke nogen ideel position, men en nødvendighed på det tidspunkt, føler jeg.
Som frygtet og stærkt forventet rammer vi sidevinden, og feltet bliver hurtigt presset ud, så vi ligger en og en langs rabatten. Hele tiden frygter jeg, at nogle ryttere foran mig ikke kan holde hjul, og jeg er nødt til at skulle lukke hullet, selvom jeg allerede er i rød zone. I løbet af den første omgang, der tager ca. 35 min., kører vi 48,4 km/t i gennemsnitsfart. Jeg har 280 watt i gennemsnit og ca. 330 i normalized power. Altså ikke vildt meget anderledes end i B-feltet hvad angår watt. Forskellen er bare, at i stedet for at være helt fremme og lave huggene, ligger jeg bagerst og kæmper med næb og klør for at bide mig fast på rytteren foran mig, så der ikke kommer hul. Set i bakspejlet ville jeg da ønske, at jeg havde kræfter nok til at køre mig frem og kæmpe mig frem i viften forrest, men det var jeg slet ikke indstillet på. Det havde jeg slet ikke styrken til.
Selvom det bare er sindssyg hårdt hele vejen igennem som cykelløbet skrider frem, bliver jeg ved med at kæmpe. Det er meget en mental kamp om at holde smerten ud, og fortsætte, selvom man har lyst til at lave hullet og udgå (hvilket mange andre gør). 
På et tidspunkt på 2. omgang bliver feltet splittet i tre grupper. Jeg i bagerste, desværre. Alle tre grupper får lavet vifte, og her er jeg godt klar over, at jeg er nødt til at gå med frem og tage føringer for ikke at blive skivet. Og da jeg får kæmpet mig med frem i rulleskiftet, er det lige så hårdt at ligge der, som at ligge bag ved, men man bliver bare ikke skivet. Dog tror jeg, at en del bliver skivet bagerst og må udgå på dette tidspunkt, for vi kører virkelig til nu! De to bagerste grupper smelter sammen og forrest er en gruppe på 15-20 mand, tror jeg. Jeg når aldrig at registrere, hvor langt foran de er, og hvem der er i gruppen. Jeg har rigeligt at gøre med at hænge på. Jeg går så meget med i rulleskiftet som muligt. Engang i mellem laver jeg den fejl at tænke: "Åhhh, jeg er træt. Jeg lader mig glide lidt ned i feltet for at slappe lidt af", og pludselig hænger man blandt de sidste 4-5 ryttere helt ude i grøften og kæmper med næb og klør bare for at sidde med.
Webike-holdet, der har Septebercups-trøjen, er blevet fanget lidt uheldigt, da bl.a. førertrøjen sidder i samme gruppe som mig. Derfor er de konstant med oppe i rulleskiftet, så man skal hele tiden være med og være vågen. Efter cykelløbet fik jeg at vide, at vi længe kun lå 40-45 sekunder efter de forreste. Brostensstykket gør heller ikke cykelløbet lettere for mig. Jeg er hele tiden nervøs for at mine dunke ryger af cyklen (og jeg har jo ikke nogen følgebil) eller at min cykel vil gå i stykker. 
Da vi rammer 1000-meter for sidste gang har jeg haft så meget smerte i kroppen, og det hele er ved at gå i kramper. Jeg kan godt se, at vi ikke får hentet de forreste, så jeg lader mig glide ned igennem feltet og kører alene det sidste stykke i mål, men glad for at jeg ikke blev sat før. I alt er der kun lidt under 50 ud af 100, der gennemfører løbet.
Søndag.
Efter gårsdagens barske omgang var det ikke fordi, jeg var super motiveret. Det ville sikkert blive endnu en dag, hvor det ville blive møj-hårdt. Igen ca. 100 mand til start. Der gik rygter om, at ruten er blevet lavet mere kuperet end de andre år, og ingen kender derfor ruten helt. Flere bakker plejer ikke at være til min fordel. 
Da starten er gået kommer en Webike-rytter op på min side og spørger "Hvor kom du lige fra igår?". Han mente, at jeg tog nogle virkelig hårde føringer i rulleskiftene igår, selvom vi alle var trætte. Det var da altid noget, at andre tænker det, tænker jeg.
Igen ryger jeg dog rimelig hurtigt ned bagerst i feltet. Feltet er igen ret nervøst og på første omgang er der dog også et par styrt. Dog registrerer jeg det slet ikke på samme måde som i B-klassen. Fordi feltet er så stort og farten lige det højere, er det en konstant høj susen fra højprofilshjulene. Når vi fx kører forbi målstregen kan jeg derfor slet heller ikke opfange, hvad der bliver sagt med tid osv. 
Jeg når ikke at se så meget af, hvad der sker i front på de første par omgange. Dog er cykelløbet slet ikke lige så hårdt på samme måde. Der er lidt sving hist og pist og et enkelt sidevindsstykke over et par km, hvor der er nogle stykker, der hver gang bliver skivet, fordi man lige skal klemme ballerne sammen nede bag ved.
På et tidspunkt efter ca. 45 minutters tid går feltet fuldstændig i stå. Vi er helt nede og køre 30 km/t. Der er 'åbenbart' kommet et udbrud af sted, og alle de store hold har fået en mand med. Jeg ser endda en enkelt rytter stå af for at tisse. Haha, noget jeg slet ikke er vant til, men noget der SLET ikke gør mig noget!
Efter 10 minutters tid mere går farten dog gevaldigt op igen. Webike-rytterens kompliment giver mig dog selvtillid og på et tidspunkt her ser jeg endda mig selv sidde helt fremme og prøve at angribe med sammen med de store drenge. Dog uden det nogensinde bliver til noget særligt. 
Sådan fortsætter vi i lang tid. Der kommer nogle få ryttere af sted, og så bliver de hentet igen. Et kort sidevindsstykke hvor der hver gang er nogle, der bliver skivet osv. 
Til sidst rammer vi opløbet for sidste gang med et par stykker ude foran. Jeg har dog ikke de store forhåbninger. Dels er jeg ved at være træt, og dels er opløbet med et skarpt sving 200 meter før målstregen. Ikke noget jeg vil risikere denne dag. Der er da også lige ved at ske styrt på opløbet inden svinget. Jeg ender i alt som nummer 30-et-eller-andet ud af de 100, hvilket jeg er ganske tilfreds med. Selvom jeg slet ikke føler, at der var den samme konstante høje fart som om lørdagen, har vi alligevel 45 km/t i gennemsnitsfart. Noget helt andet end jeg er vant til.
Alt i alt en weekend med rigtig god fart på og hvor rigtig mange måtte blive sat og udgå. Men jeg gjorde alt for, at det ikke skulle ske for mig. Det var rigtig sjovt at prøve at være med blandt de hurtigste A-ryttere i Danmark.
Nu er jeg klar til næste sæson, hvor jeg i stedet for at ligge bagerst i feltet gerne skulle ligge forrest. 

Tanker om forberedelserne til næste sæson efter møde med træneren
I dag har jeg afholdt et lille møde med min træner for at få styr på det næste gode stykke tid, snakke lidt om sæsonmål samt dele nogle af de overvejelser, som jeg selv havde. Nu har jeg haft ham som træner i cirka en måned, og det tegner til at blive et rigtig godt samarbejde, men jeg kendte ham jo også allerede ret godt inden da, og vidste at det godt kunne blive et rigtig fint samarbejde. 
Først og fremmest evaluerede vi i forhold til nogle af de svagheder, som jeg følte jeg havde særligt i foråret, og hvad det kunne skyldes. Med afsæt i det har vi overordnet planlagt vinterens og forårets træning. Kort fortalt synes jeg, at noget af det, jeg har manglet, har været at være helt klar til cykelløbene allerede i april. Dels de mange konstante ryk, dels længden på cykelløbene. I A-klassen vil dette blive endnu værre, da intensiteten er højere og længden længere, så forberedelserne skal være ordentlige. 
Derfor er noget af det, som vi har planlagt at køre mængdeture på +4 timer allerede fra starten af november. Noget han iøvrigt også ville anbefale frem for DCU's anbefaling, hvor der øges rigtig meget fra februar til marts. Istedet ville vi hellere vænne min krop til 4-timers ture allerede start november, så den er klar til at øge endnu mere henover januar, februar og marts (med nogle +5-timers ture). 
Derudover snakkede vi om de mange ryk i cykelløbene, hvilket vi ville forberede ved at køre vo2max henover hele vinteren for at undgå, at den falder for meget. Mit vo2max niveau er generelt lidt lavt, hvis jeg gerne vil gøre mig gældende i A-klassen i forhold til min FTP samt eksplosivitet. 
I forbindelse med dette var vi også inde på weaknesses kontra limitations. Man har ofte en tendens til at fokusere meget på sine svagheder og derfor forsøge at forbedre dem for at blive halvt god til det hele. Det kan nogle gange være bedre at fokusere mere på at forbedre ens styrker, hvilket i mit tilfælde vil være spurter og efterhånden også 1-minuts, da det vil gøre, at jeg i stedet for fx at ville kunne køre måske nogle top 5-placeringer hjem i A-klassen, vil jeg kunne køre på podiet med muligheden for at vinde cykelløb. Men det nytter heller ikke noget at være rigtig eksplosiv, hvis man er blevet sat inden finalen. Derfor vil fokus henover vinteren være på at hæve min FTP en smule, vedligeholde min vo2max samt give mig mere styrke ved at styrketræne, hvilket på sigt også skulle gøre mig endnu mere eksplosiv. Vi kommer til at planlægge mine TSS-point ret nøje henover vinteren og foråret for at sørge for at min fitness (long term stress) er høj (over 100), men at min stress balance samtidig ikke er for lav i slutningen af april, hvor jeg gerne vil være rigtig godt kørende. 
Noget af det der overrasker mig lidt, men som jeg skam ikke har noget imod er, at jeg skal styrketræne to gange om ugen her i oktober og tre gange om ugen i november. Et ønske fra min side har dog været at holde fri en gang om ugen fast, men det ville være meget fordelagtigt for mig at fokusere ekstra meget på styrke i november, og så derefter begynde at løfte tungere og tungere og med færre gentagelser. 
Et ønske fra mig har også været at tabe mig lidt, hvilket han også ville anbefale. Dog var han meget påpasselig i forhold til, om jeg kom til at tabe det for hurtigt. Han har tidligere erfaret nogle tabe sig 3-4 kg. på en uge mod at miste 5-10 watt i FTP, fordi de mister lidt muskelstyrke, hvilket måske kan være fint nok, hvis man kører i bjerge. Dog tager mange de 3-4 kg på igen efterfølgende, hvilket ofte er fedt og væske, og dermed får de ikke øget de 5-10 watt igen, men vejer blot 3-4 kg ekstra igen. Derfor er der meget fokus på, at jeg ikke må tabe mig for hurtigt og risikere at det går ud over min styrke. Så alt hvad jeg indtager, taster jeg ind på min app, som synkroniserer med TrainingsPeaks, hvor han kan se det. Så nu kan han se, når jeg spiser for meget kage og chokolade. 
Det var iøvrigt sjovt at få delt lidt watt-tal med en A-rytter, som allerede leverer det, som jeg drømmer om og også få lidt insiderviden i hans watt-tal og vide, at på nogle punkter er jeg slet ikke så langt fra ham - men på andre mangler jeg stadig noget.
Men vi er begge to rigtig optimistiske. Snart begynder det hårde arbejde for alvor, og så håber jeg bare, at jeg bevarer motivationen og fokus samt holder mig ude af alt for meget sygdom og skader. Så skal det nok gå hen og blive rigtig godt til foråret, er jeg sikker på. 

Tønder og Bov cykelløb
Det er nu nogle dage siden, at jeg kørte mine to første cykelløb som A-rytter, og jeg har fået det hele lidt på afstand og evalueret lidt.
Lørdag.
Det var selvfølgelig med ærefrygt, at jeg stillede til start. Eneste Amagerrytter blandt ca. 100 tilmeldte heriblandt store navne som Carbel, Würtz, Guldhammer, vinderen af Post Cuppen, Troels Vinther, og mange andre. Ja, man følte sig lidt overmatchet, og ved startlinjen tænkte jeg da lidt, hvad laver jeg her blandt dem. Som mange ved er der altid sidevind til cykelløbet i Tønder samt en brostensstrækning på 750 meter - faktorer der nok skal skabe et hårdt cykelløb.
Jeg stiller mig ved startlinjen i rimelig god tid for at være med fremme fra starten. Starten går, og det er ikke fordi, at jeg ligger i den røde zone fra starten, det går faktisk ganske fint. Problemet er mere de mange albuer og skubben og masen. Der bliver ikke givet nogle fribilletter til en sølle Amar-rytter. Normalt har jeg ikke det store imod skubben, fordi jeg med mine efterhånden 80 kg og forholdsvis store overkrop i forhold til de små A-ryttere, sidder rimelig solidt på min cykel. Men feltet virker overnervøst i forhold til, hvad jeg er vant til. I løbet af de første 15 minutter er folk ved at styrte hvert andet minut. I mine øjne kører de lidt med hovedet under armen og vil hellere end gerne risikere et brækket kraveben mod at vinde et par placeringer i feltet. De andres kørsel gør også mig ret nervøs, hvilket jeg ellers normalt ikke er.
Jeg ender derfor rimelig hurtigt bagerst i feltet. Og det er fint nok til at starte med, tænker jeg faktisk. Lige få rystet den værste nervøsitet af mig, og så vil jeg jo heller ikke risikere at ryge på røv og albuer og ikke kunne køre dagen efter. Bagerst i feltet er der slet ikke nogen boksen med andre, men til gengæld er risikoen for, at der opstår huller, som man pludselig skal forsøge at lukke, meget stor. Ikke nogen ideel position, men en nødvendighed på det tidspunkt, føler jeg.
Som frygtet og stærkt forventet rammer vi sidevinden, og feltet bliver hurtigt presset ud, så vi ligger en og en langs rabatten. Hele tiden frygter jeg, at nogle ryttere foran mig ikke kan holde hjul, og jeg er nødt til at skulle lukke hullet, selvom jeg allerede er i rød zone. I løbet af den første omgang, der tager ca. 35 min., kører vi 48,4 km/t i gennemsnitsfart. Jeg har 280 watt i gennemsnit og ca. 330 i normalized power. Altså ikke vildt meget anderledes end i B-feltet hvad angår watt. Forskellen er bare, at i stedet for at være helt fremme og lave huggene, ligger jeg bagerst og kæmper med næb og klør for at bide mig fast på rytteren foran mig, så der ikke kommer hul. Set i bakspejlet ville jeg da ønske, at jeg havde kræfter nok til at køre mig frem og kæmpe mig frem i viften forrest, men det var jeg slet ikke indstillet på. Det havde jeg slet ikke styrken til.
Selvom det bare er sindssyg hårdt hele vejen igennem som cykelløbet skrider frem, bliver jeg ved med at kæmpe. Det er meget en mental kamp om at holde smerten ud, og fortsætte, selvom man har lyst til at lave hullet og udgå (hvilket mange andre gør). 
På et tidspunkt på 2. omgang bliver feltet splittet i tre grupper. Jeg i bagerste, desværre. Alle tre grupper får lavet vifte, og her er jeg godt klar over, at jeg er nødt til at gå med frem og tage føringer for ikke at blive skivet. Og da jeg får kæmpet mig med frem i rulleskiftet, er det lige så hårdt at ligge der, som at ligge bag ved, men man bliver bare ikke skivet. Dog tror jeg, at en del bliver skivet bagerst og må udgå på dette tidspunkt, for vi kører virkelig til nu! De to bagerste grupper smelter sammen og forrest er en gruppe på 15-20 mand, tror jeg. Jeg når aldrig at registrere, hvor langt foran de er, og hvem der er i gruppen. Jeg har rigeligt at gøre med at hænge på. Jeg går så meget med i rulleskiftet som muligt. Engang i mellem laver jeg den fejl at tænke: "Åhhh, jeg er træt. Jeg lader mig glide lidt ned i feltet for at slappe lidt af", og pludselig hænger man blandt de sidste 4-5 ryttere helt ude i grøften og kæmper med næb og klør bare for at sidde med.
Webike-holdet, der har Septebercups-trøjen, er blevet fanget lidt uheldigt, da bl.a. førertrøjen sidder i samme gruppe som mig. Derfor er de konstant med oppe i rulleskiftet, så man skal hele tiden være med og være vågen. Efter cykelløbet fik jeg at vide, at vi længe kun lå 40-45 sekunder efter de forreste. Brostensstykket gør heller ikke cykelløbet lettere for mig. Jeg er hele tiden nervøs for at mine dunke ryger af cyklen (og jeg har jo ikke nogen følgebil) eller at min cykel vil gå i stykker. 
Da vi rammer 1000-meter for sidste gang har jeg haft så meget smerte i kroppen, og det hele er ved at gå i kramper. Jeg kan godt se, at vi ikke får hentet de forreste, så jeg lader mig glide ned igennem feltet og kører alene det sidste stykke i mål, men glad for at jeg ikke blev sat før. I alt er der kun lidt under 50 ud af 100, der gennemfører løbet.
Søndag.
Efter gårsdagens barske omgang var det ikke fordi, jeg var super motiveret. Det ville sikkert blive endnu en dag, hvor det ville blive møj-hårdt. Igen ca. 100 mand til start. Der gik rygter om, at ruten er blevet lavet mere kuperet end de andre år, og ingen kender derfor ruten helt. Flere bakker plejer ikke at være til min fordel. 
Da starten er gået kommer en Webike-rytter op på min side og spørger "Hvor kom du lige fra igår?". Han mente, at jeg tog nogle virkelig hårde føringer i rulleskiftene igår, selvom vi alle var trætte. Det var da altid noget, at andre tænker det, tænker jeg.
Igen ryger jeg dog rimelig hurtigt ned bagerst i feltet. Feltet er igen ret nervøst og på første omgang er der dog også et par styrt. Dog registrerer jeg det slet ikke på samme måde som i B-klassen. Fordi feltet er så stort og farten lige det højere, er det en konstant høj susen fra højprofilshjulene. Når vi fx kører forbi målstregen kan jeg derfor slet heller ikke opfange, hvad der bliver sagt med tid osv. 
Jeg når ikke at se så meget af, hvad der sker i front på de første par omgange. Dog er cykelløbet slet ikke lige så hårdt på samme måde. Der er lidt sving hist og pist og et enkelt sidevindsstykke over et par km, hvor der er nogle stykker, der hver gang bliver skivet, fordi man lige skal klemme ballerne sammen nede bag ved.
På et tidspunkt efter ca. 45 minutters tid går feltet fuldstændig i stå. Vi er helt nede og køre 30 km/t. Der er 'åbenbart' kommet et udbrud af sted, og alle de store hold har fået en mand med. Jeg ser endda en enkelt rytter stå af for at tisse. Haha, noget jeg slet ikke er vant til, men noget der SLET ikke gør mig noget!
Efter 10 minutters tid mere går farten dog gevaldigt op igen. Webike-rytterens kompliment giver mig dog selvtillid og på et tidspunkt her ser jeg endda mig selv sidde helt fremme og prøve at angribe med sammen med de store drenge. Dog uden det nogensinde bliver til noget særligt. 
Sådan fortsætter vi i lang tid. Der kommer nogle få ryttere af sted, og så bliver de hentet igen. Et kort sidevindsstykke hvor der hver gang er nogle, der bliver skivet osv. 
Til sidst rammer vi opløbet for sidste gang med et par stykker ude foran. Jeg har dog ikke de store forhåbninger. Dels er jeg ved at være træt, og dels er opløbet med et skarpt sving 200 meter før målstregen. Ikke noget jeg vil risikere denne dag. Der er da også lige ved at ske styrt på opløbet inden svinget. Jeg ender i alt som nummer 30-et-eller-andet ud af de 100, hvilket jeg er ganske tilfreds med. Selvom jeg slet ikke føler, at der var den samme konstante høje fart som om lørdagen, har vi alligevel 45 km/t i gennemsnitsfart. Noget helt andet end jeg er vant til.
Alt i alt en weekend med rigtig god fart på og hvor rigtig mange måtte blive sat og udgå. Men jeg gjorde alt for, at det ikke skulle ske for mig. Det var rigtig sjovt at prøve at være med blandt de hurtigste A-ryttere i Danmark.
Nu er jeg klar til næste sæson, hvor jeg i stedet for at ligge bagerst i feltet gerne skulle ligge forrest. 

Status for 2016-sæsonen

(Forrest i udbruddet til ABCs cykelløb)
Det er nu lang tid siden, jeg sidst har skrevet herinde, så nu kommer der en lille opdatering på status d.d. 
I løbet af sommeren sagde jeg op som spinninginstruktør for at kunne få nogle bedre kvalitetstræningspas og være med til cykelløb om lørdagene uden at skulle bede om fri. En beslutning jeg bestemt ikke har fortrudt, selvom jeg syntes det var lækkert at få penge for at træne. Dog fik jeg i marts måned også et studierelevant job i et advokatfirma, hvor jeg har rigeligt med timer. Heldigvis er det forholdsvis fleksibelt, og jeg kan derfor stadig bruge tid på træningen.
Resultatmæssigt er det gået rigtig godt.
Triathlon: Jeg lavede halv ironman, Deloitte Øresund, i slutningen af juni, hvor jeg kom under de 5 timer, som var målet. Jeg lavede den fulde distance ironman på cirka 11 timer og gennemførte, hvilket var målet. Svømningen og cyklingen gik rigtig godt, og det var kun løbet, hvor jeg havde lidt udfordringer, men til gengæld var det den fedeste stemning. Generelt en rigtig fed oplevelse.
Cykling: I B-klassen fik jeg to 2. pladser, to 3. pladser, en 4. plads, et par 5. pladser og et par 6. pladser. I alt nåede jeg at få 36 point i B-klassen. Og ja, jeg skriver 'nåede', da man kun skal have 32 point for at rykke op i A-klassen, så jeg har besluttet at lade mig rykke op. Selvom jeg egentlig ikke havde et decideret mål om at rykke op i A, men blot have det sjovt i B-klassen, var det alligevel nåede jeg gerne ville, når jeg nu var så tæt på. At det er lykkedes er dog alligevel over forventn
Denne weekend er der de sidste to løb for denne sæson, Tønder og Bov. Der er knap 100 tilmeldte, og det bliver dermed noget nær en Post Cups-lignende (døds)oplevelse. For mig handler det derfor KUN om overlevelse og suge så meget erfaring til mig inden næste år. 
For ja, målet næste år er at gå et skridt op i cyklingen og kunne være med i A-klassen og kunne gøre det godt. For at kunne nå det mål har jeg bl.a. fået en træner, der ligger et fast program til mig. Han hedder Rasmus og har i denne sæson kørt for Team Soigneur, været på podiet til Post Cup samt kørt Post Danmark Rundt. Han har desuden tidligere kørt i Amager, og vi har derfor trænet en del sammen tidligere, så vi kender hinanden rimelig godt. Derudover skal jeg på træningslejr tre uger fra midten af januar og igen lidt over en uge i starten af marts. Men tankerne for næste år skal jeg nok uddybe i et senere indlæg. 
Men uanset hvordan det går denne weekend har det været en rigtig god sæson. Jeg har opnået mine mål og begynder allerede nu at sætte mig nye mål og se fremad mod off-season samt næste sæson. Planen er at opdatere herinde lidt oftere henover vinteren ligesom sidste vinter. 

Tanker om forberedelserne til næste sæson efter møde med træneren
I dag har jeg afholdt et lille møde med min træner for at få styr på det næste gode stykke tid, snakke lidt om sæsonmål samt dele nogle af de overvejelser, som jeg selv havde. Nu har jeg haft ham som træner i cirka en måned, og det tegner til at blive et rigtig godt samarbejde, men jeg kendte ham jo også allerede ret godt inden da, og vidste at det godt kunne blive et rigtig fint samarbejde. 
Først og fremmest evaluerede vi i forhold til nogle af de svagheder, som jeg følte jeg havde særligt i foråret, og hvad det kunne skyldes. Med afsæt i det har vi overordnet planlagt vinterens og forårets træning. Kort fortalt synes jeg, at noget af det, jeg har manglet, har været at være helt klar til cykelløbene allerede i april. Dels de mange konstante ryk, dels længden på cykelløbene. I A-klassen vil dette blive endnu værre, da intensiteten er højere og længden længere, så forberedelserne skal være ordentlige. 
Derfor er noget af det, som vi har planlagt at køre mængdeture på +4 timer allerede fra starten af november. Noget han iøvrigt også ville anbefale frem for DCU's anbefaling, hvor der øges rigtig meget fra februar til marts. Istedet ville vi hellere vænne min krop til 4-timers ture allerede start november, så den er klar til at øge endnu mere henover januar, februar og marts (med nogle +5-timers ture). 
Derudover snakkede vi om de mange ryk i cykelløbene, hvilket vi ville forberede ved at køre vo2max henover hele vinteren for at undgå, at den falder for meget. Mit vo2max niveau er generelt lidt lavt, hvis jeg gerne vil gøre mig gældende i A-klassen i forhold til min FTP samt eksplosivitet. 
I forbindelse med dette var vi også inde på weaknesses kontra limitations. Man har ofte en tendens til at fokusere meget på sine svagheder og derfor forsøge at forbedre dem for at blive halvt god til det hele. Det kan nogle gange være bedre at fokusere mere på at forbedre ens styrker, hvilket i mit tilfælde vil være spurter og efterhånden også 1-minuts, da det vil gøre, at jeg i stedet for fx at ville kunne køre måske nogle top 5-placeringer hjem i A-klassen, vil jeg kunne køre på podiet med muligheden for at vinde cykelløb. Men det nytter heller ikke noget at være rigtig eksplosiv, hvis man er blevet sat inden finalen. Derfor vil fokus henover vinteren være på at hæve min FTP en smule, vedligeholde min vo2max samt give mig mere styrke ved at styrketræne, hvilket på sigt også skulle gøre mig endnu mere eksplosiv. Vi kommer til at planlægge mine TSS-point ret nøje henover vinteren og foråret for at sørge for at min fitness (long term stress) er høj (over 100), men at min stress balance samtidig ikke er for lav i slutningen af april, hvor jeg gerne vil være rigtig godt kørende. 
Noget af det der overrasker mig lidt, men som jeg skam ikke har noget imod er, at jeg skal styrketræne to gange om ugen her i oktober og tre gange om ugen i november. Et ønske fra min side har dog været at holde fri en gang om ugen fast, men det ville være meget fordelagtigt for mig at fokusere ekstra meget på styrke i november, og så derefter begynde at løfte tungere og tungere og med færre gentagelser. 
Et ønske fra mig har også været at tabe mig lidt, hvilket han også ville anbefale. Dog var han meget påpasselig i forhold til, om jeg kom til at tabe det for hurtigt. Han har tidligere erfaret nogle tabe sig 3-4 kg. på en uge mod at miste 5-10 watt i FTP, fordi de mister lidt muskelstyrke, hvilket måske kan være fint nok, hvis man kører i bjerge. Dog tager mange de 3-4 kg på igen efterfølgende, hvilket ofte er fedt og væske, og dermed får de ikke øget de 5-10 watt igen, men vejer blot 3-4 kg ekstra igen. Derfor er der meget fokus på, at jeg ikke må tabe mig for hurtigt og risikere at det går ud over min styrke. Så alt hvad jeg indtager, taster jeg ind på min app, som synkroniserer med TrainingsPeaks, hvor han kan se det. Så nu kan han se, når jeg spiser for meget kage og chokolade. 
Det var iøvrigt sjovt at få delt lidt watt-tal med en A-rytter, som allerede leverer det, som jeg drømmer om og også få lidt insiderviden i hans watt-tal og vide, at på nogle punkter er jeg slet ikke så langt fra ham - men på andre mangler jeg stadig noget.
Men vi er begge to rigtig optimistiske. Snart begynder det hårde arbejde for alvor, og så håber jeg bare, at jeg bevarer motivationen og fokus samt holder mig ude af alt for meget sygdom og skader. Så skal det nok gå hen og blive rigtig godt til foråret, er jeg sikker på. 

Tanker om forberedelserne til næste sæson efter møde med træneren
I dag har jeg afholdt et lille møde med min træner for at få styr på det næste gode stykke tid, snakke lidt om sæsonmål samt dele nogle af de overvejelser, som jeg selv havde. Nu har jeg haft ham som træner i cirka en måned, og det tegner til at blive et rigtig godt samarbejde, men jeg kendte ham jo også allerede ret godt inden da, og vidste at det godt kunne blive et rigtig fint samarbejde. 
Først og fremmest evaluerede vi i forhold til nogle af de svagheder, som jeg følte jeg havde særligt i foråret, og hvad det kunne skyldes. Med afsæt i det har vi overordnet planlagt vinterens og forårets træning. Kort fortalt synes jeg, at noget af det, jeg har manglet, har været at være helt klar til cykelløbene allerede i april. Dels de mange konstante ryk, dels længden på cykelløbene. I A-klassen vil dette blive endnu værre, da intensiteten er højere og længden længere, så forberedelserne skal være ordentlige. 
Derfor er noget af det, som vi har planlagt at køre mængdeture på +4 timer allerede fra starten af november. Noget han iøvrigt også ville anbefale frem for DCU's anbefaling, hvor der øges rigtig meget fra februar til marts. Istedet ville vi hellere vænne min krop til 4-timers ture allerede start november, så den er klar til at øge endnu mere henover januar, februar og marts (med nogle +5-timers ture). 
Derudover snakkede vi om de mange ryk i cykelløbene, hvilket vi ville forberede ved at køre vo2max henover hele vinteren for at undgå, at den falder for meget. Mit vo2max niveau er generelt lidt lavt, hvis jeg gerne vil gøre mig gældende i A-klassen i forhold til min FTP samt eksplosivitet. 
I forbindelse med dette var vi også inde på weaknesses kontra limitations. Man har ofte en tendens til at fokusere meget på sine svagheder og derfor forsøge at forbedre dem for at blive halvt god til det hele. Det kan nogle gange være bedre at fokusere mere på at forbedre ens styrker, hvilket i mit tilfælde vil være spurter og efterhånden også 1-minuts, da det vil gøre, at jeg i stedet for fx at ville kunne køre måske nogle top 5-placeringer hjem i A-klassen, vil jeg kunne køre på podiet med muligheden for at vinde cykelløb. Men det nytter heller ikke noget at være rigtig eksplosiv, hvis man er blevet sat inden finalen. Derfor vil fokus henover vinteren være på at hæve min FTP en smule, vedligeholde min vo2max samt give mig mere styrke ved at styrketræne, hvilket på sigt også skulle gøre mig endnu mere eksplosiv. Vi kommer til at planlægge mine TSS-point ret nøje henover vinteren og foråret for at sørge for at min fitness (long term stress) er høj (over 100), men at min stress balance samtidig ikke er for lav i slutningen af april, hvor jeg gerne vil være rigtig godt kørende. 
Noget af det der overrasker mig lidt, men som jeg skam ikke har noget imod er, at jeg skal styrketræne to gange om ugen her i oktober og tre gange om ugen i november. Et ønske fra min side har dog været at holde fri en gang om ugen fast, men det ville være meget fordelagtigt for mig at fokusere ekstra meget på styrke i november, og så derefter begynde at løfte tungere og tungere og med færre gentagelser. 
Et ønske fra mig har også været at tabe mig lidt, hvilket han også ville anbefale. Dog var han meget påpasselig i forhold til, om jeg kom til at tabe det for hurtigt. Han har tidligere erfaret nogle tabe sig 3-4 kg. på en uge mod at miste 5-10 watt i FTP, fordi de mister lidt muskelstyrke, hvilket måske kan være fint nok, hvis man kører i bjerge. Dog tager mange de 3-4 kg på igen efterfølgende, hvilket ofte er fedt og væske, og dermed får de ikke øget de 5-10 watt igen, men vejer blot 3-4 kg ekstra igen. Derfor er der meget fokus på, at jeg ikke må tabe mig for hurtigt og risikere at det går ud over min styrke. Så alt hvad jeg indtager, taster jeg ind på min app, som synkroniserer med TrainingsPeaks, hvor han kan se det. Så nu kan han se, når jeg spiser for meget kage og chokolade. 
Det var iøvrigt sjovt at få delt lidt watt-tal med en A-rytter, som allerede leverer det, som jeg drømmer om og også få lidt insiderviden i hans watt-tal og vide, at på nogle punkter er jeg slet ikke så langt fra ham - men på andre mangler jeg stadig noget.
Men vi er begge to rigtig optimistiske. Snart begynder det hårde arbejde for alvor, og så håber jeg bare, at jeg bevarer motivationen og fokus samt holder mig ude af alt for meget sygdom og skader. Så skal det nok gå hen og blive rigtig godt til foråret, er jeg sikker på. 

Tanker om forberedelserne til næste sæson efter møde med træneren
I dag har jeg afholdt et lille møde med min træner for at få styr på det næste gode stykke tid, snakke lidt om sæsonmål samt dele nogle af de overvejelser, som jeg selv havde. Nu har jeg haft ham som træner i cirka en måned, og det tegner til at blive et rigtig godt samarbejde, men jeg kendte ham jo også allerede ret godt inden da, og vidste at det godt kunne blive et rigtig fint samarbejde. 
Først og fremmest evaluerede vi i forhold til nogle af de svagheder, som jeg følte jeg havde særligt i foråret, og hvad det kunne skyldes. Med afsæt i det har vi overordnet planlagt vinterens og forårets træning. Kort fortalt synes jeg, at noget af det, jeg har manglet, har været at være helt klar til cykelløbene allerede i april. Dels de mange konstante ryk, dels længden på cykelløbene. I A-klassen vil dette blive endnu værre, da intensiteten er højere og længden længere, så forberedelserne skal være ordentlige. 
Derfor er noget af det, som vi har planlagt at køre mængdeture på +4 timer allerede fra starten af november. Noget han iøvrigt også ville anbefale frem for DCU's anbefaling, hvor der øges rigtig meget fra februar til marts. Istedet ville vi hellere vænne min krop til 4-timers ture allerede start november, så den er klar til at øge endnu mere henover januar, februar og marts (med nogle +5-timers ture). 
Derudover snakkede vi om de mange ryk i cykelløbene, hvilket vi ville forberede ved at køre vo2max henover hele vinteren for at undgå, at den falder for meget. Mit vo2max niveau er generelt lidt lavt, hvis jeg gerne vil gøre mig gældende i A-klassen i forhold til min FTP samt eksplosivitet. 
I forbindelse med dette var vi også inde på weaknesses kontra limitations. Man har ofte en tendens til at fokusere meget på sine svagheder og derfor forsøge at forbedre dem for at blive halvt god til det hele. Det kan nogle gange være bedre at fokusere mere på at forbedre ens styrker, hvilket i mit tilfælde vil være spurter og efterhånden også 1-minuts, da det vil gøre, at jeg i stedet for fx at ville kunne køre måske nogle top 5-placeringer hjem i A-klassen, vil jeg kunne køre på podiet med muligheden for at vinde cykelløb. Men det nytter heller ikke noget at være rigtig eksplosiv, hvis man er blevet sat inden finalen. Derfor vil fokus henover vinteren være på at hæve min FTP en smule, vedligeholde min vo2max samt give mig mere styrke ved at styrketræne, hvilket på sigt også skulle gøre mig endnu mere eksplosiv. Vi kommer til at planlægge mine TSS-point ret nøje henover vinteren og foråret for at sørge for at min fitness (long term stress) er høj (over 100), men at min stress balance samtidig ikke er for lav i slutningen af april, hvor jeg gerne vil være rigtig godt kørende. 
Noget af det der overrasker mig lidt, men som jeg skam ikke har noget imod er, at jeg skal styrketræne to gange om ugen her i oktober og tre gange om ugen i november. Et ønske fra min side har dog været at holde fri en gang om ugen fast, men det ville være meget fordelagtigt for mig at fokusere ekstra meget på styrke i november, og så derefter begynde at løfte tungere og tungere og med færre gentagelser. 
Et ønske fra mig har også været at tabe mig lidt, hvilket han også ville anbefale. Dog var han meget påpasselig i forhold til, om jeg kom til at tabe det for hurtigt. Han har tidligere erfaret nogle tabe sig 3-4 kg. på en uge mod at miste 5-10 watt i FTP, fordi de mister lidt muskelstyrke, hvilket måske kan være fint nok, hvis man kører i bjerge. Dog tager mange de 3-4 kg på igen efterfølgende, hvilket ofte er fedt og væske, og dermed får de ikke øget de 5-10 watt igen, men vejer blot 3-4 kg ekstra igen. Derfor er der meget fokus på, at jeg ikke må tabe mig for hurtigt og risikere at det går ud over min styrke. Så alt hvad jeg indtager, taster jeg ind på min app, som synkroniserer med TrainingsPeaks, hvor han kan se det. Så nu kan han se, når jeg spiser for meget kage og chokolade. 
Det var iøvrigt sjovt at få delt lidt watt-tal med en A-rytter, som allerede leverer det, som jeg drømmer om og også få lidt insiderviden i hans watt-tal og vide, at på nogle punkter er jeg slet ikke så langt fra ham - men på andre mangler jeg stadig noget.
Men vi er begge to rigtig optimistiske. Snart begynder det hårde arbejde for alvor, og så håber jeg bare, at jeg bevarer motivationen og fokus samt holder mig ude af alt for meget sygdom og skader. Så skal det nok gå hen og blive rigtig godt til foråret, er jeg sikker på. 

Tanker om forberedelserne til næste sæson efter møde med træneren
I dag har jeg afholdt et lille møde med min træner for at få styr på det næste gode stykke tid, snakke lidt om sæsonmål samt dele nogle af de overvejelser, som jeg selv havde. Nu har jeg haft ham som træner i cirka en måned, og det tegner til at blive et rigtig godt samarbejde, men jeg kendte ham jo også allerede ret godt inden da, og vidste at det godt kunne blive et rigtig fint samarbejde. 
Først og fremmest evaluerede vi i forhold til nogle af de svagheder, som jeg følte jeg havde særligt i foråret, og hvad det kunne skyldes. Med afsæt i det har vi overordnet planlagt vinterens og forårets træning. Kort fortalt synes jeg, at noget af det, jeg har manglet, har været at være helt klar til cykelløbene allerede i april. Dels de mange konstante ryk, dels længden på cykelløbene. I A-klassen vil dette blive endnu værre, da intensiteten er højere og længden længere, så forberedelserne skal være ordentlige. 
Derfor er noget af det, som vi har planlagt at køre mængdeture på +4 timer allerede fra starten af november. Noget han iøvrigt også ville anbefale frem for DCU's anbefaling, hvor der øges rigtig meget fra februar til marts. Istedet ville vi hellere vænne min krop til 4-timers ture allerede start november, så den er klar til at øge endnu mere henover januar, februar og marts (med nogle +5-timers ture). 
Derudover snakkede vi om de mange ryk i cykelløbene, hvilket vi ville forberede ved at køre vo2max henover hele vinteren for at undgå, at den falder for meget. Mit vo2max niveau er generelt lidt lavt, hvis jeg gerne vil gøre mig gældende i A-klassen i forhold til min FTP samt eksplosivitet. 
I forbindelse med dette var vi også inde på weaknesses kontra limitations. Man har ofte en tendens til at fokusere meget på sine svagheder og derfor forsøge at forbedre dem for at blive halvt god til det hele. Det kan nogle gange være bedre at fokusere mere på at forbedre ens styrker, hvilket i mit tilfælde vil være spurter og efterhånden også 1-minuts, da det vil gøre, at jeg i stedet for fx at ville kunne køre måske nogle top 5-placeringer hjem i A-klassen, vil jeg kunne køre på podiet med muligheden for at vinde cykelløb. Men det nytter heller ikke noget at være rigtig eksplosiv, hvis man er blevet sat inden finalen. Derfor vil fokus henover vinteren være på at hæve min FTP en smule, vedligeholde min vo2max samt give mig mere styrke ved at styrketræne, hvilket på sigt også skulle gøre mig endnu mere eksplosiv. Vi kommer til at planlægge mine TSS-point ret nøje henover vinteren og foråret for at sørge for at min fitness (long term stress) er høj (over 100), men at min stress balance samtidig ikke er for lav i slutningen af april, hvor jeg gerne vil være rigtig godt kørende. 
Noget af det der overrasker mig lidt, men som jeg skam ikke har noget imod er, at jeg skal styrketræne to gange om ugen her i oktober og tre gange om ugen i november. Et ønske fra min side har dog været at holde fri en gang om ugen fast, men det ville være meget fordelagtigt for mig at fokusere ekstra meget på styrke i november, og så derefter begynde at løfte tungere og tungere og med færre gentagelser. 
Et ønske fra mig har også været at tabe mig lidt, hvilket han også ville anbefale. Dog var han meget påpasselig i forhold til, om jeg kom til at tabe det for hurtigt. Han har tidligere erfaret nogle tabe sig 3-4 kg. på en uge mod at miste 5-10 watt i FTP, fordi de mister lidt muskelstyrke, hvilket måske kan være fint nok, hvis man kører i bjerge. Dog tager mange de 3-4 kg på igen efterfølgende, hvilket ofte er fedt og væske, og dermed får de ikke øget de 5-10 watt igen, men vejer blot 3-4 kg ekstra igen. Derfor er der meget fokus på, at jeg ikke må tabe mig for hurtigt og risikere at det går ud over min styrke. Så alt hvad jeg indtager, taster jeg ind på min app, som synkroniserer med TrainingsPeaks, hvor han kan se det. Så nu kan han se, når jeg spiser for meget kage og chokolade. 
Det var iøvrigt sjovt at få delt lidt watt-tal med en A-rytter, som allerede leverer det, som jeg drømmer om og også få lidt insiderviden i hans watt-tal og vide, at på nogle punkter er jeg slet ikke så langt fra ham - men på andre mangler jeg stadig noget.
Men vi er begge to rigtig optimistiske. Snart begynder det hårde arbejde for alvor, og så håber jeg bare, at jeg bevarer motivationen og fokus samt holder mig ude af alt for meget sygdom og skader. Så skal det nok gå hen og blive rigtig godt til foråret, er jeg sikker på. 

Jeg har altid konkurreret meget. Først var det fodbold og håndbold. Så blev det amerikansk fodbold og senest basketball. Al den holdsport med meget rigide mødetidspunkter gik dog ikke ret godt hånd i hånd med en travl og foranderlig hverdag. Nu er min forskerkarriere i mellemtiden lagt i graven og en tilværelse i Sydhavnen med kæreste og gymnasielærerjob former mit liv.
Jeg har dog ikke mistet trangen til at konkurrere, at måle mig selv med andre. Så nu vil jeg, til trods for mine fremskredne alder og mine absolut manglende evner, forsøge at konkurrere i disciplinen bouldering (en afart af klatring der ikke kræver reb).
I København er der tre forskellige klubber der arrangerer konkurrencer på et niveau hvor jeg kan gøre mig en forhåbning om ikke kun at være til grin:
Konkurrencekalender:
26. November 2016 CB Fun Cup #4

Tønder og Bov cykelløb
Det er nu nogle dage siden, at jeg kørte mine to første cykelløb som A-rytter, og jeg har fået det hele lidt på afstand og evalueret lidt.
Lørdag.
Det var selvfølgelig med ærefrygt, at jeg stillede til start. Eneste Amagerrytter blandt ca. 100 tilmeldte heriblandt store navne som Carbel, Würtz, Guldhammer, vinderen af Post Cuppen, Troels Vinther, og mange andre. Ja, man følte sig lidt overmatchet, og ved startlinjen tænkte jeg da lidt, hvad laver jeg her blandt dem. Som mange ved er der altid sidevind til cykelløbet i Tønder samt en brostensstrækning på 750 meter - faktorer der nok skal skabe et hårdt cykelløb.
Jeg stiller mig ved startlinjen i rimelig god tid for at være med fremme fra starten. Starten går, og det er ikke fordi, at jeg ligger i den røde zone fra starten, det går faktisk ganske fint. Problemet er mere de mange albuer og skubben og masen. Der bliver ikke givet nogle fribilletter til en sølle Amar-rytter. Normalt har jeg ikke det store imod skubben, fordi jeg med mine efterhånden 80 kg og forholdsvis store overkrop i forhold til de små A-ryttere, sidder rimelig solidt på min cykel. Men feltet virker overnervøst i forhold til, hvad jeg er vant til. I løbet af de første 15 minutter er folk ved at styrte hvert andet minut. I mine øjne kører de lidt med hovedet under armen og vil hellere end gerne risikere et brækket kraveben mod at vinde et par placeringer i feltet. De andres kørsel gør også mig ret nervøs, hvilket jeg ellers normalt ikke er.
Jeg ender derfor rimelig hurtigt bagerst i feltet. Og det er fint nok til at starte med, tænker jeg faktisk. Lige få rystet den værste nervøsitet af mig, og så vil jeg jo heller ikke risikere at ryge på røv og albuer og ikke kunne køre dagen efter. Bagerst i feltet er der slet ikke nogen boksen med andre, men til gengæld er risikoen for, at der opstår huller, som man pludselig skal forsøge at lukke, meget stor. Ikke nogen ideel position, men en nødvendighed på det tidspunkt, føler jeg.
Som frygtet og stærkt forventet rammer vi sidevinden, og feltet bliver hurtigt presset ud, så vi ligger en og en langs rabatten. Hele tiden frygter jeg, at nogle ryttere foran mig ikke kan holde hjul, og jeg er nødt til at skulle lukke hullet, selvom jeg allerede er i rød zone. I løbet af den første omgang, der tager ca. 35 min., kører vi 48,4 km/t i gennemsnitsfart. Jeg har 280 watt i gennemsnit og ca. 330 i normalized power. Altså ikke vildt meget anderledes end i B-feltet hvad angår watt. Forskellen er bare, at i stedet for at være helt fremme og lave huggene, ligger jeg bagerst og kæmper med næb og klør for at bide mig fast på rytteren foran mig, så der ikke kommer hul. Set i bakspejlet ville jeg da ønske, at jeg havde kræfter nok til at køre mig frem og kæmpe mig frem i viften forrest, men det var jeg slet ikke indstillet på. Det havde jeg slet ikke styrken til.
Selvom det bare er sindssyg hårdt hele vejen igennem som cykelløbet skrider frem, bliver jeg ved med at kæmpe. Det er meget en mental kamp om at holde smerten ud, og fortsætte, selvom man har lyst til at lave hullet og udgå (hvilket mange andre gør). 
På et tidspunkt på 2. omgang bliver feltet splittet i tre grupper. Jeg i bagerste, desværre. Alle tre grupper får lavet vifte, og her er jeg godt klar over, at jeg er nødt til at gå med frem og tage føringer for ikke at blive skivet. Og da jeg får kæmpet mig med frem i rulleskiftet, er det lige så hårdt at ligge der, som at ligge bag ved, men man bliver bare ikke skivet. Dog tror jeg, at en del bliver skivet bagerst og må udgå på dette tidspunkt, for vi kører virkelig til nu! De to bagerste grupper smelter sammen og forrest er en gruppe på 15-20 mand, tror jeg. Jeg når aldrig at registrere, hvor langt foran de er, og hvem der er i gruppen. Jeg har rigeligt at gøre med at hænge på. Jeg går så meget med i rulleskiftet som muligt. Engang i mellem laver jeg den fejl at tænke: "Åhhh, jeg er træt. Jeg lader mig glide lidt ned i feltet for at slappe lidt af", og pludselig hænger man blandt de sidste 4-5 ryttere helt ude i grøften og kæmper med næb og klør bare for at sidde med.
Webike-holdet, der har Septebercups-trøjen, er blevet fanget lidt uheldigt, da bl.a. førertrøjen sidder i samme gruppe som mig. Derfor er de konstant med oppe i rulleskiftet, så man skal hele tiden være med og være vågen. Efter cykelløbet fik jeg at vide, at vi længe kun lå 40-45 sekunder efter de forreste. Brostensstykket gør heller ikke cykelløbet lettere for mig. Jeg er hele tiden nervøs for at mine dunke ryger af cyklen (og jeg har jo ikke nogen følgebil) eller at min cykel vil gå i stykker. 
Da vi rammer 1000-meter for sidste gang har jeg haft så meget smerte i kroppen, og det hele er ved at gå i kramper. Jeg kan godt se, at vi ikke får hentet de forreste, så jeg lader mig glide ned igennem feltet og kører alene det sidste stykke i mål, men glad for at jeg ikke blev sat før. I alt er der kun lidt under 50 ud af 100, der gennemfører løbet.
Søndag.
Efter gårsdagens barske omgang var det ikke fordi, jeg var super motiveret. Det ville sikkert blive endnu en dag, hvor det ville blive møj-hårdt. Igen ca. 100 mand til start. Der gik rygter om, at ruten er blevet lavet mere kuperet end de andre år, og ingen kender derfor ruten helt. Flere bakker plejer ikke at være til min fordel. 
Da starten er gået kommer en Webike-rytter op på min side og spørger "Hvor kom du lige fra igår?". Han mente, at jeg tog nogle virkelig hårde føringer i rulleskiftene igår, selvom vi alle var trætte. Det var da altid noget, at andre tænker det, tænker jeg.
Igen ryger jeg dog rimelig hurtigt ned bagerst i feltet. Feltet er igen ret nervøst og på første omgang er der dog også et par styrt. Dog registrerer jeg det slet ikke på samme måde som i B-klassen. Fordi feltet er så stort og farten lige det højere, er det en konstant høj susen fra højprofilshjulene. Når vi fx kører forbi målstregen kan jeg derfor slet heller ikke opfange, hvad der bliver sagt med tid osv. 
Jeg når ikke at se så meget af, hvad der sker i front på de første par omgange. Dog er cykelløbet slet ikke lige så hårdt på samme måde. Der er lidt sving hist og pist og et enkelt sidevindsstykke over et par km, hvor der er nogle stykker, der hver gang bliver skivet, fordi man lige skal klemme ballerne sammen nede bag ved.
På et tidspunkt efter ca. 45 minutters tid går feltet fuldstændig i stå. Vi er helt nede og køre 30 km/t. Der er 'åbenbart' kommet et udbrud af sted, og alle de store hold har fået en mand med. Jeg ser endda en enkelt rytter stå af for at tisse. Haha, noget jeg slet ikke er vant til, men noget der SLET ikke gør mig noget!
Efter 10 minutters tid mere går farten dog gevaldigt op igen. Webike-rytterens kompliment giver mig dog selvtillid og på et tidspunkt her ser jeg endda mig selv sidde helt fremme og prøve at angribe med sammen med de store drenge. Dog uden det nogensinde bliver til noget særligt. 
Sådan fortsætter vi i lang tid. Der kommer nogle få ryttere af sted, og så bliver de hentet igen. Et kort sidevindsstykke hvor der hver gang er nogle, der bliver skivet osv. 
Til sidst rammer vi opløbet for sidste gang med et par stykker ude foran. Jeg har dog ikke de store forhåbninger. Dels er jeg ved at være træt, og dels er opløbet med et skarpt sving 200 meter før målstregen. Ikke noget jeg vil risikere denne dag. Der er da også lige ved at ske styrt på opløbet inden svinget. Jeg ender i alt som nummer 30-et-eller-andet ud af de 100, hvilket jeg er ganske tilfreds med. Selvom jeg slet ikke føler, at der var den samme konstante høje fart som om lørdagen, har vi alligevel 45 km/t i gennemsnitsfart. Noget helt andet end jeg er vant til.
Alt i alt en weekend med rigtig god fart på og hvor rigtig mange måtte blive sat og udgå. Men jeg gjorde alt for, at det ikke skulle ske for mig. Det var rigtig sjovt at prøve at være med blandt de hurtigste A-ryttere i Danmark.
Nu er jeg klar til næste sæson, hvor jeg i stedet for at ligge bagerst i feltet gerne skulle ligge forrest. 

X 3 og godt nok imponerende lige at snuppe så flot en IM når nu du primært har trænet cykling men selvfølgelig på et rigtig højt niveau

Der er sgu gang i dig! Fedt!
Jeg har selv tidligere taget skridtet fra B til A, om end det efterhånden er otte år siden. Som du sikkert allerede ved, så bliver der i A kørt cykelløb på en helt anden måde. Meget mere taktisk. Og når det går stærkt, så går det sgu stærkt ;-) 
Mit råd til dig når nu du skal til at køre A, er at tage det som det kommer. De første par cykelløb deroppe er noget af en omvæltning i forhold til hvad man er vant til ved at køre i B. Så brug lige et par cykelløb til at vænne dig til det - og lad være med at forcere træningen alt for meget. Det gjorde jeg - og for at være helt ærligt, så kørte jeg stærkere før jeg forcerede. Er man stærk nok til at vinde i B, er man også stærk nok til at sætte med rundt i A. 
Held og lykke! 

hej Alexander. Tak for din update. Håber du får lyst til at logge lidt mere her på MOL.

X2
 

Så kom hr. Schrøder hjem, og snart vil jeg sikkert skille den ad i atomer. Der sidder noget Shimano Tiagra på, og det skal vist bare bruges på et dagligcykel projekt i stedet for.
Men stellet er flot og klassisk. Og så har det den flotte, lige forgaffel i rød og ikke en kedelig kulfiberfætter i sort. Den lægger nok i virkeligheden op til nogle blanke komponenter, måske noget tidlig Campagnolo 9 eller 10 speed i blank metal.

Knæholdet er lagt en anelse på hylden, fordi jeg nåede et punkt hvor knæet som sådan ikke generede mig længere. Jeg går stadig til fys, hvor vi prøver at finde ud af hvorfor mit bækken til gengæld bliver ved med at lave ballade.

Og tak.

2950 kcal i går og 9 timers søvn. Kan ses i spejlet og vægten nede med 900g til 88,2.
Jeg har haft fridag og masser af planer - ingen blev til noget og jeg har bare dovnet den. Men jeg kom til motionstræning i Hvidovre og sikke en.
Først et interval på 50 minutter og som egentlig skulle have været længere, hvis ikke ham der trak i momentet valgte at køre ad blind vej og efterfølgende grusvej, Det var vi to der ikke ville og så sluttede intervallet "allerede" der og kørte den "rigtige" vej. Det sagt, så var jeg totalt ude og skide og led som et svin, så ... altså jeg var ikke ked af at vi stoppede. Vi var 8 der tog ca. 30 sek føringer - dog tog den ene H40 mand dobbelt op (den anden var der ikke meget spræl i) og ham i C kørte også lidt ekstra, Jeg holdt min tid men pressede i stedet på farten - efter ordre fra Crof om at jeg skulle. Det gjorde det til en forbandet kamp at komme med på hjul bagefter. Ikke at der er meget læ bag en lille 58kg licensnips.
Efteer en god lang pause og lidt transport, skulle vi køre cykelløb på bagsiden af Holmen. Jeg sov i timen og snakkede for meget og opdagede ikke at de forreste kørte før de var 60-80 meter væk. Det er vist sket før  Jeg manglede snottede 5-10 meter i at lukke hullet, da de rykkede for at køre om spurten så der var den jo tabt - hvilket den jo var alligevel.
Halvdelen kørte hjem men vi var 10 stykker, der ville køre små omgange og spurt fra Adam-skiltet. Altid sjovt men især i dag, da André var der. Han var lukket inde i den første spurt, så den vandt jeg. Ellers tabte jeg på de første 50 meter, hvor han rykker fra mig. Hans 58kg mod mine 88 kræver bare færre watt at accelerere og der er jeg sgu fortabt i det spil, At jeg haler ind på ham når vi kommer op i fart, kan jeg ikke bruge for spurten er ikke lang nok til at jeg måske ville fange ham - alt efter hvem der eksploderer først. Men dejlig fedt at blive oversprintet, det ER bare sjovere at tabe. Og eftersom han satte ny watt-PR og fik lodt kramper, så sidder han ikke og bader sig igennem og det er jo fedt at vide at han ikke føler han spilder tiden. 
Ikke verdens længste tur med lidt under 70km men eftersom jeg fik sat ny standart for hårde intervaller, så var det en lærerig én af slagsen. Jeg var totalt smadret derude men er overraskende "nogenlunde" kommet til hægterne allerede. Det er også ret fedt.

Lige en hurtig opdatering herfra. September er som den som oftest er for mig - ustabil. Jeg rammer næsten altid ind i noget snue/forkølelse af en art, og i år har ikke været en undtagelse. Jeg har faktisk siden starten af september kæmpet lidt med kriller i halsen der kommer og går. I sidste uge var vi et smut på Mallorca, og selvom jeg havde cyklen med blev det kun til 4 ture ud af 8 dage, men det er jeg egentlig godt tilfreds med. Det tog alligevel 3 dage overhovedet at finde benene, og få den værste uoplagthed ud af kroppen. Jeg fik dog nået mit mål med at få kørt Puig Major og Sa Calobra stigningerne som jeg huskede som værende virkelig lækre. Det er de til dels stadig, men begge stigninger kørte jeg solo, der var således ingen jeg kunne ligge og køre efter. Især Sa Calobra var hård, da man som mange af jer ved kan se utrolig langt, hvilket ikke er tilfældet på Puig Major. Jeg kom dog op, men var helt smadret til sidst. Om det var uoplagthed eller de 3-4 kg ekstra jeg slæber rundt på kontra for 4 år siden, skal jeg ikke kunne sige, men det var pænt hårdt. Så hårdt at jeg faktisk lavede en fejl jeg aldrig nogensinde har lavet før. Da jeg nåede toppen af Sa Calobra kørte jeg helt op, og vendte om for lige at få taget et billede fra toppen. Jeg tog også lige et par minutter til at nyde udsigten, og få vejret igen. Da jeg så skal sætte igang, har jeg et ualmindeligt let gear på, samtidig med at vejen stadig går opad, så der sker det at jeg får lidt fart på, som hurtigt aftager, også hurtigere end jeg lige når at finde balancen. Jeg kan mærke at jeg er ved at få overbalance mod højre, og prøver at rette den op, men intet hjælper. Så i stedet når jeg at tænke "Det her sker bare ikke" inden jeg vælter med noget ala 5 km/t på toppen af Sa Calobra. Jeg får hurtigt rejst mig op, og hopper på cyklen igen, men skaden er sket: der kommer 3 biler kørende imod mig, hvoraf den første lige stopper op og spørger, på tysk selvfølgelig, om jeg er ok. Jeg havde slået min albue en smule, men ikke noget der på nogen måde var slemt. Så op på cyklen og tilbage mod Soller. Jeg havde bare lige glemt at turen op til Puig Major fra Sa Calobra siden alligevel var en 5 km med 5-6% i snit.

Siden vi er kommet hjem har jeg haft en 4 ture på cyklen, men der er ikke rigtig kommet hul igennem. I går kørte jeg med til Ordrups træning, som var en kort en af slagsen, og det gik egentlig ok. Der var lidt overskud, men ikke meget. Sæsonen er for mit vedkommende slut. I næste uge skal jeg arrangere et uofficielt klubmesterskab i enkelstart ude på flyvestationen. Jeg havde håbet på selv at kunne køre med, men det er sgu begrænset hvad der ellers er af hjælpere, så det kan godt være at jeg selv driver den her i mål og lader de andre hygge sig. Derefter er der klubmesterskab i næste weekend. Jeg tror jeg stiller op, men jeg har ingen ambitioner om noget som helst.

Ellers er fokus lagt på at komme ned i vægt her henover vinteren, som sædvanlig, og få trænet så meget jeg nu engang kan. Jeg skal snart snakke med Velofit om træning, og se om de kan være med til at styre min træning henover vinteren. De har noget der hedder Club Velofit hvor man for 300,- om måneden får træningsprogrammer der bliver tilpasset til en. Det gør det noget nemmere for mig at holde fokus på træningen, og ikke hele tiden skulle tænke på hvilke øvelser/intervaller jeg skal lave. Der er nemlig det ubekendte faktum at jeg skal være far til november, og jeg ikke ved hvordan det kommer til at påvirke alting. Jeg håber som alle at vi får et nemt barn der giver min kæreste og jeg masser af overskud til stadig at være os selv, men der er også andre scenarier. Under alle omstændigheder bliver det en kæmpe omvæltning, som jeg i den grad glæder mig til. Jeg kender flere der har fået børn, og som har fået træningen til at hænge sammen ved siden af, så det er lidt det jeg håber på. Umiddelbart tror jeg meget af det hænger sammen med dedikation, og så selvfølgelig omstændighederne. Jeg vil i hvert fald ikke være egoistisk og kun gøre det i det omfang det hele løber rundt. Derfor er det også vigtigt for mig at få nogle andre til at tilrettelægge min træning, også så jeg evt. kan udnytte tiden bedst muligt.

Hvis alt går efter planen, og jeg formår at få trænet fornuftigt henover vinteren er der følgende mål:
Point i B, gerne med et par podieplaceringer
Masser af tid på TT cyklen, og deltagelse ved DM i enkeltstart
En vægt omkring 76-77 kg

Fandeme en flot sæson 

Status for 2016-sæsonen

(Forrest i udbruddet til ABCs cykelløb)
Det er nu lang tid siden, jeg sidst har skrevet herinde, så nu kommer der en lille opdatering på status d.d. 
I løbet af sommeren sagde jeg op som spinninginstruktør for at kunne få nogle bedre kvalitetstræningspas og være med til cykelløb om lørdagene uden at skulle bede om fri. En beslutning jeg bestemt ikke har fortrudt, selvom jeg syntes det var lækkert at få penge for at træne. Dog fik jeg i marts måned også et studierelevant job i et advokatfirma, hvor jeg har rigeligt med timer. Heldigvis er det forholdsvis fleksibelt, og jeg kan derfor stadig bruge tid på træningen.
Resultatmæssigt er det gået rigtig godt.
Triathlon: Jeg lavede halv ironman, Deloitte Øresund, i slutningen af juni, hvor jeg kom under de 5 timer, som var målet. Jeg lavede den fulde distance ironman på cirka 11 timer og gennemførte, hvilket var målet. Svømningen og cyklingen gik rigtig godt, og det var kun løbet, hvor jeg havde lidt udfordringer, men til gengæld var det den fedeste stemning. Generelt en rigtig fed oplevelse.
Cykling: I B-klassen fik jeg to 2. pladser, to 3. pladser, en 4. plads, et par 5. pladser og et par 6. pladser. I alt nåede jeg at få 36 point i B-klassen. Og ja, jeg skriver 'nåede', da man kun skal have 32 point for at rykke op i A-klassen, så jeg har besluttet at lade mig rykke op. Selvom jeg egentlig ikke havde et decideret mål om at rykke op i A, men blot have det sjovt i B-klassen, var det alligevel nåede jeg gerne ville, når jeg nu var så tæt på. At det er lykkedes er dog alligevel over forventn
Denne weekend er der de sidste to løb for denne sæson, Tønder og Bov. Der er knap 100 tilmeldte, og det bliver dermed noget nær en Post Cups-lignende (døds)oplevelse. For mig handler det derfor KUN om overlevelse og suge så meget erfaring til mig inden næste år. 
For ja, målet næste år er at gå et skridt op i cyklingen og kunne være med i A-klassen og kunne gøre det godt. For at kunne nå det mål har jeg bl.a. fået en træner, der ligger et fast program til mig. Han hedder Rasmus og har i denne sæson kørt for Team Soigneur, været på podiet til Post Cup samt kørt Post Danmark Rundt. Han har desuden tidligere kørt i Amager, og vi har derfor trænet en del sammen tidligere, så vi kender hinanden rimelig godt. Derudover skal jeg på træningslejr tre uger fra midten af januar og igen lidt over en uge i starten af marts. Men tankerne for næste år skal jeg nok uddybe i et senere indlæg. 
Men uanset hvordan det går denne weekend har det været en rigtig god sæson. Jeg har opnået mine mål og begynder allerede nu at sætte mig nye mål og se fremad mod off-season samt næste sæson. Planen er at opdatere herinde lidt oftere henover vinteren ligesom sidste vinter. 

Cool, og tillykke med de 36 point og sorte rygnumre! Ingen tvivl om at skridtet derop er stort, men du har trods alt hørt til nogle af dem der har kørt hurtigst i B, så indlæringskurven bliver forhåbentlig ikke så hård. Bliver spændende at følge med henover vinteren og frem mod sæsonstarten næste år.

Er der planer om team, eller kører du den som ACR rytter?