Oksen fra Århus N

Kommer også, hvis du inviterer til jubilæum :-)

Hehe!
Det er såmænd ikke langt fra, at jeg har sympati for idéen.
Men meget apropos, så går jeg snart i gang med at lave indbydelser til sømands-partyet, som min familie vil holde, for at markere, at min bedstefar kunne have fyldt 100 i år. Vi ved endnu ikke, hvor det skal holdes, men et er sikkert: Jeg gider IKKE deltage, hvis nogen insisterer på, at det skal være på restaurant. Nej, det skal være med egne drikkevarer, og på et sted, hvor man må synge en sang, og fortælle et par historier.

Hvordan får man Grumpy Cat til at sige som en hund?
Svar: Man hælder benzin over den, og derefter smider man en tændstik på den. WOOOF!
:laugh:

Jeg vil i øvrigt gerne benytte loggen til at takke #PP for at betegne mig som overskudsagtig.
Sådan plejer jeg ikke at se mig selv.

Tillykke med loggen!
Jeg ser frem til at følge din træning.

Kære log-læsere.
Jeg skriver lige et kort indlæg, da jeg ikke har så meget tid.
I december blev der varslet masse-fyringer på AU, og lige siden har de fleste været meget nervøse. Jeg har ikke villet skrive meget om det på MOL, for dels vidste jeg ikke meget, og dels måtte jeg tænke på min tavshedspligt. Skal ærligt tilstå, at jeg var meget bange. Et nyt job er jo ikke let at finde, og især ikke for en fysisk handicappet.
Men dels har der været nogle rimeligt fordelagtige fratrædelses-ordninger, som mange seniorer har valgt at benytte sig af, og dels har alle, fra institutledelsen til studentermedhjælpere, været engageret i at finde besparelser. Derfor kunne institutlederen i aftes melde ud, at der IKKE bliver tale om ufrivillige fratrædelser på vort institut i denne omgang!
Der er stadig små 200 medarbejdere andre steder på uni, som bliver ramt af hammeren engang i næste uge. Det er meget, meget trist for dem. Derfor bruger vi også kun e-mail i næste uge, hvis vi skal have kontakt til fyrings-truede medarbejdere. Vi ved jo godt, at de rammer loftet, hver gang, telefonen ringer.
Men lige her og nu er lettelsen stor. Det vil kræve et par fredags-øl!

Lørdag formiddag var jeg igen på vagt.
Beboergruppens medlemmer var flinke, og vi fik rundstykker, kage, sandwiches, kaffe og sodavand i næsten ubegrænsede mængder.
På et tidspunkt kom ERC, en kendt nazist ud, og efter en kort ordveksling tog han et bambusspyd til en havefakkel, og slyngede det direkte mod mit ansigt. Det lykkedes mig at parere, og spyddet gik hen over min skulder, uden at skade mig. ERC tog flugten, da nogle solide gutter fra den lokale fagbevægelse kom løbende.
I løbet af lørdagen kom strømerne også tilbage, og de var meget opsat på at få os væk. derfor sagde en beboer, at vi bare kunne sætte os i hans have. derfra havde vi god mulighed for at observere, hvad fjenden evt. foretog sig. Vi tog med tak imod tilbuddet. Da patruljen næste gang kom forbi, spurgte betjentene:
Hvad laver I der?
Vi. Vi holder havefest!
Polisen: I holder havefest i februar, i isnende kulde?
Vi:Ja, netop. Og som I ser, er det en afholdsfest. Skål i kaffe og sodavand!
Betjentene kontaktede husets ejer, og fik, til deres store fortrydelse, at vide, at de unge mennesker skam gerne måtte holde havefest hos ham.
Endelig var vagten da forbi, og vi tog hul på festen. Pga, spydkast-episoden var jeg lidt af et midtpunkt. Historien blev bedre og bedre for hver gang, jeg fortalte den!
Af sikkerhedshensyn blev jeg indkvarteret i en lofts-lejlighed et andet sted i byen. Vi var jo godt klar over, at nazierne nok også var godt psyched up.
Næste morgen kom pigen, der havde lejligheden, rendende. Skrækken stod malet i hendes ansigt: Der står to skumle fyre nede i gården, og de har stået der et stykke tid!
Jeg: Er det ERC og PG (to kendte nazister)?
Hun: Jeg kender dem ikke. Den ene har fuldskæg, og den anden er sådan en narko-type.
Jeg: Ring til strømerne. Du skal ikke nævne, at vi har været med ved nazi-borgen, eller at jeg er her. Bare sig, at du er bange for, at de vil noget, som du ikke vil.
Hun ringede så op, og gav et signalement, der indebar, at den ene havde fuldskæg, og den anden lignede en junkie.
Vi kigger på det, sagde den vagthavende.
Lidt efter ringede den vagthavende tilbage: Nu har vi kaldt dem hjem på stationen. Og vi skal hilse fra Bent og sige at han KRAFTEDEME IKKE LIGNER EN JUNKIE! :laugh: .
Så det var altså et par blue jeans cops, der havde stået og luret.
Søndag over middag sluttede vi af med en større manifestation ved nazi-borgen. Et par nazister var lige ude for at true nogle af dem, der stod forrest. Men da folk, i stedet for at vige tilbage, begyndte at gå fremad, forføjede nazister sig hurtigt ind bag stakittet igen.
Vel hjemme igen ringede jeg til mine forældre, for at de kunne få historierne fra mig, i stedet for fra TV og aviser. Hjemme hos de gamle havde der været dramatik af en ganske anden slags: Mine forældre var kommet hjem fra en glad aften hos nogle venner, blot for at opdage, at radiatoren i soveværelset var sprunget, med omfattende vandskader til følge. Min mor var på grådens rand, og endte med at blive lidt sur på mig, fordi jeg (der stadig var godt oppe at køre) hellere ville aflægge krigsberetninger end høre om hendes problemer.
Men det var da en weekend, hvor man fik en ordentlig én på opleveren!

Lørdag formiddag var jeg igen på vagt.
Beboergruppens medlemmer var flinke, og vi fik rundstykker, kage, sandwiches, kaffe og sodavand i næsten ubegrænsede mængder.
På et tidspunkt kom ERC, en kendt nazist ud, og efter en kort ordveksling tog han et bambusspyd til en havefakkel, og slyngede det direkte mod mit ansigt. Det lykkedes mig at parere, og spyddet gik hen over min skulder, uden at skade mig. ERC tog flugten, da nogle solide gutter fra den lokale fagbevægelse kom løbende.
I løbet af lørdagen kom strømerne også tilbage, og de var meget opsat på at få os væk. derfor sagde en beboer, at vi bare kunne sætte os i hans have. derfra havde vi god mulighed for at observere, hvad fjenden evt. foretog sig. Vi tog med tak imod tilbuddet. Da patruljen næste gang kom forbi, spurgte betjentene:
Hvad laver I der?
Vi. Vi holder havefest!
Polisen: I holder havefest i februar, i isnende kulde?
Vi:Ja, netop. Og som I ser, er det en afholdsfest. Skål i kaffe og sodavand!
Betjentene kontaktede husets ejer, og fik, til deres store fortrydelse, at vide, at de unge mennesker skam gerne måtte holde havefest hos ham.
Endelig var vagten da forbi, og vi tog hul på festen. Pga, spydkast-episoden var jeg lidt af et midtpunkt. Historien blev bedre og bedre for hver gang, jeg fortalte den!
Af sikkerhedshensyn blev jeg indkvarteret i en lofts-lejlighed et andet sted i byen. Vi var jo godt klar over, at nazierne nok også var godt psyched up.
Næste morgen kom pigen, der havde lejligheden, rendende. Skrækken stod malet i hendes ansigt: Der står to skumle fyre nede i gården, og de har stået der et stykke tid!
Jeg: Er det ERC og PG (to kendte nazister)?
Hun: Jeg kender dem ikke. Den ene har fuldskæg, og den anden er sådan en narko-type.
Jeg: Ring til strømerne. Du skal ikke nævne, at vi har været med ved nazi-borgen, eller at jeg er her. Bare sig, at du er bange for, at de vil noget, som du ikke vil.
Hun ringede så op, og gav et signalement, der indebar, at den ene havde fuldskæg, og den anden lignede en junkie.
Vi kigger på det, sagde den vagthavende.
Lidt efter ringede den vagthavende tilbage: Nu har vi kaldt dem hjem på stationen. Og vi skal hilse fra Bent og sige at han KRAFTEDEME IKKE LIGNER EN JUNKIE! :laugh: .
Så det var altså et par blue jeans cops, der havde stået og luret.
Søndag over middag sluttede vi af med en større manifestation ved nazi-borgen. Et par nazister var lige ude for at true nogle af dem, der stod forrest. Men da folk, i stedet for at vige tilbage, begyndte at gå fremad, forføjede nazister sig hurtigt ind bag stakittet igen.
Vel hjemme igen ringede jeg til mine forældre, for at de kunne få historierne fra mig, i stedet for fra TV og aviser. Hjemme hos de gamle havde der været dramatik af en ganske anden slags: Mine forældre var kommet hjem fra en glad aften hos nogle venner, blot for at opdage, at radiatoren i soveværelset var sprunget, med omfattende vandskader til følge. Min mor var på grådens rand, og endte med at blive lidt sur på mig, fordi jeg (der stadig var godt oppe at køre) hellere ville aflægge krigsberetninger end høre om hendes problemer.
Men det var da en weekend, hvor man fik en ordentlig én på opleveren!

Sidder og keder mig lidt på kontoret. Der er et større nedbrud på vore systemer. og så er det moderne menneske jo ikke stort bevendt. Derfor må vi ty til én af menneskehedens ældste og bedste former for underholdning: HISTORIE-FORTÆLLING!
Nedenstående er 14 år siden, netop i disse dage (har datoerne stående i min scrapbog fra dengang).
Nazisterne havde dengang stadig den store, gamle villa på Niels Lykkes gade i Nørresundby, som de havde arvet efter en gammel nazist. Kvarterets beboere arrangerede aftensang og andre arrangementer, i protest mod de uønskede naboer, der svarede igen med projektører, luftværnssirener og anden chikane.
Vi var mange her fra Århus, som allerede havde været der flere gange, med initiativet `Århus på Skansen´.
Vi fik så besked om, at der, i weekenden 11-13/2, skulle etableres døgnvagt ved nazi-borgen. Altså gjorde vi os klar til at tage af sted, sidst på fredag eftermiddag. Først skulle vi lige forbi Østrigs konsulat på Klostertorv, hvor der var en demo, fordi højre-populisten Jörg Haider netop var kommet til magten i Østrig. ved denne demo talte Enhedslistens Keld Albrechtsen.
Èn af de lokale drankere kommenterede højlydt og ubehøvlet Albrechtsens tale. I starten ignorerede vi ham, men da han begyndte at fremsætte trusler, blev han mandsopdækket, og gelejdet væk.
Derefter gik det af sted til Aalborg, hvor vi blev indkvarteret i Socialisterne Hus, og inddelt i forskellige vagt-hold, således, at alle fik vistnok 3-4 vagter af et par timers varighed. De, der ikke var på vagt, kunne så få tiden til at gå med debatter, film, brætspil og lignende. Alkohol ville der ikke være noget af før lørdag aften, hvor der var en pause i vagterne. Man ville ikke have fulde folk på vagt. Og alle vidste, at dette skulle respekteres. Ellers ville man blive sendt hjem.
Jeg tog en sen aftenvagt om fredagen. En lokal gut hamrede skulderen mod stakittet til nazi-borgen, og brølede: NU KAN I SATEME GODT VÅGNE OP, DRENGE. I FÅR IKKE MERE SØVN DENNE WEEKEND! Nazisternes rottweiler svarede med en sindssyg gøen.
Nazisterne så vi ikke noget til den aften, men der er en side-historie: Kort forinden var ruderne i Enhedslistens lokaler blevet smadret, og en dum JP-bladlus havde fået sat det rygte i gang, at de frygtelige venstre-ekstremister (os) var taget til Nørresundby for at hævne dette. Det var naturligvis noget vrøvl. Vi var der for at supporte beboergruppen. Enhver snak om et hævn-motiv var helt ude i hampen. Denne medie-bandit havde naturligvis også tippet strømerne, og det varede ikke længe, før et par patruljer dukkede op. Især en kvindelig civilbetjent var meget aggressiv, og himlede op om, at nogle anti-nazister engang havde kastet sten efter hende. Vi svarede roligt, at vi ikke kunne kommentere på tidligere hændelser, men at hun da kunne se, at vi ikke havde noget at kaste med. Da polisen ikke kunne påvise, at vi havde gjort noget, kørte de igen, men vi var godt klar over, at det ikke var sidste gang denne weekend, at de ville lægge vejen forbi.
Fortsættes i senere indlæg, så jeg ikke risikerer, at det hele forsvinder.

Lørdag formiddag var jeg igen på vagt.
Beboergruppens medlemmer var flinke, og vi fik rundstykker, kage, sandwiches, kaffe og sodavand i næsten ubegrænsede mængder.
På et tidspunkt kom ERC, en kendt nazist ud, og efter en kort ordveksling tog han et bambusspyd til en havefakkel, og slyngede det direkte mod mit ansigt. Det lykkedes mig at parere, og spyddet gik hen over min skulder, uden at skade mig. ERC tog flugten, da nogle solide gutter fra den lokale fagbevægelse kom løbende.
I løbet af lørdagen kom strømerne også tilbage, og de var meget opsat på at få os væk. derfor sagde en beboer, at vi bare kunne sætte os i hans have. derfra havde vi god mulighed for at observere, hvad fjenden evt. foretog sig. Vi tog med tak imod tilbuddet. Da patruljen næste gang kom forbi, spurgte betjentene:
Hvad laver I der?
Vi. Vi holder havefest!
Polisen: I holder havefest i februar, i isnende kulde?
Vi:Ja, netop. Og som I ser, er det en afholdsfest. Skål i kaffe og sodavand!
Betjentene kontaktede husets ejer, og fik, til deres store fortrydelse, at vide, at de unge mennesker skam gerne måtte holde havefest hos ham.
Endelig var vagten da forbi, og vi tog hul på festen. Pga, spydkast-episoden var jeg lidt af et midtpunkt. Historien blev bedre og bedre for hver gang, jeg fortalte den!
Af sikkerhedshensyn blev jeg indkvarteret i en lofts-lejlighed et andet sted i byen. Vi var jo godt klar over, at nazierne nok også var godt psyched up.
Næste morgen kom pigen, der havde lejligheden, rendende. Skrækken stod malet i hendes ansigt: Der står to skumle fyre nede i gården, og de har stået der et stykke tid!
Jeg: Er det ERC og PG (to kendte nazister)?
Hun: Jeg kender dem ikke. Den ene har fuldskæg, og den anden er sådan en narko-type.
Jeg: Ring til strømerne. Du skal ikke nævne, at vi har været med ved nazi-borgen, eller at jeg er her. Bare sig, at du er bange for, at de vil noget, som du ikke vil.
Hun ringede så op, og gav et signalement, der indebar, at den ene havde fuldskæg, og den anden lignede en junkie.
Vi kigger på det, sagde den vagthavende.
Lidt efter ringede den vagthavende tilbage: Nu har vi kaldt dem hjem på stationen. Og vi skal hilse fra Bent og sige at han KRAFTEDEME IKKE LIGNER EN JUNKIE! :laugh: .
Så det var altså et par blue jeans cops, der havde stået og luret.
Søndag over middag sluttede vi af med en større manifestation ved nazi-borgen. Et par nazister var lige ude for at true nogle af dem, der stod forrest. Men da folk, i stedet for at vige tilbage, begyndte at gå fremad, forføjede nazister sig hurtigt ind bag stakittet igen.
Vel hjemme igen ringede jeg til mine forældre, for at de kunne få historierne fra mig, i stedet for fra TV og aviser. Hjemme hos de gamle havde der været dramatik af en ganske anden slags: Mine forældre var kommet hjem fra en glad aften hos nogle venner, blot for at opdage, at radiatoren i soveværelset var sprunget, med omfattende vandskader til følge. Min mor var på grådens rand, og endte med at blive lidt sur på mig, fordi jeg (der stadig var godt oppe at køre) hellere ville aflægge krigsberetninger end høre om hendes problemer.
Men det var da en weekend, hvor man fik en ordentlig én på opleveren!

Sidder og keder mig lidt på kontoret. Der er et større nedbrud på vore systemer. og så er det moderne menneske jo ikke stort bevendt. Derfor må vi ty til én af menneskehedens ældste og bedste former for underholdning: HISTORIE-FORTÆLLING!
Nedenstående er 14 år siden, netop i disse dage (har datoerne stående i min scrapbog fra dengang).
Nazisterne havde dengang stadig den store, gamle villa på Niels Lykkes gade i Nørresundby, som de havde arvet efter en gammel nazist. Kvarterets beboere arrangerede aftensang og andre arrangementer, i protest mod de uønskede naboer, der svarede igen med projektører, luftværnssirener og anden chikane.
Vi var mange her fra Århus, som allerede havde været der flere gange, med initiativet `Århus på Skansen´.
Vi fik så besked om, at der, i weekenden 11-13/2, skulle etableres døgnvagt ved nazi-borgen. Altså gjorde vi os klar til at tage af sted, sidst på fredag eftermiddag. Først skulle vi lige forbi Østrigs konsulat på Klostertorv, hvor der var en demo, fordi højre-populisten Jörg Haider netop var kommet til magten i Østrig. ved denne demo talte Enhedslistens Keld Albrechtsen.
Èn af de lokale drankere kommenterede højlydt og ubehøvlet Albrechtsens tale. I starten ignorerede vi ham, men da han begyndte at fremsætte trusler, blev han mandsopdækket, og gelejdet væk.
Derefter gik det af sted til Aalborg, hvor vi blev indkvarteret i Socialisterne Hus, og inddelt i forskellige vagt-hold, således, at alle fik vistnok 3-4 vagter af et par timers varighed. De, der ikke var på vagt, kunne så få tiden til at gå med debatter, film, brætspil og lignende. Alkohol ville der ikke være noget af før lørdag aften, hvor der var en pause i vagterne. Man ville ikke have fulde folk på vagt. Og alle vidste, at dette skulle respekteres. Ellers ville man blive sendt hjem.
Jeg tog en sen aftenvagt om fredagen. En lokal gut hamrede skulderen mod stakittet til nazi-borgen, og brølede: NU KAN I SATEME GODT VÅGNE OP, DRENGE. I FÅR IKKE MERE SØVN DENNE WEEKEND! Nazisternes rottweiler svarede med en sindssyg gøen.
Nazisterne så vi ikke noget til den aften, men der er en side-historie: Kort forinden var ruderne i Enhedslistens lokaler blevet smadret, og en dum JP-bladlus havde fået sat det rygte i gang, at de frygtelige venstre-ekstremister (os) var taget til Nørresundby for at hævne dette. Det var naturligvis noget vrøvl. Vi var der for at supporte beboergruppen. Enhver snak om et hævn-motiv var helt ude i hampen. Denne medie-bandit havde naturligvis også tippet strømerne, og det varede ikke længe, før et par patruljer dukkede op. Især en kvindelig civilbetjent var meget aggressiv, og himlede op om, at nogle anti-nazister engang havde kastet sten efter hende. Vi svarede roligt, at vi ikke kunne kommentere på tidligere hændelser, men at hun da kunne se, at vi ikke havde noget at kaste med. Da polisen ikke kunne påvise, at vi havde gjort noget, kørte de igen, men vi var godt klar over, at det ikke var sidste gang denne weekend, at de ville lægge vejen forbi.
Fortsættes i senere indlæg, så jeg ikke risikerer, at det hele forsvinder.

Lørdag formiddag var jeg igen på vagt.
Beboergruppens medlemmer var flinke, og vi fik rundstykker, kage, sandwiches, kaffe og sodavand i næsten ubegrænsede mængder.
På et tidspunkt kom ERC, en kendt nazist ud, og efter en kort ordveksling tog han et bambusspyd til en havefakkel, og slyngede det direkte mod mit ansigt. Det lykkedes mig at parere, og spyddet gik hen over min skulder, uden at skade mig. ERC tog flugten, da nogle solide gutter fra den lokale fagbevægelse kom løbende.
I løbet af lørdagen kom strømerne også tilbage, og de var meget opsat på at få os væk. derfor sagde en beboer, at vi bare kunne sætte os i hans have. derfra havde vi god mulighed for at observere, hvad fjenden evt. foretog sig. Vi tog med tak imod tilbuddet. Da patruljen næste gang kom forbi, spurgte betjentene:
Hvad laver I der?
Vi. Vi holder havefest!
Polisen: I holder havefest i februar, i isnende kulde?
Vi:Ja, netop. Og som I ser, er det en afholdsfest. Skål i kaffe og sodavand!
Betjentene kontaktede husets ejer, og fik, til deres store fortrydelse, at vide, at de unge mennesker skam gerne måtte holde havefest hos ham.
Endelig var vagten da forbi, og vi tog hul på festen. Pga, spydkast-episoden var jeg lidt af et midtpunkt. Historien blev bedre og bedre for hver gang, jeg fortalte den!
Af sikkerhedshensyn blev jeg indkvarteret i en lofts-lejlighed et andet sted i byen. Vi var jo godt klar over, at nazierne nok også var godt psyched up.
Næste morgen kom pigen, der havde lejligheden, rendende. Skrækken stod malet i hendes ansigt: Der står to skumle fyre nede i gården, og de har stået der et stykke tid!
Jeg: Er det ERC og PG (to kendte nazister)?
Hun: Jeg kender dem ikke. Den ene har fuldskæg, og den anden er sådan en narko-type.
Jeg: Ring til strømerne. Du skal ikke nævne, at vi har været med ved nazi-borgen, eller at jeg er her. Bare sig, at du er bange for, at de vil noget, som du ikke vil.
Hun ringede så op, og gav et signalement, der indebar, at den ene havde fuldskæg, og den anden lignede en junkie.
Vi kigger på det, sagde den vagthavende.
Lidt efter ringede den vagthavende tilbage: Nu har vi kaldt dem hjem på stationen. Og vi skal hilse fra Bent og sige at han KRAFTEDEME IKKE LIGNER EN JUNKIE! :laugh: .
Så det var altså et par blue jeans cops, der havde stået og luret.
Søndag over middag sluttede vi af med en større manifestation ved nazi-borgen. Et par nazister var lige ude for at true nogle af dem, der stod forrest. Men da folk, i stedet for at vige tilbage, begyndte at gå fremad, forføjede nazister sig hurtigt ind bag stakittet igen.
Vel hjemme igen ringede jeg til mine forældre, for at de kunne få historierne fra mig, i stedet for fra TV og aviser. Hjemme hos de gamle havde der været dramatik af en ganske anden slags: Mine forældre var kommet hjem fra en glad aften hos nogle venner, blot for at opdage, at radiatoren i soveværelset var sprunget, med omfattende vandskader til følge. Min mor var på grådens rand, og endte med at blive lidt sur på mig, fordi jeg (der stadig var godt oppe at køre) hellere ville aflægge krigsberetninger end høre om hendes problemer.
Men det var da en weekend, hvor man fik en ordentlig én på opleveren!

Har du set de her søde løve-misser?

Oh noes... er proteiner ubrugelige? Eller ligefrem farlige?
I går styrketrænede jeg. I ved, sådan med bænkpres og hele pivtøjet. Undervejs røg der et par frikadeller ned. Prots! Lige efter træning fandt jeg det helt igennem ligegyldige proteinpulver frem. 1½ skefuld er vel ca. 80 gram proteinpulver, som jeg blandede op med 500 ml. letmælk. Lige ned i affaldskværnen. Prots! Derefter ventede jeg 30 minutter på, at mine brune ris var færdige og kyllingen i ovnen stegt. Et kyllingebryst blev skåret af og så var der lige 300 gram kød, der blev skyllet ned med et glas mælk. Prots!
Jeg har allerede ringet til bankmanden og sagt, at jeg er økonomisk uansvarlig og en kæmpe idiot, ligesom jeg er kommet på venteliste hos Aleris-Hamlet for en nyre og lever, som jeg har købt i Indien.
Tak, EB. I har reddet mit liv!

Med en 15-kilometers etape i går rundede cyklen så de 8000 km!
Snittet for etapen var vistnok 35,4 km/t.
I dag er det for øvrigt præcis 3 år siden, at jeg købte cyklen. Jeg har dermed haft kondicykel i godt og vel 8 år, sammenlagt, og kørt lige over 23000 km!

Kære log-læsere!
Det er blevet tid for Oksens traditionelle nytårs-beretning.
2013 startede hårdt ud, rent vejr-mæssigt, da vi havde lange perioder med koldt og blæsende (men til gengæld ikke specielt sne-rigt) vejr. Det lykkedes mig da også at passe såvel min træning som mit arbejde.
På den arbejdsmæssige front har det godt kunnet mærkes, at jeg har lagt mange timer og megen energi på jobbet. Det er til tider kommet til at gå ud over træningen, men jeg har forsøgt, liiige at smide en lille cykel-etape eller et hurtigt styrke-pas ind, så snart, det har kunnet lade sig gøre. Omvendt har jeg godt kunnet mærke, at jeg til tider er gået lige til grænsen for, hvad min krop og psyke har kunnet magte. Det skal jeg blive bedre til at tænke over i 2014.
Hvad arbejde angår, har jeg en del idéer, som jeg tager fat på, så snart, jeg igen er på mit kontor.
Midt på året lå det en lille smule tungt med cyklingen, pga. nogle tilbagevendende tekniske problemer med cyklen. Det blev dog til sidst klaret, vha. lidt utraditionel tænkning, og sidst på året gik det igen fremad med cykel-etaperne.
Året startede med et pænt vægttab, og mange af de bukser, jeg ellers var vokset ud af, kom i brug igen. Som mange naturligvis ved, så er det en evig kamp, det der med vægten. Men foreløbig går det nogenlunde.
Styrketræningen har mest været på vedligeholdelses-niveau. Men det er også fint nok. Til tider er jeg oppe og tage 16 kg med hver arm i DB curls. Det synes jeg godt, jeg kan være tilfreds med.
I 2014 vil jeg gerne:
1: Cykle lidt mere, med bedre cardio-form/øget fedt-tab til følge.
2: Løfte endnu tungere.
3: Kæmpe videre for at blive den dygtigste/mest effektive fleksjobber på mit felt.
4: Blive bedre til at huske, at jeg stadig har et liv, selv om jeg ikke længere er 20 år!
Til sidst skal der lyde en tak til jer, der læser med her i loggen. MOL er så sandelig ikke, hvad det har været, men lad os da håbe, at vi kan holde sitet kørende nogle år endnu.
Lige og lidt vil jeg gå ud og tage mig en gang sledgehammer workout, i mangel af bedre.
Pas på med sprut og krudt. Og nyd nytårstorsk, eller hvad I nu skal have. MIn egen nytårsaften kommer til at bestå af nytårstorsk, en god bog, samt et par stærke sjusser.
GODT NYT HÅR!

Kære log-læsere!
Det er blevet tid for Oksens traditionelle nytårs-beretning.
2013 startede hårdt ud, rent vejr-mæssigt, da vi havde lange perioder med koldt og blæsende (men til gengæld ikke specielt sne-rigt) vejr. Det lykkedes mig da også at passe såvel min træning som mit arbejde.
På den arbejdsmæssige front har det godt kunnet mærkes, at jeg har lagt mange timer og megen energi på jobbet. Det er til tider kommet til at gå ud over træningen, men jeg har forsøgt, liiige at smide en lille cykel-etape eller et hurtigt styrke-pas ind, så snart, det har kunnet lade sig gøre. Omvendt har jeg godt kunnet mærke, at jeg til tider er gået lige til grænsen for, hvad min krop og psyke har kunnet magte. Det skal jeg blive bedre til at tænke over i 2014.
Hvad arbejde angår, har jeg en del idéer, som jeg tager fat på, så snart, jeg igen er på mit kontor.
Midt på året lå det en lille smule tungt med cyklingen, pga. nogle tilbagevendende tekniske problemer med cyklen. Det blev dog til sidst klaret, vha. lidt utraditionel tænkning, og sidst på året gik det igen fremad med cykel-etaperne.
Året startede med et pænt vægttab, og mange af de bukser, jeg ellers var vokset ud af, kom i brug igen. Som mange naturligvis ved, så er det en evig kamp, det der med vægten. Men foreløbig går det nogenlunde.
Styrketræningen har mest været på vedligeholdelses-niveau. Men det er også fint nok. Til tider er jeg oppe og tage 16 kg med hver arm i DB curls. Det synes jeg godt, jeg kan være tilfreds med.
I 2014 vil jeg gerne:
1: Cykle lidt mere, med bedre cardio-form/øget fedt-tab til følge.
2: Løfte endnu tungere.
3: Kæmpe videre for at blive den dygtigste/mest effektive fleksjobber på mit felt.
4: Blive bedre til at huske, at jeg stadig har et liv, selv om jeg ikke længere er 20 år!
Til sidst skal der lyde en tak til jer, der læser med her i loggen. MOL er så sandelig ikke, hvad det har været, men lad os da håbe, at vi kan holde sitet kørende nogle år endnu.
Lige og lidt vil jeg gå ud og tage mig en gang sledgehammer workout, i mangel af bedre.
Pas på med sprut og krudt. Og nyd nytårstorsk, eller hvad I nu skal have. MIn egen nytårsaften kommer til at bestå af nytårstorsk, en god bog, samt et par stærke sjusser.
GODT NYT HÅR!

Er du ved at være klar til at holde afrikaner-jul og drama-nytår?

Fredagen gik som sædvanligt med at indsamle massevis af flasker og dåser, hvoraf de fleste er blevet konverteret til dagligvarer. Det bliver fortsat til en del flaske-penge.
Lørdag fik jeg mig et godt styrke-pas, hvor der især blev curlet en del.
I går havde jeg travlt med at vaske tøj, vaske gulv, vaske op, vaske dørkarme af, og vaske en masse andre ting. Vaske, vaske, vaske. Det eneste, der manglede, var en vaskebjørn!
Cykle skulle jeg dog også, og det blev til 18 km, med 32,4 km/t i snit.
Og så er det i aften, at menuen står på GRØNKÅL MED SALTET FLÆSK! Damn, jeg skal æde igennem!

Nej, det gør der ikke. Det var noget, jeg fandt på, for at drille #PP.

Fed læsning, det klør i huden :-)
Er forsinket tillykke herfra!

Om 3 mdr:

Kl lidt i 12 ankom jeg til Sinners Ink Tattoo, der er beliggende få hundrede meter fra min arbejdsplads, og heller ikke langt fra min bopæl.
Der var en smule ventetid, men det gjorde nu ikke så meget.
Mark Wosgerau havde et par forslag til et andet billede end det, jeg oprindeligt var kommet op med, så vi sad og browsede lidt på nettet. Efter lidt snak endte vi så med at vælge en NW Pony Express Colt .45, som motiv til min tattoo.
Da Mark havde fået lavet en stencil, gik vi i gang.
Smerten var ikke overvældende. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det var smertefrit, men det var ikke sådan, at jeg, på noget tidspunkt, sagde av.Ydermere var det rart at konstatere, at de nye motordreven tatoveringsmaskiner ikke larmer nær så meget som de ældre modeller gjorde.
Stemningen i shoppen var generelt god, og på et tidspunkt var der kunder i alle 3 stole. Jeg snakkede ikke vildt meget imens , men fra tid til anden blev der naturligvis fyret en historie af.
Da alt det sorte var tegnet op, lagde Mark en smule hvidt ind visse steder i tatoveringen, for at fremhæve skygge-effekterne. Dette gjorde en anelse mere ondt, fordi der jo blev tegnet oven i hud, der var prikket i stykker i forvejen. Men jeg holdt stadig gode miner til slet spil.
Resultatet blev RIGTIG flot, og prisen var ligeledes rimelig, idet det blev 3500, inkl. depositum (som er på en plovmand).
Behagelig betjening og godt arbejde. Sinners Ink kan anbefales. Hvis jeg engang igen skal have lavet noget, så ved jeg, hvor jeg skal gå hen.
Buddha tattoo har nu fået at vide, at de er nogle upålidelige båtnakker. Og så kommer de aldrig til at høre fra mig igen. De har i øvrigt heller ikke ønsket at forklare, hvad der gik galt mht. den tid, jeg havde hos dem.
Jeg skal beklage, at jeg aldrig har kunnet finde ud af at lægge billeder ind på MOL. Men bare vent, til gutterne i træningscentret ser den! Med lidt forsigtighed må jeg godt træne i dag, sagde Mark.

Jamen vi er piske nødt til at trække #PP ind i noget drama, når hun nu forsømmer sin egen log

Jeg er imponeret over, hvor denne log er på vej hen. For ikke så længe siden, skulle man hive reps, sæt og tal ud af dig. Nu er det hele ved at eskalere med opskrifter og Youtube's Kan du lide Eurodance?