Davai

Medlemmer
  • Posts

    133
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    14

Everything posted by Davai

  1. God stil med småkagerne - selvom det nok burde være ledelsen der holdte jer kørende der :) Spændende med de forskellige input i forhold til podcast omkring disse oplevelser omkring døden og andres oplevelser. Min mor døde for et par år siden, jeg var der ikke selv, men både mine søskende og far fortalte at et ur i stuen var gået i stå på hvad man regner med var dødstidspunktet. Jeg tjekkede lige side ét i loggen. Oktoboer 2005, det er alligevel 18 års logskriverier Gregers! På et tidspunkt dør MOL sikkert helt og så er alle de historier og træninger væk, så jeg røg ud af en tangent og tænkte på hvordan sådan en bog mon ville se ud. Jeg danner mig nogle billeder når jeg læser folks logbøger, men jeg har nok ikke fået Dall-E til at ramme virkeligheden helt, på billedet er du i hvert fald endt i kælderen, så der er trods alt ikke en generende underbo :)
  2. En stor krammer til dig Gregers! Jeg håber at dagen er gået som den skulle.
  3. Dagens tur på hometraineren blev en lang og rolig opvarmning og så 5, 4 og 3 minutter på lige over 300 watt, som er nok til at sende mig godt op i det røde felt. I mandags havde jeg en omgang styrketræning, og jeg håber at få tid til at komme i centeret igen i morgen. Dynamisk udstræk 10 minutters tid. Dødløft 5x60 5x80 3x105 3x105 3x105 1x110 1x115 1x120 Pullups 3xbw 3xbw 3xbw Technogym benpres 10x50 10x80 10x80 10x80 10x80 Bb bænkpres 10x20 5x40 5x50 5x50 5x50 5x50 Styrketræningen kører regelmæssigt og jeg hygger mig virkelig med det. Jeg er for eksempel begyndt at drikke kaffe mens jeg træner, ofte blot instantkaffe, men hvis der har været lidt ældre brugere før mig, så kan jeg være heldig at der stadig er kaffe på kanden, så kan man hyggesnakke lidt mens "de gamle" sidder og snøre skoene og venter på dem der tager lange bade. Jeg kæmper stadigvæk med at komme på cyklen, hvor det ikke helt er lysten der driver værket endnu.
  4. Davai

    Got legs?

    Jeg kan godt følge dig i forhold til overgangen mellem de to farver, hvor en lidt længere graduering sikkert vil være mere sexet, men som du selv skriver, så er 45 euro jo lidt af et steal! Følger der et integreret styr og frempind med eller hvad har du i tankerne der? :)
  5. Men MOL kan da godt lige klare et friskt billede af de afslørende shorts? For et par uger siden var jeg til klubtøjsarrangement, hvor vi blev præsenteret for næste års leverandør, han reklamerede med at man kunne få bib shorts plus, der er ekstra lange. Stærkt inspireret af dine skriverier om længden på bib shorts, spurgte jeg om man også kunne få minus, der var ekstra korte, men der meldte han pas. Jeg ved meget lidt om tekstil og det at sy, så jeg tog forbi en skrædder for at høre om det vil være en uproblematisk opgave, at lægge et par cykelshorts op, så man rammer en 1960'er inspireret længde og det lød som om, at det var som at klø sig i nakken, for en der kan den slags :) Så det tror jeg helt bestemt jeg skal have sat i værk inden sommer næste år. Har du iøvrigt kørt rundt i de gamle 2. generations s-tog i din tid?
  6. Ah, Stages selvfølgelig! Jeg sad og søgte efter en Shimano wattbike, men der dukkede ikke lige noget op. Jeg ved at trainerroad har funktionen som de kalder powermatch, hvor man kan tilkoble sine wattpedaler for eksempel, og så vil appen styre hometraineren ud fra den feedback den får fra wattpedalerne frem for den indbyggede i hometraineren. Har du mulighed for at montere en holder på styret af skrumlet, så cykelcomputeren ikke tosser rundt? For jeg er enig, zwift mangler at få implementeret en funktion der viser gennemsnitswatt for nuværende lap og en mulighed for at skifte lap.
  7. Davai

    Got legs?

    Ja, hidsigt vejr i går. Her kom jeg heller ikke igennem dagen, uden at få et par notifikationer fra folk der havde været ude og nyde den gode vind til at tage et par KOMs :) God fornøjelse med de 3 timer i dag.
  8. Sådan Gregers! Og fedt hvis du kan finde ekstra motivation med lidt løb på zwift her henover efteråret og vinteren. Hvad er det for en model som udgør stueskrumlet? :)
  9. Uge 40 var jeg ramt af en mærkelig træthed i kroppen og jeg fik kun gennemført to styrketræningspas og en times løbetur. Sidste uge var bedre og jeg ramte samlet 6 timers træning fordelt på to gange styrke, to cykelture og to løbeture. Morgenvægt ligger lige under 89 kilo, så 3,5 kilo er forsvundet siden jeg sidst har noteret vægten herinde. En omgang vægttræning: 100 kcal løb opvarmning ~10 min. Dødløft: 8x40 5x60 5x80 5x80 5x80 Assisted pullup 10x40 10x40 10x40 Technogym benpres 10x40 10x70 10x70 10x70 Seated cable row 10x45 10x45 10x45 Bb bænkpres 10x20 10x30 10x40 10x40 10x40 Fik cyklet cirka 30 minutters tid her til eftermiddag. Vi skulle spise hos nogle venner om aftenen, men jeg blev ved med at udsætte og udsætte at sætte mig på cyklen, så da der var 45 minutter til vi skulle være der, så hoppede jeg endelig på hometraineren og fik kørt 3x3 minutter på 340 watt.
  10. Sikke en lang log pause igen. Jeg tænker tit på at logge min træning, men når det kommer til stykket, så får jeg det ikke gjort. Jeg er blevet opmærksom på at det egentlig er et generelt problem jeg har, det med at komme i gang med ting. Jeg ved lige præcis hvad jeg skal og hvordan det skal gøres, men så selve den udførende handling bliver udsat og udsat. Siden sidst har jeg blandt andet fundet mine indendørstræningssko frem igen, så i dag har jeg DOMs i det meste af kroppen efter den første styrketræning i går. Varmede op i 10 minutter på kondicykel. Legpress machine Seated cable rows Barbell bench press Deadlift Bulgarian split squat Der var rimelig mange mennesker, så seated cable rows blev kørt med en fyr der nærmest tog hele stacken, mens mine sad pænt i hul nummer to på stacken. Det gik rigtig godt med at køre øvelserne igennem med små vægte. På en god uge ligger træningsmængden på 5 timer, men jeg har også haft en enkelt uge der sneg sig op på hele 10 timer. Ellers var jeg lidt ramt mens børnene havde tre ugers sommerferie, hvor jeg ikke fik taget mig sammen til andet end lidt løb. Derudover har jeg også fået løbet regelmæssigt de to sidste par måneder. Tempoet er ikke værd at skrive hjem om, men følelsen er god og jeg kommer afsted. Gav en coopertest et skud, men fik lagt alt for hårdt ud og det slog mig mentalt ud da det gik op for mig, så smed desværre håndklædet i ringen efter 9 minutter. På cyklen har jeg blandt andet fået kørt enkeltstart i det lokale klubmesterskab. Sidste år kom jeg igennem med 315 watt og en snit fart på 40,7 km/t, i år blev det til 275 watt og 37,6 km/t.
  11. Tillykke med i går Gregers! Jeg havde i sin tid en Garmin 520 og netop lap-knappens position gjorde at jeg skiftede til en Wahoo, da den garminen skulle udskiftes. For en der bruger knappen på næsten alle sine ture, så virker placeringen skør, men der er sikkert endnu flere der aldrig har været generet af dens placeringen :) Hvad lyttede du til at hiphop tilbage i 90'erne? :)
  12. Davai

    Got legs?

    Tillykke med fødselsdagen! Og tillykke med din elves aftale, næste stop er fuldtids cykelinfluencer på MOL!
  13. Davai

    Got legs?

    Var kroppen til en test? :) Tillykke med sejren i enkeltstarten, så fik kollegaerne set at de store ben ikke bare er for sjov! Spændende nyt cykelprojekt. Jeg ville skrive at hvis du foretrak SEKA Exceed på grund af deres lakeringer, så har du jo ikke tidligere holdt dig tilbage fra at omlakere dine cykler :) Men selvfølgelig er det nyeste indlæg også at du er i gang med design til Hygge cyklen. Tror jeg læste på Weightweenies, at der er et polsk hold der kører rundt på dem. Personligt synes jeg Elves falath evo er meget fed fordi den ser så hidsig ud, men om den rent faktisk er mere aerodynamisk end så mange andre er svært at sige uden at teste dem. Har du haft LTWOOs ERX gruppe med i dine overvejelser? Ingen tvivl om at kineserne har fart på, selv cykelgear.dk er begyndt at føre LTWOO produkter.
  14. Davai

    Got legs?

    God fornøjelse i morgen!
  15. Davai

    Got legs?

    Hvis jeg ikke husker helt forkert, så nævnte du også den bog i sin tid i din log også Henrik? Jeg mener i hvert fald at jeg noterede den for at få den læst, det har jeg dog stadig til gode. Du nævner aerostrømper til enkeltstarten. Nu kan jeg desværre ikke finde det, men mener at jeg faldt over en test på weightweenies, der viste at aerostrømper + de korte velotoze var det hurtigste setup for det fleste. Man så blandt andet også Rasmus Bøgh Wallin med dette setup til DM, mener også kommentatorne på tv2 rundede det kort. Hvad måler du din HRV med? :)
  16. Ja, jeg kan ikke klare over denne fremgang med den lave volume jeg lægger for dagen. Denne uge er det dog kun blevet til to timer og en masse dårlig søvn, da børnene har været ramt af opkast et par nætter. Ud over ramp test fik jeg rullet 30 minutter i går, men kunne mærke og se på pulsen, at kroppen var helt off, så jeg stoppede. I dag fik jeg kørt 6x2,5 minutters VO2max med høje watt det første minut for at få pulsen op, og så mere jævnt på 110% de resterende halvandet minut. Samlet blev det til en time i alt. Synes altid den her form med hard starts er hårde, men tror jeg vil prøve at holde fast i dem, da de virker godt til at få pulsen højt op fremfor at køre dem med en jævn belastning hele vejen.
  17. De sidste tre uger har jeg formået at cykle cirka fem timer om ugen. Desværre har jeg været lidt ramt af dårligt humør, hvilket går ud over kosten, så på vægten er der ikke sket det store. Jeg har kørt en ny ramp test, som endte ud med en ftp værdi på 292 watt. Det er lige over 4% forbedring siden den sidste. Nu går vi ind i en periode med en del ferie, så er spændt på at se om jeg kommer til at få trænet lige så regelmæssigt, som de sidste par uger. Jeg havde egentlig tænkt mig primært at køre VO2max intervaller på mine dage med intensitet, men jeg har altid været glad for længere sweetspot intervaller, så det er også blevet til 2x20 minutter på landevejen. Jeg har fundet en rute, som egner sig godt til formålet - cirka 18 kilometer ud, så en rundkørsel og 18 kilometer. Der er god plads til at få lagt flere intervaller på før jeg løber tør for lige landevej :) Nu var der lidt snak i Kermits log omkring energiindtag. Jeg eksperimenterer lidt med almindelig sukker og citronsaft til at fjerne den søde smag. I sidste uge kørte jeg med 80 gram i dunkene og 30 gram citron, hvor jeg nok vil nøjes med lidt mindre citron næste gang. Jeg har nogle kammerater der kørte Hærvejsløbet med 300 kilometer, og da jeg så deres ture på strava kunne jeg godt mærke at jeg blev meget misundelig. Blev skuffet over mig selv, at jeg ikke har kunne holde træningen ved lige, så jeg kunne have været med på sådan en tur, men trøstede mig med at jeg er i gang igen, og at det går i den rigtige retning :)
  18. Davai

    Got legs?

    Udover lidt sygdom i kroppen, så har du også lige haft en kæmpe forøgelse i din volume i maj månede, så når kroppen får lidt mere hvile er der sikkert til mere. Derudover er det stadigvæk ~1% stigning på din ftp, så hvis du øger med 1% per blok, så løber det også op over året :) Har du fortsat planer om at se på noget licens i år? Måtte lige ind at se hvilke produkter Velofit forhandler, og jeg kan se at jeg i hvert fald ikke er målgruppen til de priser og jyden også rigtig kommer op i mig :) Kører måske lidt ud af en tangent, men nu er snakken jo samlet her i din log Kermit :) "neversecond c90 drink mix – 94 gram 45,00 kr." Det giver en kilopris på 478 kroner. Jeg har lige tjekket noget high5 citruspulver jeg har stående, den oplyser at indholdet er maltodextrin og 32% fructose. neversecond oplyser på deres hjemmeside at maltodextrin udgør 64% og fructose 32% - til gengæld kan high5 citruspulver købes til 229 kroner for 2,2 kilo, så en kilopris på 104 kroner. Så en prisforskel på 359% mellem de to produkter. Og som du nævner så er man nok mere tilbøjelig til at bruge produkterne, hvis man har meget af det fremfor at spare på det til specielle ture.
  19. Efter seks dages pause fra cyklen fik jeg kørt en ny ramptest. Resultatet var en fremgang på 32 watt, så træningen baseres på 280 watt det næste stykke. En lignende stigning får jeg jo desværre ikke at se igen, med mindre jeg stiller cyklen i skuret et halvt år igen :) Men dejligt at se de går fremad, ser frem til at få rullet nogle længere ture henover sommeren, dem har jeg altid holdt meget af, ud at se lidt nye veje :) Fik kørt noget hygge tidskørsel med klubben, hvor vi cyklede 25 kilometer ud til ruten, som var lidt over 10 kilometer med tre højre sving, en lille knold halvvejs og ellers dejligt åbne veje, hvor vinden fik frit spil. Med udgangspunkt i min ftp sigtede jeg efter ~290w, jeg kom selvfølgelig til at lægge for hårdt ud, så frem for en jævnt stigende puls henover turen, så blev det til en jævnt faldende. Ramte 293w i snit og 294 i NP, pulsgennemsnittet endte på 187 i 22 minutter. Bagefter gik det de 25 kilometer retur i modvind, som havde blæst yderligere op, og jeg kunne godt mærke at jeg havde fået trådt igennem og var klar til at komme i seng da jeg kom hjem.
  20. Nu har jeg været på cyklen i cirka en månede. Jeg kørte en klubtur for fire uger siden, hvor jeg ikke kørte med på intervallerne, men blot rullede med rundt og baksede gevaldigt med det. På den tur kom jeg hjem med et pulsgennemsnit på 145 og watt på 155. I dag kørte jeg intervallerne, som bestod af en pyramide fra 1 minut op til 5 minutter og med 1:1 pause i mellem gentagelserne. Det resulterede i en tur med et pulsgennemsnit på 140 og watt på 165. Det gik også fint i intervallerne, selvom jeg skød efter 120% af min ftpværdi, så det er nok ved at være tid til at køre en ny test. Nu er der lidt snak om både cykler og produkter fra Kina i Henriks og Kermits. Bestilte selv styr, frempind og sadelpind hjem i april og monterede på min nuværende cykel. Jeg har tidligere haft frempinde fra samme producent, så var ikke så betænkelig ved at bruge deres andre komponenter. Har komprimeret billedet som jeg læste om hos Henrik, det har dog nok fået lige rigeligt :)
  21. Tak Gregers! Haha, ja så faldt jeg sgu i hullet igen. Jeg har nydt at læse i de andre logs her på MOL, men nu prøver jeg selv lidt igen :) Jeg fik styrketrænet fornuftigt igennem januar, men snublede i et højbed, da jeg skulle rette på en udendørs pir sensor, hvilket stoppede træningen og motivationen for at komme afsted. I mellem tiden er jeg kommet på noget nyt medicin, som umiddelbart virker bedre end det forrige, men nu må vi se hvor længe det går. Jeg har fokus på at passe på mig selv og ikke udsætte mig selv for alt for mange ting på en gang. Om ikke andet, så har jeg været på cyklen de sidste tre uger. Den længste pause jeg har haft siden 2015. Min nuværende form har et stort udviklingspotentiale! Kørte en ramp test igennem Trainerroad som gav en ftp på 248 watt. Inden jeg satte cyklen i skuret i efteråret lå jeg og trænede ud fra en ftpværdi på 331 watt og vejede den gang 82-3 kilo, så lige knap 4 watt per kilo. Jeg har især reguleret mit humør ved at spise, måske min medicin også har haft en form for indvirkning, for jeg følte tit at jeg kunne blive ved og ved med at spise. Om morgen kunne jeg spise to portioner havregryn på cirka 200 gram + sukker og mælk - og så stadigvæk have lyst til at tage en tredje portion. Det har resulteret i at vægten sagde 92,6 da jeg kørte test, hvilket vil sige 2,67 watt per kilo. Jeg er spændt på at se hvordan formen udvikler sig henover de kommende måneder.
  22. Hej Henrik! Fedt med både storcken og focusen. Nu nævner du de sønderjyske landeveje, er der ruter du kan anbefale fra din tid eller nogle steder der er værd at køre ud at se? Hold fast hvor er der fladt hernede. Jeg er vokset op i Østjylland hvor en typisk tur gav 100 hm. per 10 km., men hernede kan man jo cykle til tønder og retur og have under 100 hm. på en 120 km. tur. I modsætning til Østjylland, så er trafikken mindre, men vinden føles hårdere :)
  23. Det er godt at høre! :) Jeg nyder i hvert fald at læse logs her på MOL, så håber at kunne bidrage med mere selv i det kommende år. Cyklen står fortsat stille, til gengæld går det udmærket med at komme i træningscenteret. Det er et sjovt sted, det er rart at være ude i blandt andre mennesker og det er præcis de samme typer i centeret, som sidst jeg kom i et regelmæssigt. I går blev det til følgende: Dumbbell press 3x12x16 Bulgarian split squat 3x8x16 Dødløft 3x5x60-65-70 Trap bar dødløft 3x5x60 Dumbbell bentover row 3x8x18 Barbell bench press 3x8x40 Dumbbell curl 2x8x9-8 Fik ikke kørt lateral pulldown, da alle stativerne var optaget hele tiden, i stedet prøvede jeg en trap bar af til dødløft. Det gik fint, så jeg tror jeg vil køre skiftevis almindelig dødløft og trap bar dødløft. Fik også kørt mit første sæt bænkpres med vægtstang, mens jeg ventede på et ledigt pulldown stativ. Det var sjovt at lægge sig på bænken igen og lave et godt opspænd som i gamle dage. Var ved lægen i dag for at få taget nye blodprøver og blive vejet og lidt andet. Vægten sagde 88,1 kilo. Det er 10 kilo mere end i sommers, men jeg prøver at lægge tankerne om min vægt væk på nuværende tidspunkt. Der er ellers også rigeligt med søde fristelser her i december hva?
  24. Nå, men øh motion-online.dk forsvandt og kom igen. Jeg har kigget logs de sidste mange måneder og det har været hyggeligt at følge med igen, men ikke rigtig haft haft lyst til at skrive noget ned, da motion det sidste års tid har sejlet lidt. Der er sket meget - nok også for meget, for jeg er endt ud i en sygemelding med en middel til svær depression. Det har været nedadgående over en længere periode, hvor jeg i begyndelsen startede hos en psykolog til i dag hvor jeg netop er vendt hjem fra lægen med en recept på sertralin. I oktober mistede jeg fuldstændig lysten til at cykle, det interesserede mig ikke længere og det var nok her omkring jeg begyndte at tage min sygdom seriøst. I oktober og her i november har jeg haft svært ved at få dyrket motion, så jeg har valgt at melde mig ind i et fitness center, dels for at styrketræne igen som jeg har haft god succes med for mange år siden og dels for at komme ud af huset. Det var sjovt at styrketræne igen - jeg havde en t-shirt og et par shorts på, som jeg også havde da jeg sidst styrketrænede tilbage i 2012/13 stykker, de har nydt tilværelsen bagerst i tøjskabet indtil i dag. Jeg kunne dog ikke finde mine gamle sko, så jeg var forbi føtex og fandt et par meget billige adidas sko. Dumbbell press 3x12x10 Dumbbell bentover row 3x12x10 Bulgarian split squat 3x8x10 Lateral pull down 3x12x40 Dødløft 3x5x40 Dumbbell incline press 2x10x10 Konservative vægte hva? Mine balder rystede gevaldigt da jeg var færdig med dødløft. Planen er at starte stille og roligt ud og så øge vægten, men nu må jeg lige se om jeg kommer afsted som ønsket :)
  25. Hej Motion-online.dk! Jeg er mand. 30 år og vejer 83 kilo. Jeg vil benytte mig af denne log til at dokumentere min cykeltræning. Tidligere har jeg styrketrænet og fandt stor motivation i at dokumentere min træning på bodybuilding.dk. Titlen på loggen skal I ikke lægge så meget i, da den primært skyldes min manglende opfindsomhed på nuværende tidspunkt. Jeg kørte en ftp test i går, som endte med et resultat på 3,89 w/kg. Jeg trådte 32 watt mere end sidste test, som dog stammer helt tilbage fra midten af marts. Siden marts har den stået på tombolatræning på cyklen, hvilket jeg håber at lave om på nu, så jeg kan få noget mere kvalitet ind i min træning. Hvis jeg taber tre kilo er jeg allerede i mål rent wattmæssigt. En af mine store svagheder er dog kager og pasta. Jeg glæder mig til at holde jer opdateret og følge jeres træning. Jeg har allerede læst en del med hos Gregers, Kermit, Svedbaronen og Alexanderbojsen :)