jarvig 13 - 2006

[mdk]

Det er ikke muligt!

32 år, uadvendt, almindelig pæn at se på, sjov, interessant, begavet, god udannelse, godt job, god lyttter, meget lidenskableig og over 800 tilnærmelser (havlt fordelt IRL og på dating) og alligevel uden en kæreste nogensinde og med sammenlagt sex 4 gange i ens liv. Det er absurd. Det er meningsløst. Det er den ondeste ondskak, jeg nogensinde kan forestille mig. :angry: :angry: :angry: :angry: :angry: :angry: :angry:

Når dertil lægges at mine venner efter årevis at have prøvet at give mig råd, idag brød sammen og kaldte mig samtliige negative ting de kunne i deres afmagt overfor min situation, så bliver det ikke meget værre. Det var ikke af ond vilje de kaldte mig alle mulige ting idag - det var at en masse rationelle, begavede, sociale, empatiske mennesker, der ikke mere kunne komme med en realistisk forklaring på mit håbløse liv. :( :( :(

Damn, jeg kan ikke forestille mig, at man kan komme længere ned.

Men nu ingen går i panik. Jeg har været på cirka samme dybdegrader i mit liv før, så bare rolig - ingen permanent udmeldig fra fra liver herfra. <_< Jeg skal lige bare bruge et par dage til at komme mig.

Ja, det lyder godt nok som ond skak, men jeg er sikker på, man kan ændre spillereglerne i sit liv, så ondskak bliver til godskak. :) De bedste ting her i livet sker, når man glemmer sig selv helt og aldeles og bare gør det.

[Vandpyt]

der ikke mere kunne komme med en realistisk forklaring på mit håbløse liv. :( :( :(

Har du prøvet at spørge en eller flere af de 800 kvinder (går jeg ud fra det er), hvorfor de ikke er interesseret?

'Pyt

[Ripper]

der ikke mere kunne komme med en realistisk forklaring på mit håbløse liv. :(  :(  :(

Har du prøvet at spørge en eller flere af de 800 kvinder (går jeg ud fra det er), hvorfor de ikke er interesseret?

'Pyt

De synes sikkert "han er meget sød, men kan ikke li' ham på den måde".

Det er sq svært med kvinder, enig. Jeg har heller aldrig rigtig fundet ud af, hvordan man scorer. Men at lukke en masse lort ud har altid virket, men det må ikke være for højtragende.

Edited September 12, 2004 by Ripper

[Blackmoore]

kaste dem op i luften, gribe dem let og sige "nøj, hvor er du et fnug" kan godt virke :D

Vide hvornår man skal snakke dybt og følsomt og hvornår man bare skal være neanderthal og rykke dem rundt kan virke. det kan også virke selvom man gør det forkert :D

Og så scorer det altså at lave kunne god mad.

Men det vigtigste er ikke at tænke alt for meget over det. Man kan analysere alt til døde, Når det handler om en varm forårsdag, smagen af kold øl i munden, en smuk pige og sommerfugle i maven skal man lade være med at tænke for meget og i stedet for nyde situationen..og hinanden!

hilsen en lykkelig gift Blackmoore

[Vandpyt]

De synes sikkert "han er meget sød, men kan ikke li' ham på den måde".

Så kan man jo spørge om, hvorfor de ikke kan det, er det hans væremåde, de ikke tænder på, og hvad er det ved den, der er galt. Det hjælper sgu ikke at få råd fra mænd med mindre det er dem man er efter, få kvinderne på banen. Otte hundrede tilnærmelser er altså mange, at ingen af dem er endt i et forsøg på et forhold virker jo som en statistisk umulighed.

Måske er han for kræsen og har for høje ambitioner i forhold til sit eget værd. Det hjælper ingen steder at lede efter en person der kun kan passe i én bestemt kasse.

32 år, uadvendt, almindelig pæn at se på, sjov, interessant, begavet, god udannelse, godt job, god lyttter, meget lidenskableig

Er det noget kun du selv mener (og dine venner), eller har kvinderne (de fremmede) generelt samme syn på det?

'Pyt

Edited September 13, 2004 by Vandpyt

[Vandpyt]

Og så scorer det altså at lave kunne god mad

Og hvis man ikke kan, kan man lade som om. B)

'Pyt

[mdk]

Men det vigtigste er ikke at tænke alt for meget over det. Man kan analysere alt til døde, Når det handler om en varm forårsdag, smagen af kold øl i munden, en smuk pige og sommerfugle i maven skal man lade være med at tænke for meget og i stedet for nyde situationen..og hinanden!

hilsen en lykkelig gift Blackmoore

Jeg tror, det er essensen af det, ja ... selvom det sikkert kan være umådeligt svært, hvis man har vænnet sig til en anden måde.

Hvis alle J's venner er ved at gå i koma over at analysere på det her, så er det nok fordi, alle de gode råd ER givet. Det, der mangler, er springet ud på de 70.000 favne, og det kan man ikke tænke sig til. Just do it.

[SAB]

Damn Jarvig, din ublu ærlighed er skræmmende....!

[Guest Slettet bruger]

32 år, uadvendt, almindelig pæn at se på, sjov, interessant, begavet, god udannelse, godt job, god lyttter, meget lidenskableig 

Hmmmm Jarvig hvorfor ikke holde fast i ovenstående + egenskaber som; nysgerrig, engageret, vidende, humoristisk, selv-erkendelse... således som vi MOL boere kender dig :)

Og så i øvrigt :4boxing: :cussing: gøre op med dine venners (og mediernes) putten dig i en lille bekvem box som single=personlig fiasko. Spørg dig selv om det er fordi de måske er bange for selv at gå glip af noget Se dig selv og bed dem se dig som et helt menneske, selvom du altså ikke lige har mødt den eneste ene endnu. Livet er så stort og rigt på oplevelser. Dejlige at dele med en kæreste men altså også muligt at fodre sanser såvel som intellekt..... finde tjo jo flow :hippy: uden.... og når du er der, så nyd det lige så længe det varer... for pludselig - haps - ja så kan dit liv være vendt på hovedet. Indtil da tak for dine (inkl dagens) tankevækkende indlæg :)

[jarvig13]

Og det var godt meget der skete i min log her. :o

Først skal lige siges, at jeg selvfølgelig mener 100 % hvad jeg skriver, men også omvendt at jeg kom hjem og var rimeligt ristet alkoholmæssigt - og så siger man nok lige tingene lidt mere bramfrit og vredt end man ellers ville gøre.

Men når I nu har skrevet så meget interesseret så vil jeg da lige svarer Jer. Måske der kommer et par gentagelser.

mdk ->

Ja, det lyder godt nok som ond skak, men jeg er sikker på, man kan ændre spillereglerne i sit liv, så ondskak bliver til godskak.

Helt klart at jeg rationelt også mener dette. Men problemet er bare - helt fundamentelt - at jeg ikke føler, at nogen ting jeg gør ændrer på det.

Det er umuligt at forklare, hvor meget denne modstrid gør mig "vanvittig". Jeg tror ikke på noget "overnaturligt". Jeg er et rationelt menneske, som mener, at der ikke findes noget som hedder skæbne. Der ikke nogen eller noget i dette univers som på et højere plan end en selv forudbestemmer/dømmer en eller ens liv.

Men på den anden side. Så holder denne logik helt op, når objektet bliver mig selv. Det passer simpelthen ikke.

Jeg bliver vanvittig af at tro på noget jeg ikke tror på. Men omvendt så er det umuligt ikke at tro på dette, for alle erfaringer tilsiger at denne tro er rigtig. Virkelig absurd problemstilling.

Hvis dette bare var en intellektuel problemstilling, så ville jeg kun kunne le af den og bare rationelt forklare mig ud af den. Men det er ikke en intellektuel problemstilling - det er en problemstilling til ens grundlæggende eksistentielle livsanskuelse.

De bedste ting her i livet sker, når man glemmer sig selv helt og aldeles og bare gør det.

Ja, nogen gange. Men det er ikke en generel ting du kan sige.

pyt ->

Har du prøvet at spørge en eller flere af de 800 kvinder (går jeg ud fra det er), hvorfor de ikke er interesseret?

Ja, selvfølgelig. Langt fra altid, men der, hvor det gav mest mening at gøre det.

Og selvfølgelig kommer der nogen forskellige bud. Men grundlæggende så er de for uensartede, vage og usammenhængende til at man kan tage det seriøst (både samlet set og set hver for sig). Og her taler vi om de få tilfælde, hvor der overhovedet kommer noget så sammenhængende som artikulation over læberne - som regel er det bare et eller andet med at trække på skulderen eller "det ved jeg ikke". Øhhhhh nå!

Ripper ->

De synes sikkert "han er meget sød, men kan ikke li' ham på den måde".

Det er sq svært med kvinder, enig. Jeg har heller aldrig rigtig fundet ud af, hvordan man scorer. Men at lukke en masse lort ud har altid virket, men det må ikke være for højtragende.

:lol: Men det jo sådan set rigtigt nok.

Blackmoore ->

Vide hvornår man skal snakke dybt og følsomt og hvornår man bare skal være neanderthal og rykke dem rundt kan virke. det kan også virke selvom man gør det forkert

Ja, det er jo meget, meget rigtigt. Bare ikke noget man kan bruge til noget, idet det mere en konstatering end en forklaring til hvor man skal operationaliserer dette i den virkelige verden. ;)

Men ingen tvivl om du som sådan har helt ret.

pyt ->

Så kan man jo spørge om, hvorfor de ikke kan det, er det hans væremåde, de ikke tænder på, og hvad er det ved den, der er galt.

Det er jo lige præcist det der er bizart, ingen kan forklarer det på en måde så det giver mening.

For mig er det en absurditet. Det er klart at der for mange af menneskets karaktertræk er sådan, at jo mere man har det, desto "lettere" har man det.

Der er alt andet lige flere muligheder, hvis man er køn end hvis man er grim.

Der er alt andet lige flere muligheder, hvis man er charmerende end hvis man ikke er det.

Der er alt andet lige flere muligheder, hvis man er karismatiak end hvis man ikke er det.

osv. osv.

Og hvis det var sådan at kun ret få mennesker kunne "score" så ville det jo give fin mening. Men sådan er det jo ikke. Stort set alle mennesker (som ikke af overbevisning eller religion selv fravælger det) har jo på et eller andet tidspunkt haft en kæreste. Bare det at leve er jo stort set kvalifikation nok i sig selv.

Og det er her kæden hopper af. For jo, selvfølgelig kan alle jo komme med "anklager" mod, hvad man kunne gøre bedre. Men er det helt i grunden fair? Hvis selv de største spader kan score, så er det vel ikke noget krav, at jeg skal være meget bedre, når jeg trods alt befinder mig langt over spadestadiet.

Otte hundrede tilnærmelser er altså mange, at ingen af dem er endt i et forsøg på et forhold virker jo som en statistisk umulighed.

Ja, det er rigtigt, rigtigt mange. :angry: Og, ja, det nærmer sig en statisktisk umulighed. :angry:

Måske er han for kræsen og har for høje ambitioner i forhold til sit eget værd.

Lad os slå fast, at ALLE mennesker er kræsne. Det er kun et spørgsmål om hvordan og hvor meget.

Det er jo umuligt at beskrive i detaljen, hvordan og hvor meget, jeg er kræsen. Men malet med den brede pensel, så er det min opfattelse, at jeg er kræsen som de fleste. Jeg hopper ikke på hvad som helst og omvendt så er det heller ikke kun en eller idealtype jeg går efter.

Forresten er det også lidt en mærkelig diskussion. Det har jeg altid syntes - for jeg har mødt den mange gange. Problemet med at jeg ikke har nogen kæreste er netop problemet - ikke om dette skyldes om man (jeg) er kræsen eller ej. For den person som er så kræsen at han kun tæner på 4 piger på hele kloden og ikke kan få en af dem, da er problemet vel ligeså faktuelt og reelt, som for personen som tænder på alle, men ingen vil have ham.

Jeg er med på, at kræsenhed lige netop har stor betydning for, hvor store ens fangstmuligheder er - men at ens kræsenhed som sådan har noget med ens sorg at gøre, det finder jeg er en fordrejning af, hvad det handler om.

Men igen, jeg er nu heller ikke specielt kræsen.

32 år, uadvendt, almindelig pæn at se på, sjov, interessant, begavet, god udannelse, godt job, god lyttter, meget lidenskableig 

Er det noget kun du selv mener (og dine venner), eller har kvinderne (de fremmede) generelt samme syn på det?

Jeg er en kompliceret person, og jeg er bestemt en der dele vandene. Overalt, så sker der det, at 3 ud af 4 synes jeg er dybt belastende og bizar, mens 1 ud af 4 synes jeg er fantastisk (og ikke overraskende kan det deraf konkluderes, at beskedenhed ikke er en af mine styrker :lol: ). Sjovt nok er der ikke den store forskel på pigers og mænds mening her. Det vi taler om, er mig som menneske, ikke mig som kæreste-mulighed. Og ingen tvivl om, at min kompromisløse stil med ærlighed, åbenhed, lidenskabelighed og omtanke er noget der bare "er for meget" for 3 ud af 4, mens 1 ud af 4 (eller måske mindre generelt set) bare synes det er lækkert og forfriskende. Det er bare ikke noget man scorer på. Ja, faktisk lige tværtimod. Set som scorings-stil er det oftest top-dårligt. Men hvad skal man (jeg) gøre? Det er mig at være sådan. Jeg føler virkelig at jeg køber ud af min intigritet (overfor mig selv ikke mindst), når jeg forsøger at være mindre ærlig, ligefrem og betænksom. Jeg kan ikke være "mystisk" - der er intet mystisk ved mig.

Men kort sagt, jo selvfølgelig er det min egen opfattelse af mig selv du qouter. Men det er nu bemærkelsesværdigt, hvor mange mennesker, der dirkete konfronterer mig (og her altså enten ret negativt eller meget, meget positivt) med hvordan jeg er som menneske. Jeg er ENORMT belastende som menneske, men kan man udholde det, så også utroligt givende. ;)

mdk ->

Hvis alle J's venner er ved at gå i koma over at analysere på det her, så er det nok fordi, alle de gode råd ER givet. Det, der mangler, er springet ud på de 70.000 favne, og det kan man ikke tænke sig til. Just do it.

Det er jeg helt enig i - både det og det andet.

Jeg synes heller ikke ligefrem at jeg ikke forsøger at kaste mig ud i det. Det er mere, at det er så umuligt for mig at tro på det.

SAB ->

Damn Jarvig, din ublu ærlighed er skræmmende....!

Igen er der en forklaring. Og igen er denne forklaring også indirekte en forklaring af mit problem.

Jeg blev rigtigt meget mobbet som barn. Samtidigt havde jeg ingen venner overhovedet. Fra jeg kan huske mine første øjeblikke til jeg blev 20, da følte (og var jeg reelt set) helt alene i verden. Jeg havde ingen at snakke med. Og gud hvor jeg skammede mig. Skammede mig over at være en outsider. Skammede mig over at være fed. Skammede mig over at være fiasko. Skammede mig at være mig.

Men en dag sagde jeg nu kan det være nok. Jeg har intet at skamme mig over. Eller rettere jo, jeg kan måske skamme mig over dumme ting, jeg har gjort af tankeløshed eller egoisme. Men mig, min person, mit liv, det kan man da umuligt skalmme sig over. Så fra den dag blev jeg ikke-skamfuld. Det var en trosbekendelse. Og med den førte de andre ting. Ærlighed er altid godt. Åbenhed en nødvendighed. Og så kunne jeg gå fra at være genert og indadvendt til at totalt ugenert og udadvendt.

Resultatet er det du ser idag. Jeg vil simpelthen ikke skamme mig over, hvordan mit liv forløber. Jeg nægter simpelthen at være uærlig. Jeg nægter at lukke af mine tanker og følelser. De er der. Og det ikke mig til et ringere menneske, at andre kender til mine fiaskoer.

Men samtidigt er jeg jo selvfølgelig også den mobbede, generte og hæmmede lille dreng indenunder. Ingen tvivl om det. Og i pressede situationer, så kan man til tider se den lille dreng i mig titte frem.

Så ingen tvivl om, at jeg har har to "uheldige" sider. Begge sider som ikke ligefrem gør det nemmere at finde en kæreste. Men også to sider som i virkeligheden ikke har så meget med de kvaliteter at gøre, som er vigtige i et parforhold. Eller man kan sige, at i de mængder, hvor de trods alt har betydning for et parforhold, så vil de positive effekter formentlig være større end de negative.

Nu har der i andre tråde været henvisninger til at jeg skulle gå til psykolog. Hvorfor? Hvad skulle det hjælpe? Jeg kender hele mit inderste. Jeg ved hvilke kræfter der i spil. Jeg forstår de diabolske kræfter der i spil i min virkemåde.

Spinningsilden ->

Hmmmm Jarvig hvorfor ikke holde fast i ovenstående + egenskaber som; nysgerrig, engageret, vidende, humoristisk, selv-erkendelse... således som vi MOL boere kender dig

Tak for de pæne ord. Og, jo som det fremgår af ovenstående, så er det også noget jeg holder fast i.

Og så i øvrigt    gøre op med dine venners (og mediernes) putten dig i en lille bekvem box som single=personlig fiasko.

Mine venner putter mig på ingen måde i nogen fiasko-kasse. Snarere lige omvendt. De synes jo er genial.

Når det bølgerne går så højt med mine venner og jeg, så skyldes det to ting.

Generelt fordi de er ligesom jeg (minus at have et så problematisk forhold til livet som jeg har). De er ligesom jeg meget ærlige, åbne, begavede og kærlige. Når sådanne ting kommer i spil til næsten hver eneste aften, så er det klart at der nogen gange bliver sagt nogen ting, som andre ikke ville sige overfor hinanden. Og sådan vil jeg have det. Og sådan vil de have det. Den ærlige mening og den ærlige opfattelse kan aldrig være slem.

Men generelt tror jeg ikke, at der ville være de store problemer, hvis det ikke lige var fordi jeg er som jeg er. For jeg virkelig vred (på verden) over det liv jeg har haft. Og derfor ødelægger jeg mange aftener med mine stålsatte harme og vrede. Og i langt de fleste tilfælde, så både giver de konstruktivt modspil i lang tid og bærer over med mig efter point of no return. ;) Men en gang imellem så kan de trods alt ikke holde til det - og så er det min tur til at få nogen over nakken (billedeligt talt).

Se dig selv og bed dem se dig som et helt menneske, selvom du altså ikke lige har mødt den eneste ene endnu.

Sådan ser jeg nu også på det.

Men jeg må indrømme, at efter en barndom i helvede, så er det ikke sjovt at vågne op og så forstå at voksenlivet nægter en de allermest basale behov, såsom lidenskabelighed til og fra en anden person.

[Arne]

nu har der i andre tråde været henvisninger til at jeg skulle gå til psykolog. Hvorfor? Hvad skulle det hjælpe? Jeg kender hele mit inderste. Jeg ved hvilke kræfter der i spil. Jeg forstår de diabolske kræfter der i spil i min virkemåde

Well - det kunne jeg også havet sagt - men dels viste det sig ikke at være helt rigtigt, dels så hjalp hun mig ind på en positiv sti - noget som jeg ikke kunnet havet gjort alene.

Jarvig - du bliver nød til at gøre et eller andet radiaklt anderledes end du gør nu - du får ikkke så meget positivt ud af at sidde i dit hul og føle dig ramt af en kollosal uretfærdighed - det lader til aty du tolker f.eks det at gå til en psykolog som et nederlag... Som om du forventer at ingen psykolog vil kunne måle sig med dig i din polyhistoriske viden og kendskab til dit sinds umådelige dyb - well - du tager fejl - det er ikke et nederlag og det er yderst brugbart. Bare mine 10 cents

[Bruno J]

Men en dag sagde jeg nu kan det være nok. Jeg har intet at skamme mig over. Eller rettere jo, jeg kan måske skamme mig over dumme ting, jeg har gjort af tankeløshed eller egoisme. Men mig, min person, mit liv, det kan man da umuligt skalmme sig over. Så fra den dag blev jeg ikke-skamfuld. Det var en trosbekendelse. Og med den førte de andre ting. Ærlighed er altid godt. Åbenhed en nødvendighed. Og så kunne jeg gå fra at være genert og indadvendt til at totalt ugenert og udadvendt.

Resultatet er det du ser idag. Jeg vil simpelthen ikke skamme mig over, hvordan mit liv forløber. Jeg nægter simpelthen at være uærlig. Jeg nægter at lukke af mine tanker og følelser. De er der. Og det ikke mig til et ringere menneske, at andre kender til mine fiaskoer.

Det var stærkt sagt og afslører en usædvanlig stærk person bag ordene. Men hvis nu også jeg skal komme med mine helt ukvalificerede tanker efter at have læst lidt i din log, så er det måske her det går galt.

Måske har du stadig så meget harme, aggressivitet, forudrettethed o.s.v. i dig, at det brænder som et bål ved hver eneste lejlighed. Det kan godt virke skræmmende. Og hvis du samtidig har en personlighed, som er stærk nok til at kontrollere denne voldsomme ild, så bliver det endnu mere skræmmende.

Prøv at forestille dig selv som et voldsomt brændende bål med en intens varmestråling i flere meters omkreds. Det er flot, fascinerende, imponerende og en hel masse andre gode ting. Men det er umuligt at komme rigtig tæt på. Det har heller ikke brug for andre, så hvorfor forsøge at komme tæt på?

Jeg er ikke psykolog, men bare en almindelig mand på snart 40 år med min portion af livets kriser bag mig. Men ovenstående tanker gjorde jeg mig, da jeg læste dine indlæg. Håber du kan bruge det til et eller andet :)

[mdk]

nu har der i andre tråde været henvisninger til at jeg skulle gå til psykolog. Hvorfor? Hvad skulle det hjælpe? Jeg kender hele mit inderste. Jeg ved hvilke kræfter der i spil. Jeg forstår de diabolske kræfter der i spil i min virkemåde

Well - det kunne jeg også havet sagt - men dels viste det sig ikke at være helt rigtigt, dels så hjalp hun mig ind på en positiv sti - noget som jeg ikke kunnet havet gjort alene.

Jarvig - du bliver nød til at gøre et eller andet radiaklt anderledes end du gør nu - du får ikkke så meget positivt ud af at sidde i dit hul og føle dig ramt af en kollosal uretfærdighed - det lader til aty du tolker f.eks det at gå til en psykolog som et nederlag... Som om du forventer at ingen psykolog vil kunne måle sig med dig i din polyhistoriske viden og kendskab til dit sinds umådelige dyb - well - du tager fejl - det er ikke et nederlag og det er yderst brugbart. Bare mine 10 cents

Helt enig.

Måske er det sådan, at dine venner kan du sætte til vægs med en masse ord og parader, så du undgår at tage fat, hvor det gør ondt. Håbet kunne være, at hvis du møder en klog kone eller en klog mand, som har set 100 som dig, så vil de ikke lade dig slippe med fine ord. De vil grave det sårede barn frem. Og måske kan I så bygge et helt almindeligt, kedeligt menneske som alle os andre op.

Min åndelige guru er Ole Michelsen. Ja, ham med rødvin og Bogart. Jeg er så heldig at ha en optagelse fra p1, hvor han i 1½ time fortalte som sin opvækst, oplevelser osv. Og hans hovedkonklusion her i en høj alder og efter, at alkohol og de store illusioner er lagt på hylden er, at du ikke kan give andre eller dine omstændigheder skylden for det, der går galt. Det er ikke din barndom, dine forældres, alkoholen, kvindernes etc.'s skyld. Man bliver nødt til at lægge alle de tanker væk, fordi ellers lever du i fortiden og hænger fast i den. Man må kunne tilgive sig selv og fortiden - det er ikke nemt, men det kan du få hjælp til.

Jeg mener derfor også, det er en blindgyde, hvis du gik hos en freudiansk inspireret psykolog, som holder nutiden op mod fortidens traumer. Fortid er fortid, rejs dig op. Det bliver nødt til at gøre ondt en overgang, hvis du vil være et nyt menneske og komme videre. Du kommer til at miste dele af dig selv, men det er det værd. Din livsindstilling og taktik over for mennesker lader jo ikke til at fungere.

Det kan også tænkes, der er kemi i det her. At du måske skal ha en smule medicin. Din tilstand ligner udefra set det, man kalder, dystymi - mere eller mindre permanent nedsat humør, ikke en regulær depression.

[Vandpyt]

Men grundlæggende så er de for uensartede, vage og usammenhængende til at man kan tage det seriøst (både samlet set og set hver for sig). Og her taler vi om de få tilfælde, hvor der overhovedet kommer noget så sammenhængende som artikulation over læberne - som regel er det bare et eller andet med at trække på skulderen eller "det ved jeg ikke". Øhhhhh nå!

Det er ikke fordi du lukker ørerne for det der bliver sagt, eller måske ikke kan se den røde tråd? Logik er ikke altid logik, når det kommer over læberne fra levende mennesker. Hvis det ikke er folk du kender andet end fra en enkelt date eller en tilfældig aften i byen, så kan man nok ikke forvente at få en længere analyse af hvorfor det ikke blev "jer". I de tilfælde kan det være alt fra dit udseende, din påklædning, til din væremåde, blot en enkelt ting du har sagt eller det at der er kommet noget andet mere interessant ind i rummet.

AOF eller FOF har nogle kurser for mænd, hvor de kan lære om adfærd, påklædning og lignende for at maksimere deres chancer hos det modsatte køn. Det handler i bund og grund om "first impressions lasts", også selvom du har lært folk at kende over nettet. Du skal lære at sælge dig selv på den rigtige måde, det er ikke det samme som at være uærlig, du skal blot undertrykke nogle af dine reaktioner for at opnå det du vil have.

Og det er her kæden hopper af. For jo, selvfølgelig kan alle jo komme med "anklager" mod, hvad man kunne gøre bedre. Men er det helt i grunden fair? Hvis selv de største spader kan score, så er det vel ikke noget krav, at jeg skal være meget bedre, når jeg trods alt befinder mig langt over spadestadiet.

Jeg tror, du skal tænke over, hvor det er, du prøver at score henne. I byen og på Dating er det de samme regler, der gælder, det er overfladen der tæller. Hvis man spiller efter andre regler, bliver ens chancer minimeret drastisk. Den første kontakt skal ikke gå meget dybere end overfladen ellers bliver det for personligt og så forsvinder interessen. Det er klart en fordel at være ydmyg i stedet for arrogant omkring sine evner og sit udseende, med mindre du har nøglerne til det. Husk på at folk generelt er meget overfladiske i den vestlige verden.

Lad os slå fast, at ALLE mennesker er kræsne. Det er kun et spørgsmål om hvordan og hvor meget.

Det er jo umuligt at beskrive i detaljen, hvordan og hvor meget, jeg er kræsen. Men malet med den brede pensel, så er det min opfattelse, at jeg er kræsen som de fleste. Jeg hopper ikke på hvad som helst og omvendt så er det heller ikke kun en eller idealtype jeg går efter.

Som mdk skriver så skal man nogen gange bare hoppe ud i det også selvom det ikke virker som om det bliver jer to resten af livet. Giv folk en chance, tag det som en oplevelse, frem for alt få noget erfaring i hvordan man omgåes en kvinde i et forhold. Ligesom alt andet i livet bliver man bedre med erfaring, ligesom det hjælper at kunne se tingene fra mere end én side. Hvad ville der ske, hvis du lukkede øjnene og hoppede på hvad som helst? Måske indeholder netop den person sider du ikke kan se, når du står i røg og vodkatåge. ;)

Jeg er med på, at kræsenhed lige netop har stor betydning for, hvor store ens fangstmuligheder er - men at ens kræsenhed som sådan har noget med ens sorg at gøre, det finder jeg er en fordrejning af, hvad det handler om.

Hvis sorgen primært hænger sammen med manglende kæreste, så kan de to ting godt forbindes.

Men hvad skal man (jeg) gøre? Det er mig at være sådan. Jeg føler virkelig at jeg køber ud af min intigritet (overfor mig selv ikke mindst), når jeg forsøger at være mindre ærlig, ligefrem og betænksom. Jeg kan ikke være "mystisk" - der er intet mystisk ved mig.

Hvis man opfatter sig selv som statisk og derved ikke vil ændre på noget fordi, "man er som man er", og nærmest forventer at verden tilpasser sig til en selv, så er det svært. Man kan godt lære at nedtone nogle sider for at opnå det man vil, der er vel ingen grund til at spænde ben for en selv fra starten. ;) Mystik starter med evnen til at kunne lave halve sætninger. :lol:

Og ingen tvivl om, at min kompromisløse stil med ærlighed, åbenhed, lidenskabelighed og omtanke

Det der slår mig mest ved de ting du lister, er at ærlighed og omtanke ikke altid hænger sammen. Det er ikke alle ting der skal siges. At kunne gå på kompromis er en stor styrke at have i et forhold.

Men kort sagt, jo selvfølgelig er det min egen opfattelse af mig selv du qouter. Men det er nu bemærkelsesværdigt, hvor mange mennesker, der dirkete konfronterer mig (og her altså enten ret negativt eller meget, meget positivt) med hvordan jeg er som menneske. Jeg er ENORMT belastende som menneske, men kan man udholde det, så også utroligt givende.

Ok, så på trods af at 1/4 mener du er fantalastisk, så kan du ikke finde en partner. Hvad ville der ske hvis du lyttede til de 3/4 og deres kritik, tog den til efterretning og måske skar et par kanter af, for at opnå det du selv vil have. :) At du gerne vil give et andet menneske en helt masse, burde også være en god grund til at finde en måde at nå frem til målet, også selvom det kræver et midlertidigt kompromis eller to. :)

Jeg er selv (til tider) ekstremt belastende i sociale sammenhænge, det er bevidst og ubevidst for at holde folk fra livet. Det lykkede bare ikke altid så godt. <_<

Nu har der i andre tråde været henvisninger til at jeg skulle gå til psykolog. Hvorfor? Hvad skulle det hjælpe? Jeg kender hele mit inderste. Jeg ved hvilke kræfter der i spil. Jeg forstår de diabolske kræfter der i spil i min virkemåde.

Hvis du kender dem, hvorfor ændrer du dem så ikke, for at opnå hvad du gerne vil? En psykolog kan give nogle værktøjer (anskuelser) til nogle ting eller nogle andre måder at se tingene på. Hvis du tror du ved alt om dig selv, begår du så ikke den største fejl af dem alle?

'Pyt

[jarvig13]

Jeg skal nok svare. Jeg er bare lidt smadret efter Byrådets 1. behandling af budget 2005. ;)

[jarvig13]

Jeg faldt lige over denne beskrivelse af "psykologien" bag dating. Jeg skal nok med egne ord senere direkte besvarer jeres kommentarer.

Men lige nedenstående er faktisk ekstremt uhyre vanvittigt rigtigt set. Problemet er jo ikke at forstå den slags ting, men derimod at gøre det. Det er sq ikke nemt. Men altså meget interessant og indsigtfuldt "brevkassesvar".

Where To Take Women On 'Dates'

--------------------------------------------------

To safely and permanently exclude yourself from

future mailings just click the link at the end

of this newsletter. To sign yourself up for this

no cost e-letter, visit www.DatingTechniques.net

--------------------------------------------------

***QUESTION***

Dave,

  Okay, here goes. First, what's been working for

me. The CF attitude is definitely paying off. Bottom

line, IT WORKS. Another tip I've found to work for

me is to generally play up to a woman's insecurities.

DON'T make fun of them, be respectful, but just let

them be aware of the fact, tactfully, that you KNOW

that they arn't perfect, and given a different set

of circumstances, if you so chose, you could be with

someone else. The trick I have found that works for

me is to ALWAYS KEEP THEM GUESSING. Does he like me,

or doesn't he? Where do I stand? How can I win him

over? Don't give them your undieing devotion to them

right off the bat or they'll KNOW that you're a wussy!!!

  Okay, so here's my question. Could you tell me

how to ask a girl out without "losing your power...?" 

It seems to me like once you have "put yourself out

there", and asked her the question "Will you go out

with me?" you have made yourself seem somewhat weak

and wussy-like. Is there a way to do it and still

make it seem like you are in control?

  Also, where do you think is a good place to ask

a girl out on a first date? I don't generally like

the movies since you don't get to talk much.

Thanks,

N, Washington, DC

>>>MY COMMENTS:

It's always interesting to me to get a view of how

another person sees the world...

Your questions have given me some insight into the

way you THINK, and I believe that I'm going to be

able to give you some great ideas.

Before I address your questions, I want to make a

few comments about the beginning of your email.

You said that you've found that "playing up a woman's

insecurities" in a tactful, Cocky & Funny way is really

working for you.

Now, this might sound a little bit "cruel and unusual"

to others reading your comments... and I'd like to

explain the psychology behind it, and tell you why

I think it works so well for you.

There are a few keys that one needs to remember when

interacting with an attractive woman you've just met...

1) Most guys pursue her, give her compliments, try

to get her approval by giving her things and taking

her out.

2) Most men don't say things that might "rock the

boat". In other words, most men won't make a comment

early on that might offend or upset her.

3) Most men give away all of their power to attractive

women INSTANTLY. I'm talking as soon as they meet.

4) Women interpret these behaviors as a man not feeling

comfortable enough and secure enough IN himself to

BE himself. In other words, these "commonly accepted

courting behaviors" actually come across as subtly

MANIPULATIVE to women. At an unconscious level, a

woman can INSTANTLY sense a man who is communicating

the message "I don't think you'll like me for who I

am, so I'm going to do a bunch of other things for

you in the hopes that you'll give me approval". I know,

the truth sometimes sucks.

So how does this relate to playing up a woman's insecurities

in a tactful, Cocky & Funny way?

Making fun of a woman's insecurities in a fun, teasing

way says something much bigger... it says that you're

not looking for approval, and that you're not afraid

of her walking away. It's one of those things that

says a lot more than just what you're saying with

words.

Remember the newsletter I wrote titled "What Annoys

Women, What Attracts Them"?

Well, you might recall that I said that one of the

things that annoys women the MOST is when a guy is

weak and tenative... and he seeks approval by trying

to do whatever he thinks a woman would want him to

do. In other words, by trying NOT to annoy a woman

you'll often annoy her worst of all.

I know, reality is strange like that.

Now, on the OTHER HAND, if you say something like

"Hey, you're kind of short for a cute girl"... it

can have the OPPOSITE effect.

REMEMBER, one of the KEYS to this type of comment

is the HUMOR. Half of the Cocky & Funny equation is

FUNNY.

You're not being MEAN, you're being PLAYFUL.

But when you comment on something that an attractive

woman might be insecure about in a VERY FUNNY WAY,

it says ALL the right things, all at once.

It says that you're not afraid of her, it says that

you're funny, it says that you're sassy, it says that

you're going to be a challenge... it says that you're

not seeking her approval, and it says that you're not

WUSSY.

Now, keep in mind, this is a FUN thing to do.

If she LAUGHS when you say it, you're on the right

track. If she gets "fake mad", you're on the right

track. If she starts crying and telling you that you're

the kind of guy that should be beaten up, then you

need some work...lol.

I tease women all the time with this kind of thing,

and they love it.

ASKING WOMEN "OUT"

=

Earlier I mentioned that your questions have given

me some insight into the way you THINK.

Let's talk about that.

From the way you've phrased your question ("Could

you tell me how to ask a woman out...") tells me a

few things...

1) It tells me that you believe that you're the one

who has to do the asking

2) It tells me that you believe that you need to ask

a woman "out on a date" when you DO "ask her"

3) It tells me that you believe that you're taking

a big risk when you do (your words were "putting yourself

out there")

4) It tells me that you ALREADY think that she has

POWER OVER YOU... before you've even met her and "asked

her out"

Whoa. Heavy, man.

What if I said that the answer was to never ask another

woman out again?

What if I said that for the next year you need to

only tell women what you're going to do, and let them

know that if they'd like to join you they may, but

if they choose not to, it's their loss?

What if I said that you're only risking something

when you care what she thinks of you... and that once

you get over caring what a woman thinks of you, your

success will skyrocket?

I realize that these might be "far-out" ideas, but

if you round up 100 guys who are VERY successful with

women, you'll find that MOST of them operate with these

beliefs.

I can't do the "psychological brain surgery" that you

seem to need in one email... but let me give you a

new way to think about this...

Beautiful women aren't interested in being with men

who are weak. They're not intersted in men who have

low self esteem. They're not interested in men who

give away their power. They're not intersted in men

who don't GET what they want in life.

In other words, beautiful women aren't attracted

to WUSSIES.

The thinking that you're showing me here is WUSSY

thinking. It's weak.

It's saying "She has the power. I want her to be with

me, so I need to "ask her out" in order to get her

to spend time with me... if she rejects me, I will

lose something".

You're basically suggesting that you lack something,

and she has it... and that you NEED what she has so

badly that you'll do anything for it.

You've handed over your power before the game has even

started.

And guess what kind of effect this is going to have

on a woman you're trying to "ask out"?

Right, she's going to SMELL YOUR INNER WUSSY, whether

it's in person or over the phone.

She's going to hear it in your voice.

Women are PROS at sensing the Innner Wussy.

And women RESENT men that they can control.

So what's the answer?

You need to realize that YOU are the one who is the

desirable prize. You are giving HER a great opportunity

by making yourself available to her. You have nothing

to lose if she doesn't spend time with you... in fact,

she SAVED you time by eliminating herself from your

consideration.

I'm not talking about becoming an arrogant, outwardly

over-inflated JERK here.

I'm talking about how you THINK.

So next time you're on the phone with a woman that

you've met recently, try this...

1) Call her and say "Hey, WHAT-UP?". Don't talk about

work, family, or any other BORING topic.

2) Tease her and get back the fun mood that you hopefully

created when you first met her.

3) Tell her that you're busy, but you might have some

time on Saturday... and that if she's lucky you might

let her hang out with you.

4) Hang up. That's right, tell her you have to go,

and then GO.

Why?

Well, you need to learn how to not NEED her to like

you. And you need to learn how to give a woman the

gift of missing you. You need to learn how to LEAN

BACK, and not care what happens.

These things will help you TREMENDOUSLY.

Finally, call her back on Saturday afternoon and say

"Hey, I'm going to Starbucks, I think you should buy

me a cup of tea and entertain me".

BIG DIFFERENCE between that approach and the way you've

probably been doing things.

And I'm hoping that I've answered your "Where do I

take a woman on the first date?" question as well...

Don't take her ANYWHERE. Let her take you out for

a cup of tea. You can still pay, just to prove that

you're a "gentleman" (by the way, if you say "I'm

not paying for your tea because I like you, I'm paying

for it because I am a gentleman" it's a nice touch).

And if you're HELL BENT on going "out" somewhere with

a woman (why men cling to the idea of going "out"

instead of staying "in" I have no idea), then go to

a mall and make fun of fashions, or go play a game

of pool. DO SOMETHING THAT ISN'T BORING... whatever

you do. And do something that doesn't say "I'm trying

to impress you".

But let's face it, what you REALLY need is a TOTAL

THINKING OVERHAUL.

It's not simple or easy to get rid of years of programming

and beliefs. It's not going to happen in a few minutes.

I seriously recommend that you get yourself a copy

of my Advanced Dating Techniques CD/DVD program.

One of the things that makes me very different from

the other people that write about and teach in this

area is my focus on the "INNER GAME"... in other words,

the PSYCHOLOGY of success with women and dating.

If you want to be successful in the REAL WORLD with

women, you FIRST have to learn how to deal with your

INNER WORLD of emotions, thoughts, and beliefs.

When I first started made the decision to learn how

to become more successful with women and dating, I

had a LOT of insecurities and negative beliefs.

I had negative self-image issues, problems with shyness

and nervousness around women... I had it all.

And I didn't know where to start. I had no idea what

to do. All I knew was that I needed to get this area

of my life together, and that I wasn't willing to sit

around for the REST of my life with that sinking, negative

feeling about myself that came from not knowing how

to date women.

Well, as it turned out, I made a lot of mistakes on

my own road to success. I spent a lot of time trying

things that didn't work... and getting a lot more "bad

programming" (to add to my already-bad programming).

In the end, one of the real KEYS that helped me turn

things around... and probably the main factor in my

ability to maintain ongoing success attracting and

keeping great women around me was the work I did on

the INSIDE.

Now, I'm not talking about laying on a couch and talking

about your problems.

I'll leave that to the professional shrinks.

I'm talking about learning how men who are successful

with women THINK... and how they SEE THE WORLD.

I'm talking about learning the way BEAUTIFUL WOMEN

view men and the world... and how they experience life.

I'm talking about getting a perspective that 99% of

most men never have... and facing my fears... and

overcoming them.

[jarvig13]

Kære alle

Når jeg begynder på en lang forklaring, så minder det mest ofte om sniksnak. Jeg begynder et sted langt fra emnet, og mange vil aldrig finde ud af, hvor det ender.

Dette indlæg er ingen undtagelse!!

Jeg elsker mange ting. Jeg elsker naturligivis en pige som jeg har fundet er interessant. Jeg elsker naturligvis min familie. Jeg elsker naturligvis mine venner. Men jeg elsker også "mine" MOLboere. Jeg er naturligvis helt og fuldstændigt klar over, at den kærlighed jeg føler til "virkelige mennesker", slet ikke kan sammenlignes med mine internetbekendtskaber. Der er en afgrund af forskel. Udover at jeg f.eks. kender mine venner på samtlige områder, så er de også virkelige - med virkelige handlinger og virkelige konsekvenser for deres virker.

Men der må ikke misforstås. Selvom alle forstår den reelle og virkelige forskel mellem IRL og CS, så harCS sin chjarme og mening.

Jeg vil aldrig påstå at jeg "kender Jer". Godt nok har jeg mødt mange MOLbore IRL, men derfra og til postulerer, at jeg kender Jer helt ind i Jeres inderste, det er naturligvis absurd.

Istedet læner jeg mig til ordet. Til kommunikationen. Til meninger og overbevisninger jeg alene erkender gennem det ene indlæg efter det andet I skriver.

Som sagt - jeg vil ikke påstå jeg kender Jer som venner - men jeg vil påstå at jeg kender en stor del af Jeres personlighjed og Jeres "Jer". Dette sætter jeg ekstremt stor pris på. Om det er Arnes logbos med store og dybe udlægninger af hans situation, om det er en voldsom diskussion med mdk om Adornos rene essens, med Diddley der ofte kommer fra det modsatte udgangpunkt af mit, men hvor vi ofte er enig med konkret, med pyt som ofte er ordkløver men skriver kloge ting eller det er PlayBoy som jeg fornøjes med, med hans unge og unuancerede sind. Jeg har glemt en masse af mine "venner" på MOL. Fra dem jeg sender djævlehoveder i Of til dem jeg sender venlige hilsner i logbøgerne. Jeg elsker dem alle Der er nok ikke en eneste person jeg på MOL ikke har det rart sammen med efter "at røgen har lagt sig".

Dette har ikke meget med de ovenstpående at gøre direkte. Men jeg håber det fortæller, hvor beæret jeg er over, at mennesket jeg ofte slet ikke har mødt, har skrevet lange, dybsindige og velmenene indlæg til det problem jeg har. Jeg er dybt beæret. Jeg har aldrig skrevet et indlæg for at få medfølelse eller sympati. Jeg hag har skrevet indlæg ud fra viden, intellekt og - ikke mindst - min verdensanskusle (både verden som sådan og for mig selv).

Derfor bliver jeg næsten rørt af, at så mange mennesker skriver så indlevende indlæg i min log. Jeg har aldrig lavet indlæg for noget sådant, og jeg har aldrig overvejet mulighederne derfor.

Jeg skriver ALTID hvad jeg i mit hoved finder mest relevant eller ærligt.

At så mange MOLboere responderer derpå, det er jeg - ¨å ærligt som det overhovedet kan siger - meget, meget beæret for.

Jeg har nu i over en uge ikke skrevet nogen komentarer til de indlæg som er lavet i min log ovenfor. Dette skyldes ikke, at jeg ikke vil svarer på dem. Ej heller skyldes at jeg ikke gider, nu da "røgen har lagt sig", efter sidste uges ytringer.

Slet ikke.

Men jeg må indrømme, at jeg den seneste uge har lært mere om dating/scoring end jeg har hele mit liv førend. Dette er meget mærkeligt eftersom, jeg har tænkt ALT igennem - inklusib´v hvad jeg har lært. Hvad jeg har lært, har alligevel omvæltet min verdensforståelse mht. kærlighed - og dette skal jeg lige forklare. Så snart jeg er klar, så vil jeg svarer på indlæggene så godt jeg kan (lant overvejende må jeg indrømme med min "gamle" overbevisning - men hvor det er muligt, med min nye overbevisning)

til alle på MOL :)

Edited September 22, 2004 by jarvig13

[jarvig13]

En del tastefejl. Retter snarest. ;) (har ikke tid nu)

[jarvig13]

Det er sent, og jeg er (ikke overraskende) en anelse påvirket.

Men idag er jeg ikke mere påvirket, end at jeg fuldt ud har kontrol over hvad jeg skriver.

Dette indlæg er selvfølgelig til mig. Men endnu mere er det til de begavede mennesker som har skrevet i min log eller som bare har droppet forbi min log.

Lad os starte med det væsentlige. Jeg er - som jeg har beskrevet ovenfor - elendig til piger. Men hvad jeg også skrev ovenfor, så er jeg de seneste par uger blevet mere klog på piger, dating, scoring osv. end jeg har været hele mit liv førend.

Lad mig forklare.

Jeg var fed og genert i gymnasiet. Ikke overraskende konkluderede jeg, at være fed og være genert var "dårlige" menneskelige egenskaber, hvis man ville være et "succesmenneske".

At jeg tabe mig og overbevise mig selv om, at jeg ikke behøvede at være genert, det er i sig selv ikke så interessant i denne sammenhæng. Hvad der er interessant er derimod, at jeg tillage mig selv den forståelse, at der var ting i livet og egenskaber ved en, som var mere eller mindre heldige mht. at være en succes overfor piger.

Dette lærte mig en pointe - eller skal vi sige, at dette lærte mig en oplagt fortolkning af virkeligheden.

Denne fortolkning var ligetil. Nemlig, at livet gik ud på (hvis vi taler om at være et "lækkert menneske"), at være så attraktiv på alle måder. Det giver jo meget mening, Det er næsten for oplagt. Alle mennesker kan lide andre mennesker som er sjove, intelligente, spændende, charmerende osv. Derfor var opgaven logisk. Lad mig - jarvig13 - optræne alle elementer i dette spil. Lad mig være det mest spændende, begavede, sjove, vidende, interessante osv menneske, og så skulle jeg nok kunne score.

Som sagt, så kom jeg fra et sted i livet , hvor jeg var håbløs. Et sted fra, hvor jeg intet havde lært eller intet kunne (socialt set). Men ved koncetreret hårdt arbejde, så var jeg overbevist om, at min tolkning af "spændende, attraktivt menneske", det var rigtigt. Så længe jeg prøvede det bedste jeg kunne, og så længe jeg var et mere interessant menneske end andre (og dengang, og indtil for nylig, så mente jeg interessant selvfølgelig måtte indbefattet ting såsom intelligens, viden, indlevelse osv), så skulle det nok lykes for mig.

Som jeg har skrevet en det gange efterhånden, så var der i hvert fald et punkt, hvor jeg fik "succes" med min strategi. For den første gang i mit liv, så fik jeg som ca. 22 årige, de første venner i mit. Og hvilket absurd held. De personer jeg løb ind i var geniale. Man kan spørge sig selv om, mon ikke alle mennesker mener, at deres venner er geniale? Jo, det synes de fleste vel forhåbentligt. Men jeg har virkeligt tænkt meget over dette. Ikke om mine venner, nu også er venner - men om, hvilke kvaliteter de har, som jeg virkelig mener er fornuftige eller det modsatte. Og konklusionen er vedvarende år efter år, at jeg er heldig. Absurd heldig. Der findes simpelthen ikke mere giniale venner end mine venner. Alle sammen kønne, charmerende, kærlige, åbne, dejlige, vidende, begavede (ud over det sædvanlige) mennesker. Mennesker som de færreste får fornøjelsen af at møde.

Men jeg var heldig. Jeg mødte dem. Og alle mine ideer om, hvad et "godt menneske" var, blev bekræftet til det yderste. Kærlighed, åbenhed, ærlighed, omtanke, indsigt, medfølelse og begavelse (mm), det var noget jeg blev ekstremt værdsat for, og omvendt noget som alle de andre ville, ønskede og kunne.

Så på det venskabsmæssige plan, der fik jeg alt, hvad noget mennesker kunne drømme om.

Men til min store og vilde skræk, så opdagede jeg, at piger slet ikke var interesseret i mig. Jeg kunne slet ikke forstå det. Hvad ønsker en pige? Tjooo, hvis man skal tro dem på deres ord, på f.eks. deres profiler på dating, på film om emnet, på bøger i læssevis, på bekendte/venners opfattelse, på ideer generelt i samfundet osv osv. så skulle piger ønske det jeg var. Hvilken pige vil ikke have en mand som er helt usædvanlig kærlig, åben, ærlig, tro, begavet, vidende, sjov, interessant, spændende og nuanceret????

Åbenbart ingen. Jeg var rystet. Ja, jeg var mere end det. Jeg følte en absurditet i livet, en emigma. Der kunne simpelthen (af igen - hverken mig, veninder eller venner) ikke gives nogen meningsfuld forklaing på denne absuditet.

Og jo mere jeg blev afvist, jo mere koncentrede jeg al min kraft på at blive et endnu mere spændende og givtigt menneske. Og jo mere jeg koncentrede mig om dette, jo mere blev jeg afvist.

Indti det øjeblik, hvor jeg ovenfor citerede et "dating-tip", så var jeg helt lost. Helt færdig. Helt ødelagt og uden nogen som helst form for energi eller tro på noget som helst. Jeg var - som en del indlæg her på MOL anttyder - ved at kaste håndklædet helt, helt, helt for alvor i ringen.

Men så læste jeg ovenstående citat. Jeg læste det og blev først irriteret. INTET i det brev, var noget som jeg ikke selv havde overvejer eller noget jeg havde prøvet. Men jo mere jeg læste af brevet, jo mere blev jeg alligevel rystet. Det var som om noget, jeg godt viste, men aldrig seriøst havde overvejet, blev kastet fem for mine fødder.

Pludselig så jeg, at alt det jeg regnede med gjorde mig til et fantastisk menneske godt nok var helt rigtigt, men at dette INTET havde at gøre med, hvordan jeg fremstod som potentiale overfor en pige.

Dette kan lyde banalt. Og det er det sikkert også. Men vær nu helt ærlig, Jer der enten er scorekarle eller bare er normalt gode til det med at finde pige, sex og kærlighed. Har I virkelig tænkt over det? Eller er det ikke bare noget I har lært uden egentlig at forstå Jeres evner? Hvor tit har I ikke bare gjort noget overfor en pige, simpelthen fordi det føltes naturligt eller rigtigt - men aldrig egentlig overvejet hvorfor det egentlig er så "nemt".

Min analyse er simpel. Er der noget man gerne vil og som man hurtigt opnår succes med, så er der jo ingen grund til at overveje det nærmere. Virker det, ja så virker det - og så er der vel ingen grund til at desekrere det til ukendelighed bagefter.

Men os (eller måske bare mig selv) er ikke alle så heldigt stillet. Og derfor er det ikke banalt at prøve at forstå disse ting.

Nu kunne nogen så spørge, hvad det dog er, jeg har fundet ud af, som pludselig har givet mig lyset mht. piger? Det skal jeg ikke forklare her. Læs ovenstående lange citat. Hvis du nogenlunde forstår pointerne deri, så er du på rette vej. Lad mig sige det på denne måde. Ved bare at bruge ovenstående simple overvejsler, så er det de seneste to dage (uafhængigt af hinanden) "lykkedes miig" at underholde to bragende lækre kvinder en hel aften. Okay, jeg scorede ingen af dem, men at de rent faktisk morede sig og var glade for mit selskab mange timer, mens andre mænd i stimer kastede sig over dem, det var absolut en mystisk men fantisk oplevelse.

Jeg ved, at disse ting jeg har lært, det er ikke noget som man for alvor lærer på et par dage eller uger. Det tager lang tid at lære dem (for nu at være helt akademisk i pointenne, og deerfor selvfølgelig helt negliserer at der er noget som hedder "naturlighed" eller "medført" eller "vær dig selv"). Jeg scorer ikke en dejlig pige lige med det samme. Men for første gang i umindelige tider, så ser jeg, at der reelle grunde til, at nogen bare napser pigerne med et skødesløst øjekast og andre kæmper formålsløst mod en udfordring de ikke evner.

Jeg er ikke blevet "nyreligiøs". Ej heller har jeg kritikløst slugt nogen skråsikre udtalelser fra en tilfældig amerikaner.

Nej, men jeg må sige ovenstående fyr - David DeAngleo - virkelig har gennemskuet nogen helt fundamentale ting i "spillet om sex og kærlighed". Jeg tager sq hatten af for ham. Det er bestemt ikke hver dag, at nogen fremlægger en teori/ide, som jeg ikke tænkt over før, og som jeg 100 % tager til mig efter en to tre linier.

Jeg kan kun sige: Falder det dig ikke naturligt at være dame-magnet, så besøg mandens hjemmeside og hans materiale. Lad være med at sluge alt usødet. Det er trods alt en amerikaner som skriver om, hvordan amrekanske mænd nemmere score ameriaksnke kvinder. Men, men, men - abstraher hvor det er nødvendigt og tænk i europæiske/danske baner, og så har du en håndbog som ganger dine "dame-magnitisme" op med ti'ere eller hundrede.

:) :)

Edited September 26, 2004 by jarvig13

[Guest Slettet bruger]

Tilfældigvis læste jeg netop dette på Bodybuilding.com's iøvrigt dårlige forum:

http://forum.bodybuilding.com/attachment.p...chmentid=129677

http://forum.bodybuilding.com/attachment.p...chmentid=129675

[mvp.]

Sig mig en gang, får du slet ikke trænet mere?

Pligten først.

Så må det med kvinderne vente til bagefter.

[jarvig13]

Doc -> Jeps, det er de artikler jeg har læst. Det er simpelthen imponerende den mængde information, der ligger i hans papirer. Igen, det skal spises råt for usødet. Men fat pointen og vær lidt kreativ (det er avancerede danske piger vi taler om) og så har man øget sine scorechancer enormt.

mvp -> de sidste tre uger har jeg været skadet med et løberknæ, så cardiodelen har været stillestående. Mht styrketræningen, så er jeg lidt hæmmet pt. Jeg eeeeeeeeelsker virkelig at træne ST. Men hvor jeg hhv bor og arbejder pt. så er det ikke helt nemt at komme i nærheden af et ordentligt styrketræningscenter. Jeg arbejder på sagen Men realistisk må jeg nok lige vente til jeg får et nyt job. En dårlig undskyldning? Måske! Men nu er det nu engang mig der bestemmer, hvad der er realistisk i mit liv og ikke andre. Så pt er styrketræningen lidt ude af spil, selvom jeg virkelig gerne ville træne det.

Der findes forresten ikke pligter udover ting som man selv påtager sig som pligter. ;) Og så er det i virkeligheden ikke pligter, men derimod selvbestaltede delmål man ønsker realiseret.

Jamen, jeg er da nogenlunde enig. Kvinder er ikke alt i livet. Men har man haft et usædvanligt stort underskud af kærlighed i sin opvækst og et usædvanligt stort underskud af lidenskab i sit voksenlliv, så fylder det altså mere end de fleste lige kan begribe.

[Flexipecs]

Hej jarvig :)

Aller første gang jeg er inde på din Log, og så læser jeg simpelthen det mest spændende jeg kan huske jeg har læst på MOL!

Jeg kan love dig, at jeg kan relatere til dit issue.. Ikke at jeg nogensinde har haft problemer med at få kvindelig kontakt og skabt blikfang; men den største kærlighed jeg har oplevet i mit korte liv, har gledet fra mig uden jeg har kunne begribe hvorfor. Ligesom dig er jeg af natur 'den store giver'. Jeg hælder hellere end gerne 190% af min sjæl og dedikation i det andet menneske jeg nu engang har kastet min kærlighed på, og jeg forsøger med alle krumspring og gøremål at være den perfekte kæreste og gentleman - og er bevidst nok omkring min handlinger så de ikke skal føles kvælende. Og alligevel har jeg som nævnt mistet den jeg elsker aller højest uden jeg kunne forstå hvorfor. Jeg har dog hele tiden vidst, at kvinder tænker anderledes end mænd; men alligevel har ingen af mine kvindelige venner kunne komme med en logisk forklaring på, hvorfor jeg er blevet forladt; men det er jo nok fordi de holder af mig... <_< :)

Men efter at ha læst det citat du har lagt ind igennem, samt læst din efterfølgende post kan jeg se 'what women want' -selvom det liger milevidt fra min natur.

Men ingen har jo sagt kærlighed skulle være let..........

Men tak fordi du deler dine tanker og perspektiver - de har i hvert fald hjulpet mig i skrivende stund, eftersom jeg kæmper hårdt indeni med at begribe hvordan kærlighedens hjul er skruet sammen.

/Flexi

Edited September 27, 2004 by Flexipecs

[jarvig13]

Flex -> :)

[therealhurra]

haha, det ham makkeren forklarer der, er sku noget lig det jeg kører med... har dog aldrig lige tænkt over det.... Go get em jarvig B)

Jeg vil lige når jeg har tid, prøve at kommentere lidt mere ind på emnet! Skal dog til træning nu.

Edited September 27, 2004 by therealhurra