Sortiarius

Medlemmer
  • Posts

    1,582
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Sortiarius

  1. En lille update.

    Overhead presses ville bare ikke fungere for mig - smerterne fortsatte så denne øvelse er nu helt udgået af programmet.

    Smerterne fortsatte dog trods dette i bænkpres og nu har jeg prøvet med 2 længerevarende pauser fra bænk hvor smerterne forsvinder men kommer igen det samme jeg starter uanset type (standard, incline, decline, reverse-grip m.m.). Så bænkpresset er nu også udgået fra programmet. 

    I stedet har jeg inkluderet to varianter af landmine press - en med to hænder stående hvor jeg også har lidt squat bevægelse med i øvelsen samt en knælende (jeg prøvede også one-hand land mine men her fik jeg ondt i ryggen). 

    Indtil videre virker denne erstatning fint - havde egentlig overvejet en dumbbell bænkpres med alternativt greb men synes egentlig landminen gør det godt ud som alternativ til OHP og bænk når den efterfølges af cable flys. 

    Til gengæld er min ryg begyndt at knurre lidt - ikke som deciderede smerter men kan under og i dagene efter et træningspas godt mærke lidt træthed i lænden når jeg står op længere tid af gangen - indtil videre ikke et problem men jeg mistænker stærkt dårlig squat teknik som årsag selvom problemet naturligvis også kan være dødløft. 

    Overordnet er jeg dog tilfreds - har smidt 10kg og er gået fra fedtprocent på ca. 27% til 23%. Har låst mig fast i 4 sæt af 8 rep - sidstnævnte for at holde pulsen oppe under øvelserne (ift. vægttab) og begrænse skadespotentialet (i forhold til lavere rep-tal). 

  2. 2 timer siden, salt skrev:

    Jeg forstår din irritation omkring smerterne og det at bliver holdt tilbage i sin træning. De fleste af os har været der før. Min erfaring herindefra og fra andre steder på nettet, er at det er så godt som umuligt at give råd omkring skader, via. debatfora/internettet. Mit bedste råd er, at du finder dig en behandler der kan afhjælpe dig med smerterne og gerne så hurtigt som muligt.

    Dine smerter kan jo komme af alt fra at du er blevet gammel, hændeligt uheld, muskel-ubalancer, slidtage, eller forkert teknik. Og det kan ingen af os vurdere via. internettet.

    Jeg kan komme med en anekdote fra det virkelige liv (IRL). Min gamle træningsmakker Clark Kent, døjede med lidt riv og smerter i sin ene biceps. Det var jo ikke værre end at der kunne trænes lidt på det, strækkes lidt ud og indimellem holde sig lidt væk fra direkte bicepstræning. Efter noget tid, ville det stadig ikke gå væk, så jeg anbefalede ham en behandler. Hos denne behandler fik han konstateret en næsten overrevet bicepssene, og denne kunne faktisk være blevet revet nemt over et af hans tunge dødløft.

    Tak for dit svar. Helt fair hvad angår genesen bag mine symptomer.

    Hvis bænk og overhead press er no-go for mig aktuelt, har du så nogle ideer til alternative mulige øvelser compound øvelser der rammer overekstremiteten som alternativ jeg kan prøve?

  3. Som beskrevet i denne tråd begyndte jeg per medio oktober at styrketræne påny efter en ca. 10års pause som blev påbegyndt pga. en højresidig suprascapularis parese hvor min rotator cuff blev kraftig handikappet (især m. infraspinatus og supraspintus atrofi).

    Målet med træning var styrke, hypertrofi og sekundært vægttab og anlagde en relativ simpelt approach med få compound øvelser i et full body program. Træningsfrekvens 2-3 gange ugentligt af 5 kvarters varighed med et i første omgang 4 sæt af 8 rep setup. 

    Efter lidt drøftelse her på sitet kom programmet til at se ud som følger:

    4x8 Squat

    4x8 Bænkpres

    4x8 Lat pulldown

    4x8 Overhead Press

    4x8 Cable flys

    4x8 Dødløft

     

    Jeg startede forsigtigt ud med vægte under 50% max og uden at køre til fail. Har de sidste par måneder forsigtigt øget vægtene til omkring 80-90% max i de fleste øvelser nu. 

    Imidlertid begyndte jeg for ca. en måned siden at få højresidige skuldersmerter aftenen og dagene efter træning. Smerterne var korte og skarpe og trak ned i overarmen typisk ved hurtige bevægelser af overarmen, sjældnere når jeg lå på siden om natten. Der er ikke nødvendigvis forværring ved bevægelser over hovedet.

    Først mistænkte jeg DOMS og fortsatte øvelserne med reduceret vægt i overhead press uden effekt. Herefter droppede jeg overhead press helt uden forbedring. Så begyndte jeg på daglig rotator cuff udstrækning samt lav intensitets træning af ekstern rotation v. cable men ikke desto mindre forværres smerterne og ved seneste træningspass havde jeg lette smerter i den ekscentriske del af bænkpres. Jeg har forsøgt med reverse grip bænkpres og udadroteret dumbbell press som alternativ uden effekt og er efterhånden ganske bekymret for den videre eksistens af mit træningsprogram bestående af primært barbell compound øvelser idet 2/4 øvelser nu er (midlertidigt?) ude. 

    Selvom jeg ikke har trænet i mange år vil jeg mene jeg er ret godt inde i teorien bag den korrekte teknik og har hele tiden haft meget fokus herpå ved ikke at øge for meget i vægt. Jeg har aktuelt fortsat negativ impingement test og fin stabilitet i leddet ellers. 

    Jeg ville høre Jer eksperter om 2 ting:

    1. Hvad tænker i hvad angår baggrunden for mine smerter (DOMS, impingement, andet?)

    2. Bør jeg holde total pause med at træne eller forsøge andre øvelser i stedet for overhead press / bænk (i givet fald hvilke hvis vi snakker overkrop og compound øvelser)?

     

    Jeg vil være ekstremt træt af total pause da jeg med ovenstående program ellers rigtig har fået lysten til træning tilbage igen. 

  4. Sorry salt tror jeg formulerede mig lidt kluntet - jeg holder stadig pauser mellem de enkelte øvelser men de to muligheder jeg ser for at køre programmet kunne enten være:

    8rep squat, (pause), 8rep bænk, (pause), 8rep lat, (pause), 8rep press, (pause), 8rep flyes, (pause), 8rep død, (pause), og så forfra 8rep squat, (pause) m.m.

    eller

    8x4 squat (m. 4 pauser)

    8x4 død (m. 4 pauser)

    osv.

  5. Jeg har nu trænet ovenstående pass nogle gange og er overordnet godt tilfreds.

    Jeg har skiftet fra 10 rep a 3 sæt til 8 rep af 4 sæt hvilket har forlænget træningstiden til godt 1½ time hvilket er lidt over det tilsigtede. Jeg søger derfor at begrænse tidsforbruget lidt hvilket fx kunne gøres ved at køre alle sæt af en øvelse igennem på een gang (8x4 squat, 8x4 bænk osv) i stedet for at køre hele programmet med 1 sæt af gangen som jeg gør nu (8x1 squat, 8x1 bænk osv 4 gange). 

    Er der nogle holdninger til fordele/ulemper ved at køre alle sæt af en øvelse igennem før jeg går videre til den næste øvelse fremfor at tage 1 sæt af en øvelse ad gangen?

  6. På 8/11/2016 at 22:28 , mugge skrev:

    Der er også dette her. Simpelt og enkelt.

    https://stronglifts.com/5x5/

    og velkommen tilbage

     

    Takker - det er dejligt at være tilbage :-)

    Kan rigtig godt lide mange af koncepterne i stronglift 5x5, herunder brugen af "store" flerledsøvelser (det var også tanken bag det nuværende program), brug af frie vægte fremfor maskiner (som jeg altid har afskyet pga. mangel på funktionel styrke) samt et relativt lavt antal reps. 

    Omvendt synes jeg dog 5 reps er lige i det lave for mig og vil helst et program her i starten der involverer alle øvelser hver gang. Det fordrer naturligvis også at jeg ikke vælger for mange øvelser i programmet i forhold til tiden afsat til træning per gang ~ ca. 1 time. 

    Det var dog en spændende artikel at læse igennem og tror nu også jeg har fået motivation til at smide de sidste to isolationsøvelser ud - barbell curls & mavebøjninger til fordel for lat pulldowns og introduktion af overhead press som i stronglift programmet.

    Således:

    Squats

    Bænkpres

    Lat pulldown

    Overhead press

    Cable flys

    Dødløft

    Samtidig regner jeg med at gå på 4 x 8 / 5 x 6 når jeg har fundet min nuværende max vægt i de enkelte øvelser (har gennem de sidste 2 uger langsomt titreret op i vægte ala stronglift)

  7. Gregers: Takker :-)

     

    Don: Tak for dit input. 

     

    Jeg har tænkt lidt over Jeres input og tænker at springe dips over (jeg har en ustabil højre skulder pga. skade i suprascapularis som var det der fik mig til at stoppe med at træne dengang i første omgang) og i stedet kaste flyers og chin-ups ind i mixet i stedet (har ikke den store erfaring m. brug af kabler), således kommer programmet til at se ud som følger:

    Dødløft

    Bænkpres

    Squats

    Flyers

    Biceps curls (mest af alt fordi øvelsen er lidt lettere at komme igennem end de andre)

    Chin-ups

    Mavebøjninger mod modstand

    Under konstant rotation i 3-5 sæt af 6-10 repetitioner 

     

  8. 4 minutter siden, DaDane skrev:

    Nice at du kom forbi - igen. Ligesom os andre. Hvileløse :bigsmile:

    Jeg tænker ikke det er helt tosset. Måske en tricepøvelse (dips - om nødvendigt assisted dips - hvis du har udstyr til det) ville give mere mening, eller gøre det godt sammen med dine curls.

    Ja det er sgu meget sjovt - synes også godt jeg kan genkende en masse navne herinde - men det er dælme lang tid siden :-)

    Takker for input - dips kunne måske faktisk være en meget fin øvelse at kaste ind. 

  9. Efter ikke at have styrketrænet (eller lavet nogen anden form for træning) i godt +10 år har jeg for nylig fået lidt mere tid på hænderne samt flyttet til et sted med et nærliggende fitness center hvorfor jeg tænkte det var tid til at forsøge med lidt low-grade træning som i "gode gamle dage". I den forbindelse har jeg strikket et helt simpelt basis program sammen hvor målet er at ramme bredt som jeg meget gerne vil høre Jeres mening til.

    Årsag til træning: "Tilbage-til-den-gamle-hobby", "motion-er-sundt", hypertrofi og evt. lidt funktionel styrke og vægttab hvis der kan blive plads til det (er klar over sidstnævnte primært afgøres af hvad og hvor meget jeg samtidig putter ind i hovedet).

    Omfang: 2-3 gange ugentligt a ca. 1 time her i starten

    I første omgang tænker jeg at lave samme øvelser hver træning-session grundet det ovenfor nævnte begrænsede omfang - medmindre der selvfølgelig er nogle herinde der mener anderledes.

     

    Udkast til øvelser:

    Dødløft

    Squats

    Bænkpres

    Biceps curls (mest af alt fordi øvelsen er lidt lettere at komme igennem end de andre)

    Mavebøjninger mod modstand

    Evt. bent-over-rowing

     

    Jeg tænker at variere sæt/gentagelser med nogle ugers interval fx:

    3 x 10 

    4 x 8

    5 x 6

    Er der nogle øvelser i ovenstående jeg bør tilføje eller skifte ud?

    På forhånd tak

  10. Det lyder som om det er karpaltunnel syndrom (som nævnt af KJK) der er problemet. Du kan læse om det på wikipedia eller netdoktor. Typiske symptomer er følelsesløshed, sovende fornemmelse og prikken i fingrene om natten. Typisk er der tale om de mediane fingre dvs. tommelfinger, pegefinger og langemandsfinger (samt evt. lidt af ringfingeren). Det er en overvægt af kvinder der oplever syndromet der opstår fordi den såkaldte karpaltunnel ved håndleddet trykket om en nerve (nervus medianus).

    Sidder ved siden af en kammerat der forsker i smerter i forbindelse med og efter operation af syndromet. Som jeg forstår det er der rigtig gode resultater efter operation hos patienterne, så det er helt klart værd at gå til din læge og blive udredt for.

  11. Umiddelbart synes jeg det virker som et temmelig fjollet råd. Alt andet lige vil kontrolleret styrketræning modvirke en sådan svækkelse af dine sener.

    Må indrømme at det ikke ligefrem er mit ekspert-emne men oplever tit at speciallæger ikke helt kan sætte sig ind i hvad styrketræning er for en størrelse eller hvordan det påvirker kroppen. Det kan være der er andre der kan bidrage lidt bedre herinde end jeg.

  12. Da jeg har nogle problemer i forbindelse med min forsikring efter opståen af et skulderproblem har jeg behov for at komme i kontakt med en advokat med speciale i forsikringsret i Århus.

    Ville høre om der umiddelbart var nogen herinde der evt. også havde haft problemer med et forsikringsselskab (ikke nødvendigvis i forbindelse med ulykkeforsikringen) og i den forbindelse kan anbefale en advokat.

    Mvh.

    Sort.

  13. Jeg har ikke fulgt med siden starten af 2007.

    Men jeg jeg kan stå inde for min svar fra dengang. Og det er stadig lægemiddel i en hel række europæiske lande (dvs. vurderet af 20 forskellige lægemiddelstyrelser), men kun mht. effekt på slidgigt og intet andet.

    At Getbig KUN henviser til Lawrence som reference for MSM tenderer til fup og har intet med forskning at gøre (så skal det være publiceret i peer review videnskabeligt artikler). Om der er kommet noget i den senere tid skal jeg ikke kunne sige, men næppe så havde de vel brugt det.

    Se Glukosamin - MSM - Chodroitin

    Det samme gælder i og for sig for undertegnede :smile:

  14. Hej!

    Fedt indlæg! Det er netop en åben Bankart jeg har fået foretaget. De startede mhp at lave en artroskopisk, men jeg var alt for "fucked up" for at de skulle kunne klare det, så åbnede op. Smerter den første måned var et helvede og genoptræningen sygt kedelig, men skulle gøres jo - folk tænker ikke på hvor vigtig denne er for at ortopædiske operationer skal lykkes mange gange. Kirurgen siger det og fys'en siger det, men patienten "glemmer" det hurtigt når denne inser hvor kedeligt det er :wink:

    Jeg er dog ENORMT tilfreds med min operation og rigtigt glad for at jeg tog det valg. Gik længe og tøvede, men fik til sidst taget mig sammen. Min skuldre er i dag rigtigt god og i de fleste tilfælde, tænker jeg ikke over at den er skadet, hvorimod jeg før operationen næsten hver dag kom ud for en situation som begrænsede mig.

    Sgu et interessent område du valgt, Sort! Du siger at du forsker, laver du en pre graduate eller er du allerede så langt nu at det er en phd?

    Laver forskningen (1½år) prægraduat. Dog er min fokus indenfor smerteproblematikken (et anæstesiologisk aspekt) mere end på de reelle ortopædiske problematikker. Fraset mit aktuelle studie (prædiktion af operationsoutcome) vil jeg mene jeg har fået et væsentligt bedre indblik i skulderpatienters smerteproblematik præ- og postoperativt end mange af de opererende kirurger, desværre.

    Jeg har fået lavet en UL scanning på en privatklinik for at se, om der var betændelse i nogle slimsække, hvilket ikke kunne ses på UL scanningen. Blokade-overlægen var dog sikker på, at det var betændelse i nogle slimsække (eller hvad de hedder) ved senerne.

    Jeg skulle nok overveje en MR-scanning - hvem kan henvise mig til sådan én?

    Sort. - træning af cuff vil det give et positivt resultat eller vil det bare forværre skaden? Til jer andre, så har jeg kun brugt de øvelser til cuff, som findes her på siden – med negativ reslutat.

    Hvis vi nu siger, at min skade er kronisk betændelse i slimsækkene ved senen - hvad så!? Er det så den store operation med smerte og genoptræning??

    overlægen med spec. I ortopædisk kirugi forklarede mig, at den "klikken" jeg mærkede når jeg kørte skulderen rundt kunne være en sene, som ikke kunne glide frit i skulderen, derfor hælder jeg mest til, at det er en sene i min skulder som er "fuck up".

    Vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den store interesse i denne tråd - håber det kan hjælpe andre til at træffe den rigtige beslutning!

    En speciellæge i skulder-ortopædi kan henvise til en MR-scanning (egen læge kan ikke). Min erfaring er imidlertid at der er relativ stor forskel på de enkelte lægers interesse for at lave uddybende billeddiagnostik (og operation). På din forklaring lyder det somom du har været set af en reumatolog initielt (før din henvisning til ortopæderen på Riget).

    Hvad angår træning af cuffen som "behandling" er min viden på området ikke stor nok til at til- eller fraråde dig det. Her vil en fysioterapeut og/eller en samtale med ortopæderen være bedre.

    Hvad angår den mulige bursit: Bursaer i led er små slimsække som ofte ligger mellem knogle og sene og sikrer relativ gnidningsfrie forhold mellem de to. Ved gentagen arbejde hvor disse presses (fx arbejde over hovedhøjde) kan der udvikles betændelse i bursaen (bursit). Der kan også opstå akut bursit hvis bursaen displaceres ved et traume mod skulderen. Den betændte bursa giver herefter smerter ved brug af de sener (muskler) der ligger i forhold til denne.

    Ved langsomt udviklet bursit hjælper det ofte at holde en længere pause med arbejde/træning der belaster skulderen samt eventuelt injektioner af binyrebarkhormon (dette hæmmer betændelsestilstanden) som du jo så har prøvet nok så mange gange. Ved den eventuelle operation som den jeg antager du skal have (ASD - "den lille") vil man forbedre pladsforholdene i dit skulderled og herefter se om dette mindsker inflammationen og smerten i dit led. Ofte vil man i den forbindelse også vælge at fjerne eventuelle tydeligt inflammerede bursae (bursektomi). Om operation kommer på tale i dit tilfælde er op til din kirurg at vurdere, men umiddelbart som du forklarer det så vil det efterhånden måske være en god idé.

    Men det er hvis vi antager at der er tale om bursit (man kan godt have bursit og samtidig have andre skulderproblemer). Diagnose af skulderproblemer med ultralyd kan ofte være meget svært. Selvom man finder positive tegn på bursit kan der også være andre problemer i skulderleddet som man ikke har en kinamands chance for at se på UL, eller for den sags skyld i kliniske tests. Selv er jeg et omvandrende eksempel på dette. Har selv skulderproblemer der af en dygtig og erfaren skulderkirurg blev diagnosticeret som læsion af glenohumerale anteriore ledbånd - i stedet viste problemet sig at være en traktionsskade af n. suprascapularis. Havde jeg ikke blevet MR scannet var det højest sandsynligt aldrig blevet fundet, og det havde helt sikkert ikke kunnet ses på en UL.

    Derfor synes jeg du skal arbejde lidt med din skulderkirurg hvad angår MR scanning, og hvis denne er negativ, så evt. en skulderartroskopi - men det er blot min mening.

  15. Jeg forsker i skuldersmerter på Århus sygehus så ser en del både før og efter skulderoperationer. Patienterne der bliver opereret med kikkert i skulderen falder typisk ind i to grupper, unge mennesker med en funktionsproblematik som linis (skulderen går af led) ofte efter et traume mod skulderen med eller uden smertesymptomer, og ældre mennesker med en subakromiel impingement problematik der typisk har belastet skulderen fysisk over mange år og langsomt har udviklet smerteproblematik heraf.

    Operationstypen for de unge er typisk en bankart operation der selv i artroskopisk øjemed er relativt omfattende (operationen foretages også i åben kirurgi) og som typisk giver relativt stor smerteproblematik i de efterfølgende måneder og derfor også giver et langt genoptræningsforløb. Til gengæld er udfaldet af operationen ofte relativt godt når man ser +1år frem i tiden.

    Patienter med impingement får typisk en ASD operation (artroskopisk subakromiel dekompression) hvilket er en langt mindre invasiv operation hvor skulderen postoperativt hurtigt kommer op at køre igen og hvor smerteproblematikken oftest bedres betydeligt. Dog kommer man sjældent tilbage til at få en lige så god skulder som før (igen også afhængigt af det præoperative forløB).

    Det er svært at sige hvad dit skulderproblem ligger ind under (og der findes også en række andre mindre hyppige problematik- og operations-typer) , men går stærkt ud fra du har fået en MR scanning i forløbet før de overvejer en skopisk gennemgang, hvis du ikke har fået en vil jeg i første omgang anbefale dig at presse på for en sådan.

    Hvis en MR-scanning viser intet abnormt vil jeg umiddelbart også tilråde dig en skopisk gennemgang da det lyder til at du er ved at have udtømt mulighederne for konservativ behandling (altså dvs. alternativer til operation, som fx binyrebarkhormon og fysioterapi).

    Desværre er outcomet ved operationer hvor der ikke er en klar indikation for hvad der er galt (ved fx ultralyd eller MR-scanning) ikke helt så godt som fx ved bankart eller SLAP operationer. Skulderkirurger har desværre tendens til at undervurdere patientens smerter og smerteproblematik efter operationer så nogengange kan de godt blive lidt for rosenrøde i deres rådgivning af patienter.

    Det sagt synes jeg du skal overveje operation, også selvom de billeddiagnostiske muligheder er ved at være udtømt og der ikke rigtig er fundet noget. Man kan under operation ofte finde ting man ikke nødvendigvis kan se på billeder, og operationer som ASD er relativt lidt invasive og giver ofte væsentlig forbedring i smerteproblematikker uden et alt for langt genoptrænings- eller postoperativt smerteforløb, og det lyder somom du er ved at have udtømt mulighederne for anden behandling så mit råd vil være at prøve at give dig i kast med en operation hvis kirurgen giver go for det.

    Mvh.

    Sort.

  16. Jeg har de sidste 2½-3 år lidt af inflammation i højre skulder. Nærmere bestemt er det den subacromiale bursae som er fortykket, hhv. 3,5 og 3,2mm de gange den er blevet ultralydsundersøgt, og så inderholder den væske. Jeg har været ved fys. med skulderspeciale, jeg har været til kiropraktor, har været på en offentlig idrætsklinik, og så har jeg også tidligere været på den ortopædkirurgiske afdeling hvor jeg nu d. 5/3 har fået en ny tid.

    Jeg er blevet ultralydsscannet og har 3 gange fået lagt en blokade med binyrebarkhormon. Min skulder har dernæst også været tapet ind, og i alle årene har jeg lavet genoptræning med eleastikker, og ikke rørt en vægt.

    Nu har jeg som sagt denne aftale på ortopædkirugisk afdeling på Århus universitetshospital. Min store frygt er nu at det bliver hos den samme læge som undersøgte mig sidste gang. Han undersøgte mig i 2 minutter og fortalte mig så at jeg bare skal vente 3-5 år mere, og så er skulderen nok fin igen; han kunne intet gøre. Det pisser mig af. Jeg skal til august ind til beredskabsstyrelsen, dernæst vil jeg i militæret og have en udsendelse, og dernæst vil jeg ende inde hos politiet. Det siger altså sig selv at jeg ikke gider lalle mit liv væk de næste flere år, og især ikke på baggrund af en 2 minutters undersøgelse! Han var ganske nedladende overfor mig, og især var han det efter han hørte at det var pga. styrkeløft at jeg havde fået min skade ("den slags tunge løft er kroppen jo simpelthen ikke lavet til, jeg forstår ikke at du vil gøre det, du kan jo sagtens undvære det og træne i et normalt fitness center...")

    Såfremt jeg skulle møde denne læge igen, vil jeg gerne være rustet til at kunne give lidt modstand hvis han igen vælger at affærdige mig. Såvidt jeg har læst mig til, så har man ikke bare inflammation i flere år uden at der er noget som provokere stedet, og dette "noget" er jeg jo derfor meget interesseret i at finde. Der må være andre undersøgelsesmuligheder end ultralydsscanning? (som denne læge dog ikke engang gad besværlige sig med...)

    Er der ellers noget jeg kan sige for ikke at bive affærdiget med at skulle vente 5 år?

    Hvilken læge var du inde hos?

  17. Produkterne er på vej ind i sygehusvæsenet: http://www.in2zym.com/dl.asp?file=files/pr...-19-06-2008.pdf

    Nogen der ved præcist på hvilke punkter produkterne adskiller sig fra alle "andre" produkter?

    Er der en anden "bedre" aminosyresammensætning eller er det "kun" colostrum der er specielt?

    Ja nu har jeg nok været for langt væk fra biokemien igen, men hvordan er det lige man smadrer proteiner så aminosyrer går tabt som der står i artiklen? (ved godt du ikke nødvendigvis forsvarer artiklen stubbe men blot stiller spørgsmålstegn ved den).

  18. Tja, som jeg ser det er to oplagte uheldige ting ved at træne dagen efter alkoholindtagelse at alkohol-rus ødelægger søvnen, samt at store mængder alkoholindtag sænker kroppens mulighed for at danne glukose fra andre byggesten (glukoneogenese) hvorfor man risikerer besvimelsestilfælde (i form af hypoglykæmi) hvis træningen foretages på relativ tom mave.

    Tror generelt bekymringen om leveren dagen derpå er et ret ubetydeligt problem i forbindelse med motion fraset selvfølgelig glukoneogenesen.

  19. Jeg tager lige tråden op...

    Det høje blodtryk er et problem for mig, det ligger konstant for højt på trods af at jeg lever rimeligt sundt, får cyklet rimeligt meget (2 timer hver anden dag her i vinteren, mere om sommeren) og er i god form generelt. Jeg får nok rigeligt sukker (mathilde, cola, the), men ikke noget der fortrænger den nødvendige sunde del af kosten.

    Jeg har lige været på skiferie og fik høvlet 25-45 km af per dag i 13 dage og havde regnet med at det ville have haft en lille betydning. Nope, ikke andet end en tilsyneladende lille fald i hvilepulsen.

    148/58/44 over tre målinger.

    Jeg planlægger at dø af trafikuheld, uundgåelig tilfældig sygdom eller, skulle det fejle, livsstilssygdom som 110 årig. Bør jeg være nervøs for det høje blodtryk og i bekræftende fald, hvad skal jeg fokusere på for at få det nedsat?

    Igen, 3 målinger er på ingen måde nok til at be- eller afkræfte hypertension. Når du siger trykket ligger konstant, er det så på baggrund af observationer hos lægen, egne observationer med dit eget apparat, hjemmeblodtryksmålinger, eller det eneste rigtige klinisk relevante for behandling, døgnblodtryksmåling?

  20. Min oplevelse den seneste tid bekræfter dit synspunkt. Min træning har været smadret i månedsvis p.g.a. en skulderskade, som begyndte lige så stille, men så bare blev værre og værre i takt med, at jeg valgte at ignorere den. Så gik jeg til sidst til en fysioterapeut, som nu efter 1½ måneds behandling må konstatere, at det desværre ikke er lykkedes at identificere problemet og derfor af naturlige årsager heller ikke kan præsentere en løsning/behandling. Nu prøver jeg så med en kiropraktor, og ser om der er mere held ved det.

    Men hvis nu jeg bare have opført mig en lille smule mere fornuftigt og kontaktet en eller anden form for behandling, allerede da skulderen havde givet advarselssignaler i nogle uger, i stedet for at vente indtil selv bænkpres med 20kg var smertefuldt, så havde det måske set anderledes ud idag. Men ok, jeg har også kun trænet i 25 år, så jeg må jo undskylde mig med manglende erfaring... :tongue:

    Det sagt, vil jeg da lige sige at jeg da absolut ikke synes det er en dårlig idé at gå til fys/kiro sideløbende med det offentlige sundhedssystem da det som bekendt går uhyre langsomt. Men hvis man får en seriøs skulderskade er det eneste fornuftige for mig at se at gå til egen læge og få sat gang i systemet hvis problemet fortsætter mere end end uge eller 2 - man kan så her prøve med en indsprøjtning binyrebarkhormon eller bede om en henvisning til en specialklinik mhp. på ordentlig udredning, samtidig med man forsøger at løse problemet selv med ro, genoptræning, fys kiropraktor eller hvad der nu er til rådighed - så kan en eventuel tid til skulderundersøgelse altid aflyses hvis skulderen bliver bedre i mellemtiden. Det jeg blot talte imod var at gå til en fysioterapeut alene med henblik på at få udredt en skulderskade.

  21. Ahh sort det er jo ikke rigtigt.

    Det er selvfølgelig aldrig til at vide hvilken skade der er tale om her, men Fysioterapeuter er fine og kvalificerede diagnostikere. Visse klinikker har jo endda ultralydsdiagnostik. Jeg har det fint med at man går til egen læge og får en henvisning først.

    Til den aktuelle sag: Hvad fanden altså. :blink:

    Dit bedste argument for ikke at følge folks råd om at gå til proffesionelle behandlere er at det jo kun er i skulderen du har ondt???????

    Er det ikke der du har skaden? Hvorfor vil du ikke til behandler? Det bliver jo ikke værre af at få hjælp til problemet. Det kunne jo også være du kunne få kvalificeret vejledning til din træning og på den måde komme videre.

    Mit bedste råd: få gjort noget ved det før du forværrer eller kronificerer skaden.

    Kritiserer ikke fysioterapeuter som diagnostikere, konstaterer bare at de ikke er kvalificerede til diagnose af skulderskader. Dette på baggrund af at størstedelen af skulderskader optræder med samme kliniske symptomer (impingement problematik) hvilket ikke giver mulighed for god diagnostik andet end løse tentative diagnoser.

    Ultralyd er da en fin markør for eventuelle problemer af skuderskader, men oplever ofte selv som forsker i netop skulderskader at den diagnostiske artroskopi eller MR-radiologiske undersøgelse opdager andre problemer end eventuelle problemer vist på UL. Desuden er risikoen for falsk-negativ undersøgelse med skulder UL ganske højt, og det er uheldigt at problemstillinger som relativt let kan ordnes overses på UL, af en evt. fys/kiropraktor som du for øvrigt ikke skal bilde mig ind har samme erfaring/uddannelse i at kigge på UL som ortopæder indenfor skuldersektoren.

    Udover de manglende diagnostiske redskaber kunne jeg også forestille mig at en diagnostisk skulderundersøgelse af fx fysioterapeuter kunne give samme problemstilling som aktuelle debat med behandling af livmoderhalskræft på mindre hospitaler - nemlig at mindre erfarent personale overser eller fejldiagnostiserer skader alene på baggrund af at de ikke arbejder lige så intenst med problemstillingen som skulderkirurger.

    Så vil holde på mit synspunkt, at fysioterapi er ok for mig - men at de ikke er kvalificerede til skulderdiagnostik.

    Hvis man har et skulderproblem så hedder den logiske vej --> egen læge, evt. binyrebarkhormon eller henvisning til en idrætsmedicinsk klinik eller skulderambulatorium hvor der kan tages stilling til yderligere diagnostik eller indgreb.

    Og så har jeg for øvrigt selv problemer med min skulder der gør jeg ikke længere kan styrketræne, og trods jeg arbejder med skuldersmerter pt, så har jeg håndteret min situation ved at gå via egen læge og herefter henvisning til en speciallæge, som pt. har givet mig en US tid i maj.