TV2 NU!!! (23:50)


JesperT
 Share

Recommended Posts

  • Replies 73
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Hippo:

det er meget muligt at hun har psykiske problemer, men mulighederne for hjælp har hun så vidt jeg kan se ikke manglet.... 
En ting er at få hjælp, en anden ting er at tage imod det. På trods af, at disse mennesker har brug for, og får, masser af hjælp, så er det essentielt, at de tager ansvar for deres eget liv, hvis de vil ændre noget. Så længe de ikke gør det, så vil intet ændres. Det samme sker med alkoholikere. De kan gå gennem 10-20-30 behandlinger, som ikke virker. Man *skal* indse, at man har et problem, og man skal vælge at gøre noget ved.

I programudsendelsen "Forbandede ungdom", der lige har kørt over TV2, var der en pige der sagde: "Mit liv er allerede ødelagt, så jeg kan lige så godt fortsætte". Sådan en tankegang er desværre meget normal hos afhængige. Det er i bund og grund dybt tragisk.

En helt anden ting er, at der egentlig ikke er nok tilbud til overvægtige. Dette gælder specielt den gruppe, som har dårlige livsvaner, men som ikke lider af overspisning. Alt for mange læger ved ikke, hvad de skal gøre, så derfor stak de dem en pakke Letigen. Det kan og skal gøres bedre.

man fristes til at mene at de er blevet afhængige af at være fede....

Du har måske mere ret, end du tror.

Vandpyt:

MRB, du læser mit indlæg, som fanden læser Bibelen.  Du har tydeligvis ikke læst og forstået, hvad jeg skrev, du kan "fjerne" alkoholen fra alkoholikeren og narkoen fra narkomanen, fordi vi basalt ikke har brug for det. Men du kan ikke "fjerne" maden fra en der har problemer med overvægten, fordi den er essentiel.
Jeg har forstået dit indlæg ganske udemærket, jeg er bare ikke enig. Det faktum, at man ikke kan fjerne mad fra folk, som er afhængige af det, gør det bare endnu mere kompliceret at løse problemet. En alkoholiker kan vælge aldrig at drikke mere. Så er det sort/hvidt. En overspiser kan ikke vælge aldrig at spise mere.

Derudover skrev du:

At der hentydes, at de overvægtige skal klasificeres sammen med narkomaner og alkoholikere. Hvordan hænger det sammen? Vi har ikke noget at bruge narko eller alkohol til, mens mad er essentiel, det i sig selv må da vise at det ikke kan gribes an på samme måde. Varmestuer og "metadon" er ikke løsningen.

De kan sammenlignes, fordi de skyldes de samme underliggende psykiske problemer. Nogle vælger alkohol, nogle vælger hash, andre vælger mad som stof. Længere er den ikke.

Hvor er det, jeg skærer alle over en kam?
Lige her:
At der hentydes, at de overvægtige skal klasificeres sammen med narkomaner og alkoholikere.
Hvor er det, jeg kalder de overvægtige uintelligente?
Hvor er det jeg hævder du gør det? Jeg skriver "Visse folk, der ikke kan forstå... ". Du er ikke nævnt, hvilket er helt med vilje. Du tager det for personligt, hvilket aldrig var min intention. Det andet indlæg var en generel observation og overhovedet ikke møntet på dig. Jeg beklager, hvis jeg ikke gjorde det klart nok.
Hvor er det jeg kalder metadon løsningen på narkomanens problem?

Det synes jeg du gør her:

Varmestuer og "metadon" er ikke løsningen.
Jeg forstår den sætning som, at man ikke kan bruge de samme løsninger som med andre former for afhængighed, hvor man bruger metadon som en løsning. Det mener jeg nu godt man kan. Den ene eller anden form for terapi vil virke i begge tilfælde

Martin:

1. Kan fedme være en sygdom, analogt anorexi?

Det erjeg ikke tvivl om, at *kan* være. Man kan dog også sagtens være meget overvægtig uden at lide af en psykisk sygdom.

Edited by MRB
Link to comment
Share on other sites

Er der ikke nogen der kan svare mig på dette umiddelbart simple spørgsmål:

1. Kan fedme være en sygdom, analogt anorexi? :unsure:

Mit bud: jo sagtens, tror at en stor del af de virkeligt overvægtige har en eller anden sygdom, psykisk eller fysisk der ligger til grund for deres størrelse

Men...

Så er der jo osse dem, der bruger dette som undskyldning... Selvom grunden er, at de dybt dybt inde i dem selv bare er dovne, men ligesom har brug for en undskyldning over for omverdenen...

Men disse diskussioner ender altid bare i: De skal tage sig sammen...

Link to comment
Share on other sites

Jeg er tilbøjelig til at give dig ret. Når vi (de fleste af os i hvertfald), nu bruger en stor mængde tid og ressourcer på at træne og spise rigtigt, så det frustrerende at se at de brokker sig over deres vægtproblemer "med munden fuld af wienerbrød".

Hvad f... mener du med det? At det er en hån mod dig der gør det "rigtigt" at andre ikke gør det? Give me a break.

Der er mange her som er å så trætte af de fedes klynkerri - men jeg kan love jer for, at jeg er mindst lige så trætte af frelste holdninger fra egocentriske unge mænd som ikke har fattet noget som helst :devil: Jeg gider ikke pakke det ind i pæne vendinger.

Jeg synes at Thomas J er kommet med de bedste betraktninger i denne tråd.

hva er det HELT præcist at disse unge mænd ik har fattet ?

og må tilstå at jeg har meget svært ved at forstå hvorfor man ikke må kritisere disse fede folk ? :unsure:

hvornår og hvordan er det nu lige at de har gjort sig fortjent til særbehandling ??

Link to comment
Share on other sites

Hippo - her og nu - mens jeg lige køler ned (jeg står dog 100 % ved min udtalelse) - vil jeg bare sige at der er forskel på at bede om særbehandling og om at bede om anstændig behandling. Det sidste er alt hvad jeg beder om. Og så vil jeg henvise til TJ indlæg som jeg synes på god og balanceret vis gennemgår problematikken.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har forstået dit indlæg ganske udemærket,

Øjensynligt ikke.

En alkoholiker kan vælge aldrig at drikke mere. Så er det sort/hvidt. En overspiser kan ikke vælge aldrig at spise mere.

Det var også det jeg skrev. ;) Det er derfor jeg også mener at du ikke kan sammenligne de tre tilfælde.

De kan sammenlignes, fordi de skyldes de samme underliggende psykiske problemer. Nogle vælger alkohol, nogle vælger hash, andre vælger mad som stof. Længere er den ikke.

Nu kræver det ikke psykiske problemer for at blive afhængig af narko. Narkoen klarer afhængigheden helt af sig selv. Så den er meget længere.

Hvordan kan jeg skære alle over én kam, ved at henvise til budskabet i et debatprogram? :blink: Igen mangler du at læse og forstå.

Jeg forstår den sætning som, at man ikke kan bruge de samme løsninger som med andre former for afhængighed, hvor man bruger metadon som en løsning. Det mener jeg nu godt man kan. Den ene eller anden form for terapi vil virke i begge tilfælde

Fordi du mener et og jeg noget andet, gør jo ikke, at du skal opfinde ting i mit indlæg, for at kunne piske en stemning op. :) Nu er metadon og varmestuer ikke terapi, så hvor er det lige at varmestuen og "metadonen" kommer ind? Hvad vil du erstatte maden med?

'Pyt

Link to comment
Share on other sites

Hippo - her og nu - mens jeg lige køler ned (jeg står dog 100 % ved min udtalelse) - vil jeg bare sige at der er forskel på at bede om særbehandling og om at bede om anstændig behandling. Det sidste er alt hvad jeg beder om. Og så vil jeg henvise til TJ indlæg som jeg synes på god og balanceret vis gennemgår problematikken.

arne> ok :)

havde bare meeeget svært ved at acceptere at hun, efter psykologhjælp, og højskole og badeferier osv osv...

dertil tillader sig at mene at der IKKE blir gjort nok for hende, og at ALLE andre, nakomaner og alkoholikere og folk med anorexi har alle mulige tilbud og varmestuer ovs....

så er man fanme egocentreret i en grad....

og det har ik noget med anstændig behandling at gøre i min bog...

Link to comment
Share on other sites

Jeg fortsætter lige mit lille korstog mod at få fedme gjort til en sygdom (hvilket jeg i øvrigt ikke skal udtale mig om, hvorvidt det er eller ej!):

hvornår og hvordan er det nu lige at de har gjort sig fortjent til særbehandling ??

Har en pige med anorexi gjort sig fortjent til særbehandling?

Link to comment
Share on other sites

At der hentydes, at de overvægtige skal klasificeres sammen med narkomaner og alkoholikere. Hvordan hænger det sammen? Vi har ikke noget at bruge narko eller alkohol til, mens mad er essentiel, det i sig selv må da vise at det ikke kan gribes an på samme måde. Varmestuer og "metadon" er ikke løsningen.

Alkohol er, ligesom mad, en dybtliggende del af den danske kultur. Det er svært at sætte sig ud over normerne, og vælge ikke at drikke, eller sige nej tak til flæskestegen juleaften.

Mad er for mange mennesker noget af det vigtigste i livet.

Jeg synes sammenligningen holder fint.

Edited by Henrik C
Link to comment
Share on other sites

havde bare meeeget svært ved at acceptere at hun, efter psykologhjælp, og højskole og badeferier osv osv...

Skal vi ikke lige holde os til fakta. Hun har IKKE fået psykologhjælp. Hun er blevet henvist til en psykiater. Og det er jo ikke utænkeligt at den pågældende psykiater har valgt at medicinere sig ud af problemerne. Merethe nævner jo selv at han gennem tiden har været på jeg ved ikke hvor mange forskellige anti-depressiver. Det lugter jo lidt af at den kære psykiater har benyttet sig mere af medikamenter end taleterapi. Men det må selvfølgelig stå uvist hen. Det er bare vigtigt at man skelner mellem en psykiater (som i bund og grund er en læge med en overbygning), og en psykolog (som modsat psykiateren IKKE må udskrive medicin, og derfor primært benytter sig af samtaleterapi). Så vidt jeg ved kan en læge IKKE henvise til en psykolog, men kun til en psykiater. En psykolog må man selv betale for, og det nævner Merethe jo lige netop at hun aldrig har haft råd til.

Højskoleopholdet viser jo bare at de tykke mennesker GODT kan tabe sig, når de bakkes op i hoved og røv, og når de er en del af et fællesskab. Dette viser jo bare tydeligt at der ikke er tale om fysiske komplikationer. Der er ikke tale om en manglende forståelser for hvad der skal til. Nej, forklaringen må være psykologisk betinget. Der må være et eller andet som gør at de ikke kan holde sig fra mad, når de er alene. Og hvorfor kan de ikke det ?? Ja, det er jo så det som er så forbandet komplekst. Men på et simpelt plan har det vel noget at gøre med at deres forhold til mad er anderledes end "almindelige" menneskers forhold til mad. Mange af de her mennesker spiser jo ikke kun fordi de er sultne, og fordi de ved at kroppen har brug for næring. De spiser fordi maden på en eller anden måde udfylder nogle huller, som egentlig burde være fyldt ud på anden vis. Og når man igennem hele sit liv har haft sådan et forholdt til mad, så er det svært at omstille sig fra den ene dag til den anden.

Man kan måske sammenligne det lidt med træningsnarkomaner. Der er folk som er så besatte af fysisk træning, at de ikke kan lade være med at træne så og så mange timer hver dag. Hvis du en dag fortæller dem at det faktisk ikke er sundt at træne SÅ meget, så er det med garanti forbandet svært for dem at indrømme at de måske træner mere end godt er. Og når de endelig indser dette, så er det ikke altid lige let at skære ned. Simpelt hen fordi de har et psykisk afhængighedsforhold til træning. Det er vel et eller andet sted det samme som gør sig gældende her.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes sammenligningen holder fint.

Det er fint med mig. :)

Mad er forhåbentlig sammen med vand og søvn det vigtigste for os alle. At noget er en norm, gør det ikke til lov, hvis du stadig lider under gruppepres og ikke kan tage ansvar for dine handlinger og sige fra, så ja, så har du et problem, men er det samfundets skyld? ;)

'Pyt (Der stadig står på slagmarken og nægter at grave et skyttehul)

Link to comment
Share on other sites

men er det samfundets skyld?

Hvem har egentlig sagt at der er samfundets skyld. Der er forskel på at sige at man synes det er samfundets pligt at hjælpe borgere i nød, og på at sige at det er samfundets skyld at man er blevet tyk. Merethe sagde jo lige netop IKKE at det er samfundets skyld at hun er blevet tyk. Det er ene og alene hendes egen skyld. Det er også hendes egen skyld at hun STADIGVÆK er tyk. Men det ændre jo ikke på at hele samfundets måde at anskue overvægtige på er HELT forskruet. Og det er vel det hun forsøger at gøre opmærksom på.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Efter min mening er svær overvægt/fedme, hvor vægten radikalt er løbet løbsk, og hvor vedkommende øjensyneligt ikke længere kan kontrollere kcalindtaget, en sygdom på lige linje med anorexsi, bulimi osv. Det er en sygdom, hvor samfundet har en forpligtelse til at gå ind og hjælpe med at kurere lidelsen, således at den syge kan genvinde kontrollen over maden.

For disse syge mennesker er maden at sammenligne med narkomanens fix. Maden bliver brugt til at dulme en smerte, som vel at mærke kun bliver dulmet. Problemet er ikke maden - maden er kun et symptom på en sygdom, hvis rod skal findes et eller andet sted i patientens fortid. Derfor skal den syge have professionel hjælp, og der skal samfundet ind og hjælpe.

Grunden til at diskussionerne omkring fede mennesker ofte går i hårknude, er fordi at halvdelen af debattørerne taler om overvægtige, dovne velfærdsnydere og den anden halvdel taler om svært overvægtige syge mennesker.

De dovne skal bare tage sig sammen, mens de fede skal have hjælp - sagt for at sætte tingene på spidsen.

Det værste er næsten, at når svært fede mennesker i terapien bliver gjort opmærksom på at deres overeating ikke skyldes dovenskab eller genfejl, men derimod er et symptom, så falder tiøren i rigtig mange tilfælde og det bliver langt nemmere at hjælpe dem af med fedtet. I disse terapier bliver der taget fat på de reelle problemer, og i takt med at problemerne bliver løst, forsvinder denne compulsive eating. Overeating kan kurreres og kan faktisk relativ nemt kureres.

Link to comment
Share on other sites

Findes der nogle psykologiske mekanismer man kan bruge til at afhjælpe undskyldninger overfor en selv?? For mig at se, var det meget rammende, det han sagde, ham gutten der også var med i prg., der stod sammen med prg-værten.

Han sagde, "vi bevæger os på en vanskelig vej der er belagt med undskyldninger overfor os selv", jeg ved ikke om det er ordret, men betydningen var ikke til at tage fejl af.

Jeg synes Merethe forkom mig meget bitter, ligesom om hun prøvede at værne sig mod en forudindtaget holdning hun troede folk havde til hende. Spørgsmålet er i virkeligheden (for mit vedkommende i hvert fald), hvorvidt sådan én som Merethe kunne tage ansvar for sig selv, hvis hun blev bedt om det - og om hun reelt set ville.

Hvem kan mobilisere den viljestyrke, der skal til for at opnå resultaterne, hvis hun ikke selv er indstillet på det??

Så med andre ord, er fedme så et utryk for et eller andet selvbedrag??

Da debatten startede havde jeg den nogenlunde samme indstilling som Hippo - men jeg er ærlig talt i tvivl nu :unsure:

Edited by Nexus
Link to comment
Share on other sites

Eller er det bare den succesrate man kan forvente, selv med rigtig god opbakning???
Ja, det er det desværre.

Jeg mener at optil 80% af overvægtige der har tabt sig, tager næsten det samme på igen efter et par års follow-up.

Så vidt jeg ved kan en læge IKKE henvise til en psykolog, men kun til en psykiater

Det kan en læge godt, men det sker meget sjældent, og jeg ved ikke præcis hvilke kriterier der skal overholdes.

Link to comment
Share on other sites

Det kan en læge godt, men det sker meget sjældent, og jeg ved ikke præcis hvilke kriterier der skal overholdes.

Det kan kun ske ved akut krisesituation - som hvis man har været udsat for en pludselig voldsom episode - voldtægt, overfald, trafikulykke, samlevers eller børns dødsafald eller andet af den voldsomhed

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share