jarvig 13 - 2006

[jarvig13]

OK. lad os få lidt kød på.

Hvordan skete det, at den "røde tråd" i mit liv kom til at omhandle problemer og problemløsning af kærlighed mm., og hvorfor dette har givet mig en unik indsigt i dette, en indsigt jeg brændende ønsker at dele med andre, så de ikke løber ind i de problemer, jeg har haft?

Som jeg har beskrevet tidligere i denne log, så gik alting i koks for mig, de første 20 år af mit liv.

Jeg var "af natur" en lidt forsagt, sky, indelukket dreng, og da mine forældre stort set gjorde alt forkert mht. at give mig følelsen af tryghed og følen sig elsket og ønsket, så mistede jeg totat selvtilliden og lukkede mig inde i mig selv. Da jeg blev fed som 10-årig grundet trøstespisning begyndte andre børn nu at drille mig hver dag. Nu var jeg ikke bare alene, jeg blev nu udsat for aktiv smerte og hån hver dag. Dag jeg gik i puperteten blev det endnu værre, da jeg opdagede, hvor meget smerte det medførte at piger totalt afviste en og med al tydeligvis væmmedes ved tanken om mine små tiltag til læggen an på.

Som sagt, så fik jeg den logiske og indelysende ide i gymnasiet, at hvis jeg tabte mig, så ville alt blive normalt, jeg ville få de venner jeg aldrig havde haft og at jeg, ligesom alle andre, også ville kunne få en kæreste.

Well, stort set ingenting ændrede sig da jeg efter 4 måneders vanvidskur var gået fra fed til fuldkommen normalvægtig.

Dette blev mit første mysterie at løse. I begyndelsen var jeg selvfølgelig så ulykkelig og desperat, at jeg slet ikke tænkte på løsningen af mysteriet, men blot gik kold i afmagt. Men det at jeg nu var slank og at dette åbenbart ingen indflydelse havde på mine chancer for at blive normal (få venner og kærester), det blev efter et par år det jeg måtte kaste mig over for at finde ud af.

Det skal siges allerede nu, idet ovenstående mysterie i sig selv ikke er et omdrejningspunkt i denne fortælling, at løsningen er meget simpel, og jeg i begyndelsen af 20'erne (med hjælp fra mine nu elskede, men dengang nye, venner). Jeg så godt normal ud. Men jeg havde aldrig lært at omgås andre mennesker. Hele mit liv havde jeg levet for mig selv. Aldrig leget, aldrig snakket sådan normalt med andre, altid været for mig selv og mine egne tanker. Jeg anede kort sagt ikke, hvordan man opførte sig overfor andre mennesker. Bare at lære dette tog intensiv og hård træning de næste 5 år.

Men det er at springe fremad. Lad os vende tilbage da jeg er 19 år. Jeg skal på universitetet. Jeg har aldrig været specielt skarp bogmæssigt.....dog var jeg eminet god til matematik, fysik.....og biologi. Jeg vidste ikke hvad jeg ville. Jeg interesserede mig som sådan ikke for noget. Jeg levede i et vakum. Jeg omgik aldrig andre mennesker, og jeg fik ingen indspark i min hverdag, og jeg havde i det hele taget nok at gøre med bare at forklare mig selv, hvorfor jeg dog ikke skulle begå selvmord....for det ville jo aldrig komme til at gå mig anderledes.

Jeg valgte økonomi, hvorfor ved jeg ikke helt. Sikkert fordi jeg havde fortalt det var en god uddannelse at tage, og at rygtet sagde det var matematisk tungt. Det kunne jeg lide. Så det valgte jeg.

Men hver dag fra jeg havde tabt mig som 17-årige og til nu som 19-årig havde jeg svært ved at finde en årsag til at vågne op næste dag.

(ro på....det er ikke en lidelseshistorie jeg fortæller......jeg fortæller blot, hvordan det dog kan gå, at en person som INTET ved om, hvordan man opfører sig succesfuldt overfor andre mennesker og som har valgt faget økonomi, at han i løbet af de næste 12-14 år skal erhverve sig unik indsigt i dette og endog være semi-kspert på sociobiologiske/evolutionære problemstillinger).

Men da jeg var allerlængst nede, så blev jeg trodsig. Jeg aftalte med mig selv, at inden jeg stillede træskoene, så ville jeg give det en lang og superseriøs chance. Jeg måtte simpelthen gøre alt for finde ud af, hvordan det her hang sammen.

Jeg har før kaldt denne nødtløsning for "at når jeg nu ikke evnede at lære at leve gennem social kontakt, så måtte jeg læse mig til at lære livet". Forstå mig ret. Jeg ville hellere end gerne udskifte alle mine bøger og mine intellektuelle erfaringer med "the real deal". Men dengang var muligheden der ikke. Jeg kunne ikke "the real deal". Jeg måtte vælge et alternativ. Og det var læse mig til at lære at leve.

Som sagt, så blev dette et vendepunkt i min intellektuelle udvikling. Jeg var "kun" medium skarp (og ret uvidende) på dette tidspunkt. Men da jeg havde fundet min mission og 100 % seriøst kastede mig over selvstudierne, da eksploderede mit intellekt. Ingen grund til at overdrive. Men som tidligere beskrevet i denne log, så gik jeg (i hvert fald i mine egne øjne og mine senere venners øjne) fra at være "medium" til at være lyndende skarp og utroligt vidende over nogen få år.

Det blev både en fordel og et handicap. Fordelen var naturligvis, at jeg kunne tyre de tungeste bøger ned på ingen tid og "fatte dem", hvilket naturligvis var en forudsætning, hvis dette her overhovedet skulle føre til noget. Men ulempen var, at jeg blev lidt for tryg i min egen bividstheds vidder. Jeg kunne intellektuelt tyre 49 ud af 50 mennesker jeg mødte, og direkte en del og indirekte meget, da gjorde jeg også dette. Men det bragte mig jo slet ikke tættere på det jeg drømte om....blot at blive et helt normalt menneske. Det skulle tage mange år, før jeg reelt indså dette.

Godt så. Men der står jeg altså som 19-20 årig og vil lære at leve livet gennem at læse om det. Hvilke bøger skal man hive ned fra hylden?

Det var selvfølgelig ikke altid fuldkommen systematisk, men retrospektivt vil jeg inddele mine retninger i fire og fortælle om deres indledende udvikling:

- Den store tunge retning: Filosofi, etik, religionsvidenskab, videnskabsteori, livsanskuelser, metodologi mm.

- Den "menneskelige" retning": Sociologi, psykologi, adfærdsstudier, socialpsykologi mm.

- Den "biologiske" retning: Biologi, biokemi, evolutionsteorien, genetik, palæontologi, kognitionsvidenskab mm.

- Den "kærlighedsmæssige" retning: Kærlighed, parforhold, sex, følelser mm.

I begyndelsen var det sådan lidt hulter til bulter, først senere kommer der lidt systematik i det. Ligeledes er det værd at huske på, at de forskellige genre har et meget forskelligt udvalg af, hvilke type bøger de har på hylderne....nogen er "kend dig selv typen", andre er "3 års. pensum-studiebøger"....mere om det nedenfor.

Inden jeg fortsætter er der lige endnu en detalje. Det er ikke videre spændende at læse 3-4 lange indlæg om, hvad jeg har læst. Who cares? Langt de fleste vil alligevel ikke have forudsætningerne til at vurdere kvaliteten af bøgerne og hvad man kan og ikke kan tolke ud af dem. Derfor er det heller ikke det jeg gør. Jeg prøver at forklare hovedlinierne i udviklingen af det intellektuelle fundament.

Og endeligt er det også værd at bemærke, at den "intellektuelle side" kun er en del af den videre fortælling. Mindst ligeså interessant og vigtig er udviklingen IRL.....hvad er det for erfaringer jeg oplever blandt andre mennesker i det virkelige liv? Dette er så essentielt, at det vil blive behandlet næsten ligeså meget.

Så hæng på, hvis det har interesse. Det er faktisk en interessant historie at blive taget med på en rejse ind i jarvigs på samme tid syge og semi-geniale hoved i tidsrummet 20 til 30 år gammel.

Edited December 11, 2005 by jarvig13

[RunnersHigh]

er du i gang med noget træning for tiden?

[jarvig13]

Niks. Desværre.

Det skal nok komme.

[RunnersHigh]

Cool nok.

Respekt for at du lægger din baggrund frem her. Spændende og interessant. :xmas:

[jarvig13]

Det er der nu ikke så meget imponerende ved. Det har jeg gjort før.

Men her er fokus bare at forklare, hvorfor jeg faktisk mener at jeg har interessant at fortælle.....og her må min "kiksede historie" indgå fordi dens tilsyneladende handicap i virkeligheden er essentiel. Det er altså ikke en lidelseshistorie, men blot nøgterne fakta.

[Mr. Bond]

OK. lad os få lidt kød på.

Hvordan skete det, at den "røde tråd" i mit liv kom til at omhandle problemer og problemløsning af kærlighed mm., og hvorfor dette har givet mig en unik indsigt i dette, en indsigt jeg brændende ønsker at dele med andre, så de ikke løber ind i de problemer, jeg har haft?

Som jeg har beskrevet tidligere i denne log, så gik alting i koks for mig, de første 20 år af mit liv.

Jeg var "af natur" en lidt forsagt, sky, indelukket dreng, og da mine forældre stort set gjorde alt forkert mht. at give mig følelsen af tryghed og følen sig elsket og ønsket, så mistede jeg totat selvtilliden og lukkede mig inde i mig selv. Da jeg blev fed som 10-årig grundet trøstespisning begyndte andre børn nu at drille mig hver dag. Nu var jeg ikke bare alene, jeg blev nu udsat for aktiv smerte og hån hver dag. Dag jeg gik i puperteten blev det endnu værre, da jeg opdagede, hvor meget smerte det medførte at piger totalt afviste en og med al tydeligvis væmmedes ved tanken om mine små tiltag til læggen an på.

Som sagt, så fik jeg den logiske og indelysende ide i gymnasiet, at hvis jeg tabte mig, så ville alt blive normalt, jeg ville få de venner jeg aldrig havde haft og at jeg, ligesom alle andre, også ville kunne få en kæreste.

Well, stort set ingenting ændrede sig da jeg efter 4 måneders vanvidskur var gået fra fed til fuldkommen normalvægtig.

Dette blev mit første mysterie at løse. I begyndelsen var jeg selvfølgelig så ulykkelig og desperat, at jeg slet ikke tænkte på løsningen af mysteriet, men blot gik kold i afmagt. Men det at jeg nu var slank og at dette åbenbart ingen indflydelse havde på mine chancer for at blive normal (få venner og kærester), det blev efter et par år det jeg måtte kaste mig over for at finde ud af.

Det skal siges allerede nu, idet ovenstående mysterie i sig selv ikke er et omdrejningspunkt i denne fortælling, at løsningen er meget simpel, og jeg i begyndelsen af 20'erne (med hjælp fra mine nu elskede, men dengang nye, venner). Jeg så godt normal ud. Men jeg havde aldrig lært at omgås andre mennesker. Hele mit liv havde jeg levet for mig selv. Aldrig leget, aldrig snakket sådan normalt med andre, altid været for mig selv og mine egne tanker. Jeg anede kort sagt ikke, hvordan man opførte sig overfor andre mennesker. Bare at lære dette tog intensiv og hård træning de næste 5 år.

Men det er at springe fremad. Lad os vende tilbage da jeg er 19 år. Jeg skal på universitetet. Jeg har aldrig været specielt skarp bogmæssigt.....dog var jeg eminet god til matematik, fysik.....og biologi. Jeg vidste ikke hvad jeg ville. Jeg interesserede mig som sådan ikke for noget. Jeg levede i et vakum. Jeg omgik aldrig andre mennesker, og jeg fik ingen indspark i min hverdag, og jeg havde i det hele taget nok at gøre med bare at forklare mig selv, hvorfor jeg dog ikke skulle begå selvmord....for det ville jo aldrig komme til at gå mig anderledes.

Jeg valgte økonomi, hvorfor ved jeg ikke helt. Sikkert fordi jeg havde fortalt det var en god uddannelse at tage, og at rygtet sagde det var matematisk tungt. Det kunne jeg lide. Så det valgte jeg.

Men hver dag fra jeg havde tabt mig som 17-årige og til nu som 19-årig havde jeg svært ved at finde en årsag til at vågne op næste dag.

(ro på....det er ikke en lidelseshistorie jeg fortæller......jeg fortæller blot, hvordan det dog kan gå, at en person som INTET ved om, hvordan man opfører sig succesfuldt overfor andre mennesker og som har valgt faget økonomi, at han i løbet af de næste 12-14 år skal erhverve sig unik indsigt i dette og endog være semi-kspert på sociobiologiske/evolutionære problemstillinger).

Men da jeg var allerlængst nede, så blev jeg trodsig. Jeg aftalte med mig selv, at inden jeg stillede træskoene, så ville jeg give det en lang og superseriøs chance. Jeg måtte simpelthen gøre alt for finde ud af, hvordan det her hang sammen.

Jeg har før kaldt denne nødtløsning for "at når jeg nu ikke evnede at lære at leve gennem social kontakt, så måtte jeg læse mig til at lære livet". Forstå mig ret. Jeg ville hellere end gerne udskifte alle mine bøger og mine intellektuelle erfaringer med "the real deal". Men dengang var muligheden der ikke. Jeg kunne ikke "the real deal". Jeg måtte vælge et alternativ. Og det var læse mig til at lære at leve.

Som sagt, så blev dette et vendepunkt i min intellektuelle udvikling. Jeg var "kun" medium skarp (og ret uvidende) på dette tidspunkt. Men da jeg havde fundet min mission og 100 % seriøst kastede mig over selvstudierne, da eksploderede mit intellekt. Ingen grund til at overdrive. Men som tidligere beskrevet i denne log, så gik jeg (i hvert fald i mine egne øjne og mine senere venners øjne) fra at være "medium" til at være lyndende skarp og utroligt vidende over nogen få år.

Det blev både en fordel og et handicap. Fordelen var naturligvis, at jeg kunne tyre de tungeste bøger ned på ingen tid og "fatte dem", hvilket naturligvis var en forudsætning, hvis dette her overhovedet skulle føre til noget. Men ulempen var, at jeg blev lidt for tryg i min egen bividstheds vidder. Jeg kunne intellektuelt tyre 49 ud af 50 mennesker jeg mødte, og direkte en del og indirekte meget, da gjorde jeg også dette. Men det bragte mig jo slet ikke tættere på det jeg drømte om....blot at blive et helt normalt menneske. Det skulle tage mange år, før jeg reelt indså dette.

Godt så. Men der står jeg altså som 19-20 årig og vil lære at leve livet gennem at læse om det. Hvilke bøger skal man hive ned fra hylden?

Det var selvfølgelig ikke altid fuldkommen systematisk, men retrospektivt vil jeg inddele mine retninger i fire og fortælle om deres indledende udvikling:

- Den store tunge retning: Filosofi, etik, religionsvidenskab, videnskabsteori, livsanskuelser, metodologi mm.

- Den "menneskelige" retning": Sociologi, psykologi, adfærdsstudier, socialpsykologi mm.

- Den "biologiske" retning: Biologi, biokemi, evolutionsteorien, genetik, palæontologi, kognitionsvidenskab mm.

- Den "kærlighedsmæssige" retning: Kærlighed, parforhold, sex, følelser mm.

I begyndelsen var det sådan lidt hulter til bulter, først senere kommer der lidt systematik i det. Ligeledes er det værd at huske på, at de forskellige genre har et meget forskelligt udvalg af, hvilke type bøger de har på hylderne....nogen er "kend dig selv typen", andre er "3 års. pensum-studiebøger"....mere om det nedenfor.

Inden jeg fortsætter er der lige endnu en detalje. Det er ikke videre spændende at læse 3-4 lange indlæg om, hvad jeg har læst. Who cares? Langt de fleste vil alligevel ikke have forudsætningerne til at vurdere kvaliteten af bøgerne og hvad man kan og ikke kan tolke ud af dem. Derfor er det heller ikke det jeg gør. Jeg prøver at forklare hovedlinierne i udviklingen af det intellektuelle fundament.

Og endeligt er det også værd at bemærke, at den "intellektuelle side" kun er en del af den videre fortælling. Mindst ligeså interessant og vigtig er udviklingen IRL.....hvad er det for erfaringer jeg oplever blandt andre mennesker i det virkelige liv? Dette er så essentielt, at det vil blive behandlet næsten ligeså meget.

Så hæng på, hvis det har interesse. Det er faktisk en interessant historie at blive taget med på en rejse ind i jarvigs på samme tid syge og semi-geniale hoved i tidsrummet 20 til 30 år gammel.

Interessant læsning (Har aldrig hørt eller læst om en der har taklet sine problemer på den måde du har) - men om bøgerne er vejen frem mht. forbedring af ens sociale egenskaber/evner/social forbi eller agorafobi vil jeg stadigvæk sætte et spørgsmålstegn ved. Men hvis du føler det har hjulpet dig er det super - Du har ihverfald vagt min interesse så jeg hænger lidt på her i loggen og ser hvad der sker

Og respekt for din ærlighed :4thumbup:

[jarvig13]

At læse sig til det er ikke i sig selv vejen frem.

Alt dette her er bedre at lære "naturligt", måske med et par gode fif undervejs fra nogen der ved, hvad de taler om.

Derfor var det et håbløst projekt at lære at leve gennem at læse sig til det.

Pointen er blot, at denne vej, har givet en hel unik mulighed for at forstå gamet, som jeg 100 % sikker på næsten ingen andre har.

De fleste der kan det her nogenlunde eller bedre har stort set alene erhvervet sig evnerne gennem positiv IRL-erfaringer.

Derimod har min kantede ad omveje metode bidraget med med meget mere:

1. For det første tonsvis af IRL-erfaring af hvordan det ikke skal gøres....og det er faktisk guldviden, når man først forstår hvorfor det ikke virker

2. En kæmpe mængde af viden på området fra alle mulige tilgangsvinkler, der er med til at give overblikket

3. En unik mængde viden om, præcist hvordan tingene foregår hentet gennem "dating-guruerne"

4. Efterhånden en hel mængde IRL-erfaringer af, hvordan tingen skal gøres......både egne erfaringer og ved at studere andre i aktion

[jarvig13]

Bemærkninger til mit ovenstående indlæg:

Hvis jeg ikke mener man generelt bør læse sig til det her, hvad er så ideen med min bog?

Hæhæhæhæ, det er for sort-hvidt at stille det op. Pointen er at man ikke kan lære det her kun ved at læse sig til det. Nej, min bog er netop det jeg kalder fif til, hvad det drejer sig om. Fif som selvfølgelig er sobre og bygger på viden og erfaringer. Men når fifne er givet og tilhøren nogenlunde forstå the game, så må de naturligvis ud og prøve tingene af IRL og få dem til at virke på deres unikke måde.

Den anden bemærkning er, at jeg skriver jeg har noget interessant at fortælle om kærlighed (med mere), men hvor det jeg fokuserer på jo grundlæggende er hvordan man scorer. Det er fordi at det er et område, hvor jeg mener min bog rammer et tørt sted....der er ikke reelt nogen bøger på markedet om det.

Men jeg har meget mere at fortælle om kærlighed, forelskelse end hvad der kan presses ned i en score-guide. Disse ting vil blive berørt i bogen (da de er vigtige for den grundlæggende forståelse af, hvad der i spil i the game), men ikke så meget i dybden som det reelt kunne bære.....det er simpelthen ikke bogen til det. Det er noget jeg kan fortælle om i bog nr. 2 jeg vil udgive.

Edited December 11, 2005 by jarvig13

[RunnersHigh]

I sig selv er det intet i vejen for at tilegne sig teori, strategi og metoder; i de fleste af livets forhold er det faktisk ganske hensigtsmæssigt; træning ikke undtaget.

Dog skal teori følges af praksis hvis teorien omhandler praksis. Det er her den store prøve står. Ikke kun for at efterprøve teori, men også for at se om man magter at manifestere den under virkelige forhold, og under pres.

[jarvig13]

Nemlig

[Quantanamo]

Hey i loggen...

Så lige din arbejdstitel i din signatur. Umiddelbart virker "get laid" lidt infantilt efter min mening. Desuden virker den måske lige lang nok: Mit forslag hvis det skal ligge op ad dit oplæg:

"Mating Strategies: How To Get the Women You Have Always Dreamed Of"

Kort! Og så kan man selv lægge i det hvad man vil! Det kan jo være at der er potentielle købere der rent faktisk er ude efter lidt kærlighed oven i sexen

Edit: slettet!

Edited December 11, 2005 by Quantanamo

[jarvig13]

Godt forslag. :4thumbup:

Tror faktisk jeg straks ændrer det.

edit: done

Edited December 11, 2005 by jarvig13

[jarvig13]

OK, videre i fortællingen.

Godt, jeg skal redegøre for den røde tråd i min "forskning" - senere for min mindst ligeså vigtige og interessante erfaringer med dating-scenen, for derigennem at give svar på, hvorfor jeg mener, jeg har noget interessant at fortælle vedrørende what the fuck is going on, samt svarene på Deluxes og Waits spørgsmål.

Begyndelsen på dette var dog lidt rodet.

Jeg søgte virkelig en mening med det hele? Hvad var meningen med livet? Jeg havde svært ved at se den. Well, det mest oplagte var at kaste sig over filosofien. Var der nogen som måtte have et bud på, hvad meningen med det hele er, så måtte det være filosofien.

Så jeg kastede mig over filosofien. Interessant læsning. Men jeg kom ikke nærmere svaret. Snarere tværtimod. En logisk læsning af filosofiens bud verdens sammenhænge gjorde, at jeg ikke kunne tilslutte mig andet end en eksistentialistisk tilgang til tingene, og eksistentialismen tilsiger jo, at der ikke er nogen givet mening med livet, men derimod kun den mening man selv skaber i livet.

Pis!

Så næste kandidat var teologien. Blandt alle disse mange religioner, der måtte der være nogen gode, interessante og vedkommende tanker om eksistensen. Også her var skuffelsen enorm. Mage til sygt hjernespind og forskruet nonsens skal man lede længe efter.

Så jeg så ingen anden mulighed end at kaste mig over videnskaben. Når fiolosofien og teologien havde slået fejl, så måtte indsigten ligge i videnskaben.

Og nu kommer vi ind på hvad der skal blive grundbestandelen af mit "forskningprogram".

i det følgende vil det lyde som om, at forskningsprogrammet stod lysende klart fra dag 1. Det er dog ikke tilfældet. Det blev langsomt opbygget over flere år.

Ligeledes lyder det som om, at forskningsprogrammet hviler på en "sund" ide som systematisk blev underbygget af diverse studier. Dette er ikke tilfældet. Faktisk kommer vi ind på noget meget interessant her, som på samme tid er en "gal" ide og det som i længden holder skuden kørende, når den møder forhindringer og bliver skudt af i "forkerte" retninger grundet ny viden og nye kilder.

Lad mig forklare min "gale" tanke.

Når man er outsider og ikke føler sig som en del af samfundet, fællesskabet, så er dette en så stor belastning for det sociale menneske som mennesket er, at det vil gøre ufatteligt meget for at forklare det logiske i, at man skam har de vise sten, selvom ingen vil have dem. Outsidere bliver meget ofte ekstremister og revolutionære. Det samfund som der er, er forkert, mens egne outsider-tanker og -eksistens er den "rigtige" og nu er det så opgaven at overbevise de andre - eller i det mindste andre outsidere - om at man skam har fundet de vise sten og af de andres fællsesskab er absurd og forkert.

Det kan næsten ikke undgås, at jeg faldt i denne grøft. Men jeg var intelligent nok og virkelighedsklar nok til at vide, forstå, at hvis dette på nogen måde skulle give mening, så måtte jeg holder mig til en videnskabelig diskurs. Hvad mit forskningprogram nu end gik ud på, så måtte det hviler på videnskabelig indsigt.

Så hvad var min ide? Simpel. Jeg anså mig selv for et værdifuldt, kærligt menneske, som var begavet og som havde en masse at byde på. Når samfundet og fællesskabet ikke ville vides af mig, så måtte det i en eller anden forstand være fordi de ikke kunne se det. Jeg fortjente deres accept og kærlighed, og når jeg ikke fik den, så måtte der være noget galt med dem.

Så efterhånden udviklede følgende sig følgende ide: Der var noget i menneskeheden, en mekanisme, som gjorde, at de levede et liv, hvor de ikke kunne så hvor genial og værdifuld jeg var, hvorfor de på en eller anden måde blev manipuleret til at kun at kunne se deres eget liv, fællesskabets liv, og holde folk udenfor fællesskabet permanent udenfor.

Det er en "gal" tanke. Ingen tvivl om det. Men den er ikke så gal, at det ikke er en tanke, som faktisk er blevet behandlet af mange videnskabsmænd i diverse videnskaber, af mange filosoffer og af mange samfundskritiekere.

Jeg havde egentlig en ret fast ide om, hvor jeg skulle finde disse manipulerende mekansimer, der gjorde, at folk ikke kunne se, hvad det var for et absurd liv de levede og at de var vanvittige hvis de ikke holdt af mig. Disse mekansimer måtte findes i enten generne eller i civilisationens opbygning, eller begge dele.

Derfor kastede jeg mig over studierne af biologi, evolutionsteori, genetik, kognitionsforskning, psykologi, sociologi og diverse historisk dialektiske samfundsvidenskabelige tilgangsvinkler til området.

Den opmærksomme læser vil se, at min udlægning af kvinders (og mænds) mating strategier faktisk i en eller anden forstand bygger på samme ideer. Mænd kan simpelthen ikke gøre for det. Når de ser en smuk, sexet kvinde, så vil de have sex med hende og potentielt blive partnere med hende. Vi kan ikke gøre for det, fordi vores gener gennem 2,5 mio års evolutioner har skabt nogen pre-programmede mating preference i vores hoved, således at vi føler begær, ophidselse, tiltrækning, når vi ser en smuk, sexet kvinde. Og omvent. En kvinde kan heller ikke gøre for det. Når hun ser en mand som udstråler og opfører sig en højstatus person (hvilket som sagt ikke direkte kan oversættes til rig/betydningsfuld, kun delvist), så føler de begær, ophidselse og tiltrækning og de første frø til et ønske om at blive partner med denne person. Det ligger i deres gener. Deres gener har pre-programmeret deres mating preferencer, således at dette mere end noget andet er det de tænder på.

Derudover er den næstvigtigste parameter i dette spil (efter genetisk pre-programmerede preferencer), at samfundet selvfølgelig har en bestemt virkemåde. Og denne virkemåde tilpasser mating-markedet sig, således at deres genetisk pre-programmerede til vis grad bliver formet efter og implementeret i disse spilleregler. Men igen, disse spilleregler og samfundets virkemåde står ikke til den enkelte at kunne pille ved. Også disse regler er på mating-markedet pre-determineret, her ikke ved gener, men ved kulturelt overførte sociale regler og normer. Pointen er simpel. Hvad vi begærer og hvad stærkt bestemmer vores mating valg er slet ikke vores hænder. Vi går (næsten) som viljeløse robotter gennem livet og begærer, forelsker og elsker personer, som vi i grunden slet ikke selv har nogen indflydelse har på om vi kan lide eller ej. Den næste poiten er så, at verden er ond for kvinderne, mens den er noget mere fleksibel for mændene. For med mindre kvinder tager drastiske midler i brug som operatiner, så kan de i virkeligheden ikke gøre særligt meget for deres tiltrækningspotentiela udover det udseende de nu engang er født med. Mænd derimod bliver valgt ud fra adfærd og opførsel og mere præcist kvindernes vurdering af deres sociale status. For mænd der virkelig vil det og vil lære sig hvordan det gøres, da kan disse mænd rent faktisk momunentalt forøge deres tiltrækningspotentiale ved at tillære sig den rette adfærd og opførsel.

Det er i virkeligheden et forkert sted jeg valgte at placere denne lille synopsis af min bog. For det kunne jo meget nemt lyde som om, at en outsiders syge forskningsprogram for 12-13 år siden i sidste ende bare endt som et dårligt og pseudovidenskabeligt bud på, hvorfor han ikke har scoret meget førhen og nu dækker sig ind under en bizar teori for at retfærdiggøre dette.

Hvis man mener dette, så mener jeg, man fejlvurdere situationen. Jeg skal prøve at forklare.

For det første så må man forstå, at ikke så få forskere og videnskabsmænd i denne verden er startet ud med en "vild" ide, og hvor denne ide med tiden er blevet ændret så meget, at det som forskeren i sidste ende står med som "sin ide", slet ikke svarer til det han lagde ud med.

Når ny viden tilegenes, når nyt forskningsmateriale fremlægges, så er det tit, at man må revurderer sin ide og omdesigne den, så den stadig befinder sig på dydens smalle sti. Ligeledes sker det, at ny viden og nye forskningsmaterialer får en til at finde interesse for noget lidt andet, end det man oprindeligt interesserede sig for. I først tilfælde kan man sige, at ens forskningsprogram ændrer sig grundet, at midlerne til forfølgelse af ens mål ændrer sig/udvikler sig. I det andet tilfælde kan man sige, at ens forskningsprogram ændrer sig grundet. at man ændre mål (der er noget andet man finder interessant).

Begge dele har været tilfældet for mig, og det håber jeg direkte eller i det mindste indirekte vil fremgår af den videre fortælling.

For det andet, så vil jeg også mene, at man - hvis man mener ovenstående - totalt undervurder min fornemmelse for hvad der er skidt og kanel i såvel videnskaben som i det virkelige liv, undvurderer kvaliteten af mit forskningsprogram, samt totalt undervurderer hvor meget videnskaben de sidste 10-15 år har samlet ind af viden på området.

Nu kalder jeg mit projekt for et "forskningsprogram". Det er selvfølgelig en overdrivelse. Jeg er ikke forsker. Jeg er en spekulativ tænker, der så langt som overhovedet muligt forsøger at dække mine spekulative tanker ind ved videnskab og andres forskning. Som sådan er jeg ikke forsker. Men min type "den videnskabelige spekulant" er skam en hel normal person i videnskaben/filosofien/samfundskritikken. Forskeren er detalje-personen der på (typisk) små områder finder helt ny og vigtig viden. Den videnskabelige spekulant er personen som ikke selv er frontforsker, men som prøver at finde sammenhænge, usammenhænge, mening, nye ideer i andres videnskabelige/forskningsmæssige materiale.

Når jeg kalder det et forskningsprogram og rent faktisk viser den (tilsyneladende miskrediterende) røde tråd mellem mit oprindelige forskningsprogram og så min ideer til min forhåbentlig kommende bog, så er det for at vise

- at der rent faktisk er en rød tråd i hele mit intellektuelle virke de sidste 12-13 år

- at jeg i mange, mange år intensivt har studeret meget af det mest interessante materiale vedrørende disse problemstillinger set fra mange forskellige videnskaber af

Godt så.

Jeg vil i det næste forklare, hvor mit videnskabelige ståsted er, og hvorfor dette både har været en forhidring og en styrke for de ideer, jeg i dag har vedrørende the mating/dating game.

Men har ikke tid mere lige nu.

Edited December 12, 2005 by jarvig13

[MaxPower]

Hey i loggen...

Så lige din arbejdstitel i din signatur. Umiddelbart virker "get laid" lidt infantilt efter min mening. Desuden virker den måske lige lang nok: Mit forslag hvis det skal ligge op ad dit oplæg:

"Mating Strategies: How To Get the Women You Have Always Dreamed Of"

Kort! Og så kan man selv lægge i det hvad man vil! Det kan jo være at der er potentielle købere der rent faktisk er ude efter lidt kærlighed oven i sexen

Edit: slettet!

Eller "Mating Strategies: How To Get the Women Of Your Dreams"

i øvrigt er jeg enig med Runnershigh - mere træning i loggen

PS: du kan ændre titlen på din log, hvis du skulle synes den er utidssvarende (ret i første indlæg, så kan du ændre titlen)

[jarvig13]

Tak for de gode råd.

Angående titlen, så synes jeg I kommer med nogen rigitgt gode forslag.

Jeg ville blive endnu mere glad hvis I kunne komme med en god - tilsvarende - titel på dansk. Det er trods alt en dansk bog.

Men det virkelig irriterende er, at "gode udtryk" på engelsk lyder totalt kiksede på dansk.

Et par eksempler:

Mating. Det hedder jo at mage på dansk. Mate ligeledes en mage. Det spiller bare ikke på dansk.

Ligeledes med f.eks. Attraction. Det spiller på engelsk. Men tiltrækning lyder alt for fladt og ligegyldigt på dansk. Skab tiltrækning, lyder crap. Create Attraction, giver derimod mening.

Sådan er der så mange sjove ting jeg kæmper med.

[MaxPower]

Er emnet ikke mere dating end mating? Jeg forbinder i hvert fald mating mere med noget man ser på animal planet

En dansk titel kunne være: "Dating-strategier - sådan får du fat i drømmekvinden"

PS: Jeg forventer naturligvis økonomisk kompensation hvis det bliver bogens titel, evt også en kopi af bogen

[jarvig13]

Jo, det kan man sige. Men det er mating strategierne som gør at forskellige dating strategier virker.

Hvis man bare vil have en dating-guide, så er det jo helt i vinkel at kalde sin bog noget med dating, som f.eks. DeAngelos Doubleyourdating.

Men den dybtfølte intention med min bog er jo lige netop, at den ikke bare er en dating-guide. I så fald er e-book markedes oversvæmmet med ret gode bøger om dette. Min bog skal jo netop være speciel interessant og brugbar fordi den også klarlægger, hvorfor dating strategierne virker.....det gør de fordi de spiller på mating strategierne, der igen er genetisk givne og socialt overført gennem normer og regler. Kunsten er at forstå the mating game og tilpasse ens dating strategier til dem.

Derfor kan jeg godt lide at bogens titel indeholder noget om "mating strategies".

[jarvig13]

Jeg er skam ved at skrive videre på min uddybning af mit projekt (altså fortsættelsen af de ovenstående indlæg).

Men pt. er jeg lige ved at forfatte min "synopsis" som skal sendes til diverse forlag. Det kører som smurt. Hvis nogen er interesseret i at se den igennem for

- sproglig snask

- forståelsesmæssige uklarheder

- "attraktivhed set fra et forlags side af" (aka skal synopsisen opbygges på en anden måde)

...så ville jeg blive meget glad. Send en PM i så tilfælde.

Edited December 15, 2005 by jarvig13

[Martin G]

Jeg er skam ved at skrive videre på min uddybning af mit projekt (altså fortsættelsen af de ovenstående indlæg).

Men pt. er jeg lige ved at forfatte min "synopsis" som skal sendes til diverse forlag. Det kører som smurt. Hvis nogen er interesseret i at se den igennem for

- sproglig snask

- forståelsesmæssige uklarheder

- "attraktivhed set fra et forlags side af" (aka skal synopsisen opbygges på en anden måde)

...så ville jeg blive meget glad. Send en PM i så tilfælde.

Eftersom du ikke sparer på hjælp til mig, vil jeg da med glæde prøve at gøre mig nyttig ved at glo den igennem for sprogligt snask og kigge på uklarheder i dit sprog. :xmas:

Edited December 15, 2005 by Martin G

[jarvig13]

Det lyder lækkert. Du får den, når jeg har færdigkomponeret den.

[Waits]

Hey Jarvig13

Det er fandme godt at se at du tager det i så stiv arm. At udgive en bog/artikel er en laaang proces hvor man må bøje sig lidt hist og her, for at få det igennem man vil, men samtidig være villig til at tage imod råd, der kan betyde at dele af argumentationen bør revideres. Disse råd er jo ikke baseret på at man vil dig ondt, snarere tværtimod, idet man kan komme i forfærdeligt uføre hvis man skriver noget tvivlsomt.

Du skal have al hel og lykke med projektet, og hvis bogen udkommer vil jeg da gerne læse den.

Waits

(nok en skeptiker, men en interesseret skeptiker)

[jarvig13]

Jamen, det er jeg da enig i.

[jarvig13]

Hæhæhæhæ. Sidder lige og ser Beverly Hills 90210. :4thumbup:

Damn, man så dem hver torsdag dengang. Mødes hos en ven omkring kl. 20. Se BH mens man hælder sprit ned og så bagefter ind på Park Cafe, som var en byens 2-3 hotteste steder dengang og hvor alle de studerende kom om torsdagen. :4thumbup:

Havde helt glemt hvor meget Dylan styrer showet. Det er den sædvanlige historie. Der skal være en utilpasset, sej, følelsesmæssigt forskruet, sexual aggresive male, ustabil, tjekket, cool fyr med i en serie som denne. Så det spiller Luke Perrys Dylan. Hvad Hollywood og den vestlige verden ikke helt har fanget er, at alle de "damn-han-er-følelsesmæssigt-forstyrret-og-kan-ikke-binde-sig-til-piger-og-han-laller-i-stedet-gennem-livet-og-behandler-pigerne-som-legetøj", at det er en PUA så det basker. I deres bestræbelser for at have en karakter med som er "bad sexy guy", så fanger de næsten fuldstændig adfæren, kropssproget, attituden som en PUA har.

Ikke mærkeligt at Brenda og Kelly gennem hele serien kæmper om Dylans gunst. Han opfører sig simpelthen sådan som (næsten alle) piger tænder på. De kan ikke gøre for det. Det er genetisk pre-programmeret i dem, at Dylan er en mand man vil slå ihjel for at "fange".

Det ironiske er, at i Hollywoods (24 ud af 25 film, 49 ud af 50 serier) illusoriske, idyaliserede romantiske beskrivelse af, hvad den romatiske kærlighed er, hvordan to mennesker finder hinanden og forelsker sig, da har de måtte opfinde Dylan'er i lange baner, som "the bad guy" der kynisk og skadeligt udnytter piger, mens Brandon'er er "the good guys" som skal så mange besværligheder igennem inden at de (i Hollywoods øjne og moral) i sidste ende får deres drømmepige. Realiteten er, at Brandon'er får meget lidt fisse og ender op med piger som de slet ikke tænder på, mens Dylan'er får fisse hele tiden og efter masser af sjov finder (og naturligvis) fanger den pige alle andre kun kan drømme om bare at kysse fodsporet hun efterlader når hun går.

Ganske underholdende. :4thumbup:

Edited December 16, 2005 by jarvig13

[Deluxe]

Meget lange indlæg ellers Jarvig - Ligner dig bestemt ikke

Du redegører for en del ting og her får du min feedback, imens jeg alligevel venter på en film begynder og arbejdet lægger sig.

Men den dybtfølte intention med min bog er jo lige netop, at den ikke bare er en dating-guide. I så fald er e-book markedes oversvæmmet med ret gode bøger om dette.

Jeg er en smule "bekymret" for, at din tunge videnskabelige tilgang til emnet, desværre kommer til at træde på din troværdighed i og med, at du kun er en "spekulativ tænker". Du skal holde sproget meget hvermands-agtigt, og så kan du tilføje dine kilder løbende, hvis du mener der er behov for det.

Det er meget forskelligt om der bliver krav om dine kilder løbende igennem dine kapitler eller bare én stor samlet oversigt til sidst i bogen. Som sagt, du bør nok undersøge om du kan finde et interesseret forlag inden du giver dig i kast med for meget arbejde.

Spørgsmålet er om ikke blot e-bogs men også alm. hard -paperbacks ikke også har meget af denne slags (hvilket de har).

Du har stadig ikke redegjort for dine konkurrende titler.

Mating Strategies: How To Get the Women You Have Always Dreamed Of

DROP nu det engelske pjat, når du skriver bogen på dansk og til et dansk forlag

- Prøv at give mig en KLAR definition på, hvad din bog er. Den drukner allerede i forvirring.

Kan du med én sætning definere hvad din bog handler om? Det ville gøre det meget nemmere for mig.

Held og lykke fortsat ihvertfald. Ved ikke helt hvad man skal spørge dig om - Synes du redegører uendeligt meget for de videnskabelige grundlag i for din bog, selvom de absolut ingen betydning har før du finder dig et forlag.

Du kommer sandsynligvis til at bøje, bukke og brække i dine oprindelige ideer samtidig med adskillige redaktører gennemgår dit materiale, at det er SPILD af tid at lave alt andet, END dit manuskript.

[Martin G]

Det anti-intuitive - din vej til succes med kvinder og i andre sociale situationer.