MTBforever

Medlemmer
  • Posts

    952
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by MTBforever

  1. Still going strong ....

    Kom lige forbi MOL og vil da lige hilse på. Jeg kan se du stadig er en af de flittige hvilket er ret imponerende når jeg tænker på hvor længe det er siden jeg loggede herinde.

    God bedring med ryggen!

  2. Haha, så faktisk godt den seddel fra soigneur og grinede lidt af den. Men modsat andre så har de et helt andet publikum og de gør det faktisk med stil. Desuden er der flybilletter mm inkluderet så det løber op. Men klart. 11K for at køre det løb? Come on.

    Og så er jeg vild med dine MR betragtninger. Jeg vil også gerne læse lortet, men nægter at støtte manden økonomisk. Dig tror jeg, den modsat tyler bogen mere vil være som en knaldroman end decideret dokumentarisk.

    Og hvis vi skal prøve at gøre det lidt mere spiseligt så slipper du for at skulle have fri fra arbejde onsdag og mandag som du nok er nød til hvis du skal med bus derned.

    Det kan nok ikke omsættes direkte til penge men et par sparede feriedage er da osse lidt værd.

  3. LORT LORT LORT!

    Der var gadeløb i Kvistgård i dag, og jeg nåede aldrig frem til starten. Jeg kom fint derop, fik kørt ud for at varme op, og da jeg var på vej tilbage begynder det ellers bare at stå ned i stænger. Jeg holder ind til siden efter at jeg er blevet godt gennemblødt, for at stå en anelse i læ. Da jeg sætter igang igen kan jeg med det samme mærke at der er noget galt, og efter få sekunder er det tydeligt at jeg er punkteret. Super fedt med 15 minutter til start! Jeg får humpet mig over til bilen på det flade baghjul, og i det jeg flår baghjulet af cyklen finder jeg ud af at jeg har løsnet QR'en for meget, og derfor ryger fjederen af, og uden at kunne se hvor den lander. Jeg får skiftet slangen, pumpet luft i, men lige lidt hjælper det når jeg ikke kan finde den der fjeder.

    Så jeg satte mig mere eller mindre opgivende på jorden, og kunne derefter bare pakke mit lort sammen. For sivan hvor var jeg bare rasende efterfølgende.

    Hvorfor satte du ikke bare hjulet på uden fjeder? Den eneste funktion den har er at gøre det nemmere at få hjulet på, ved at sørge for samme afstand på begge sider af akslen men QR er løsnet.

  4. Har cyklet 37 km. i dag. Gennemsnitsfart: 28,19 km/t.

    Ruten: Aalborg > Gistrup > Gunderup > Ellidshøj > Svenstrup > Aalborg

    Cyklede fra en anden cykelrytter op af Skalborg bakke på vejen hjem*. :-)

    God kuperet rute du har valgt der. Kan med fordel forlænges ved at fortsætte vestpå gennem Ellidshøj ( ved skolen ) mod Guldbæk via Ærtebjergvej mod godthåb/svenstrup og så via Kirkedalen til Drastrup. Den bliver ikke meget længere men er noget mere kuperet og spændende.

    Keep it up!

  5. Highway to the dangerzone

    <snip>

    Afsted det gik, og jeg kom hurtigt op i fart, og holdt nogle watt der lå noget over målet. Langsomt fandt jeg ind i en rytme, og forsøgte bare at fokusere på at træde pedalerne rundt, og holde styr på den syge modvind. Efter 6 minutter ramte jeg svinget ind til den anden bane, og dermed også medvinden. Jeg var måske lidt sløv til at ramme de rigtige tal, men det er altså underligt når man skal ud og hive fat i 11'eren for at holde wattene oppe. Så var det bare fuld pedal og 50 km/t i snit.

    <snip-slut>

    Kører du stadig med compact? Hvis du gør er det så ikke ved at være tid at overveje 52/39 53/39 kranksæt? Det er jo normalt ikke ofte man har behov for det når man træner alene men sammen med et felt sker det trodsalt jævnligt at farten kommer derop hvor man nærmest løber tør for gear når man kører compact? Det giver trods alt lige lidt ekstra hastighed inden man føler at man bare spinner rundt uden at kunne træde ordentligt igennem.

  6. Tilbage i 2007/2008 da jeg gik i skole på handelsskolen i Lyngby skrev jeg en opgave i "Innovation/Entrepreneurship" omkring bikefit. På det tidspunkt var det vidst lige begyndt at pusle i DK, men der var ikke sket noget for alvor. Min tanke var at lave en virksomhed hvor man blev fittet så cyklen passede 100% til rytteren, men hele humlen var at lave en test-cykel hvor man kunne indstille de forskellige mål som overrørslængde, saddelhøjde, saddelrørsvinkel etc uafhængigt af hinanden. Opgaven gav mig vidst et 7 tal på den nye skala. Sjovt så lige at læse at Retül har lanceret Müve.

    3514_IMG_0276_1.jpg

    Lige da jeg så billedet og endnu ikke havde skimmet teksten var jeg overbevist om at du havde fået ny hjemme træner :bowdown:

  7. Ny hingst i stalden

    Som nogle af de garvede læsere nok kan huske, så havde jeg et mindre vellykket MTB eventyr sidste vinter. Siden da har jeg af flere omgange irriteret mig over, hvor hurtig jeg var til at give op og sælge cyklen igen. Den fik aldrig rigtig chancen..... Det skal der laves om på, så derfor har jeg netop add´et denne cykel til samlingen:

    post-33726-0-66142900-1348600008_thumb.j

    Jeg har lige hentet den i dag, og selvfølgelig også allerede prøvekørt den på en jomfrutur i skoven.

    Godt nok blot på en relativ forsigtig tur, men ikke desto mindre har cyklen allerede efterladt et bemærkelsesværdigt indtryk. Den er SÅ fed!

    Næste step bliver indmeldelse i en MTB klub, for denne gang skal det gøres ordentligt. Jeg skal have lært teknikken, og have lidt andre tips fra garvede kører. Det blir spass:-)

    Tirsdag - 22 km MTB @ 278 højdemeter

    Beklager at jeg quoter så gammelt et indlæg men jeg er ikke så fast MOL bruger længere ..... Men at du køber MTB er jeg simpelthen nød til at kommentere.

    Super at du giver det en chance til og det med at gøre det ved at melde dig i klub er simpelthen bedste beslutning ever ! Og så skal jeg da iøvrigt lige hilse at du ikke kommer til at gå ned på udstyr! Fed låge du har købt der.

  8. Nogen som kan svare mig på om det her er en carbon forgaffel Advanced-Grade Composite forgaffel?

    Den sidder på denne her cykel http://cykelexperten...efy-2-12-p-4562

    Og følger der pedaler med? Jeg har vidst forelsket mig i den!

    Så vidt jeg kan læse er den synlige del af forgaflen af composite og selve "stilken" er af stål. At stilken er af stål skal du ikke lægge noget negativt i da en ren carbon forgaffel ikke nødvendigvist klær en alu cykel. Composit kan ikke direkte oversættes til at det er Carbon men jeg kan dårligt forestille mig at der ikke er en stor del carbon i den men der er muligvist osse brugt andre materialer. Især fordi carbon gafler idag ikke koster alverden og Giant har lang tradition for at arbejde med Carbon.

    Der er iflg Giant hjemme side nogle ret dårlige pedaler med som efter min mening blot bør udskiftes med hvad du nu ønsker at bruge af pedal system.

  9. En cykel af den kaliber til hverdags brug er efter min mening komplet idioti. Den bliver enten stjålet eller udsat for hærværk.

    Hvis du vil cykle som træning vil begge cykler opfylde dit formål og Maxi har allerede skrevet hvad der umiddelbart er at skrive om dem.

    Hvis du køber Giant'en så tag da at ofre de små penge der skal til for at reparere din gamle cykel og brug den til og fra skolen. Et nyt krankleje koster ikke alverden og ellers løber en ny komplet krank altså heller ikke op i alverden hvis du kan klare udskiftningen selv.

  10. Godt at høre fra din side af igen.

    Tillykke med sejren i kræmmer løbet. Det var jo vist osse nærmest som at være på hjemmebane for dig. husker jeg rigtigt har du selv tidligere brugt den som trænings rute. Iøvrigt god let kuperet rute hvor man bare kan tonse igennem. Har selv ofte brugt den når formen skulle måles.

    Nu er der selvfølgelig ikke mange dages logning at bedømme udfra men du virker da væsentligt bedre forberedt til LM i år hvor du ikke har haft et dårligt knæ til at drille lige op til løbet.

    MTB-forever, har jeg til gengæld ikke set meget til. Måske er han blevet bidt af en gal kajak??

    Når der ikke er så mange livstegn fra min side skyldtes det at jeg er hårdt ramt af arbejde og faktisk har det i høj grad påvirket overskudet til træning. Der cykles stadig men slet ikke noget der kan kaldes struktureret træning. Instruktør gerningen har jeg fuldstændigt lagt på hylden.

    Kajakken er selvfølgelig osse en medvirkende årsag da det jo tager plads for anden træning men lige pt er det mentalt nødvendigt engang imellem at sidde mutters alene ude på fjorden og mærke blæsten og lidt saltvands sprøjt.

    Held og lykke dernede i det franske!!

  11. Jeg har lånt en mountainbike de sidste par uger, som jeg har været i skoven med på diverse baner, og er blevet rigtig glad for sporten ...

    Derfor har jeg besluttet mig for min egen mountainbike, men synes markedet virker meget uoverskueligt ifht. hvad man skal være opmærksom på ved køb af cykel.

    www.fribikeshop.dk/Produkter/Cykler/Scott-Aspect-30.aspx

    www.fribikeshop.dk/Produkter/Cykler/Scott-Scale-60.aspx

    www.ribecykellager.dk/product/bianchi-jab-7300-129/

    Ovenstående links fører til nogle af de cykler jeg har kigget lidt på ind til videre.

    Jeg er en 21 årig kvinde på lidt over 60 kg. og 172 cm høj. Som sagt skal cyklen bruges til ture i skoven (altså skal kunne holde til noget), men skal også bruges til lange landevejsture fx. vejen ud og hjem fra MTB banerne.

    Jeg har hørt noget om, at cyklen helst ikke skal veje over 13 kg, men har bemærket at mange af cyklerne i prisklassen 5.000 - 8.000 vejer deromkring. OBS! Jeg har et loft på 8.000 for cyklen!

    Håber I kan give mig nogle brugbare råd omkring valg af cykel, hvad jeg skal være opmærksom på når jeg er hos cykelhandleren, evt. anbefalinger af mærker osv. Jeg er totalt nybegynder indenfor sporten, så tager imod alle de råd jeg kan få :o)

    Vh Pernille Sørensen

    Hvis du ikke allerede har læst det vil jeg kraftigt råde dig til at læse KåreS indlæg i tråden her: http://www.motion-on...showtopic=52719

    Det er en ren guldgrube af gode råd til første gangs køberen.

    Et bud i prisklassen du nævner kunne være http://www.canyon.com/_dk/mountainbikes/bike.html?b=2539

    Ulempen er bare at du ikke kan gå i en butik for at se på den. Men udstyrs mæssigt er den ret godt med.

  12. Spurgte i sin tid efter råd til køb af racercykel i anden tråd herinde. Så blev den cykel jeg ville have købt solgt, og jeg lagde projektet lidt på hylden. I dag er jeg så imidlertid blevet ejer af denne cykel: post-24406-0-32412900-1336437581_thumb.j Der er tale om en Giant Peloton 8200 - en cykel jeg absolut ingen info kan finde om. Geargruppe er RSX, som lader til at være en foreløber for Sora? Men jeg er ikke sikker. Der er givet 2000 kr for cyklen, og er en smule problemer med bagskifteren der ikke kan skifte mellem de to klinger, lidt mislyd fra kæden ved de høje gear og en lidt træt bagbremse. Men, nogle der kender noget til cyklen? Der er ikke kørt ret mange km på den ser det ud til, og den har nok stået stille i lang tid. Vejer 10 kg som den står på billedet. I tilfælde af at geargruppen er kaput, hvad skal jeg så regne med at skulle kaste i montering af ny fuld gruppe? Jeg tænker Sora/tiagra. Så; 1. Generel info om cyklen? 2. Shimano RSX - noget værd? 3. Ny geargruppe - pris? Behov: Cyklen vil blive brugt til enkelte motionsture, men er nok hovedsageligt en hverdagscykel.

    Jeg kender ikke meget til selve cyklen men den har en del år på bagen. Jeg vil gætte på den er fra engang start/midt i halvfemserne at dømme efter designet ...

    Shimano rsx svarer vel til den tids Sora.

    Problemerne med gearskift kan meget vel udelukkende skyldes at der er slidte dele ( kæde, casette og kabler ) dvs prøv at få en cykelsmed til at måle om kæden trænger til at blive skiftet eller anskaf dig værktøjet til selv at måle det. Skifter du kæden så regn med osse at skulle skifte casetten. Da det er shimano dele burde det ikke koste alt for meget. Det kan osse skyldes skævt drop eller bøjet bagskifter men det kan jeg ikke se uden at få fingre i cyklen. Hvad kabler angår er det ofte selve kabel strømpen ( plasticen som kablet løber i ) der bliver slidt og derfor giver et upålideligt skifte. Det er billigt at skifte så det er klart værd at prøve.

    Men helt generelt burde et velsmurt og rent system skifte pålideligt men være lidt "traktor agtigt"/direkte i skiftene ifht dagens standard.

    At skifte hele geargruppen kan blive relativt dyrt ifht hvad en ny cykel med samme gear gruppe vil koste. Der ryger hurtigt en del udgifter på man ikke regner med. Du kan hurtigt komme i den situation at for at skifte skal du bla osse have nye hjul. Kan du ikke klare det selv ryger der osse en del udgifter på løn.

  13. Cool, mange tak :)

    En anden ting, er at 6300 er med indvendig lejere (Shimano M542) - hvorimod 6000 har udvendige, som skulle være stivere=bedere? (Shimano M552)

    Er du helt sikker på at det er indvendig lejer?

    http://www.alibabike.com/en/10pedaliers/1847-shimano-m542-mtb-crankset-hollowtech-ii-170-mm-22x32x44-silver.html

    Vil iøvrigt lige nævne min kæphest!!!

    For en MTB betyder handling "ALT" så tag og få prøvet cyklerne! Stellet er såvidt jeg kan se ens men forskellen på de 2 forgafler kan vise sig at være som nat og dag i forhold til hvordan cyklen opfører sig i terræn, og det er altså en ret dyr del at skifte hvis ikke den passer til dig og din kørestil.

    9 eller 10 gear ... tja .. ingen tvivl om at 10 er det nye sort evt kombineret med kun 2 klinger foran, men 9 speed er alt andet lige mere robust og knapt så hysterisk omkring justering. Derudover er det osse billigere at holde kørende hvad angår sliddele.

  14. Jeg faldt lige over denne artikel. Her nævnes at indlæg ikke er optimalt fordi benet så kommer højere op en det andet. http://www.bikecycli...th_Problem.html

    Det er vel i det hele taget ikke optimalt med ben der ikke er lige lange.

    Løsningen de foreslår er jeg ret sikker på at du vil have svært ved at gennemføre på fittness centrets spinning cykler medmindre du lige kan få ½ time før og efter til at skifte pedalarm i den ene side.

    Gregers: kan kilerne købes eller skal man ud i noget hjemmesløjd?

  15. Køb dine egne sko og klamper. Problemet er nu at du skal have den ene klampe gjort højere med en form for mellem lægs plade. Den tror jeg umiddelbart du kommer til at lave selv ..... Jeg vil tro man kunne bruge sådan et plastic spækbrædt og så eller gå igang med hobby kniven.

    God fornøjelse.

  16. Det er jo helt klart et emne som er åbent for diskussion. Det er jo først i nyere tid, at man for alvor er begyndt at forske i disse high-fat diæter. Forskningen peger dog mere og mere i retning af, at disse diæter er sunde og gode for os. Jeg er personligt af den overbevisning at fedt absolut ikke er usundt, med mindre der er tale om transfedt. Jeg lever primært af fedt og protein det meste af tiden (ingen regel uden undtagelse - jeg er super glad for kager, slik, junkfood osv). Men det meste at tiden er de eneste carbs jeg får i løbet af en dag fra grøntsager og frugt.

    Du er i øvrigt forkert på den med hensyn til anbefalingerne.

    Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger bør kostfordelingen se sådan ud:

    Kulhydrat 55-60%

    Protein 10-15%

    Fedt 25-30%

    Jeg synes at disse anbefalinger er fuldstændig skudt i kraniet. 60% carbs er IMO hamrende usundt. Disse carbs burde primært erstattes af fedt og og også en mængde protein. Selvfølgelig er der ingen grund til at undgå carbs fuldstændig da der også er carbs i frugt og grønt. Men 15-20% carbs er efter min mening langt sundere end 60% som anbefalingerne går på.

    Mht. High-fat så smider jeg lige igen et par links

    Læs f.eks. Uffe Ravnskovs kronik om fedt:

    http://www.b.dk/kronikker/fedt-er-fedt

    Denne undersøgelse er også ret interessant

    http://www.ncbi.nlm....pubmed/15616799

    Du er meget velkommen til at komme med dit besyv, men min hensigt er nu ikke at diskutere dette i al evighed. Jeg har taget stilling til high-fat diæter med mættet fedt, som jeg mener er super sundt og nødvendigt. Jeg spiser masser af mættet fedt og få carbs og jeg har aldrig haft det bedre :smile:

    Jamen så lukker vi den bare her for mit vedkommende :-)

    Hvad angår anbefalingerne var de grebet ud af luften da jeg normalt ikke beskæftiger mig meget med kost. Jeg har ikke hang til søde sager og er en af de få der faktsik ikke kan lide slik så kost i min verden er mere noget med bare at spise varieret.

    Jeg havde intet ønske om en længere diskussion - jeg havde bare aldrig stødt på de teorier der ligger tilgrund for High-fat diæter så det var derfor jeg spurgte ind til dem. Trods alt nemmere at forholde sig til noget hvis man kender lidt til baggrunden.